Udgivet i Skriv en kommentar

Biotop og mikroklima

Hvad er en biotop?

biotop kan sidestilles med habitat og når man snakker natur findes der biotop overalt, i store og små omfang. for at komme med et simpelt eksempel kunne være en træstub med død ved der har skabt levevilkår for nedbryder svampe og insekter, det giver øget liv som kan gavne både større og mindre dyr og organismer, men det er ikke nødvendigvis at en biotop er ved dødt ved, det kunne også være større områder f.eks urørt skov, opdyrket skov, gran, løvskove, hede, strand eller moser som giver habitat til en bestemt gruppe af planter, dyr og mikroorganismer. Der hver især har deres funktion til at opretholde området, men det behøver heller ikke være store områder, man kan snakke biotop på en bakke, ja selv en kvadratmeter fordi der er forskellige forhold bare på det lille stykke
som har gjort at der er den biodiversitet, i det lokale område.

For at give jer et mere konkret eksempel vil jeg tage et udgangspunkt i en bakke, og der vil være forskel på hvor hvilke planter, dyr og insekter er at findes, for selvom at de lever i det samme område vil de stadig have hver sine forhold, for at være repræsenteret. hvor godt de trives, er afhængig af hvilket mad/næring, vand, varme/kulde, lys, luft og sammenspil med andre arter det gør udfaldet (her snakker vi hvordan det naturligt klare opgaven)

På bakken vil der i toppen være varmer, fordi der mindre vand og kulden trækker ned i bunden og tager næring med ned, det er så forskellige planter der fortrækker det ene frem for det andet. men det vil ikke sige at man ikke kan plante frostfølsom planter i bunden eller vand og næringskrævende planter i toppen, for det er så der mikroklima kommer ind i billedet og hvilken påvirkning man kan gøre med naturlig materialer og design for at opnå de bedste kriterier for de givende planter.
For der hvor vi bestemmer hvor planter skal vokse er ikke sikkert at de vil trives ved, ikke at de bare lige går hen og dør, men man nedsætter levetiden og modstandsdygtigheden ved at placer tingene forkert.
Mit bedste råd at lære hvilke forhold planten vil have og finde ligene planter at plante sammen med fordi naturen har aldrig rigtig monokultur. Da det giver større chance for at der sker mistrivsels pga. det de samme næringsstoffer der bliver optaget og mere modtagelig for sygdomme og skadedyr når sygdommen hopper videre til den næste plante af samme art.

Hvad kan vi bruge det til?

vi kan bruge det i sammenhæng med design af grønne områder.
når vi skal opbygge bede og plantesamfund i sin egen have, park og skov eller hvad man er i gang med at etablere.
Det letter vedligeholdelsesopgaverne og succesoplevelsen, for man kan da lige så godt bruge tiden på at nyde det forarbejde og se sine ting trives i stedet for at f.eks luge, tilføje uansvarlige mængder næring og mistrivsels.

Hvad er et mikroklima

Mikroklima kan også ses både stort og småt perspektiv, man kan sige vi har et europæisk klima, skandinavisk klima, breddegrads klima, ø klima, kyst klima. Centralt klima, syd, øst nord og vest klima, lokalt klima og for at gøre det endnu mindre, man kan sige det mikroklima lige omkring planten og dyret, som har påvirkning for trivsels og levevilkår. Ofte er det i de unge år at en plante er mere udsat, fordi at roden eller toppen stadig er frostfølsom eller sygdomme og skadedyr har letter ved at tage livet af en lille plante.

Alle kender til en sydvendt mur som absorbere varmen og gør området varmere, men vi kan faktisk gøre flere ting for at skabe et varmere mikroklima, og heldigvis for man løber hurtigt tør for sydvendt murværk.
I danmark ligger vi omkring zone 7 til 7B men vi kan faktisk selv gøre at vi spænder mellem zone 6-9 jo højere zonetal jo flere eksotiske planter kan vi dyrke.

Hvordan laver man et  naturligt mikroklima

Vandspejl
Det er en af de lidt mere omstændige måder, men refleksion gør at det bliver skabt højere temperatur samt termisk energi, øget effekt med kombination med kampesten der stikker over vandet.

Sten
Virker om en sydvendt mur som termiskmasse bliver stenen opvarmet om dagen, selv om vinteren med minus grader, kan man gå ud og mærke varme fra en sten der for sollys, så frigiver stenen varmen igen ned igennem jorden og stenens form kan den kan lede vandet væk fra rod halsen gør at temperaturen stiger lokalt om planten.

veldrænet jord
Vand er ofte det der dræber planter og især når vi snakker planter der er på grænsen til at kunne vokse i vores  klima, eller planter der trives ved veldrænet jord , men man vil samtidig gerne have vand tilgængeligt i vækstperioden, så det er en hård fin grænse man er ude efter

Førne (organisk dyne)
et lag af blade og grene, som både beskytter mod frost og vind direkte ved jordniveau, og lavt siddende knopper. Det er samtidig med til at holde på fugten og næring, grundet fordampning fra solen det har betydning for hvor aktiv jorden er og hvor gode mikroorganismerne er til at mobilisere næringsstofferne.

