Skal din skole, forening, boligforening eller kommune plante træer, buske og blomstrende stauder, kan en del af regningen ofte dækkes af en fond eller en kommunal pulje. Støtten er der, men den går til de ansøgninger, der er tydelige: et klart formål, et realistisk budget, en plan for vedligehold og planter, der passer til stedet. Her får du et overblik over de vigtigste ordninger i Danmark, hvad de kræver, og hvordan du skriver en ansøgning, der holder hele vejen fra idé til plantehul.

Kort sagt

• Foreninger, selvejende institutioner og kommuner kan søge Nordea-fondens Bylivspulje om 200.000 kr. til 3 mio. kr. til grønne uderum med blandt andet træer, buske og frø.
• Lodsejere, der vil rejse skov, kan søge statsligt tilskud eller støtte fra Klimaskovfonden pr. hektar.
• Mange kommuner har en grøn pulje eller en biodiversitetspulje med egne regler for egenfinansiering og afrapportering.
• Næsten alle ordninger vil se en plan for drift og vedligehold, og ofte må projektet ikke gå i gang, før der er svar.
• Hjemmehørende og robuste planter, der kan klare sig uden kunstgødning og meget pasning, styrker både ansøgningen og projektet.

Indholdsfortegnelse

• Hvor kan du søge støtte til grønne projekter?
• Det skal ansøgningen indeholde
• Sådan skriver du en stærk ansøgning, trin for trin
• Budget og egenfinansiering i praksis
• Vælg planter, der styrker både ansøgningen og projektet
• Vores erfaring med grønne projekter
• Få hjælp til jeres grønne projekt
• Ofte stillede spørgsmål
• Kilder

Hvor kan du søge støtte til grønne projekter?

Støtten kommer typisk fra tre steder: private fonde, statslige ordninger og kommunale puljer. Hvilken der passer til jer, afhænger især af, hvem I er (privatperson, forening, institution, kommune eller lodsejer), hvor stort projektet er, og om det ligger i by eller på land.

Nordea-fondens Bylivspulje

Bylivspuljen er en af de største private puljer til grønne uderum i byerne. Den støtter udvikling, etablering og opgradering af blå og grønne uderum i byer med mindst 1.000 indbyggere, og støtten kan blandt andet gå til hjemmehørende planter, træer, buske og frø. Det gør puljen relevant for skolegårde, boligområder, foreningsarealer og bynære grønne kiler.

Fonden vægter projekter, der skaber sociale fællesskaber og er tilpasset stedets lokale historie, natur og landskab. Støtte gives fra 200.000 kr. op til 3 mio. kr., og kommuner og andre offentlige ansøgere skal selv bidrage med mindst halvdelen. Projekterne i den nuværende pulje skal være i gang senest 1. juni 2028 og afsluttet senest 31. maj 2030, så tjek fondens side for de aktuelle ansøgningsrunder.

Nordea-fonden har også haft mindre ordninger til lokale grønne løsninger, hvor fonden fremhæver borgerdrevne og lokalt forankrede projekter, hvor natur og biodiversitet bliver noget, man oplever og tager ansvar for sammen. Den pointe er værd at tage med i enhver ansøgning.

Naturstyrelsens lokale grønne partnerskaber

Naturstyrelsen giver tilskud til lokale grønne partnerskaber, hvor flere parter går sammen om et naturprojekt. Ifølge Naturstyrelsens vejledning til ansøgere er fristerne 1. januar og 1. maj hvert år, og du kan forvente svar inden for en måned.

Ansøgningen skal beskrive projektet, parterne, økonomien og hvem der er økonomisk ansvarlig. Du skal også beskrive drift og vedligehold de næste 5 år, selv om der ikke gives tilskud til den del. Budgettet skal vise parternes egne ressourcer og andre midler, I har søgt, og både lønnede og frivillige timer skal føres i et timeregnskab.

Tilskud til skovrejsning for lodsejere

Har du jord, der kan blive til skov, er der to oplagte veje. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø giver tilskud til skovrejsning på 75.500 kr. pr. hektar eller 90.500 kr. pr. hektar for urørt skov (satser for 2026). Til gengæld bliver arealet pålagt fredskovspligt, så det skal forblive skov.

