Klimaplanter.dk

Rabarber er noget af det mest tilfredsstillende, man kan dyrke i en dansk have. Den dukker op, når jorden stadig er kold, og den gør det med en energi, der næsten virker urimelig for en staude. Og så rammer smagen lige ind i foråret: syrlig, frisk og aromatisk.

Botanisk er rabarber en grøntsag, men i køkkenet opfører den sig som en frugt. Det er også derfor, den lander i alt fra rabarberkompot og rabarber saft til rabarberkage, rabarber tærte og rabarber crumble. Når planten først er etableret, kan den levere udbytte i årtier på samme sted med ganske få greb.

Rabarberplanten som langsigtet investering i haven

Rabarber er en ekstremt robust og hårdfør staude, og det er netop dens styrke: Den giver meget for lidt. Mange haver har en gammel rabarberplante stående i et hjørne, og ofte er det faktisk nok til at dække en hel sæson af rabarber dessert, syltning og bagning.

Det er samtidig en plante, der hjælper haven visuelt. De store blade skaber et arkitektonisk udtryk, og de skygger ukrudt væk omkring planten. I permakultur og spiselige haver fungerer rabarber også som en pålidelig “strukturplante”, der gentager sig år efter år.

Et vigtigt sikkerhedspunkt står dog altid øverst: Spis aldrig rabarberblade. De indeholder høje koncentrationer af oxalsyre og er giftige. Det er kun stilkene, der hører hjemme i køkkenet.

Placering og jord: her bliver rabarber virkelig glad

Rabarber kan trives mange steder, men den yder bedst i en dyb, næringsrig og fugtighedsbevarende jord, der samtidig dræner godt om vinteren. Vandmættet jord i den kolde sæson giver let problemer med råd omkring kronen.

Efter en kort indledende periode klarer rabarber sig ofte uden meget vanding, men en tør forsommer kan mærkes på udbyttet. Den bedste strategi er derfor at bygge jordens frugtbarhed op med organisk materiale, så den både holder på vand og frigiver næring i et roligt tempo.

Rabarber er “grådig” i ordets bedste betydning. Den kvitterer for god mad og en stabil fugtighed med store, saftige stilke.

Efter et afsnit som dette giver en huskeliste mening:

• Sol eller let halvskygge
• Dyb jord
• Fugt, uden vintervådhed
• Kompost som fast forårsvane

Sorter i Danmark: farve, syre og høstvindue

Der findes mange rabarbersorter, og forskellene kan faktisk smages. Nogle er mere syrlige og egnede til marmelade og rabarber syltetøj, andre er mildere og flotte i en rabarbertrifli, hvor farven gerne må stå tydeligt igennem.

Nedenfor er en praktisk oversigt over populære sorter og deres typiske styrker i danske forhold.

Vil man have rabarber over en længere periode, kan man med fordel plante både en tidlig, en midt og en sen sort. Det giver en mere stabil forsyning til alt fra rabarber crumble til rabarber muffins opskrift med rabarber.

Plantning trin for trin: sådan får du en god start

Rabarber plantes typisk i tidligt forår eller i tidligt efterår, når jorden er til at arbejde med. Forår er ofte lettest i områder med tung jord, fordi planten så undgår at stå vådt hele vinteren som nyplantet.

Her er en enkel arbejdsgang, der passer til både køkkenhave og staudebed:

1. Grav et plantehul, der er rummeligt nok til rødderne, og løs jorden i dybden.
2. Bland gerne velomsat kompost i den opgravede jord (uden at gøre det til ren kompost).
3. Placér planten, så kronen ligger lige under jordoverfladen, og fyld til.
4. Vand grundigt, og læg et let lag kompost som topdække omkring planten, men hold selve kronen fri.

Den første sæson handler om etablering. Det kan føles svært, men undlad helst at høste ret meget (gerne slet ikke) det første år. Lad planten bygge rodnet og energilager.

Pasning i praksis: vand, gødning og ro i systemet

Når rabarber er etableret, er pasningen mere rytme end arbejde. Den vigtigste vane er at give næring tidligt på året, lige når planten vågner.

En årlig topdressing med velomsat kompost eller gødning omkring planten er ofte nok. Rabarber elsker kvælstof, fordi den bygger så meget blad- og stilkmasse, men kraftig gødning sent på sommeren kan give blød vækst og dårligere vinterrobusthed. Giv derfor hovedmaden i foråret og eventuelt en mindre opfølgning tidligt på sommeren, hvis du høster meget.

Vand er især vigtigt i to situationer: ved nyplantning og i tørre perioder i maj og juni. Hvis planten mangler vand i den periode, bliver stilkene ofte tyndere, og sæsonen føles kortere.

Der er også en stille fordel ved rabarber i bæredygtig dyrkning: Den kan passes uden gift og uden kunstgødning, og den trives fint i jord, der er opbygget med kompost og levende organisk materiale. Det ligger godt i tråd med en køkkenhave, der skal være stabil på den lange bane, hvilket også er en tankegang, man ofte møder i permakultur.