Levende førne/bunddække planter
fordelen ved levende førne er at planterne holder jorden i gang. Især om vinteren med stedsegrønne planter, da planter udskiller 60% af deres sukker fra fotosyntese igennem roden, det man kalder rodeksudater. Der holder mikrolivet i gang hele tiden og øger jord temperaturen.

Amme træer
fungere som vindbeskyttelse, ligesom sydmuren giver den også beskyttelse, i sær om vinteren når vi har vinden, der kommer fra fjeldene, i den nordøstlige retning.
Amme træer er et sammenspil mellem flere planter omkring ens hovedkultur, det man ofte vil kalde  lag 1 i en frugtskov/foodforrest eller skovhave de store langtidslevende store træer eller de mest givende plante eller træer, Naturligt vil en biotop ændre sig i takt med tingene for størrelse og giver mere skygge/optager mere plads så med tiden vil klippe ammetræer helt ned og bruges som chop and drop for at opbygge førne laget, til gavn for de nærtliggende planter.

sammenplantning i starten når træet ikke er så stort, kan man sagtens plante 10-15 andre træer buske og bunddække omkring hovedkulturen, prøv at selv at eksperimentere med hvor mange planter du kan have omkring en hovedkultur, Der er altid en god ide at have et sammenspild mellem flere arter fordi de kan have flere funktioner som f.eks holde skadedyr og infektioner væk, tiltrække insekter der bestøver, opbygge jordkvalitet, mindske fordampning og øge udbyttet på den samme plads, og husk at finde planter der trives under lignende forhold for at opnå størst succes og være forbedret at en plante måske kun skal være der de første år hvorefter den skal have en nyt placering eller en nyt formål

Ideer til planter
Plante forslag, der er velegnet til plantsamfund og amme træer med en hovedkultur – Ahorn, Birk, Bøg, El, Eg, Kristtorn, Lind (aromatiske planter mod skadedyr) Solbær, Mynte Forårsløg, Hvidløg og der er mange flere gode planter at placere sammen, det er bare med at komme ud og finde ud hvad der vokser i samme biotop, Det gør det endnu mere fantastisk, når man går ud i naturen og finder sammenhæng mellem hvorfor at tingene reagere, med de forhold de er under.

Udgivet i Skriv en kommentar

bæredygtighed

Hvad er bæredygtighed?

Bæredygtighed er en udvikling, som handler om at gøre jorden til et bedre sted, til gavn for mennesker og naturen, til de næste generationer.
Det er næsten på alles læber i denne tid, global opvarmning, større økonomiske uligehed, biodiversitetskrise. nogle minder det er pjat mens andre tager det død alvorligt. men heldigvis har politikerne, hørt folkets frustartioner og der virker til at de er blevet mere ambiøse, men er det for at trække stemmer til?
Det skal jeg ikke gøre mig klog på, men der skal ske en drastisk ændring på hvordan vi er som samfund og arbejder sammen med andre lande for at opnå et fælles mål om ‘en bæredygtig fremtid’

og der er sket en stor udvikling de sidste 10 år men der virkelig sket noget de sidste år. Hvor FN er kommet med utallige rapporter fra forskere, der siger at vi ikke kan forsætte med vores konsumeriske velfærd. Vi skal rejse mindre, spise mere lokalt og flere grønsager samt købe mindre nyt.
Men det er også virksomheder der skal være bæredygtige for det er en fremtidsikring for alle
Vi skal bruge cirkulærvirsomheder, social økonimiske virksomheder og miljøbevidste virksomheder, det er en helt ny måde at tænke sin forretning som førhen kun har været præget af at skabe vækst. og vækst kan være godt, afhængig af hvordan vi bruger den, hvis det er at for at skabe mere arbejdskræft eller lette progesser for ikke at slide medarbejder kan det være bæredygtigt men hvis produktionen er belastende skulle man revurdere for alternativer. det hele er med til at give grobund for en bæredygtig fremtid. FN har udarbejdet 17 verdensmål som virksomheder og private kan tage i brug når de skal traffe beslutninger, det er deres 17 bud på hvordan vi redder verden for næste generationer og det er virkelig blevet et omtale emne de sidste par år. klimaplanter bruger den også og har meget fokus på nr 12 (ansvarligt forbrug og produktion) og nr 15 (livet på landet)

Klimaplanter vil gøre sit forsøg på at dele viden inden for det vi har specialiseret sig i: planteproduktion, vi er her ikke bare for at sælge jer planter og andre have relaterede ting. Men vil lære jer hvordan i selv producere planter med succes og hvis i mangler råd og vejledning er i kommet til det rette sted. men det skal også være muligt at få fingrende i vores produkter for det er det der gør vi kan blive ved med at skabe indhold til jer, men det skal ikke være på bekostning af miljøet.
Vi gøre vores bedste for at ændre den nuværende produktion, træde ud hvor andre ryster på hovedet og siger at det er umuligt. vi vil skabe sammenhæng på tværs af virksomheder, samle materialer hvor andre ser affald og skabe positiv indflydelse for vores næste. de skal nemlig have lov til at leve uden frygt, og ha muligheder for at opleve den natur som vi ivrig ødelægger

er økologi og bæredygtighed det samme?