Klimaskovfonden giver op til 94.500 kr. pr. hektar for almindelig skovrejsning og op til 109.500 kr. pr. hektar for urørt skov. Støtten dækker forundersøgelser, anlæg af skovbryn, hegn og renholdelse de første 3 år samt indkomstkompensation. Fonden arbejder med et auktionsprincip, hvor du selv byder ind med en pris på den CO2-reduktion, dit projekt giver. Ifølge fondens side om ansøgningsrunder skal private lodsejere have mere end 5 hektar, mens grænsen for kirker og kommuner er 2 hektar. Runderne åbner med faste frister, så hold øje med siden, før du planlægger plantesæsonen.

Kommunale grønne puljer

Mange kommuner har deres egen pulje til begrønning, biodiversitet eller grøn omstilling. Reglerne er forskellige, og puljen gælder kun projekter inden for kommunens grænser, så start altid med at søge på din egen kommunes hjemmeside efter “grøn pulje” eller “biodiversitetspulje”. Her er fire eksempler, der viser spændvidden:

• Hvidovre Kommune: Grøn Pulje støtter begrønning af byens fællesområder, der bidrager til en grønnere by.
• Vejle Kommune: Kommunen gør opmærksom på, at tilskud fra den grønne pulje til privatpersoner er skattepligtige, og anbefaler derfor, at man søger gennem en forening.
• Aarhus Kommune: Tilskuddet til biodiversitet på private arealer kræver mindst 10 % egenfinansiering, som gerne må bestå af frivilligt arbejde.
• Københavns Kommune: Biodiversitetspuljen kræver, at projektet ikke går i gang, før ansøgningen er færdigbehandlet, at anlægsprojekter har grundejers tilladelse, og at der indsendes et afsluttende regnskab senest 1. december i det år, støtten er modtaget. Kommunen prioriterer projekter, der spredes ud i bydelene og involverer lokale samarbejdspartnere.

Ordninger, der er lukket

Tilskudsordninger kommer og går. Naturstyrelsens tidligere ordning Plant for Vildtet er ophørt på grund af bevillingsbortfald, og det er ikke længere muligt at søge. Gamle oversigter og artikler nævner stadig ordningen, så tjek altid den officielle side, før du bruger tid på en ansøgning.

Det skal ansøgningen indeholde

Fondene stiller forskellige krav, men de samme elementer går igen. Har du styr på disse punkter, kan du genbruge det meste, når du søger flere steder:

• Formål og effekt: Hvad vil I opnå for natur, klima og mennesker, og hvordan kan det ses eller måles?
• Projektbeskrivelse: Hvor ligger arealet, hvad skal plantes, og hvordan ser stedet ud bagefter?
• Parter og ansvar: Hvem står bag, hvem er økonomisk ansvarlig, og hvem gør hvad?
• Lokal forankring: Hvem bruger stedet, og hvordan bliver de inddraget?
• Budget: Alle udgifter, egenfinansiering, frivillige timer og andre søgte midler.
• Tidsplan: Hvornår plantes der, og hvornår er projektet færdigt?
• Drift og vedligehold: Hvem passer beplantningen de næste år, og hvordan finansieres det?
• Tilladelser: Grundejers tilladelse og eventuelle myndighedsgodkendelser.
• Bilag: Skitse eller plantegning, planteliste, tilbud og fotos af arealet.