Høst: træk, klip ikke, og stop i tide

Høst er stedet, hvor rabarber adskiller sig fra mange andre afgrøder. Du skal ikke klippe stilkene af. Tag fat helt nede ved bunden, træk med et fast ryk og et lille vrid, så stilken slipper kronen rent. Hvis man efterlader en stump ved at klippe, kan den lettere rådne.

Høst ikke alt på én gang. Lad altid en god del stå, så planten kan fotosyntetisere og lade op til næste år. En enkel tommelfingerregel er at tage højst omkring en tredjedel ad gangen.

Traditionelt stopper mange med at høste omkring Skt. Hans. Det giver planten tid til at samle energi. Har du en sort som ‘Livingstone’, der er skabt til længere sæson, kan du høste længere, men stadig med respekt for plantens bladmasse.

Hvis planten sender en blomsterstængel op i maj eller juni, så fjern den hurtigt. Blomstringen ser flot ud, men den stjæler energi fra stilkproduktionen.

Drivning (glasering) i haven: de tidligste, sprødeste stilke

Vil du have rabarber ekstra tidligt og ekstra møre, kan du drive dem. Metoden er enkel: Dæk planten i februar med en stor spand, en mørk krukke eller en egentlig rabarberklokke, så skuddene vokser i mørke. Det giver lyserøde, sprøde stilke med en mildere smag.

Drivning passer godt, hvis du drømmer om helt tidlige desserter, hvor rabarberens farve og delikate tekstur er i centrum, som rabarbertrifli eller en meget enkel tærte med vanilje.

Formering ved deling: flere planter uden besvær

Rabarber kan stå længe samme sted, men efter nogle år kan planten blive tæt i midten. Her er deling både en foryngelse og en nem måde at få flere planter på.

Del i tidligt forår eller sent efterår. Grav klumpen op, del med en skarp spade, og sørg for at hvert stykke har 1 til 2 sunde knopper og en god portion rødder. Plant delstykkerne igen i forbedret jord, vand til, og giv dem ro til at etablere sig.

Fra have til køkken: idéer der rammer hele sæsonen

Rabarber er fleksibel, fordi den kan gå i både det søde og det salte. Du kan lave en helt enkel rabarberkompot til morgenmad og i næste omgang koge rabarber saft, der smager af sommer, selv når den serveres en regnvejrsdag.

Når der bages, fungerer rabarber især godt sammen med fedme (smør, fløde, marcipan) og varme krydderier (vanilje, kardemomme, ingefær). Det er derfor rabarber crumble og rabarberkage bliver ved med at være favoritter.

Her er en håndfuld anvendelser, der dækker både hverdag og gæster:

• Rabarberkompot: Kog rabarberstykker med sukker og vanilje til de lige falder sammen, og brug den i grød, yoghurt eller rabarbertrifli.
• Rabarber crumble: Læg rabarber i et fad med lidt sukker, top med smuldredej, og bag til det bobler i kanten.
• Rabarber tærte: Brug en klassisk mørdej eller en sprød butterdej, og hold fyldet enkelt med vanilje eller mandelcreme.
• Rabarber muffins opskrift med rabarber: Vend små tern af rabarber i dejen, og bag til de er saftige.
• Rabarber marmelade eller rabarber syltetøj: Kog med sukker og gerne et syrligt modspil som citron, og gem sæsonen på glas.
• Rabarbersuppe: En let, klar suppe af kogt rabarber med sukker og vanilje, serveret kold på varme dage.

Vil du også bruge rabarber i det salte køkken, er en rabarberchutney med løg og chili oplagt til fede fisk eller grillet kød. Den syrlige kant gør måltidet lettere.
Læs vores opskrifter med rabarber

Opbevaring og frysning: når der er mere end du kan nå

Rabarber kommer ofte i bølger. Den ene uge er der få stilke, den næste står du med en hel favn og planer om både rabarber dessert og rabarber opskrift til fryseren.

Frysning er den nemmeste løsning: Skær stilkene i stykker på cirka 2 cm og frys dem rå i poser eller bokse. Så har du rabarber klar til tærte, kompot og rabarber crumble midt om vinteren. Optøede rabarber bliver bløde, så de er bedst til det, der alligevel skal koge eller bages.

Hvis du vil have noget, der er klart til servering, kan du også fryse rabarberkompot i mindre portioner. Det gør det let at bygge en hurtig rabarbertrifli med makroner og flødeskum, når der kommer gæster, eller at give morgenmaden et skarpt, syrligt løft.

Hos Klimaplanter.dk ser man ofte, at rabarber bliver et “første skridt” ind i en mere spiselig have, fordi den kombinerer robusthed, flerårighed og et køkkenpotentiale, der næsten ikke har en øvre grænse. Det er svært ikke at få lyst til at plante én mere, når man først har smagt de første stilke i april.