Det korte svar er nej, i fremtiden vil man nok se en blanding f.eks vil konventionel landbrug producere mere og derved mere bæredygtigt end økologi
Men der er ikke taget høje for jordfrugtbarhed, rent drikke vand og biodiversitet og det kan man faktisk sige om begge. Økologi er en bred mærkning som ikke tager højde for bæredygtighed, men der er langt mellem gode økologer for man må gerne sprøjte med godkendte kemikalier, man må gerne pløje jorden til skade for mikroorganimser og andet liv i jorden som orme som i høj grad har betydning for jordens kvalitet og derved jordens egenskaber til at håndtere sygdom, angreb, vand og næringstoffer med andre ord, du får sundere mad.
Man kommer tættere på bæredygtig landbrug gennem biodynamisk og holistisk landbrug som ikke er så udbredt endnu. men det skal nok vinde frem.

Læs mere om hvad vi gør os til den mest prograssive bæredygtige planteskole i Danmark

Spagnumfri dyrkning

Om klimaplanter

Vil du læse mere om tips og ticks så tryk på linket
der bliver også delt en masse viden på video på vores facebook og instagram

Udgivet i Skriv en kommentar

Bæredygtige løsninger og sparetips til havenørden

Der findes et hav af gratis materialer, som virksomheder smider ud, især i detail handlen. Det kan være en dyr fornøjelse at være bæredygtig havenørd, der køber planter, jord, redskaber, smarte selvvandings systemer og jeg skal komme efter dig. Derfor vil vi på klimaplanter.dk gerne dele vores allerbedste sparetips, så du kan komme gang med dine drømme. Er økonomien stram, er der flere muligheder, der kan lette lidt på budgetterne.

1. Spare tip: Havecenter

Der er mange penge at spare, hvis du planlægger dine indkøb til sæsonslutningen, hvor hylderne skal ryddes, til næste års sæson. Planterne har  bedst af at blive plantet i slutningen af året, hvor energien trækker sig ned i roden. I stedet for at blive fristet af planter, der er drevet frem, som nemt kan koste en formue. Det glemmer man når man har kriller i fingrene og vil have dem i jorden.

Mange elsker at pynte sine krukker, men det mest bæredygtige og en billige løsning er at bruge fleåige planter, som ikke nødvendigvis skal fornyes, om ikke andet, kan de blive plantet i jorden.

Ofte har et havecenter helt usalgbare planter, det kan være træer, der er gået ud i dele af kronen. Efterspørg og handel en god pris hjem. Det giver stadig havecenteret reduktion af kostbart affald og det er bedre for dem at få lidt for produkterne end intet, samtidig er du med til at skåne miljøet jo tidligere i leddet genbrug forekommer, jo bedre er det for miljøet.

Jord hvor der er hul i sækken, kan ligeledes give anledning til rabat. Nogle gange er posen eller hele pallen blevet misfarvet af solen og derfor ikke præsentable i udstillingen, men jorden er jo stadig helt fin.

Mange steder hvor der forhandles planter smides: Planter, potter, underbakker og vandings bakker ud. Ofte fordi det er sæsonvare, eller fordi de er blevet tørre og ikke ser præsentable ud i salgsøjemed.
Tag en snak med dem butikken, der ofte er velvillige. Der er jo gevinster for alle parter og ikke mindst for vores miljø og klima.

2.Spare tip: Skrald/affald

Blomsterforhandler har masser af potter og underbakker som de gerne forærer væk.

Supermarkeder smider et utal af forårsløg, hornvioler og mange andre flerårige planter ud. De usalgbare, fordi de hænger lidt pga. af vinden el. vandmangel. De retter sig som regel hurtigt efter vanding og omplantning, om ikke andet så komer de igen til næste år.

I deres affaldscontainer, er det lovligt at tage planter potter med mere. Det kræver at du venter til efter lukketid og at containerne er ulåste og frit tilgængelige. Her kan du finde meget gratis have ”guld”. Men husk aldrig at efterlade rod eller ommøblere deres sortering. Efterlad gerne pladsen pænere, end da du kom. Således ”skraldere” forsat er velkomne.

Kirkegårde tilplanter rigtig meget om foråret, derefter bliver potter og bakker ofte smidt smidt ud.

Anlægsfirmaer, der anlægger grønne områder, har ofte en masse potter og bakker, der skal smides ud i plantesæsonen.

Byggemarkeder. Ja selv byggemarkeder sælger planter og derved ”affald”, som skal håndteres
Jem&Fix har vandingsbakker, som er gode at bruge, når man skal holde sine planter fugtige om sommeren.

Nu er der styr på planter, potter og plastik, så mangler vi bare jorden. Du kan købe ikke præsentable vare i havecenteret, men hvad har vi ellers af gratis muligheder.

