Søg

Det du skal vide om valnødder inden man etablere træet i haven

Valnødder

De fleste kender til valnødder men de færreste har dem i haven, og sikke en skam de har en helt fantastik grå glat bark og smukke blade, med en vidunderlig let parfumeret duft. Man kan bruge friske grønne valnødder til snaps eller vente til efteråret hvor man kan gå og samle nødder op fra jorden som kan bruges i konfekt og andet bagværk eller spise som de er, valnødder er lidt af en supermad for den er pakket med mineraler som natrium, kalium, calcium, magnesium, fosfor, jern, kobber og zink hjælpsom mod diabetes, højt kolesterol, og blodtryk. Kan blive store og gamle træer man kan nyde godt af i langtid

Hvor skal jeg placere en valnød i haven?


Valnødder er ret nemme at have med at gøre, og stiller ikke så mange krav til jordbundsforhold. Står bedst i halvskygge, eksempelvis ved nordsiden af huset enten som solitært, i læhegn eller plantet i en gruppe med andre planter

Kan man dyrke en valnød fra frø?

Ja det kan man godt, det er en del af træets livscyklus for at føre sine gener videre.
Træet smider sine nødder om efteråret, hvorefter de får en kuldestratificering på 90-120 dage for at nedbryde et stof, der forhindrer frøet i at spire for tidligt. 

Hvad er forskellen på en nød købt i supermarkedet,
en nød fra naboens have eller en forædlet sort fra en traditionel planteskole?

Alle valg kan bruges, men passer nødvendigvis ikke til dit behov.
En nød fra supermarked er ofte en sort, der er tilpasset sydeuropæiske forhold, så de egner sig ikke helt så godt som f.eks en nød fra naboens træ eller fra en avler. Der kan være stor variation på størrelsen af nødden. De mere forædlede sorter i planteskolen giver ofte hurtigt og med store nødder. Hvis man er utålmodig, ikke har tid og plads og ikke sætter krav til, at man får et træ der bliver 100 år gammelt, så er planteskolens træer vejen frem. Ulempen ved at vælge et amputeret træ med standard facon skal beskæres årligt, og man er måske også nødsaget til at købe pæle for at holde det på plads. Træet har altid vokset med støttepind og fået skåret pæleroden over som ellers skulle have været træets naturlige måde, at holde sige godt fast samt trække vand og mineraler langt nedefra og op.
Ulempen ved at vælge et frø er, at der er en meget større genpulje som giver flere variationer i størrelse på træet, frugten, resistens, modningstidspunkt og alder før udbytte. Hvis man har pladsen eller bare elsker at lave tingene selv, Så er det meget billigere og man får et træ,
der på sigt vil give mere med mindre pasningen og pleje

Hvor lang tid går der før, at valnødder bærer nødder?

Det varierer fra sort til sort,
og om man sår fra frø. Der kan gå alt mellem 5 og 15 år, men
derefter skal man ikke tænke på at købe valnødder mere. Man
kan nemt opbevare dem i et frostfrit skur Idealt omkring 2-4 grader
med god ventilation, hængt op i strømpebukser eller kartoffelsække.
Valnødder skal bare lige tørres først, i en uge ca i et lunt rum
men derefter kan de være friske i et par år

Valnøder udskiller juglone, skal jeg være bekymret?

Det korte svar er nej. Det er rigtigt, at nogle planter har den mekanisme at
udskille et stof der forhindrer andre planter i at spire eller
trives, eksempelvis robinie og skærmsølvblad. Andre buske og træer
som er nitrogenfikserende udskiller også stoffer, der kan have
hæmmende effekt, men mange videnskabelige forsøg viser, at det ikke
har en større betydning, og at det langt fra er alle, der reagerer
på det. Ældre valnøddetræer, hvor de har fået lov til at smide
mange grønne skaller, og hvor rodenettet har fået en stor
størrelse, kan det være svære at få noget til at gro under, men
slet ikke umuligt. Hvis man vil lave forbyggende arbejde, skal man
fjerne de grønne yderskaller som hurtigt bliver brune/sorte og klistrede.
Det er faktisk juglone som reagerer på ilt, ligesom når æbler og avocado bliver brune,
efter at man har taget en bid. Når man etablere noget tæt ved et valnøddetræ
så kan man med fordel lave jordforbedring med kompost,
det gør stoffet mindre koncentreret i jorden.
man gør også jorden stabil og aktiv til at unge planter,
så de kan trives sammen med gamle valnøddetræer.

Kan man pode på valnødder?

Ja det kan man godt, valnødder bløder så det er lidt omstændelig process det kræver et meget sterilt miljø  og så skal der varme omkring podepunktet indtil at det er healet

Hvad kan man plante sammen med et valnøddetræ?

For ikke at lave listen for lang, nævner jeg blot nogle planter,
som jeg syntes har fantastiske egenskaber og som er tolerante overfor juglone.
Valnødder er selvbestøvende hovedsageligt.

Træer og buske

Ahorn (Acer spp)
Morbær (Morbus spp)
Bærmispel (Amalanchier spp)
Pawpaw ‘Indianer banan‘ (Asima triloba)
Hickory og pecan (Carya spp)
Eg (Quercus spp)
Tjørn (Createagus spp)
Sumac (Rhus Copallina, Typhina eller Glabra)
Kaki/sharon frugt (Diosypros virginiana )
Hasselnødder (Corylus)
Brombær (Rubus occidentalis)
Ribs (Ribes spp)
Hyld (Sambucus nigra)
Kvæde (Cydonia oblongata)
Kirsebær
Nektarin
Ferskner
Blommer (Prunus spp)

Slyngplanter


Vin (Vitis spp)
Clematis (Clematis spp)
Blåregn (Wisteria spp)

Stauder


Ramsløg (Allium ursinum)
Hosta (Hosta spp)
Røllike (Achillea spp)
Prikbladet perikon (Hypericum spp)
Astilbe (Astilbe spp)
Krysantemum (Chrysanthemum spp)
Solhat (Echinacea purpurea)
Lungeurt (Pulmonaria spp)
Jordskokker (Helianthus spp)
Daglilje (Hemerocallis spp)
mynte ( Mentheae )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

er ved at blive tilføjet til kurven

Produktkategorier

Søg
Close this search box.

Danmarks mest bæredygtige planteskole