klimaplanter.dk er en bæredygtig planteskole med speciale i frugt og bær planter, hos os finder du et bredt udvalg af planter.

Det korte svar er nej, ikke hvis man taler om den almindelige grønkål, som de fleste kender fra køkkenhaven. Den er normalt toårig. Det betyder, at planten bruger første sæson på blade og vækst, og anden sæson på at sende blomsterstængler op og sætte frø. I praksis dyrkes den ofte som etårig, fordi mange høster den hårdt gennem efterår og vinter og erstatter den året efter.

Samtidig er spørgsmålet mere interessant, end det først lyder. Der findes nemlig flerårige grønkålsformer og beslægtede typer, som kan blive stående i haven i flere år. For en spiselig have, skovhave eller permakulturhave er det en væsentlig forskel, fordi flerårige kål kan give mange høster med mindre jordbearbejdning, færre såninger og mere stabil produktion.

Er almindelig grønkål toårig eller flerårig?

Flere universitetskilder beskriver grønkål som en biennial, altså en toårig plante. Grønkål hører til arten Brassica oleracea, samme artsgruppe som også rummer mange andre kåltyper. I første år danner planten blade. Hvis den overlever vinteren, går den typisk i blomst i andet år og danner frø.

Det er årsagen til, at mange bliver i tvivl. En plante, der står grøn gennem vinteren og skyder videre om foråret, kan let føles flerårig. Botanisk er den stadig toårig, fordi dens naturlige livsforløb afsluttes efter blomstring og frøsætning.

I Danmark dyrkes almindelig grønkål ofte som efterårs- og vinterafgrøde. Den sås om foråret eller forsommeren, vokser til gennem sommeren og smager ofte bedst efter de første frostnætter. De fleste planter bliver ikke bevaret langt ind i andet år, fordi bladkvaliteten falder, når blomsterstænglerne tager fart.

Hvorfor bliver grønkål ofte opfattet som flerårig?

Grønkål opfører sig på en måde, der let skaber forvirring. Den står længe, tåler kulde godt og kan se næsten uforgængelig ud i en vinterhave. Når en plante har overlevet sne, blæst og mørke måneder, tænker mange naturligt, at den må være flerårig.

Der er også en praktisk side af sagen. I milde vintre kan almindelig grønkål stå så flot, at man stadig høster på den, når kalenderen siger nyt år. Hvis planten så sender nye skud i foråret, ligner det en ny sæson fra samme rod. Men herefter går den som regel i stok, blomstrer og afslutter sit livsforløb.

Det er især disse forhold, der gør begreberne uklare i hverdagen:

• overvintrer ofte godt
• giver høst i mange måneder
• skyder igen tidligt om foråret
• ligner en permanent plante i bedet
• blomstringen kommer først senere

Hvilke flerårige grønkålsformer findes der?

Når man taler om flerårig grønkål, taler man ikke om standardgrønkål i ny forklædning, men om særlige sorter eller beslægtede kåltyper, der har egenskaber, som gør dem langlivede. Nogle af dem bliver mere buskede med tiden, og ældre planter kan udvikle næsten træagtige stammer.

I praksis er flerårige kål særligt interessante for haveejere, der vil opbygge en spiselig have med færre bare jordflader og mere fast struktur. De passer godt sammen med flerårige krydderurter, bærbuske, frugttræer og robuste stauder med nytteværdi.

Flerårig grønkål til dansk klima

Der findes typer, som udvælges netop for deres evne til at overleve vinter og komme igen år efter år. De er attraktive i danske haver, fordi de kombinerer kålens bladmasse med en mere staudeagtig drift. De kan give høst fra efterår til forår og ofte videre ind i vækstsæsonen, hvis man høster løbende og holder planten i balance.

I gode forhold bygger de et stærkt rodsystem op. Det gør dem mindre krævende end etårige kål, når først de er etableret. De vil stadig gerne have næringsrig jord, men de kræver sjældnere genstart fra bunden.

Tree collards og walking stick kale

Internationale kilder beskriver tree collards som en flerårig form, der kan høstes store dele af året. Den omtales også som tree kale eller walking stick kale. Disse typer formeres ofte med stiklinger frem for frø, fordi det giver mere ensartede planter.

I dansk sammenhæng er det vigtigt at skelne mellem, hvad der er hårdført i et kystnært, mildt område, og hvad der klarer sig i en åben indlandshave med hård frost og vind. Mikroklima betyder meget. En sydvendt mur, læ, veldrænet jord og vinterdække kan være forskellen på succes og tilbagefrysning.

Efter et afsnit som dette giver det mening at skelne mellem typerne mere præcist:

• Almindelig grønkål: Toårig plante, ofte dyrket som etårig grøntsag
• Flerårig grønkål: Særlige typer, som kan overleve flere sæsoner i haven
• Tree collards: Kraftige flerårige former, ofte formeret ved stiklinger
• Beslægtede kålstauder: Nyttige bladgrøntsager, som kan udfylde samme rolle i spiselig have

Dyrkning af flerårig grønkål i dansk havejord

Flerårige kål skal ikke behandles helt som almindelige sommergrøntsager. Tænk mere i retning af en lille busk, der skal have plads, lys og et stabilt rodmiljø. De bryder sig sjældent om vandlidende jord om vinteren. Til gengæld kvitterer de for dyb, humusrig jord med god struktur og et lag organisk materiale ovenpå.