3. Spare tip: Jordforbedringer

Overordnet set, har vi en frodig og næringsrig jord, hvor du med fordel stadig kan booste mikrolivet med organisk materiale.

Genbrugspladsen har kompost til selvhent. Klimaplanter bruger det dog ikke selv pga.urenheder som plastik og eventuelle sprøjterester i jorden og manglenede mikroliv, men det må den enkelte jo gøre op med sig selv. Det er stadig bæredygtigt at genanvende.

Savsmuld fra savværker

Der er savværker overalt i Danmark omkring 100 stk., så man vil altid kunne finde en indenfor 50 km fra sin bopæl. (find savværk nær dig her)
Savsmuld kan bruges til hjemmelavet kompost, overfladekompostering, gange og stier, til vinteropbevaring af knolde, nødder og frø, der enten skal holdes frostfrit eller stratificeres inden næste sæson. Derudover kan det bruges til at lave surt miljø til surbundsplanter.

Græsafklip og hækafklip. Du kan evt. tage ud til anlægsgartnere for at hente deres overskudsmaterialer. Det er også noget, der er fint at bruge i komposten. Men igen skal du her være opmærksom på, om du ønsker en hel giftfri have.

Flis kan du få af aborister og skovarbejdere. Hvis du er heldig, får du det gratis ellers kan du prøve at få en god aftale.
Flis kan anvendes som overfladekompostering i: Bede, gange og på stier, for at holde ukrudt væk og for at holde på fugten. Det er også velegnet i kompost.

Pap fås i butikker, der sælger hårde hvidevarer. Gå efter dem uden farve, bare helt alm brun pap. Det kan bruges som naturlig nedbrydelig ukrudts dug

Hvordan laver man surbundsjord?

Vi vil næsten alle sammen have surbundsjord i et eller flere bede, fordi der er mange dejlige spiselige planter, der trives bedst i surbundsjord som: Blåbær, jordbær, mosebølle, bjergthe, agerbær, tranebær, tyttebær og spisekastanje.

Vi skal huske at naturen ikke bare ændre ph fra den ene dag til den anden, det er en langsom proces, som kan tage flere år afhængig af jordtype.
Ved at konstant fjerne organiske materialer fra et område, vil det med tiden blive surt og udpint.

Efter jul bliver der smidt mange juletræer ud. Dem kan du hente på genbrugsstationen eller spørge naboen, om de ikke vil spare turen og bare smide træet over hækken.
Nålene er nemlig med til at give et surt miljø. Desuden kan man tage jorden under gamle nåletræer da jorden højst sandsynligt her er surt miljø.
Savsmuld kan også bruges som sur bunds forbedrings materiale.

God fornøjelse med besparrelserne

Udgivet i 2 kommentarer

Spagnum fri planter. Hvad fanden er det for en gang hippiepis?

Vi har en biodiversitet krise, ikke kun i Danmark, men over hele verden.
Vi er nødt til at ændre vores tankegang, når vi starter produktion. Når vi producerer nyt, er det ofte
på bekostning af miljøet i form af ”affald”. Dette ”affald”/ restprodukt, kan være en anden persons
”guld”.
En simpel måde, er at tænke i recirkulation på,er ved skabe samarbejde og fællesskab mellem
virksomheder, såvel offentlige som private. Et fællesskab, om at nå målet om et Klimavenligt miljø
og en bæredygtig fremtid gennem en cirkulær produktion.
Det er en fremtidsinvestering til vore næste generationer, som også vil kunne få glæde ved at
komme ud i unik natur og opleve dyr og plantearter, som ikke ses andre steder. Vi har i Danmark 3
højmoser tilbage, der pga. menneskelig håndtering har ændret det naturlige økosystem. Heldigvis
er der dele af de 2 nordjyske højmoser er nu blevet fredet. Desværre betyder det bare at
problemet er rykket ud af landegrænsen til østeuropæiske lande, som endnu ikke har samme miljø
årvågenhed

Hvad er spagnum og hvor kommer det fra?

Spagnum er mos arter, der lever i højmoser. Langsomt opbygger disse mosarter et lag af organisk
materiale, der giver et helt særpræget økosystem. Dette økosystem giver levevilkår for truede dyre
og plantearter som f.eks. Soldug, der er den eneste vildtvoksende kødædende plante,
der findes i den vilde natur i Danmark.
Vi en tradition for at bruge spagnum.
Spagnum har vi har brugt det til lidt af hvert igennem tiden.
Før olie og kul, var det en vigtig energikilde til transport og opvarmning, som vi ikke skal
undervurdere. Det har haft en stor betydning, for vores udvikling i samfundet. Det har også været
brugt som jordforbedring i marker og til opdyrkning af enge. Siden start 50’erne har det i betydeligt
omfang, været anvendt i væksthuse og i container produktion. Spagnum har nemlig nogle virkelig
gode egenskaber som vækstmedie, der gør det meget anvendeligt. Spagnum indeholder kun ringe
mængde næring og er et sterilt vækstmedie. Derimod kan det holde på en masse vand og er samtidig
et luftigt medie, der gør det let at kontrollere med vand og nærings til førelse. Spagnum har givet os
mulighed for at lave en standard form for, hvordan et produkt skal se ud for at være salgsklar med
store flotte planter. Vi har tilvendt os en købskultur, hvor vi køber med vores øjne og er utålmodige,
hvad angår at få udbytte af frugttræer og buske. Dette behov kender traditionelle planteproducenter
og derfor produceres de store flotte planter. Den traditionelle planteproducent lært, at det er den
bedste og mest rigtige måde at gøre tingene på.

