Du kan sagtens dyrke en køkkenhave uden pesticider. Det kræver bare, at du tænker forebyggelse frem for bekæmpelse. Hvis jorden er sund, afgrøderne skifter plads fra år til år og bedene er fyldt med blomster, der lokker nyttedyr til, holder haven de fleste skadedyr nede af sig selv. Når et angreb alligevel kommer, kan du klare det med hænderne, en vandslange og insektnet. Her gennemgår vi metoderne trin for trin, så du ved, hvad du skal gøre, og hvornår du skal gøre det.

Kort sagt

• Sund jord giver robuste planter. Planter, der vokser godt, klarer et angreb bedre end stressede planter. Kompost og dækket jord er grundlaget.
• Sædskifte og blandingskultur forebygger. Miljøstyrelsen anbefaler mindst 4 år mellem samme afgrøde på samme bed og gerne blomster og krydderurter mellem grøntsagerne.
• Nyttedyr klarer meget af arbejdet. Mariehøns, guldøjer, svirrefluer, snyltehvepse og fugle æder skadedyr, hvis de har mad og gemmesteder.
• Bladlus og snegle fjerner du manuelt. En hård vandstråle virker på kraftige planter, og snegle samler du ind på fugtige aftener.
• Insektnet er den sikre løsning ved store problemer. Net beskytter kål mod kålfluer og kålsommerfugle, men skal af, når planterne er blevet robuste.

Indholdsfortegnelse

• Sund jord er det første forsvar
• Sædskifte og blandingskultur
• Nyttedyr: havens egne skadedyrsbekæmpere
• Naturlig bekæmpelse af bladlus
• Snegle, kålorme og kålfluer
• Insektnet og fiberdug: brug dem rigtigt
• Året i en køkkenhave uden pesticider
• Vores syn på en køkkenhave uden pesticider
• Planter til en køkkenhave i balance
• Når skadedyrene bliver ved
• Ofte stillede spørgsmål
• Kilder

Sund jord er det første forsvar

Skadedyr går især efter planter, der i forvejen har det svært. En kålplante i tør, kompakt og næringsfattig jord vokser langsomt og står længe i det sårbare stadie, hvor en kålflue eller en snegl kan gøre stor skade. En plante i levende, muldrig jord vokser hurtigt forbi det stadie. Derfor begynder en køkkenhave uden pesticider i jorden og ikke i redskabsskuret.

Miljøstyrelsens råd om køkkenhaven peger netop på gode vækstbetingelser og dækket jord som en del af forebyggelsen, fordi sunde planter er mere modstandsdygtige over for angreb. I praksis betyder det:

1. Tilfør organisk materiale hvert år. Et lag kompost om foråret giver både struktur og næring. Har du ikke din egen kompostbunke endnu, kan du læse om effektive komposteringsmetoder og komme i gang.
2. Hold jorden dækket. Bar jord tørrer ud, slemmer til og mister jordliv. Dæk med afklippet græs, blade eller halm, eller så planter, der dækker jorden levende. Vi har samlet 5 planter til levende jorddække, som passer i en dansk køkkenhave.
3. Gød med det, haven selv producerer. Kompost, grøngødning og planterester fodrer jordlivet, som igen fodrer planterne. Kunstgødning giver hurtig, blød vækst, som bladlus er glade for.
4. Undgå at træde i bedene. Faste stier og smalle bede, du kan nå ind i fra begge sider, holder jorden luftig.

En kompostbunke, der lugter, er som regel et tegn på, at den er for våd eller mangler luft. Vores guide til kompost uden lugt forklarer, hvordan du retter op på det.

Biokul som jordforbedring

Mange køkkenhaveejere blander biokul i jorden sammen med kompost. Biokul er porøst og giver jordlivet et sted at bo. Vi anbefaler at lade biokullet ligge i kompost eller urin-udtræk et stykke tid, før det kommer i bedet, så det er “ladet op” med næring og mikroliv. Du kan købe biokul i poser på 10 liter hos os.

