Blåbærbuske pryder haven med hvide forårsblomster og flotte efterårsfarver og giver en overflod af bær, der kan nydes friske, syltet, bagt eller i desserter.
Placering
Sol, gerne lidt læ. Mere sol giver sødere bær.
Jord
Porøs jord med lav pH. Bland nåletræsbark eller blade i jorden, og sørg for god dræning.
Beskæring
Fjern gamle grene let efter høst for at fremme ny, bærende vækst.
Kan blåbær stå i krukke?
Ja – vælg en kompakt sort som ‘Little Blue Wonder’, og brug jord med lav pH i en stor krukke med dræn.
Hvor mange sorter skal jeg plante?
Mindst to. Krydsbestøvning giver flere og større bær.
Hvornår planter jeg blåbær?
Forår eller efterår, når jorden ikke er frossen.
Hvordan vander og gøder jeg?
Vand dybt og regelmæssigt, især i tørre perioder – blåbær tåler ikke at stå i vand. Gød årligt, fx med hønsepiller.
Hvornår kan jeg høste?
Bærrene modner fra juli til september afhængigt af sort. De er gode friske og til marmelade, muffins, kager, smoothies og is.