I Danmark bruger vi ca. 100.000 tons spagnum om året

En svimlende mængde, halvdelen i planteproduktionen og den anden halvdel hjemme i haven.
Heldigvis er der dele af højmoserne, der er blevet fredet, men det er ikke nok, vi skal stoppe alt brug
af spagnum, så vi kan sætte niveauet for, hvordan vi i EU vil løse biodiversitetskrisen og give os en
bedre CO2 profil. Vi skal stoppe import af spagnum fra Polen og andre østeuropæiske lande. Vi er
langt bagud i forhold til at udvikle produkter med fokus på liv, hvor man kan sikre sig, at der er et

gavnligt mikroliv og hvor der tages hånd omkring den vilde natur og det resursespild, der ligger
overalt. Det vil klimaplanter gerne være frontløber på.

Hvad sker der ved, at vi bruger spagnum?

Til det spørgsmål, skal man starte med at se på, hvordan det bliver fremstillet
Det tager mange år at opbygge spagnum i den grad vi bruger det i dag. Med et forbrug på ca.
100.000 tons spagnum årligt, vil det aldrig være en bæredygtig løsning, da naturen ikke i samme
hastighed er i stand til at reetablere sig. Når moser drænes for vand, kommer der ilt til kulstoffet,
der er bundet i jorden i kraft af spagnummen. Her begynder det at nedbrydes og det frigiver en
masse CO2 til atmosfæren, som ellers var lagret i jorden.
Når vi dræner, ændres biotopen, så andre arter begynder at dominere og får indtræden. Pioneer
træer dukker op, da der her er gode levevilkår. Især birk, kan være et problem, da de spreder sig
hurtigt i rigt omfang og tilføjer en stor del organisk materiale. Herved ændres humusindholdet i
jorden og dermed også næringsindholdet. Næringsindholdet har betydning for den flora af planter,
der vokser i dette meget sure og næringsfattige miljø, hvor det er bestemte bakterier, der gør næring
til gængelig for planten

Hvilke alternativer er der til spagnum?

Spagnum er udbredt og bruges i: Potter, krukker, altankasser, diverse muld blandinger og
jordforbedringsprodukter. Kig altid bag på pakken i indholdsfortegnelsen, her kan du se indholdet
af spagnum.
Kokosmuld er et fint alternativ. Det er lavet af restprodukter fra produktion, da det er knuste
kokosskaller. Det kan sendes i komprimeret blokke, som gør man kan fragte store portioner ad
gangen selv over lange distancer. Transportmiljøbelastningen udgør et minimum i forhold til den
udledning spagnum, frigiver under nedbrydning.
Kokos kan ikke erstatte hele vores brug af spagnum og vi er stadig afhængig af at udvikle flere
dyrkningsmedier. I Sverige anvendes papiruld og i England bruges træfibre.
Vi mener at det er gode fremtidsudsigter med : Hamp, træfibre og restmaterialer, så som savsmuld
og pap.

Hvorfor kan man ikke bare bruge kompost?

Til så og -priklejord, kan det være en fin blanding med kompost og havejord.
Problemet er dog, at når man skal have planterne til at trives i lang tid i denne jordblanding,
kan den nemt kan blive for tung til pottekultur og skabe råd i rødderne.

Sur jord uden brug af spagnum

For at skabe surt miljø, kan man bruge flere teknikker som: Savsmuld,
grannåle, jord under grantræer, fjerne alt vækst og uden brug af kalk.
Savsmuld har et højt C/N forhold 1/600 hvis man blander det i jorden, optager det hurtigt næring
under nedbrydningsprocessen af savsmuldet. Det bør naturligvis ikke bruges savsmuld fra
imprægneret eller malet træ
Desuden kan affald fra sure madvare som f.eks.: Syrnet mælkeprodukter, citrusskaller, sure æbler
være glimrende materialer at bruge.
Ved at fjerne alt grøn vækst efter blomstring og igen om vinteren, udpines jorden for næringsstoffer
og på den måde, kan man lave habitat for vilde planter og surbunds planter.
Kalk er meget basisk og hæver ph i jorden, derfor bør det undgås, hvis sur jord ønskes.

ref. Praktisk økologi

Udgivet i Skriv en kommentar

Hjemmelavet hjortetaksolie

DIY hjortetaksolie/bone sauce

Hjortetaksolie er lavet af hjortetakker (gevir), horn, knogler, brusk og hår. Det laves ved at opvarme materialet ved indirekte varme. Dette bliver til tyktflydende ildelugtende væske, som smøres på træer med en pensel for at holde uvelkommen dyr væk. Det tager appetitten fra enhver, der havde tænkt sig at skulle spise lidt sød bark fra frugttræerne om vinteren eller om foråret, eller de små delikate blomster og bladknopper som springer ud.