Sædskifte og blandingskultur

Mange skadedyr og sygdomme er specialister. Kålfluen lægger æg ved kål, gulerodsfluen ved gulerødder, og mange svampesygdomme overvintrer i jorden, hvor værtsplanten stod sidste år. Hvis den samme afgrøde står på samme sted år efter år, bygger problemet sig op.

Sådan laver du et enkelt sædskifte

Miljøstyrelsen anbefaler, at der går mindst 4 år, før samme afgrøde kommer tilbage på det samme bed. Den nemmeste måde er at dele køkkenhaven i fire lige store bede og flytte afgrødegrupperne én plads frem hvert år:

Bælgplanter som ærter og bønner samler kvælstof fra luften, så de efterlader bedet i god stand til den næste afgrøde. Skriv planen ned, for efter to sæsoner er det svært at huske, hvad der stod hvor.

Bland grøntsager, blomster og krydderurter

Et bed med én slags grøntsag i lange rækker er let at finde for et skadedyr. Står kålen mellem dild, morgenfruer og løg, bliver duftbilledet mere forvirrende. Ifølge Miljøstyrelsen kan blandingskultur med flere grøntsager og blomstrende planter, for eksempel tagetes, morgenfrue, hjulkrone og dild, gøre det sværere for skadedyr at finde deres værtsplanter og samtidig tiltrække nyttedyr.

Gode, enkle kombinationer at starte med:

• Kål med dild og hjulkrone mellem rækkerne.
• Tomater med tagetes i kanten af bedet.
• Morgenfruer i hjørnerne af alle bede. De sår sig selv og kommer igen år efter år.
• Flerårige krydderurter som purløg, timian og oregano i bedkanterne, hvor de blomstrer for bier og nyttedyr hele sommeren.

Flerårige planter er en stor hjælp, fordi de står der hvert år og giver nyttedyrene et fast sted at være. Læs mere om klimarobuste flerårige grøntsager, som kan indgå i køkkenhaven side om side med de etårige.

Nyttedyr: havens egne skadedyrsbekæmpere

I en køkkenhave uden pesticider er nyttedyrene din vigtigste arbejdskraft. Miljøstyrelsen nævner svirrefluer, snyltehvepse, mariehøns, guldøjer og fugle som nyttedyr, der hjælper mod skadedyr. Mariehøns og guldøjer æder bladlus.

Giv nyttedyrene mad, ly og ro

Nyttedyr kommer kun, hvis de kan leve i haven hele året. Det kræver tre ting:

1. Mad fra foråret til efteråret. De voksne svirrefluer og snyltehvepse lever af nektar og pollen. Plant, så der blomstrer noget fra marts til oktober. Stauder er en effektiv løsning, fordi de kommer igen hvert år uden ekstra arbejde.
2. Gemmesteder. Miljøstyrelsen anbefaler kompost- og grenbunker eller et kvashegn som gemmesteder, og redekasser til fuglene. Lad også nogle visne stængler stå vinteren over.
3. Ro fra gift. Selv midler, der kaldes naturlige, kan ramme nyttedyrene. Når du stopper med sprøjtning, tager det typisk et par sæsoner, før balancen indfinder sig. Hold fast i det første år.

Et godt tip er at acceptere lidt bladlus tidligt på sæsonen. Bladlusene er nyttedyrenes mad, og uden dem flytter mariehønsene ikke ind.

Naturlig bekæmpelse af bladlus

Bladlus er det skadedyr, de fleste møder først. De sidder tæt på skudspidser og bladundersider og kan få blade til at krølle. Sådan griber du det an:

1. Se efter nyttedyr først. Sidder der mariehøns, mariehønelarver eller svirrefluelarver i kolonien, så vent nogle dage. De er ofte i gang med at løse problemet.
2. Spul med en hård vandstråle. Miljøstyrelsen påpeger, at en hård vandstråle kun virker på større, kraftige planter. Spul om morgenen, så bladene når at tørre.
3. Fjern dem med hånden. På små planter og småplanter kan du stryge bladlusene af med fingrene eller klippe de hårdest angrebne skudspidser af.
4. Se på gødningen. Kraftige angreb hænger ofte sammen med meget blød, hurtig vækst. Giv kompost i stedet for hurtigvirkende gødning.

