Tag: spagnumfri

Udgivet i af — Skriv en kommentar

Bæredygtige løsninger og sparetips til havenørden

Der findes et hav af gratis materialer, som virksomheder smider ud, især i detail handlen. Det kan være en dyr fornøjelse at være bæredygtig havenørd, der køber planter, jord, redskaber, smarte selvvandings systemer og jeg skal komme efter dig. Derfor vil vi på klimaplanter.dk gerne dele vores allerbedste sparetips, så du kan komme gang med dine drømme. Er økonomien stram, er der flere muligheder, der kan lette lidt på budgetterne.

1. Spare tip: Havecenter

Der er mange penge at spare, hvis du planlægger dine indkøb til sæsonslutningen, hvor hylderne skal ryddes, til næste års sæson. Planterne har  bedst af at blive plantet i slutningen af året, hvor energien trækker sig ned i roden. I stedet for at blive fristet af planter, der er drevet frem, som nemt kan koste en formue. Det glemmer man når man har kriller i fingrene og vil have dem i jorden.

Mange elsker at pynte sine krukker, men det mest bæredygtige og en billige løsning er at bruge fleåige planter, som ikke nødvendigvis skal fornyes, om ikke andet, kan de blive plantet i jorden.

Ofte har et havecenter helt usalgbare planter, det kan være træer, der er gået ud i dele af kronen. Efterspørg og handel en god pris hjem. Det giver stadig havecenteret reduktion af kostbart affald og det er bedre for dem at få lidt for produkterne end intet, samtidig er du med til at skåne miljøet jo tidligere i leddet genbrug forekommer, jo bedre er det for miljøet.

Jord hvor der er hul i sækken, kan ligeledes give anledning til rabat. Nogle gange er posen eller hele pallen blevet misfarvet af solen og derfor ikke præsentable i udstillingen, men jorden er jo stadig helt fin.

Mange steder hvor der forhandles planter smides: Planter, potter, underbakker og vandings bakker ud. Ofte fordi det er sæsonvare, eller fordi de er blevet tørre og ikke ser præsentable ud i salgsøjemed.
Tag en snak med dem butikken, der ofte er velvillige. Der er jo gevinster for alle parter og ikke mindst for vores miljø og klima.

2.Spare tip: Skrald/affald

Blomsterforhandler har masser af potter og underbakker som de gerne forærer væk.

Supermarkeder smider et utal af forårsløg, hornvioler og mange andre flerårige planter ud. De usalgbare, fordi de hænger lidt pga. af vinden el. vandmangel. De retter sig som regel hurtigt efter vanding og omplantning, om ikke andet så komer de igen til næste år.

I deres affaldscontainer, er det lovligt at tage planter potter med mere. Det kræver at du venter til efter lukketid og at containerne er ulåste og frit tilgængelige. Her kan du finde meget gratis have ”guld”. Men husk aldrig at efterlade rod eller ommøblere deres sortering. Efterlad gerne pladsen pænere, end da du kom. Således ”skraldere” forsat er velkomne.

Kirkegårde tilplanter rigtig meget om foråret, derefter bliver potter og bakker ofte smidt smidt ud.

Anlægsfirmaer, der anlægger grønne områder, har ofte en masse potter og bakker, der skal smides ud i plantesæsonen.

Byggemarkeder. Ja selv byggemarkeder sælger planter og derved ”affald”, som skal håndteres
Jem&Fix har vandingsbakker, som er gode at bruge, når man skal holde sine planter fugtige om sommeren.

Nu er der styr på planter, potter og plastik, så mangler vi bare jorden. Du kan købe ikke præsentable vare i havecenteret, men hvad har vi ellers af gratis muligheder.

3. Spare tip: Jordforbedringer

Overordnet set, har vi en frodig og næringsrig jord, hvor du med fordel stadig kan booste mikrolivet med organisk materiale.

Genbrugspladsen har kompost til selvhent. Klimaplanter bruger det dog ikke selv pga.urenheder som plastik og eventuelle sprøjterester i jorden og manglenede mikroliv, men det må den enkelte jo gøre op med sig selv. Det er stadig bæredygtigt at genanvende.

Savsmuld fra savværker

Der er savværker overalt i Danmark omkring 100 stk., så man vil altid kunne finde en indenfor 50 km fra sin bopæl. (find savværk nær dig her)
Savsmuld kan bruges til hjemmelavet kompost, overfladekompostering, gange og stier, til vinteropbevaring af knolde, nødder og frø, der enten skal holdes frostfrit eller stratificeres inden næste sæson. Derudover kan det bruges til at lave surt miljø til surbundsplanter.

