Spagnumfri planter er planter, der er dyrket i et vækstmedie uden spagnum, altså uden tørv gravet op fra moser. Du kan sagtens få en frodig have uden spagnum. Det kræver, at du kender alternativerne, vælger den rigtige jord til krukker og bede og justerer vanding og gødning en smule. Denne guide gennemgår, hvorfor spagnum er et problem, hvad du kan bruge i stedet, og hvordan du trin for trin planter og passer dine planter spagnumfrit, også de sværere surbundsplanter.

Kort sagt

• Spagnum graves op i drænede højmoser, og udvindingen frigiver store mængder CO₂.
• Kompost, komposteret træfiber og bark samt restprodukter fra biogas kan erstatte spagnum i de fleste haver.
• Til krukker har en blanding af halvt kompost og halvt havejord klaret sig godt i forsøg.
• Spagnumfri jord kan holde anderledes på vandet end spagnum, så hold øje med vandingen den første sæson.
• Surbundsplanter som rododendron og blåbær er sværest, men der findes måder at sænke pH på og spiselige alternativer, der trives i almindelig havejord.

Indholdsfortegnelse

• Hvad betyder spagnumfri?
• Hvorfor spagnum er et klimaproblem
• Alternativer til spagnum
• Sådan vælger du jord til krukker og bede
• Sådan planter du uden spagnum
• Vand, næring og jordstruktur efter plantning
• Surbundsplanter uden spagnum
• Lav din egen jord og genbrug pottejord
• Vores syn på spagnumfri dyrkning
• Spagnumfri frugt, bær og stauder fra Klimaplanter
• Ofte stillede spørgsmål
• Kilder

Hvad betyder spagnumfri?

Spagnum er delvist nedbrudt tørvemos, som i årtier har været hovedingrediensen i pottemuld, plantesække og den jord, som planter i potte leveres i. Når en plante kaldes spagnumfri, betyder det, at rodklumpen ikke er dyrket i et spagnumbaseret substrat, og at der ikke er tilsat spagnum undervejs.

Det er værd at skelne mellem tre ting:

• Spagnumfri jord: Pottemuld, plantejord eller jordforbedring, der er lavet uden spagnum.
• Spagnumfri planter: Planter, der er fremavlet i et vækstmedie uden spagnum. Her følger valget med, allerede inden du har gravet plantehullet.
• Spagnumfri dyrkning: Den måde, du selv passer haven på, hvor du hverken køber spagnum til jordforbedring eller til krukker.

Mange køber spagnumfri jord, men tænker ikke over, at en almindelig potteplante fra et havecenter ofte har siddet i spagnum hele sin opvækst. Når du planter den ud, flytter spagnummen med ned i bedet. Vil du helt af med spagnum i haven, skal du derfor også se på, hvor og hvordan planterne er produceret. Læs etiketten eller spørg forhandleren direkte. Står der blot “reduceret” eller “med mindre spagnum”, er produktet ikke spagnumfrit.

Hvorfor spagnum er et klimaproblem

Højmoser er dannet over tusinder af år og lagrer store mængder kulstof i den våde tørv. For at grave spagnum op skal mosen drænes, og så begynder tørven at nedbrydes. Spagnum graves op i drænede højmoser, og den udvinding har et højt CO₂-aftryk. Ifølge en gennemgang af emnet udledes der omkring 1,5 kilo CO₂ for hvert kilo spagnum, der udvindes.

Dertil kommer, at moserne er levesteder for planter og dyr, som ikke findes mange andre steder. Når mosen graves væk, forsvinder både kulstoflageret og et særligt stykke natur.

Spørgsmålet er også på vej op politisk. I Storbritannien er der vedtaget et forbud mod spagnum til havebrug, og her i landet bakker både organisationer og forskere op om samme tanke, som DR har beskrevet. Det er en af grundene til, at stadig flere haveejere, skoler og kommuner vælger spagnumfrit allerede nu, i stedet for at vente på regler.