Nogle haveejere bruger hjemmelavede midler som sæbevand eller brændenældeudtræk. Hvis du gør det, så brug dem kun på de angrebne skud og ikke på hele bedet, for også midler, du selv blander, kan ramme de nyttedyr, du gerne vil beholde.

Snegle, kålorme og kålfluer

Snegle

Snegle gør mest skade på små planter i fugtige perioder. Den mest effektive metode uden gift er håndplukning, som Miljøstyrelsen også anbefaler. Gå en tur med en spand og en lommelygte på kølige, fugtige aftener, hvor sneglene er mest aktive. Gør det hver aften i en uge eller to om foråret, og du vil se en klar forskel.

Du kan gøre det lettere for dig selv:

• Sæt kraftige planter ud. Forkultiver småplanter, så de er store og robuste, når de kommer i bedet.
• Vand om morgenen. Så er jordoverfladen tørrere om aftenen, når sneglene kommer frem.
• Læg fælder. Et bræt eller en våd sæk på jorden samler snegle under sig, så du kan samle dem ind om morgenen.
• Byd fugle velkommen. Fuglene er nyttige sneglejægere, især i haver med hække og buske.

Kålorme og kålsommerfugle

Kålsommerfuglens larver kan æde en kålplante ned til ribberne på få dage. Tjek bladundersiderne for æg og larver en gang om ugen fra forsommeren og pil dem af. Mod de voksne sommerfugle og kålfluen er insektnet den bedste beskyttelse. Netop juni er en travl måned for den slags opsyn, og vi har samlet de vigtigste gøremål i juni i en tjekliste.

Insektnet og fiberdug: brug dem rigtigt

Insektnet er en fysisk barriere, der holder flyvende insekter som kålfluer og kålsommerfugle væk fra planterne. Ifølge Miljøstyrelsen er overdækning med insektnet den eneste effektive måde, hvis køkkenhaven er meget generet af skadedyr.

Net og fiberdug er dog ikke det samme. I et miljøprojekt fra Miljøstyrelsen om net-afdækning, baseret på forsøg i 2001 til 2003, kunne insektnet beskytte mod skadedyr uden nævneværdig temperaturstigning, mens fiberdug i sommerperioden kunne give for høj temperatur og kvalitetsproblemer i blomkål. Derfor:

• Brug fiberdug om foråret, hvor den lidt ekstra varme er en fordel for tidlige såninger.
• Skift til insektnet om sommeren, når det bliver varmt.
• Læg nettet på med det samme, når du sår eller planter ud. Er kålfluen først kommet til, hjælper nettet ikke.
• Grav kanterne ned eller læg dem fast med sten eller planker, så der ikke er huller.
• Brug buer, så nettet ikke ligger direkte på bladene.

Miljøstyrelsen påpeger også, at nettet bør fjernes, når planterne er blevet robuste nok, så nyttedyrene kan komme til. Et net, der ligger på hele sommeren, holder også mariehøns og svirrefluer ude.

Året i en køkkenhave uden pesticider

Det meste arbejde ligger i at gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Her er et overblik over sæsonen:

Vores syn på en køkkenhave uden pesticider

Hos Klimaplanter dyrker vi alle vores planter uden pesticider, uden kunstgødning og uden spagnum. Vi gør det ikke kun af hensyn til miljøet, men fordi vi ser, at det giver sundere planter. Vores filosofi er at lade jordlivet arbejde for os, og det er den samme tilgang, vi anbefaler i køkkenhaven.

Vi oplever, at de fleste problemer med skadedyr starter et andet sted end der, hvor de viser sig. Bladlus på et skud er ofte et tegn på ubalance i jorden eller i haven som helhed. Derfor tænker vi i hele haven: frugtbuske og nøddeplanter, der giver læ og fugleliv, stauder, der blomstrer for nyttedyrene, og en jord, der får kompost og biokul i stedet for kunstgødning.

