Du kan godt flytte et frugttræ eller en bærbusk, hvis du gør det på det rigtige tidspunkt og får så meget af rodnettet med som muligt. Det bedste tidspunkt er sidst i oktober og i november, når bladene er faldet, og jorden stadig er lun. Unge træer og buske, der kun har stået et par år, kan som regel flyttes med det samme. Ældre æbletræer og store buske klarer sig bedre, hvis du forbereder dem med rodbeskæring et år eller to før. Her gennemgår vi hele forløbet, fra du vurderer planten, til den har slået rod på sin nye plads.

Kort sagt

• Flyt frugttræer og bærbuske i hvileperioden, helst sidst i oktober, og altid før bladene springer ud om foråret.
• Jo længere planten har stået samme sted, jo sværere er det for den at overleve en flytning. Planter, der har stået i fem år eller mere, bør rodbeskæres i god tid.
• Beregn rodklumpen ud fra stammens omkreds: omkredsen i 1 meters højde gange 4 giver klumpens radius i centimeter.
• Plant i et hul, der er 2-3 gange bredere end rodklumpen, men ikke dybere, og vand undervejs, mens du fylder jord på.
• Vand hver uge i den første sæson, hvis det ikke regner, og vent med den egentlige beskæring, til træet har haft en hel vækstsæson.

Indholdsfortegnelse

• Hvornår er det bedst at flytte frugttræer?
• Kan dit træ overhovedet klare en flytning?
• Sådan forbereder du træet eller busken
• Hvor stor skal rodklumpen være?
• Trin for trin: sådan flytter du et æbletræ
• Sådan flytter du bærbuske
• Plantning på det nye voksested
• Efterpleje: det første år er afgørende
• Vores erfaring med flytning af frugttræer
• Når det giver mere mening at plante nyt
• Ofte stillede spørgsmål
• Kilder

Hvornår er det bedst at flytte frugttræer?

Træer og buske skal flyttes, mens de hviler. Ifølge Havenyt er slutningen af oktober det bedste tidspunkt, fordi planterne har kastet bladene, mens jorden endnu er varm nok til, at rødderne kan nå at danne nye, levende rodspidser inden foråret. Det giver træet et forspring, når det skal i gang med at sætte blade.

Har du ikke nået det i efteråret, er vinteren også en mulighed. Dansk Træplejeforening skriver, at plantning kan ske hen over vinteren, så længe jorden ikke er frossen. Vælg en tøvejrsperiode, hvor du kan grave uden at hakke i frossen jord, og undgå at efterlade rødderne ubeskyttet i frost og blæst, mens du arbejder.

Det tidlige forår fungerer også, men vinduet er kortere. Når knopperne begynder at svulme, bruger træet sine reserver på blade og blomster, og så har det svært ved samtidig at reparere et beskåret rodnet. Flytter du et træ, der allerede er sprunget ud, skal du regne med, at det taber blade og kan gå ud.

En tommelfingerregel for Danmark:

• Oktober-november: det bedste vindue for både frugttræer og bærbuske.
• December-februar: muligt i frostfri perioder.
• Marts: muligt, hvis knopperne endnu er lukkede.
• April-september: undgå flytning af planter fra friland.

De samme tidspunkter gælder, når du planter nye træer. Læs mere i vores guide om hvornår man planter frugttræer.

Kan dit træ overhovedet klare en flytning?

Før du tager spaden frem, er det værd at gøre sig klart, hvad en flytning betyder for træet. Oslo Kommune oplyser i sin vejledning, at et træ kan miste 80-95 procent af sit oprindelige rodsystem ved en flytning. Derfor er de første år efter flytningen afgørende: træet skal leve af langt færre rødder, indtil det har bygget et nyt rodnet op.

Alderen betyder meget. Bolius skriver, at planter, der har stået samme sted i mere end fem år, generelt har sværere ved at overleve en flytning end yngre planter. Et ungt træ har et kompakt rodnet tæt på stammen, mens et ældre træ har spredt sine fine, næringsoptagende rødder langt ud, ofte lige så langt som kronen eller længere. Det er netop de rødder, der bliver skåret over, når du graver træet op. Overvejelserne om alder og standtid går igen i guides om sikker flytning af planter, og de holder også for frugttræer i en dansk have.