Græsafklip og hækafklip. Du kan evt. tage ud til anlægsgartnere for at hente deres overskudsmaterialer. Det er også noget, der er fint at bruge i komposten. Men igen skal du her være opmærksom på, om du ønsker en hel giftfri have.

Flis kan du få af aborister og skovarbejdere. Hvis du er heldig, får du det gratis ellers kan du prøve at få en god aftale.
Flis kan anvendes som overfladekompostering i: Bede, gange og på stier, for at holde ukrudt væk og for at holde på fugten. Det er også velegnet i kompost.

Pap fås i butikker, der sælger hårde hvidevarer. Gå efter dem uden farve, bare helt alm brun pap. Det kan bruges som naturlig nedbrydelig ukrudts dug

Hvordan laver man surbundsjord?

Vi vil næsten alle sammen have surbundsjord i et eller flere bede, fordi der er mange dejlige spiselige planter, der trives bedst i surbundsjord som: Blåbær, jordbær, mosebølle, bjergthe, agerbær, tranebær, tyttebær og spisekastanje.

Vi skal huske at naturen ikke bare ændre ph fra den ene dag til den anden, det er en langsom proces, som kan tage flere år afhængig af jordtype.
Ved at konstant fjerne organiske materialer fra et område, vil det med tiden blive surt og udpint.

Efter jul bliver der smidt mange juletræer ud. Dem kan du hente på genbrugsstationen eller spørge naboen, om de ikke vil spare turen og bare smide træet over hækken.
Nålene er nemlig med til at give et surt miljø. Desuden kan man tage jorden under gamle nåletræer da jorden højst sandsynligt her er surt miljø.
Savsmuld kan også bruges som sur bunds forbedrings materiale.

God fornøjelse med besparrelserne

Udgivet i af — 4 kommentarer

Spagnum fri planter. Hvad fanden er det for en gang hippiepis?

Vi har en biodiversitet krise, ikke kun i Danmark, men over hele verden.
Vi er nødt til at ændre vores tankegang, når vi starter produktion. Når vi producerer nyt, er det ofte
på bekostning af miljøet i form af ”affald”. Dette ”affald”/ restprodukt, kan være en anden persons
”guld”.
En simpel måde, er at tænke i recirkulation på,er ved skabe samarbejde og fællesskab mellem
virksomheder, såvel offentlige som private. Et fællesskab, om at nå målet om et Klimavenligt miljø
og en bæredygtig fremtid gennem en cirkulær produktion.
Det er en fremtidsinvestering til vore næste generationer, som også vil kunne få glæde ved at
komme ud i unik natur og opleve dyr og plantearter, som ikke ses andre steder. Vi har i Danmark 3
højmoser tilbage, der pga. menneskelig håndtering har ændret det naturlige økosystem. Heldigvis
er der dele af de 2 nordjyske højmoser er nu blevet fredet. Desværre betyder det bare at
problemet er rykket ud af landegrænsen til østeuropæiske lande, som endnu ikke har samme miljø
årvågenhed

Hvad er spagnum og hvor kommer det fra?

Spagnum er mos arter, der lever i højmoser. Langsomt opbygger disse mosarter et lag af organisk
materiale, der giver et helt særpræget økosystem. Dette økosystem giver levevilkår for truede dyre
og plantearter som f.eks. Soldug, der er den eneste vildtvoksende kødædende plante,
der findes i den vilde natur i Danmark.
Vi en tradition for at bruge spagnum.
Spagnum har vi har brugt det til lidt af hvert igennem tiden.
Før olie og kul, var det en vigtig energikilde til transport og opvarmning, som vi ikke skal
undervurdere. Det har haft en stor betydning, for vores udvikling i samfundet. Det har også været
brugt som jordforbedring i marker og til opdyrkning af enge. Siden start 50’erne har det i betydeligt
omfang, været anvendt i væksthuse og i container produktion. Spagnum har nemlig nogle virkelig
gode egenskaber som vækstmedie, der gør det meget anvendeligt. Spagnum indeholder kun ringe
mængde næring og er et sterilt vækstmedie. Derimod kan det holde på en masse vand og er samtidig
et luftigt medie, der gør det let at kontrollere med vand og nærings til førelse. Spagnum har givet os
mulighed for at lave en standard form for, hvordan et produkt skal se ud for at være salgsklar med
store flotte planter. Vi har tilvendt os en købskultur, hvor vi køber med vores øjne og er utålmodige,
hvad angår at få udbytte af frugttræer og buske. Dette behov kender traditionelle planteproducenter
og derfor produceres de store flotte planter. Den traditionelle planteproducent lært, at det er den
bedste og mest rigtige måde at gøre tingene på.