Det kan virke lidt omstændigt at lave olien selv, da der skal bruges flere materialer og lidt arbejde. Til gengæld koster det kun 1/10 af prisen, og holder meget længere tid, end det man køber på dåse,  hvor lugten ofte forsvinder efter blot 3 uger eller efter et regnskyl. Det hjemmelavede holder flere år uden yderligere påsmøring, da det udgør et beskyttende lag.

Det skal du bruge:

  • To metalbeholdere, evt et par gamle gasflasker, som har fået lov til at stå åbne et godt stykke tid, så tanken ikke eksplodere, når toppen skæres over med en vinkelsliber. Vær meget opmærksom eller brug andre stærke og kraftige beholdere.
  • En rist
  • knogler, brusk og dyrehår – dem kan du evt. få ved en jæger, hos slagteren eller lav en aftale med den lokale kvæg- eller svinebonde.
  • Ca 2-2½ trillebør med kløvet tørt brænde.
  • 1 halv kop vand
  • 1 dunk til opbevaring af olien

Fremgangsmåde:
Man graver et hul til den ene beholder, så den er lige under jordniveau.

Herpå lægges risten med knoglerne.

Der hældes en halv kop vand i bunden af beholderen for at give damp og for at undgå, at væsken bliver for tyk og brænder sig fast.

Derefter sætter du den anden beholder henover det hele, så du får et lukket rum.

Fyld  nu sand hele vejen rundt for at forsegle. Man kan også vælge at tætne med ler det meste af vejen rundt (OBS ikke hele vejen rundt, da det er vigtigt at der ikke skabes undertryk, som kan være farligt, hvis man står i nærheden).

Tænd et lille bål for at lave gløder, herefter skal du starte det rigtige bål omkring beholderen. Det gælder ikke om, at det skal brænde hurtige, men ulme i lang tid, og samtidig sikre at det når en rimelig høj temperatur.

Når bålet er brændt ud og beholderne er kølet af, kan du kigge til det igen. I bunden af den nedgravede beholder ligger nu væsken, der skal sies og hældes i en lukket beholder.

Det bliver ikke for gammelt og 3 kg knogler giver snildt 1.5L hjortetakolie. Som sidegevinst ender man også med en god portion kul. Kul er virkelig godt at bruge i haven, da det har mange små kratre, hvor mikroorganismer kan etablerer og reetablere sig  i. Kul har lang levetid og er derfor en god måde at sikre langtidsvirkning og habitat for mikroliv.

Udgivet i Skriv en kommentar

Sød kartofler/sweet potatoes – kan man dyrke dem?

den store runde søde knold fra supermarkedet med orange midte.
Der findes et hav af sorter med forskellige former, farver og størrelse
Der har været forskellige test forsøg i både ind og udland med lignende klima,
Og der er begyndt at være en del sorter tilgængelige på nettet som er værd at prøve

Vidste du?
Sød kartofler har været kendt i Storbritannien i over 450 år, men det er først indenfor nyere tid, at man har udviklet sorter til hele UK. Sød kartoffel vokser oprindeligt i Andesbjergene og siden spredt sig over flere kontinenter nogle steder kan man høst op mod 15 kg pr plante, vi skal nok se os belønnet med en 1/10.
Det er den 7. mest dyrkede plante i verden, og føder en stor del af befolkningen. Den bliver dyrket i stor stil i Afrika, Asien, Latinamerika og Caribien. Det er nok også derfor at man prøver at lave sorter til nordligere klimaer, men de er stadig lidt sæsonpræget, da modningstiden er ret lang og er udsat for sen forårsfrost. Modsat i efteråret er knolden følsom, et godt lag hækaflip kan hjælpe, den kan dyrkes på friland, i højbede, krukker på altan, kapilærkasser eller direkte i jorden i drivhuset. Sød kartofler er så taknemlig, at den kan dyrkes indenfor i vindueskarmen både for de friske blade, knolde i jorden og forspiring til årets avl af hjemmedyrket sød kartofler

Sød kartoffel er ikke i natskygge-familien som alm. kartofler, søde kartofler er i snerle-familien som er hovedsageligt slyngplanter, derfor ses den ofte omkring 2m-3m høj, hvis den trives og har noget at bindes op af, men den behøver ikke at klatre, den kan også sagtens krybe hen af jorden ligesom blomsterkarse. Hele planten er spiselig, både blomster, blade og de lækre knolde i jorden. Det er faktisk bladene, der er de sundeste på planten, de er sprængfyldt med A og C-Vitamin samt fibre, calcium, magnesium, mangan, zink, kobber, kalium og jern.

Knoldene er også rigtig sunde, de indeholder også A og C-Vitamin, kalium, Calcium magnesium, fosfor og aminosyrer.