En levende jord gør meget. Kompost, bladmuld og anden organisk dækning holder på fugt, beskytter jordlivet og frigiver næring langsomt. Det passer godt til en havepraksis uden kunstgødning og spagnum, hvor man i stedet opbygger jordens frugtbarhed over tid.

Placeringen er ofte afgørende. Kålene vil gerne have sol, men de trives bedst uden de mest udtørrende forhold. Læ er vigtigere, end mange tror, især for høje eller buskede typer, der kan blive skadet af vintervind. I en skovhave kan de placeres i den lyse kantzone, hvor de får meget lys, men ikke står helt ubeskyttet.

Når planten er etableret, er plejen ofte enkel:

1. Plant i veldrænet, næringsrig jord.
2. Giv et lag kompost eller andet organisk materiale omkring planten.
3. Høst løbende de nederste eller yderste blade.
4. Fjern svage, frostskadede eller for lange skud om foråret.
5. Tag stiklinger af gode planter som sikkerhed, hvis vinteren bliver hård.

Dyrkning af almindelig grønkål som toårig afgrøde

Selv om almindelig grønkål ikke er flerårig, er den stadig en af de mest værdifulde vintergrøntsager i dansk klima. Den tåler kulde, giver lang høst og passer fint i både klassisk køkkenhave, højbed og større dyrkningssystemer med sædskifte.

Hvis målet er gode blade, dyrkes den bedst som en plante til første år. Sås den på rette tidspunkt, når den at lave masser af bladvækst inden efteråret. Smagen bliver ofte sødere efter kulde, og bladene kan stå længe uden at miste kvalitet, hvis planterne er sunde.

Vil man udnytte dens toårige natur, kan man lade enkelte planter stå. De giver tidlige blomsterskud og senere blomster, som både er smukke og nyttige. De unge blomsterskud kan spises, og de åbne blomster er attraktive for insekter i en periode, hvor haven ellers ikke altid bugner af føde.

Grønkål, blomsterstængler og frøavl

Når grønkål går ind i andet år, ændrer plantens energi sig tydeligt. Den danner flower and seed stalks, altså blomster- og frøstængler, og bladene bliver ofte grovere. Set fra køkkenets synspunkt er det slutningen på den bedste bladfase. Set fra havens synspunkt er det begyndelsen på en ny funktion.

Frøavl af kål er spændende, men også lidt mere teknisk end mange forventer. Grønkål kan krydse med andre medlemmer af Brassica oleracea. Har man flere typer kål i blomst samtidigt, kan næste generation blive uforudsigelig. Det er fint, hvis man dyrker for nysgerrighed og biodiversitet. Det er mindre fint, hvis man vil bevare en sort ren.

Blomstringen gør også grønkål til mere end en grøntsag. Den bliver en del af havens økologi. Bestøvere søger til de gule blomster, og planterne giver struktur i forårshaven, mens flerårige urter og buske er på vej i gang. Den slags samspil betyder meget i haver, hvor spiselighed og naturhensyn går hånd i hånd.

Høst, smag og beskæring af flerårige kål

Smagen i flerårige kål varierer mere end mange tror. Nogle er milde og næsten sødlige, andre har tydelig kålsmag med let bitterhed. Yngre blade er som regel bedst rå eller let tilberedte, mens ældre blade egner sig bedre til sautering, supper og grønne vinterretter.

Regelmæssig høst er en form for beskæring. Den holder planten i aktiv vækst og modvirker, at den bliver ranglet for hurtigt. På ældre planter kan man med fordel korte lange skud tilbage for at fremme en tættere form. Det er især nyttigt i små haver, hvor planterne gerne må være produktive uden at fylde for meget.

En enkelt sætning er nok her: Jo mere du høster klogt, jo mere stabil bliver produktionen.

Flerårige alternativer til grønkål i spiselig have

Hvis målet er grønne blade over lang tid, behøver hele løsningen ikke være grønkål. Mange haver bliver mere robuste, når man fordeler høsten på flere arter. Det gælder især i danske klimaudsving, hvor en våd vinter, sen frost eller meget varme perioder kan ramme en enkelt plante hårdt.

Strandkål er et oplagt eksempel på en flerårig spiselig plante med høj prydværdi. Hosta kan bruges for sine forårsskud, og flerårige løg, pibeløg og visse bladstauder kan supplere med tidlige eller sene høster. Bærbuske, nøddebuske og frugttræer tilfører højere lag til haven, mens bunddække og urter holder jorden levende.

Vil man bygge et mere modstandsdygtigt system, kan man tænke i kombinationer:

• Til vinterblade: Flerårig grønkål, porrer, rosenkål og sent sået spinat
• Til forårsskud: Hosta, strandkål, pibeløg og flerårige løg
• Til jorddække og jordliv: Kompost, bladdække, urter og levende bund
• Til bestøvning og nytteværdi: Blomstrende kål, krydderurter og bærbuske

Det giver en have, hvor spørgsmålet om grønkål er flerårig ikke kun handler om botanik, men om strategi. Almindelig grønkål er normalt toårig. Flerårige grønkålsformer findes, og de kan være særdeles værdifulde i danske haver. Når man kombinerer begge typer med andre flerårige spiselige planter, får man en mere stabil, smuk og produktiv have gennem større dele af året.