I Danmark bruger vi ca. 100.000 tons spagnum om året

En svimlende mængde, halvdelen i planteproduktionen og den anden halvdel hjemme i haven.
Heldigvis er der dele af højmoserne, der er blevet fredet, men det er ikke nok, vi skal stoppe alt brug
af spagnum, så vi kan sætte niveauet for, hvordan vi i EU vil løse biodiversitetskrisen og give os en
bedre CO2 profil. Vi skal stoppe import af spagnum fra Polen og andre østeuropæiske lande. Vi er
langt bagud i forhold til at udvikle produkter med fokus på liv, hvor man kan sikre sig, at der er et

gavnligt mikroliv og hvor der tages hånd omkring den vilde natur og det resursespild, der ligger
overalt. Det vil klimaplanter gerne være frontløber på.

Hvad sker der ved, at vi bruger spagnum?

Til det spørgsmål, skal man starte med at se på, hvordan det bliver fremstillet
Det tager mange år at opbygge spagnum i den grad vi bruger det i dag. Med et forbrug på ca.
100.000 tons spagnum årligt, vil det aldrig være en bæredygtig løsning, da naturen ikke i samme
hastighed er i stand til at reetablere sig. Når moser drænes for vand, kommer der ilt til kulstoffet,
der er bundet i jorden i kraft af spagnummen. Her begynder det at nedbrydes og det frigiver en
masse CO2 til atmosfæren, som ellers var lagret i jorden.
Når vi dræner, ændres biotopen, så andre arter begynder at dominere og får indtræden. Pioneer
træer dukker op, da der her er gode levevilkår. Især birk, kan være et problem, da de spreder sig
hurtigt i rigt omfang og tilføjer en stor del organisk materiale. Herved ændres humusindholdet i
jorden og dermed også næringsindholdet. Næringsindholdet har betydning for den flora af planter,
der vokser i dette meget sure og næringsfattige miljø, hvor det er bestemte bakterier, der gør næring
til gængelig for planten

Hvilke alternativer er der til spagnum?

Spagnum er udbredt og bruges i: Potter, krukker, altankasser, diverse muld blandinger og
jordforbedringsprodukter. Kig altid bag på pakken i indholdsfortegnelsen, her kan du se indholdet
af spagnum.
Kokosmuld er et fint alternativ. Det er lavet af restprodukter fra produktion, da det er knuste
kokosskaller. Det kan sendes i komprimeret blokke, som gør man kan fragte store portioner af
gangen selv over lange distancer. Transportmiljøbelastningen udgør et minimum i forhold til den
udledning spagnum, frigiver under nedbrydning.
Kokos kan ikke erstatte hele vores brug af spagnum og vi er stadig afhængig af at udvikle flere
dyrkningsmedier. I Sverige anvendes papiruld og i England bruges træfibre.
Vi mener at det er gode fremtidsudsigter med : Hamp, træfibre og restmaterialer, så som savsmuld
og pap.

Hvorfor kan man ikke bare bruge kompost?

Til så og -priklejord, kan det være en fin blanding med kompost og havejord.
Problemet er dog, at når man skal have planterne til at trives i lang tid i denne jordblanding,
kan den nemt kan blive for tung til pottekultur og skabe råd i rødderne.

Sur jord uden brug af spagnum

For at skabe surt miljø, kan man bruge flere teknikker som: Savsmuld,
grannåle, jord under grantræer, fjerne alt vækst og uden brug af kalk.
Savsmuld har et højt C/N forhold 1/600 hvis man blander det i jorden, optager det hurtigt næring
under nedbrydningsprocessen af savsmuldet. Det bør naturligvis ikke bruges savsmuld fra
imprægneret eller malet træ
Desuden kan affald fra sure madvare som f.eks.: Syrnet mælkeprodukter, citrusskaller, sure æbler
være glimrende materialer at bruge.
Ved at fjerne alt grøn vækst efter blomstring og igen om vinteren, udpines jorden for næringsstoffer
og på den måde, kan man lave habitat for vilde planter og surbunds planter.
Kalk er meget basisk og hæver ph i jorden, derfor bør det undgås, hvis sur jord ønskes.

ref. Praktisk økologi