Sådan skriver du en stærk ansøgning, trin for trin

1. Læs puljens kriterier to gange. Skriv de ord ned, fonden selv bruger, for eksempel fællesskab, biodiversitet eller lokal forankring, og vis i ansøgningen, hvordan projektet opfylder hvert enkelt punkt.
2. Tal med brugerne af stedet. Inddrag elever, forældre, beboere eller medlemmer tidligt. Det giver bedre projekter og noget konkret at skrive om borgerinddragelse.
3. Lav en enkel plantegning. Vis, hvor træer, buske og stauder skal stå, og tag højde for sol, skygge, jord og fremtidig størrelse. En skitse gør det lettere for fonden at se projektet for sig.
4. Skriv en planteliste med begrundelser. Forklar, hvorfor I vælger netop disse arter, for eksempel fordi de er hjemmehørende, giver føde til insekter og fugle eller kan høstes af børnene.
5. Indhent konkrete tilbud. Et budget bygget på rigtige tilbud på planter, jord, hegn og arbejdskraft virker langt mere troværdigt end runde tal.
6. Beskriv vedligeholdet realistisk. Hvem vander de første somre, hvem beskærer, og hvem overtager, hvis en ildsjæl flytter? Naturstyrelsen kræver en plan for 5 år, og andre fonde spørger på samme måde.
7. Planlæg efter plantesæsonen. Barrodsplanter og mange træer plantes bedst i den frostfri del af efteråret og det tidlige forår. Læg fristen og forventet svartid ind i tidsplanen, så planterne ikke ender med at komme i jorden midt på sommeren.
8. Vent med at gå i gang. Flere puljer giver ikke støtte til projekter, der er startet, før der er givet tilsagn. Bestil gerne tilbud, men køb ikke ind, før svaret er der.
9. Få en udefra til at læse den. En person, der ikke kender projektet, opdager hurtigt, hvis formålet er uklart, eller hvis budgettet ikke hænger sammen.

Budget og egenfinansiering i praksis

Egenfinansiering betyder, at I selv skal bidrage med en del af projektets samlede udgifter. Kravet er meget forskelligt. I Aarhus Kommunes biodiversitetspulje er det mindst 10 %, og det kan dækkes af frivilligt arbejde. I Bylivspuljen skal offentlige ansøgere bidrage med mindst 50 %.

Et tænkt eksempel: En forening søger en kommunal pulje med 10 % egenfinansiering til et projekt, der i alt koster 60.000 kr. til planter, jordforbedring, hegn og maskinleje. Foreningen skal så selv bidrage med mindst 6.000 kr. Hvis 20 frivillige hver bruger 3 timer på plantedagen, er det 60 timer, som kan indgå i egenfinansieringen efter den sats, puljen anviser. Husk at føre timerne i et regnskab undervejs, for det er dét, fonden beder om bagefter.

Gode råd til budgettet:

• Opdel udgifterne i anlæg (planter, jord, hegn, arbejde) og drift (vanding, beskæring, udskiftning).
• Medtag levering, og spørg efter mængderabat, når I køber mange planter.
• Afsæt en lille buffer til planter, der skal udskiftes det første år, eller vælg en leverandør med grogaranti.
• Skriv tydeligt, hvilke andre fonde I har søgt, og hvad der sker, hvis kun en del af beløbet bevilges.

Vælg planter, der styrker både ansøgningen og projektet

Fondene vil se, at pengene skaber varig værdi. Det handler i høj grad om plantevalget. Naturstyrelsen understreger, at hjemmehørende træ- og buskarter giver stabile, klimatilpassede plantninger, der fremmer den biologiske mangfoldighed. Hjemmehørende arter som hassel kan derfor med fordel indgå som rygrad i beplantningen.

Til skoler, daginstitutioner og boligområder giver det også god mening at blande spiselige planter ind. Frugttræer, bærbuske og flerårige grøntsager giver noget at høste, lære af og samles om, og det passer direkte ind i kriterier om fællesskab og natur, man kan opleve. Se for eksempel vores guide til spiselige buske med mindst pasning, hvis I har begrænsede ressourcer til vedligehold, eller bærbuske til skygge og halvskygge, hvis arealet ligger op ad bygninger eller store træer.

Tænk også i lag. En skovhave med træer, buske, stauder og bunddække efterligner naturen, kræver mindre pasning over tid og giver levesteder for insekter og fugle. Spiselige stauder og flerårige grøntsager plantes én gang og giver høst år efter år. Ligger arealet i nærheden af mark eller skov, så husk hegn eller anden beskyttelse mod hare og råvildt i budgettet.

