Om os

Velkommen til Klimaplanter.dk

Hos os går vi ind for at minimere brugen af nye materialer i produktionen af vores planter. Vi garanterer, at ingen er mere passionerede omkring jorden, som I modtager sammen med vores planter end vi er.

For at sikre, at jeres planter har de bedst mulige betingelser og giver det sundeste udbytte for jeres helbred, er alle vores planter dyrket uden brug af spagnum, kunstgødning og sprøjtegifte. Vores jordblanding består af kokosmuld, hjemmelavet kompost, savsmuld og fermenteret trækul, som sikrer langvarige levevilkår for mikroorganismerne. Vi skaffer næsten alle materialer fra virksomheders overskudsproduktion, såsom savsmuld, træflis, hæk- og græsafklip. Derudover indsamler vi tang fra stranden og opformerer mycelium fra skoven, som vi integrerer i vores jordblanding. Alle vores potter, bakker og vandingsbakker er genbrugte, hvilket kan resultere i variation i størrelsen på potterne og dermed variation i planternes udseende. Dette vil dog kun være midlertidigt, hvis planterne bliver etableret korrekt.

Klimaplanter startede som et hobbyforsøg i en kolonihave nær Randers, men er nu rykket 15 km fra Randers og 20 km fra Viborg til en gård. Vi har planer om at etablere en plantage med blåbær og ægte kastanjer samt tilhørende frilandsproduktion. Hos os finder I et bredt udvalg af hjemmehørende arter og nicheplanter, der kan være med til at kickstarte jeres egen permakultur – uanset om I ønsker at oprette en frugtskov, skovhave eller produktionsområde eller blot stræber efter større selvforsyning. Udover vores sortiment deler vi også tips og tricks i form af DIY-videoer og artikler.

Vi sætter stor pris på at være åbne om vores virksomhed, da vi stiller høje krav til os selv og altid forsøger at træffe de mest bæredygtige beslutninger. Vi stræber efter at opbygge tætte samarbejder med andre virksomheder, der har en grøn profil og kan leve op til vores krav om en mere bæredygtig fremtid. Hos os finder I et unikt udvalg af planter, der hjælper med at skabe en bedre verden for både naturen og os selv.

Læs mere om hvad vi mener bæredygtighed er

der vil også være et sted hvor der bliver promoveret events, kursus og workshops som vi deltager eller afholder, tøv ikke med at skrive hvis i har en ide, ris og ros eller relevant begivenhed.