Vækstbetingelser

Planten er desværre ikke særlig tilbøjelig til at klatre af sig selv – men med en hjælpende hånd hver 2. dag får du mange planter og kartofler på lidt plads.
Der hvor blad armhulen får jordkontakt dannes rødder.
Sød kartoffel har et stort udvalg af bladformer og farver.
Nogle typer blomstrer aldrig, andre blomstrer altid. De typer som egner sig til nordligt klima blomstrer sjældent.
Som en naturlig del af troperne kræver planter høje temperaturer og en god forsyning af vand. Ideelle forhold er temperaturer mellem 26-30 ° C I godt veldrænet næringsrig jord, gerne let sur jord.

Sød kartofler har en vækstperiode på 3-4 måneder, før de er høstklare. Ofte bliver bladene gule, når knoldene er høstklar, det er et tegn på at planten er ved at trække det sidste næring ud af bladene og ned i knolden.

En veletableret sød kartoffel plante kan producere svimlende 15 kg men sæsonen er meget længere og de kan risikere at være flerårige på sydlige breddegrader. Den stammer fra bjergområder i afrika og kom først til det sydlige spanien i 1500 tallet. Man skal slet ikke regne med sådan et udbytte på vores breddegrader, vi skal være taknemmelige, hvis vi får 1,5 kg. pr. plante

Plantemateriale og dyrkningsvejledning
Søde kartofler spredes ikke normalt ved at plante individuelle knolde men ved “slips” eller stiklinger fra skuddene, der opstår fra øjnene på knolden ligesom, alm kartofler  
Det er vigtigt at man vælger sorter, der er tilpasset nordlige klimaer. takket være National Institute for Agricultural Botany i Wellesbourne, som har testet en del af Hvor de ypiske dansker har testet sorter der har patent

Mange frøforhandlere sender nu stiklinger og små planter kaldet slips, som kan købes fra april til maj. Hvis du bestiller små planter eller stiklinger, kan de se lidt jammerlige ud, men bare rolig, de er som sagt i snerlefamilien, så giv dem 3-5 dage i vand for at komme sig og blive tilpas hydreret igen. Vær forsigtig, for de kan være frygtelige skrøbelige når de ankommer. Hvis de er uden rod, kan de efter hydreringen komme over i jord, som bare kan være luftig kompost og sand i en potte. Når rødderne stikker ud af bunden skal den omplantes i større potter, for ikke at få krøllede knolde. Når jordtemperaturen er over 12° C kan de plantes i jorden. Fra midt-slut april i drivhus og midt-slut maj på friland, afhængig af sæsonen. Det er derfor en god ide at holde øje med langtidsprognosen. Sættes med 25-30cm mellem planterne – men dette er ikke afgørende.

Det er blevet så populært med bundvarme, vi syntes det er at bruge sine dyrt tjente penge på unødvendigt lir, som giver et minimalt bedre resultat. med bundvarme kan man hyppe dem ved udplantning for at fremskynde knolddannelsen. I vækstsæsonen trives planten ved 22° C, så de er meget lykkeligere med en eller anden form for beskyttelse. f.eks læ fra en mur, planter, sten,fiberdug eller mistbænke kan være ideelle – et godt lag førne kan hjælpe i efteråret med at beskytte de højtliggende knolde fra frosten, kold vind kan også være hårdt for bladene men ikke noget der går ud over knolden. Jordbunden skal være næringsrig, men ikke overdreven i nitrogen, da det giver mere bladvækst frem for knolddannelse. Det anbefales at give kalium en gang hver 2-3 uge.

Skadedyr, ukrudt og sygdomme i sød kartofler
snegle er mere eller mindre harmløse mod sødekartofler, men mellus kan gøre mere skade og
nogle typer sommerfugle larver og sværmere.
alm. kartofler er gode til at holde ukrudt væk, men sød kartoffel er knap så god, den bliver ikke så tæt selvom at den hurtigt giver noget fylde, senegræs kan hurtigt sætte rødder igennem en kartoffel  

Høst og opbevaring
Knolde begynder at dannes fra omkring august, men vent med at høste indtil at bladene bliver ramt af frosten for at opnå maksimalt udbytte.

Knolde vil ikke overleve frost i jorden, så høst dem så hurtigt som muligt ved tegn på kulde på bladene.
Gnid så meget jord af knolden som muligt ved høstning.
for at danne en tykkere skal der kan modstå skimmel og råd, skal de varmebehandles i en uge ved 25 grader, enten i en tørre kasse eller hvis vejret er til det udenfor. Vinden er også god til at få tørret det yderste lag. derefter kan de opbevares 6-8 måneder ved 12-15 grader

Forspiring og Stratificering af sød kartofler

For at få en sød kartoffel til at spire optimalt skal den have en stratificering, i dette tilfælde er det en varmebehandling. Det lykkedes for mig ved at give kartoflerne 30 grader i 2 timer og derefter placere lunt og mørkt indtil at spire dukker op. Man behøver ikke at gøre det, men det fremmer større antal spire og hurtigere spiring, end hvis man undlod at behandle dem. Det er ligeledes med til at fjerne nematoder og evt. svampeinfektioner.

