Vi er nødt til at ændre vores tankegang, når vi starter produktion. Når vi producerer nyt, er det ofte  

på bekostning af miljøet i form af ”affald”. Dette ”affald”/ restprodukt, kan være en anden persons  ”guld”.  

En simpel måde, er at tænke i recirkulation på er ved skabe samarbejde og fællesskab mellem  

virksomheder, såvel offentlige som private. Et fællesskab, om at nå målet om et Klimavenligt miljø  

og en bæredygtig fremtid gennem en cirkulær produktion.  

Det er en fremtidsinvestering til vore næste generationer, som også vil kunne få glæde ved at  

komme ud i unik natur og opleve dyr og plantearter, som ikke ses andre steder. Vi har i Danmark 3  

højmoser tilbage, der pga. menneskelig håndtering har ændret det naturlige økosystem. Heldigvis  

er der dele af de 2 nordjyske højmoser er nu blevet fredet. Desværre betyder det bare at  

problemet er rykket ud af landegrænsen til østeuropæiske lande, som endnu ikke har samme miljø vågenhed   

En Cirkulær økonomi

En simpel måde at ændre vores tankegang på er at tænke i recirkulation. Dette kan ske ved at skabe samarbejde og fællesskab mellem virksomheder, både offentlige og private, med målet om at nå et klimavenligt miljø og en bæredygtig fremtid gennem cirkulær produktion. 

Dette er en fremtidsinvestering for vores næste generationer, som også skal kunne få glæde af at opleve unik natur og dyr og plantearter. Desværre har vi i Danmark kun 3 højmoser tilbage, og problemet med ødelæggelse af moser er blot rykket ud af landet til andre steder i Europa. 

Hvad er spagnum og hvor kommer det fra? 

Spagnum er mos arter, der lever i højmoser. Langsomt opbygger disse mosarter et lag af organisk  

materiale, der giver et helt særpræget økosystem. Dette økosystem giver levevilkår for truede dyre  

og plantearter som f.eks. Soldug, der er den eneste vildtvoksende kødædende plante,  

der findes i den vilde natur i Danmark.  

Vi en tradition for at bruge spagnum.  

Spagnum har vi har brugt det til lidt af hvert igennem tiden.  

Før olie og kul, var det en vigtig energikilde til transport og opvarmning, som vi ikke skal  

undervurdere. Det har haft en stor betydning, for vores udvikling i samfundet. Det har også været  

brugt som jordforbedring i marker og til opdyrkning af enge. Siden start 50’erne har det i betydeligt  

omfang, været anvendt i væksthuse og i container produktion. Spagnum har nemlig nogle virkelig  

gode egenskaber som vækstmedie, der gør det meget anvendeligt. Spagnum indeholder kun ringe  

mængde næring og er et sterilt vækstmedie. Derimod kan det holde på en masse vand og er samtidig  

et luftigt medie, der gør det let at kontrollere med vand og nærings til førelse. Spagnum har givet os  

mulighed for at lave en standard form for, hvordan et produkt skal se ud for at være salgsklar med  

store flotte planter. Vi har tilvendt os en købskultur, hvor vi køber med vores øjne og er utålmodige,  

hvad angår at få udbytte af frugttræer og buske. Dette behov kender traditionelle planteproducenter  

og derfor produceres de store flotte planter. Den traditionelle planteproducent lært, at det er den  

bedste og mest rigtige måde at gøre tingene på.  
 

 I Danmark bruger vi ca. 100.000 tons spagnum om året  

En svimlende mængde, halvdelen i planteproduktionen og den anden halvdel hjemme i haven.  

Heldigvis er der dele af højmoserne, der er blevet fredet, men det er ikke nok, vi skal stoppe alt brug  

af spagnum, så vi kan sætte niveauet for, hvordan vi i EU vil løse biodiversitetskrisen og give os en  

bedre CO2 profil. Vi skal stoppe import af spagnum fra Polen og andre østeuropæiske lande. Vi er  

langt bagud i forhold til at udvikle produkter med fokus på liv, hvor man kan sikre sig, at der er et  

gavnligt mikroliv og hvor der tages hånd omkring den vilde natur og det resursespild, der ligger  

overalt. Det vil klimaplanter gerne være frontløber på.  
 

Hvad sker der ved at bruge spagnum?

Til det spørgsmål, skal man starte med at se på, hvordan det bliver fremstillet  

Det tager mange år at opbygge spagnum i den grad vi bruger det i dag. Med et forbrug på ca.  