Vores erfaring med grønne projekter

Hos Klimaplanter dyrker vi alle planter i Danmark uden spagnum, kunstgødning og pesticider, og vi lader jordlivet gøre arbejdet. Det betyder noget for et fondsstøttet projekt, fordi planterne er vant til at klare sig selv fra starten. En plante, der er drevet frem med kunstgødning, kan se flot ud ved levering, men den skal ofte have mere hjælp, når den kommer ud i almindelig jord. Det er præcis den slags vedligehold, fondene spørger til, og som sjældent er finansieret.

Vi ser også, at de bedste projekter er dem, hvor brugerne af stedet har været med fra begyndelsen. Når børn eller beboere selv har valgt et frugttræ eller plantet en række bærbuske, bliver der passet på det. Derfor anbefaler vi at planlægge en fælles plantedag og skrive den ind i ansøgningen. Den giver frivillige timer til egenfinansieringen og et ejerskab, der holder.

Vores råd er at starte enkelt: færre arter, der passer til jorden og lyset, frem for en lang liste, der er svær at passe. Med kompost eller biokul i plantehullet og et lag mulch omkring rodklumpen får planterne en god start, og så kan projektet vokse de næste år.

— User

Få hjælp til jeres grønne projekt

Vi hjælper skoler, institutioner og foreninger med fondsstøtte, havedesign og workshops, så ansøgningen får en planteliste og en plantegning, der hænger sammen med budgettet. Når pengene er bevilget, kan I bestille frugt- og nøddetræer, frugtbuske og stauder direkte fra vores planteskole i Randers. Der er gratis fragt på ordrer over 1.500 kr., mængderabat ved større køb og 1 års grogaranti, hvilket gør det lettere at lægge et sikkert budget. Vil I have hjælp til hele udformningen, kan I læse mere om vores havedesign med fokus på natur og biodiversitet.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg som privat haveejer få tilskud til at plante?

Det afhænger af din kommune. Nogle kommunale puljer, for eksempel i Aarhus, giver tilskud til biodiversitet på private arealer. Vær opmærksom på, at tilskud til privatpersoner kan være skattepligtige, og at det derfor ofte er en fordel at søge sammen med en grundejerforening eller anden forening.

Hvor meget skal vi selv betale?

Kravet til egenfinansiering spænder fra omkring 10 % i nogle kommunale puljer til mindst 50 % for offentlige ansøgere i Bylivspuljen. Frivilligt arbejde kan i mange tilfælde tælle med, hvis timerne registreres. Læs altid den konkrete puljes vejledning.

Må vi gå i gang med at plante, før vi har fået svar?

Som hovedregel nej. Flere puljer, blandt andet Københavns Kommunes biodiversitetspulje, kræver, at projektet ikke påbegyndes, før ansøgningen er færdigbehandlet. Du kan godt indhente tilbud og planlægge, men vent med at købe ind og plante.

Hvornår på året skal vi søge?

Det afhænger af ordningen, men læg ansøgningen, så svaret kommer før plantesæsonen i efteråret eller det tidlige forår. Naturstyrelsens lokale grønne partnerskaber har faste frister 1. januar og 1. maj, mens andre fonde åbner runder med skiftende frister. Tjek fondens egen side for den aktuelle runde.

Hvad gør en ansøgning til en vinder?

Et klart formål, tydelig lokal forankring, et realistisk budget og en troværdig plan for vedligehold. Fondene vil se, at pengene skaber varig værdi, så vis, hvem der passer beplantningen, og hvorfor de valgte planter passer til stedet.

Kilder

• Bylivspuljen, Nordea-fonden
• Søg op til 200.000 kr. til lokale grønne løsninger, Nordea-fonden
• Lokale grønne partnerskaber: Kom godt i gang, Naturstyrelsen
• Plant for Vildtet, Naturstyrelsen
• Skovrejsning, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
• For lodsejere, Klimaskovfonden
• Aktuel ansøgningsrunde, Klimaskovfonden
• Ansøgning til Grøn Pulje, Hvidovre Kommune
• Grøn pulje, Vejle Kommune
• Ansøgning om tilskud til biodiversitetsprojekter, Aarhus Kommune
• Krav til projekter, Københavns Kommunes biodiversitetspulje

Anbefalinger

• Cases – haver og projekter
• Erhvervscases – grønne udearealer
• Spagnumfri planter: hvad er det?
• Grønne oaser for institutioner