En køkkenhave, der er planlagt med flerårige planter, blomster og levende jorddække, bliver lettere at passe for hvert år, der går. Det er den slags have, vi hjælper vores kunder med at skabe, og vi glæder os hver gang, en kunde fortæller, at mariehønsene er kommet tilbage.

redaktionen

Planter til en køkkenhave i balance

Vil du give nyttedyrene faste levesteder i og omkring køkkenhaven, er flerårige planter det bedste sted at starte. Vi dyrker stauder, frugtbuske og økologiske planter i Randers, helt uden pesticider, kunstgødning og spagnum, så de passer ind i en have, der skal klare sig uden kemi.

Vi giver gratis fragt på ordrer over 1.500 kr., mængderabat ved større køb og 1 års grogaranti. Skal du anlægge en ny køkkenhave eller et grønt projekt på en skole eller institution, kan vi også hjælpe med havedesign og fondsansøgninger. Du finder mere inspiration til indretningen i vores artikler om havedesign og bæredygtighed i haven.

Når skadedyrene bliver ved

Nogle år er der bare flere skadedyr end ellers, især efter en mild vinter eller i et nyt bed, hvor balancen endnu ikke er på plads. Så gør du sådan:

1. Find årsagen. Står afgrøden samme sted som sidste år? Er jorden tør eller kompakt? Er planterne stressede af kulde eller tørke?
2. Dæk over. Ved gentagne angreb på kål, gulerødder eller løg er insektnet den metode, Miljøstyrelsen fremhæver som den eneste effektive.
3. Skift sort eller såtidspunkt. Planter, der sås lidt senere eller tidligere, kan undgå den værste flyvetid for nogle skadedyr.
4. Giv det tid. Det første år uden sprøjtning er ofte det sværeste. Nyttedyrene skal have tid til at finde haven og bygge en bestand op.

Uanset hvordan du dyrker, er det en god vane at vaske grøntsagerne. Fødevarestyrelsen anbefaler at vaske frugt og grøntsager grundigt og huske hygiejnen ved havearbejde, især hvis jorden er lettere forurenet. Er du i tvivl om jorden i din have, for eksempel i en byhave eller på en tidligere industrigrund, så kontakt miljøafdelingen i din kommune, før du sår.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man dyrke en køkkenhave helt uden pesticider?

Ja. Med sund jord, sædskifte, blandingskultur og plads til nyttedyr holder de fleste køkkenhaver skadedyrene på et acceptabelt niveau. Ved hårde angreb, især på kål, er insektnet en effektiv løsning uden kemi.

Hvad er den hurtigste naturlige løsning mod bladlus?

Spul kraftige planter med en hård vandstråle, eller stryg bladlusene af med fingrene på mindre planter. Tjek først, om mariehøns eller andre nyttedyr allerede er i gang, for så løser problemet sig ofte inden for få dage.

Hvordan får jeg flere nyttedyr i haven?

Sørg for blomster fra forår til efterår, især skærmblomster som dild og hjulkrone, og giv dyrene gemmesteder i grenbunker, kompostbunker og visne stængler. Redekasser trækker fugle til, som æder larver og snegle.

Hvor længe skal insektnettet ligge på?

Læg nettet på med det samme, når du sår eller planter ud. Fjern det, når planterne er blevet robuste nok, så nyttedyrene kan komme til. Om sommeren er insektnet bedre end fiberdug, fordi fiberdug kan give for høj temperatur under dugen.

Hvor meget plads skal der være mellem samme afgrøde i sædskiftet?

Miljøstyrelsen anbefaler, at der går mindst 4 år, før samme afgrøde står på det samme bed igen. Et sædskifte med fire bede og fire afgrødegrupper er den enkleste måde at gøre det på.

Kilder

Miljøstyrelsen: Køkkenhaven, tips til færre pesticider i haven

Miljøstyrelsen: Miljøprojekt 997, Net-afdækning som alternativ til kemisk bekæmpelse

Fødevarestyrelsen: Køkkenhave uden uønsket kemi

Anbefalinger

• Biologisk bekæmpelse af skadedyr
• Biologisk bekæmpelse i køkkenhaven
• Opdag kæmpenatlys mod generende nat-insekter
• Start din køkkenhave: 49 vigtige grøntsager