100.000 tons spagnum årligt, vil det aldrig være en bæredygtig løsning, da naturen ikke i samme  

hastighed er i stand til at reetablere sig. Når moser drænes for vand, kommer der ilt til kulstoffet,  

der er bundet i jorden i kraft af spagnummen. Her begynder det at nedbrydes og det frigiver en  

masse CO2 til atmosfæren, som ellers var lagret i jorden.  

Når vi dræner, ændres biotopen, så andre arter begynder at dominere og får indtræden. Pioneer  

træer dukker op, da der her er gode levevilkår. Især birk, kan være et problem, da de spreder sig  

hurtigt i rigt omfang og tilføjer en stor del organisk materiale. Herved ændres humusindholdet i  

jorden og dermed også næringsindholdet. Næringsindholdet har betydning for den flora af planter,  

der vokser i dette meget sure og næringsfattige miljø, hvor det er bestemte bakterier, der gør næring  

til gængelig for planten  

Alternativ til spagnum

Spagnum er udbredt og bruges i: Potter, krukker, altankasser, diverse muld blandinger og  

 jordforbedringsprodukter. Kig altid bag på pakken i indholdsfortegnelsen, her kan du se indholdet af spagnum.  

Kokosmuld er et fint alternativ. Det er lavet af restprodukter fra produktion, da det er knuste  

kokosskaller. Det kan sendes i komprimeret blokke, som gør man kan fragte store portioner af  

gangen selv over lange distancer. Transportmiljøbelastningen udgør et minimum i forhold til den  

udledning spagnum, frigiver under nedbrydning.  

Kokos kan ikke erstatte hele vores brug af spagnum og vi er stadig afhængig af at udvikle flere  

dyrkningsmedier. I Sverige anvendes papiruld og i England bruges træfibre. 
  

Kan vi ikke bare bruge kompost?
Til så og -priklejord, kan det være en fin blanding med kompost og havejord.  

Problemet er dog, at når man skal have planterne til at trives i lang tid i denne jordblanding,  

kan den nemt kan blive for tung til pottekultur og skabe råd i rødderne 
.  

Sur jord uden brug af spagnum?

For at skabe surt miljø, kan man bruge flere teknikker som: Savsmuld,  

grannåle, jord under grantræer, fjerne alt vækst og uden brug af kalk.  

Savsmuld har et højt C/N forhold 1/600 hvis man blander det i jorden, optager det hurtigt næring  

under nedbrydningsprocessen af savsmuldet. Det bør naturligvis ikke bruges savsmuld fra imprægneret eller malet træ  

Desuden kan affald fra sure madvare som f.eks.: Syrnet mælkeprodukter, citrusskaller, æbler være glimrende materialer at bruge.  

Ved at fjerne alt grøn vækst efter blomstring og igen om vinteren, udpines jorden for næringsstoffer  

og på den måde, kan man lave habitat for vilde planter og surbunds planter.  

Kalk er meget basisk og hæver ph i jorden, derfor bør det undgås, hvis sur jord ønskes.  

Spagnum har ligesom kalk antiseptiske egenskaber som gør at mykorrhiza ikke kan vokse ordentligt i mediet.  
  Kalk skal undgås, da det hæver pH i jorden og dermed gør den mindre sur. 

Spagnum anvendelser 

Vi har en lang tradition for at bruge spagnum til forskellige formål, herunder som energikilde, jordforbedring og vækstmedie. Spagnum har gode egenskaber til sidstnævnte, men udvindingen har negative konsekvenser for vores miljø:  

Ødelæggelse af moser: 
Udgravning af spagnum ødelægger mosens naturlige struktur og dræner den for vand, hvilket fører til tab af biodiversitet og frigivelse af CO2.  

Langsom fornyelse: 
Det tager tusinder af år at opbygge et sphagnumlag. Den nuværende udvindingshastighed er langt højere end mosernes evne til at regenerere, hvilket gør spagnum til en ufornybar ressource.  

Høj CO2-udledning: 
Når spagnum nedbrydes, frigiver det CO2, der bidrager til drivhuseffekten.  
 

Hvad kan vi gøre?

Vi kan alle bidrage til at stoppe ødelæggelsen af moser og beskytte biodiversiteten ved at: 
Vælge planter uden spagnum: Spørg i planteskolen om planterne er dyrket uden spagnum.  
Bruge alternativer til spagnum: Der findes mange bæredygtige alternativer til spagnum, som du kan bruge i din have eller til potteplanter.  
Støtte bæredygtige virksomheder: Vælg virksomheder, der bruger bæredygtige dyrkningsmetoder og undgår spagnum.  
Spred budskabet: Fortæl dine venner og familie om problemet med spagnum og de alternativer, der findes.  
 

Sammen kan vi skabe en mere bæredygtig fremtid for vores planet og dens biodiversitet!  
  

ref. Praktisk økologi