For dig som haveejer er pointen enkel: Spagnum er ikke nødvendigt for at få sunde planter, og hver sæk, du lader stå, gør en forskel.

Alternativer til spagnum

Der findes flere gode materialer, som kan overtage spagnummens rolle med at give struktur, holde på vand og lade luft komme til rødderne. Som alternativer nævnes især kompost, komposteret træfiber og bark samt restprodukter fra biogasanlæg. Forsøg fra Teknologisk Institut viser desuden, at mindst halvdelen af spagnummen i pottemuld kan erstattes af lokal biomasse uden tab af vækst eller kvalitet.

Mos fra plænen er et overset alternativ, men Bolius påpeger, at det kun er egnet, hvis plænen ikke er blevet kalket. Vil du vide mere om træbaserede materialer, gennemgår vores artikel om savsmuld i haven, hvordan det kan bruges.

Forskningen er stadig i gang. Fra Aarhus Universitet lyder det, at der er behov for mere forskning i alternative vækstmedier, så både plantevæksten og økonomien holder. Et godt alternativ skal også være ensartet, fri for giftstoffer og tilgængeligt året rundt. Det er især gartnerierne, der mærker de krav. I en privat have er kompost i langt de fleste tilfælde rigeligt.

Sådan vælger du jord til krukker og bede

Jord i krukker har det sværere end jord i bedet. Den tørrer hurtigere ud, den bliver presset sammen af vanding, og rødderne har kun den plads, potten giver. En god krukkejord skal derfor både give rødderne luft og holde på vandet.

Haveselskabet har testet spagnumfri blandinger i krukker gennem en hel sæson, og her viste en blanding af 50 % kommunekompost og 50 % havejord en tendens til at fungere bedst. Det er en blanding, de fleste kan lave selv uden at købe noget.

Sådan kan du tænke valget:

• Krukker og altankasser: Halvt kompost og halvt havejord er et godt udgangspunkt. Er din havejord meget leret, kan lidt sand eller fint barkmateriale gøre blandingen mere luftig.
• Nye bede: Her behøver du sjældent at købe jord. Arbejd et lag kompost ned i de øverste centimeter, og lad jordlivet gøre resten.
• Sandjord: Sandjord holder dårligt på vand og næring, så her er organisk stof særligt vigtigt. Vi har samlet råd om frugttræer til sandjord og jordforbedring.
• Lerjord: Lerjord holder godt på næring, men kan blive tæt. Kompost i overfladen og et dække af organisk materiale løsner strukturen over tid.

Køber du færdig jord, så kig efter, at der står “spagnumfri” eller “uden spagnum” direkte på sækken, og at indholdet er beskrevet, for eksempel kompost, bark eller træfiber.

Sådan planter du uden spagnum

Mange er vant til at fylde plantehullet med spagnum eller plantesæk, når de sætter et træ eller en busk. Det er ikke nødvendigt, og i mange tilfælde er det ligefrem en ulempe. Når plantehullet er fyldt med blød, let jord, mens jorden omkring er fast, bliver rødderne gerne i hullet i stedet for at vokse ud i haven. Spagnumfri plantning handler derfor om at bruge den jord, du har, og hjælpe den lidt på vej.

1. Vælg tidspunktet. Træer og buske uden potte plantes i den frostfri periode fra efteråret til foråret. Planter i potte kan plantes det meste af året, men efterår og forår giver den nemmeste start.
2. Vand planten grundigt. Sæt rodklumpen i en spand vand, til der ikke kommer flere luftbobler op. Barrodede planter kan ligge i vand et par timer.
3. Grav et bredt plantehul. Gør hullet bredere end rodklumpen, men ikke dybere. Løsn bunden og siderne med en greb, så rødderne nemt kan trænge ud.
4. Brug den opgravede jord. Bland eventuelt en mindre mængde godt omsat kompost i den jord, du har gravet op. Undgå at fylde hullet med ren købt jord.
5. Sæt planten i rette højde. Planten skal stå i samme højde, som den stod i potten eller i planteskolen. Podestedet på frugttræer skal være over jorden.
6. Fyld op og træd let til. Fyld jorden omkring rødderne, og tryk den let sammen, så der ikke er store luftlommer.
7. Vand igen, og dæk jorden. Giv en grundig vanding, og læg et lag kompost, blade, flis eller græsafklip omkring planten. Dækket holder på fugten og fodrer jordlivet.