Se også på træets sundhed. Oslo Kommune anbefaler, at et større træs tilstand vurderes af en certificeret træplejer, før man beslutter at flytte det, fordi et svækket træ senere kan blive en risiko for mennesker og bygninger. For et almindeligt havetræ kan du selv se efter:

• svampe ved stammefoden eller på stammen
• løs bark, store sår og døde hovedgrene
• kræft på grenene eller tydelig krone, der tynder ud år efter år

Er træet stort, gammelt eller tydeligt svækket, er det ofte bedre at lade en fagperson vurdere det. En træplejer, der arbejder med professionel beskæring af træer, kan se, om kronen og stammen er sunde nok til at bære en flytning, eller om det er klogere at plante nyt.

Sådan forbereder du træet eller busken

Når et træ eller en busk har stået nogle år, kan du øge chancen for succes markant ved at rodbeskære i god tid. Ved rodbeskæring skærer du de lange rødder over i den afstand, hvor rodklumpen senere skal være. Planten danner så nye, fine rødder tæt på stammen, som kommer med i klumpen, når du flytter den.

Bolius beskriver metoden sådan, at du rodbeskærer mindst 1-2 år før flytningen:

1. Stik spaden skråt ned hele vejen rundt om planten, cirka halvanden spadestik fra stammen.
2. Gentag i den samme rille tre gange i løbet af sæsonen, så rødderne bliver skåret helt over.
3. Flyt planten i hvileperioden året efter, når den har dannet nye rødder inden for ringen.

Havenyt giver et konkret eksempel: Et æbletræ, der har stået i seks år eller mere, bør rodstikkes om foråret og først flyttes senere. Den britiske haveorganisation RHS foreslår desuden, at du ved modne planter graver en rende og fylder den med skarpt sand et år før flytningen. Sandet fremmer de fine rødder, som er dem, der optager vand og næring.

To døgn før selve flytningen er det en god idé at vande grundigt, både omkring planten og i det nye plantehul. En fugtig klump hænger bedre sammen, og planten starter med fyldte depoter.

Hvor stor skal rodklumpen være?

Rodklumpens størrelse afgør, hvor mange rødder træet beholder. Havenyt giver en enkel formel: Mål stammens omkreds i 1 meters højde og gang med 4. Tallet er klumpens radius i centimeter.

Et eksempel: Dit æbletræ har en stammeomkreds på 12 cm i 1 meters højde. 12 × 4 = 48, så du skal grave 48 cm ud fra stammen hele vejen rundt. Klumpen bliver dermed knap en meter i diameter. Det er en tung klump, og den kræver to personer, en presenning og gerne en sækkevogn.

Ikke alle planter behøver en fast klump. Havenyt skriver, at mindre træer og buske kan flyttes med bare rødder, mens større træer bør flyttes med en sammenhængende rodklump. Rødderne skal med uskadte og sunde, uanset metoden.

Trin for trin: sådan flytter du et æbletræ

Sådan griber du flytningen an, når du har valgt tidspunkt og eventuelt rodbeskåret:

1. Grav det nye plantehul først. Så står rødderne kortest muligt i fri luft. Hullet skal være 2-3 gange bredere end rodklumpen og lige så dybt.
2. Bind grenene sammen. Bind kronen løst sammen med en blød snor, så du kan komme tæt på stammen uden at knække grene.
3. Marker klumpen. Tegn en cirkel på jorden ud fra formlen ovenfor.
4. Grav en rende uden for cirklen. Skær rødderne over med et skarpt spadestik eller en grensaks, så de ikke flosser. Grav ned til cirka 40-50 cm, hvor de fleste af et æbletræs rødder findes.
5. Underminer klumpen. Grav skråt ind under klumpen fra alle sider, til den sidder løs.
6. Pak klumpen ind. Vip træet over på den ene side, skub en presenning eller en jutesæk ind under, og vip tilbage. Bind sækken om klumpen, så jorden holder sammen.
7. Flyt træet ved klumpen, ikke ved stammen. Træk presenningen eller brug en sækkevogn. Løfter du i stammen, river jorden løs fra de fine rødder.
8. Sæt træet i samme dybde. Træet skal stå lige så dybt som før. Podningsstedet, den lille bule nederst på stammen, skal være over jorden.

Er træet vendt på en bestemt måde i forhold til solen, kan du med fordel markere sydsiden på stammen med en snor og vende den samme vej på det nye sted.