Min erfaring siger, at det klart er nemmest at opbevare dem som alm kartofler efter varmebehandling. Det vil sige lunt og mørkt indtil at der er kommet øjne, så er det med at få dem videre i forløbet. Når spirerne er fremme kan den plantes halvt vandret i en næringsrig veldrænet jord, godt vædet op og på en lys placering indenfor. Man kan også stikke grillspyd igennem og placer den halvt i en kop vand, skift vandet hver 3-4 dag. Her bruger man øjnene på kartoflen, som hurtigt skyder nyvækst ud med stilke og blade. Klip dem af når de er omkring 8 cm lange, herefter puttes de i en kop vand eller direkte i fugtig jord.

kan man bruge sød kartofler fra supermarkedet?

Ja, det kan man godt, men problemet er, at de er dyrket i spanien under et andet klimaforhold end vores. Den producerer ikke lige så godt, som de andre forædlede sorter til vores klima.

De kan dog være rigtig fine til at dyrke i vindueskarmen for at få ‘den indendørs køkkenhave’.

Sød kartoffel sorte
r

Fælles for disse sorter er, at de giver et nogenlunde udbytte i dansk klima, og at de fleste af dem helst vil være i drivhus for optimalt udbytte, men man kan selv være med til at tilpasse sine søde kartofler, ved at gemme en stor knold til næste års produktion.

Erato ® orange

Dyb orange kød med lyst rødt skind.

Robuste, ovale og store tykke knolde med dejlig smag.

Højt udbytte i væksthuse/tunnel, men kan også dyrkes på friland med fiberdug.

Beauregard
en af de sorter, der har været testet mest i vores klima. Svenske forsøg har givet ca 1,5 kg pr. plante på friland, hvilket er virkelig godt.

Planten er ikke mere varmekrævende end f.eks. tomat eller peber – lang udviklingstid ca. 110-120 dage.

‘Beauregard forbedret’:
Ligner knolde fra supermarkedet.

Har karakteristisk laks-orange kød og god sød smag.

‘Georgia Jet’:

Canadisk sort – Tidlig modning (90 dage) produktiv og pålidelig. indvendig farve er dyb orange og meget velsmagende. skindet er rødligt. velegnet til dansk klima.

Evangeline

er en virkelig sød kartoffel med dobbelt så meget sakkarose end Beauregard, som også er udviklet af LSU AgCenter. Evangeline minder rigtig meget om beauregard både i kvalitet og udbytte, dog er evangeline mere sygdomsresistensen og modstandsdygtighed mod nematode, en sygdom, der er almindelig i monokultur. man kan bekæmpe nematoder med ved at vende tagetes i jorden. Sorten er ikke så god som Beauregard i dansk klima, men man kan være med til at tilpasse sorterne over generationer ved at gemme en kartoffel til næste års høst.

Staten Louisiana er kendt for at producere de bedste søde kartofler med delikat smag fra den berømte “Louisiana Yam” som er kendt over hele verden. Evangeline bygger på denne stærke tradition og er sikker på at imponere alle, der prøver at dyrke den.

Vardeman

Kompakt type. dyb orange midte og gul/brun skind. Virkelig god smag og konsistens.

Denne sort er opkaldt efter en by i Mississippi, som er kendt for at dyrke søde kartofler.

Hvide sød kartoffelsorter

fælles for disse sorter nævnt nedenfor er, at de er hvide i kødet.

Erato ® white

Lange ovale Knolde med god smag og kvalitet. Velegnet til væksthuse/tunnel og friland.

Erato ® Pleno

Hvidkødet med lange ovale knolde.

Erato ® Gusto

Hvid gourmetsort, skal efter sigende smage langt bedre end de traditionelle orangefarvede sorter.

Ellipseformede knolde med smuk lys pink kontrast.

Velegnet til produktion i væksthuse/tunnel og friland.

Bonita

lysebrune knolde med lys midte. Det er en ny generation af kuldetolerante med kortere modningstid.

‘T65’:
Rødt skind og cremet hvid midte. Pålidelige og vækstvillig, med god størrelse knolde. Kan give knolde på helt op til 2 kg.


‘O’Henry’:

Lys brun ydre med guldfarvet midte. Den er glat og strenge løs samt med rig smag af nødder og honning. Sød og aromatisk. Hurtig modningstid (100 dage) O’Henry er lidt tørre end andre søde kartofler, men højtydende som danner knolde i klynger. ideel for krukker på altan eller terrasse.  

Lilla søde kartoffel

Erato ® Violet

Dyb lilla sød kartoffel både indvendigt og udvendigt.

Længere modningstid og mere varmekrævende, dyrkes derfor bedst i væksthus.

Murasaki

Lilla sød kartoffel, mild nøddesmag som ikke mister farven efter tilberedning

www.lsuagcenter.comhttps://www.gardenorganic.org.uk/sites/www.gardenorganic.org.uk/files/sns/factsheets/FactsheetSweetPotato.pdf