Rydder du først rodklumpen for gammel spagnum fra potten, kan du forsigtigt ryste den yderste del af og løsne rødderne. Det hjælper planten med at vokse ud i din egen jord frem for at blive i det substrat, den kom i.

Vand, næring og jordstruktur efter plantning

Spagnum holder på vand på en særlig måde: Det suger meget, men er svært at få vådt igen, når det først er tørret ud. Spagnumfri blandinger opfører sig anderledes. Kompostbaseret jord holder ofte bedre på fugten mellem vandingerne, mens blandinger med meget bark eller træfiber kan tørre hurtigere i overfladen. Den første sæson er det derfor en god idé at stikke en finger ned i jorden, før du vander, i stedet for at følge en fast rytme.

Nyplantede træer og buske har brug for regelmæssig vanding, til rødderne har etableret sig. Hvor meget og hvor ofte, kan du læse i vores guide til vanding af nyplantede træer.

Når det gælder næring, er kompost i sig selv en god kilde, og i bede er det sjældent nødvendigt at give mere end et årligt lag i overfladen. Er jorden mager, anbefales det at øge næringsstofmængden gradvist frem for at give det hele på én gang. I krukker bruges næringen hurtigere op, så her kan en organisk gødning midt i sæsonen være nødvendig.

Jordstrukturen bygger du op ved at holde jorden dækket og undgå at grave mere end nødvendigt. Regnorme, svampe og bakterier blander organisk stof ned og skaber den krummede struktur, som rødderne trives i.

Surbundsplanter uden spagnum

Surbundsplanter er den gruppe, hvor spagnum oftest bruges, fordi tørven sænker pH. Rododendron, azalea, blåbær og tranebær vil have en sur jord, og på almindelig dansk havejord kan de have det svært.

Det er sværere at dyrke dem spagnumfrit, men ikke umuligt. Ifølge Bolius kan du forsøge at sænke pH-værdien med grannåle, bøge- og egeblade, som blandes i jorden. På sandjord kan pH desuden sænkes med surbundsgødning, mens det på lerjord kan være klogere at vælge andre planter end rododendron.

Sådan kan du gribe det an:

• Tjek jordens pH med et simpelt testsæt, før du planter.
• Saml nåle og løv i haven, og brug det som et tykt dække omkring planterne hvert efterår.
• Vand gerne med regnvand, da hårdt postevand kan hæve pH over tid.
• Overvej spiselige buske, der ikke kræver sur jord.

Vil du have blå bær uden at skulle kæmpe med pH, er honningbær et oplagt valg. De trives i almindelig havejord og giver tidlige bær. Se forskellene i vores sammenligning af honningbær og blåbær.

Lav din egen jord og genbrug pottejord

Den mest klimavenlige jord er den, du selv laver. Egen kompost af have- og køkkenaffald er ifølge Økologisk Landsforening en klima- og miljøvenlig erstatning for spagnum i private haver. En enkel opskrift til krukker kan se sådan ud:

• 1 del godt omsat kompost
• 1 del havejord
• Eventuelt lidt sand eller fint barkmateriale for at gøre blandingen mere luftig
• Til såjord: si kompost og jord, så den bliver finere, og brug kun meget godt omsat kompost

Smid ikke sidste års krukkejord ud. Pottejord kan genbruges til kartofler eller såjord ved at blande den med frisk kompost. Fjern gamle rødder, bland jorden op, og lad den gerne hvile i en dækket balje vinteren over. Det sparer både penge og transport.

Komposten behøver ikke være kompliceret. En simpel beholder eller en bunke i et hjørne af haven med vekslende lag af grønt materiale som græsafklip og køkkenaffald og brunt materiale som blade og kviste bliver til brugbar kompost på et år til to.