Sådan flytter du bærbuske

Bærbuske er generelt nemmere at flytte end træer, fordi deres rodnet er mere kompakt. De samme principper gælder: flyt i hvileperioden, og få så meget rod med som muligt.

Ribs, solbær og stikkelsbær

Grav rundt om busken i en afstand, der svarer til omtrent halvdelen af buskens bredde, og løft den op med en fast klump. Har busken stået mange år og er den blevet stor, kan du sagtens dele den eller vælge at flytte et par unge grene med egne rødder i stedet. Skær de ældste, mørke grene af ved jorden, når busken er flyttet. Så skal rødderne forsyne færre grene, og busken får fornyet sig.

Hindbær

Hindbær sender rodskud ud fra rodstokken. I stedet for at grave den gamle plante op er det oftest bedre at tage de kraftigste unge rodskud med en god klump rødder og plante dem i et nyt bed. De gamle stængler giver alligevel kun bær i en kort periode.

Blåbær og honningbær

Blåbær har et fint, overfladisk rodnet og kræver sur, humusrig jord. Sørg for, at det nye voksested har samme jordtype, ellers vil busken mistrives, uanset hvor pænt flytningen går. Efter flytningen er det en god anledning til at tynde ud i de gamle grene, som vi beskriver i guiden om beskæring af blåbærbusk. Honningbær er robuste og tåler som regel en flytning godt, når den sker i hvileperioden.

Plantning på det nye voksested

Plantningen er lige så vigtig som opgravningen. Dansk Træplejeforening anbefaler et plantehul, der er 2-3 gange bredere end rodklumpen, men kun lige så dybt. Rodkraven, hvor stammen går over i rødderne, skal være delvist synlig. Et træ, der plantes for dybt, får dårlig iltforsyning til rødderne og kan begynde at rådne ved stammefoden.

Sådan gør du:

• Løsn bunden og siderne af plantehullet med en greb, så rødderne kan vokse ud i jorden omkring.
• Sæt træet i hullet, og fjern presenningen eller sækken.
• Fyld den opgravede jord tilbage, gerne blandet med lidt moden kompost.
• Vand undervejs, mens du fylder op. Det reducerer luftlommer omkring rødderne, som Dansk Træplejeforening også fremhæver.
• Træd jorden let fast, og lav en lille vold rundt om plantehullet, så vandet bliver, hvor det skal.
• Sæt en støttepæl på vindsiden ved større træer, og bind træet med et blødt bånd, så rødderne ikke rives løs i blæst.

Vil du give jordlivet en hjælpende hånd, kan du blande biokul og kompost i den jord, du fylder tilbage. Biokul holder på vand og næring og giver mikrolivet i jorden gode levesteder. Du finder biokul og andre jordforbedringer under haveudstyr og jord.

Efterpleje: det første år er afgørende

Et flyttet træ har mistet en stor del af sine rødder og kan ikke selv hente vand nok i starten. Dansk Træplejeforening anbefaler, at du vander mindst én gang om ugen, hvis det ikke regner, og oftere i varmt og blæsende vejr. Fortsæt til midt på efteråret. Giv hellere en stor vandkande eller to sjældnere end lidt vand hver dag, så vandet når ned til rødderne.

Om beskæring gælder det samme råd: Beskær sparsomt efter plantningen, og udskyd den korrigerende beskæring, til træet har haft en hel vækstsæson. Fjern kun knækkede eller døde grene. Til gengæld kan du tynde lidt i blomsterne det første forår, så træet bruger kræfterne på rødder frem for frugt.

Vær opmærksom på stenfrugter. Kirsebær, blommer og mirabeller kan nemt få svampesygdomme, hvis de beskæres om vinteren, og Bolius anbefaler, at de beskæres fra juli til september, når frugterne er plukket. Flytter du et kirsebærtræ i november, så vent altså med saksen til næste sommer. Overvejer du at erstatte et gammelt kirsebærtræ, giver vores guide til kirsebærtræ sorter et overblik over sorterne.

Det Danske Haveselskab skriver, at æbletræer, der er 5-7 år gamle, ikke længere behøver vand og gødning. Et flyttet træ skal dog i praksis betragtes som nyplantet igen, uanset alder, fordi rodnettet skal bygges op påny. Regn med et par år, før træet er tilbage i fuld produktion.