Vores syn på spagnumfri dyrkning

Hos Klimaplanter dyrker vi alle vores planter uden spagnum, kunstgødning og pesticider, og produktionen foregår i Danmark, i Randers. Vi gør det ikke kun for klimaets skyld. Vi gør det, fordi vi ser, at planter bliver sundere, når man lader jordlivet arbejde for sig.

En plante, der er vokset op i et levende vækstmedie, er vant til at samarbejde med svampe og mikroorganismer. Når den kommer ud i din have, skal den ikke omstille sig fra en steril, gødet tørveklump til en rigtig jord. Den er allerede vant til den slags liv, den møder.

Vi oplever også, at mange tror, spagnumfri dyrkning er mere besværlig. Vores erfaring er, at det mest handler om vaner: at bruge den jord, man har, at dække jorden og at vande efter behov frem for efter kalender. Det er de samme principper, som bærer en have, der passer sig selv mere og mere år for år. Du kan læse mere om vores tilgang under bæredygtighed i haven.

— User

Spagnumfri frugt, bær og stauder fra Klimaplanter

Vil du starte med planter, der allerede er dyrket uden spagnum, finder du hos os frugt- og nøddetræer, frugtbuske, honningbær, spiselige stauder og økologiske planter, alle produceret uden spagnum, kunstgødning og pesticider. Vi sælger også biokul til jordforbedring.

Der er gratis fragt på ordrer over 1.500 kr., mængderabat på større køb og 1 års grogaranti. Skal du plante til en skole, en daginstitution eller en forening, hjælper vi også med plantevalg, havedesign og fondsansøgninger til grønne projekter. Se udvalget af spagnumfri frugtbuske eller frugt- og nøddetræer.

Ofte stillede spørgsmål

Kan alle planter dyrkes uden spagnum?

Langt de fleste haveplanter, frugttræer, bærbuske og stauder klarer sig fint i spagnumfri jord. Det er især surbundsplanter som rododendron og blåbær, der kræver ekstra opmærksomhed. Her kan du sænke pH med nåle og løv eller vælge planter, der trives i almindelig havejord.

Er spagnumfri jord dårligere end almindelig pottemuld?

Nej, ikke nødvendigvis. Forsøg har vist, at en stor del af spagnummen i pottemuld kan erstattes uden tab af vækst, og kompostbaserede blandinger har klaret sig godt i krukker. Forskellen ligger mest i vandingen, som du skal holde lidt øje med den første tid.

Hvad er det bedste alternativ til spagnum i en almindelig have?

For de fleste er kompost det bedste og billigste alternativ, enten din egen eller kommunekompost. Bland den med havejord til krukker, og brug den som et lag i overfladen i bede. Komposteret bark og træfiber er gode supplementer, hvis du vil have en mere luftig blanding.

Skal jeg fjerne spagnum fra rodklumpen, når jeg planter?

Du behøver ikke fjerne det hele, men det hjælper at løsne den yderste del af rodklumpen og rette rødderne ud. Så vokser planten hurtigere ud i din egen jord. Køber du planter, der er dyrket spagnumfrit, er problemet løst på forhånd.

Kilder

• DR: Billig jord til forårets planter kommer med en klimaregning
• Idényt: Alternativ til spagnum
• Teknologisk Institut via Ritzau: Ny pottemuld kan halvere spagnumforbruget
• Bolius: Hvad anbefales i stedet for spagnum?
• Aarhus Universitet: Vækstmedier med lavt eller intet indhold af sphagnum
• ICOEL: Der er brugbare alternativer til spagnum som vækstmedie
• Haveselskabet: Vi kan godt undvære spagnum i krukkejorden
• Landbrugsinfo: Forbedring af jordens frugtbarhed
• Økologisk Landsforening: Spagnum ud af haverne

Anbefalinger

• Bæredygtighed i haven
• Flerårige grøntsager: 15 nemme arter
• Naboplanter: hvilken plante skal stå hvor?
• Spiselige stauder: flerårige grøntsager