Tegn på, at træet har det svært:

• bladene bliver små, gule eller visner i løbet af sommeren
• skuddene vokser næsten ikke
• træet sætter mange blomster, men taber frugterne

De fleste træer kommer sig i løbet af den anden sæson, hvis de får vand nok. Visner de helt, er det som regel tegn på, at for lidt af rodnettet kom med.

Vores erfaring med flytning af frugttræer

Hos Klimaplanter arbejder vi ud fra en enkel tanke: Lad jordlivet gøre arbejdet. Det gælder også, når et træ skal flyttes. Et træ, der kommer ned i en levende jord med kompost og et rigt mikroliv, har langt bedre forudsætninger for at danne nye rødder end et træ, der plantes i kompakt, næringsfattig jord. Derfor bruger vi hverken kunstgødning eller spagnum i vores egen produktion, og vi anbefaler heller ikke kunstgødning til et flyttet træ. Det har brug for rødder, ikke for hurtig vækst i kronen.

Vi ser ofte, at det mest afgørende valg kommer før flytningen: Skal træet flyttes, eller er det bedre at plante nyt? Et ungt træ på to-tre år flytter du næsten altid med succes. Et gammelt æbletræ, der har stået i ti år, kan også flyttes, men det kræver rodbeskæring, en tung klump og to år med omhyggelig pleje. I mange haver er det bedre at lade det gamle træ stå og plante et nyt på det nye sted. Så har du to træer i stedet for et.

Planlægger du en større omlægning af haven, så tænk i lag og helheder frem for enkelte træer. Vores artikel om trækronelaget i skovhaven viser, hvordan frugttræer kan placeres, så de giver plads til buske og stauder nedenunder.

— redaktionen

Når det giver mere mening at plante nyt

Er dit gamle træ for stort til at flytte, eller er det sygt, kan du plante et ungt træ på det nye sted i stedet. Hos Klimaplanter dyrker vi alle planter i Danmark uden spagnum, kunstgødning og pesticider, så de er vant til at klare sig i levende jord. Du får 1 års grogaranti, gratis fragt på ordrer over 1.500 kr. og mængderabat, hvis du planter mange træer og buske, for eksempel til en skole, en institution eller en større have.

Se vores udvalg af frugt- og nøddetræer og frugtbuske. Har du brug for hjælp til at placere træerne i haven, tilbyder vi også hjælp til havedesign.

Ofte stillede spørgsmål

Kan man flytte et æbletræ om foråret?

Ja, hvis knopperne endnu ikke er sprunget ud. Efterårets hvileperiode er dog bedre, fordi den lune jord giver rødderne tid til at danne nye rodspidser inden foråret. Flytter du først i marts, skal du være ekstra omhyggelig med at vande gennem sommeren.

Hvor gammelt kan et frugttræ være, når det flyttes?

Der er ingen fast grænse, men chancen for succes falder, jo længere træet har stået samme sted. Træer, der har stået i fem år eller mere, bør rodbeskæres et år før flytningen. Meget gamle træer er ofte bedre at erstatte med et nyt.

Skal man beskære kronen, når man flytter et frugttræ?

Beskær kun sparsomt, og fjern døde eller knækkede grene. Den egentlige beskæring venter du med, til træet har haft en hel vækstsæson. Kirsebær og blommer beskæres først om sommeren efter høst for at undgå svampesygdomme.

Hvor lang tid går der, før et flyttet træ giver frugt igen?

Et ungt træ kan give frugt allerede året efter, men ældre træer har typisk brug for en til to sæsoner til at genopbygge rodnettet. I den periode bruger træet energien på rødder frem for frugt, og høsten bliver mindre.

Kilder

• Havenyt.dk: Flytning af større træer
• Havenyt.dk: Kan jeg flytte et søjleæbletræ der er 6 år gammelt?
• Dansk Træplejeforening: Plantning af nyt træ
• Bolius: Tag din have med, når du flytter
• Bolius: Haven om efteråret og vinteren
• Oslo Kommune: Flytting av trær
• RHS: Moving trees and shrubs
• Det Danske Haveselskab: Sådan dyrker du æbler i haven

Anbefalinger

• Beskæring af æbletræ, når træet er gammelt
• 6 spiselige buske med mindst pasning