Rheum × hybridum
Rabarber er en nem og hårdfør staude med store blade og tykke, syrlige stængler til grød, tærter, kompot, saft og syltetøj. Den trives i det danske klima og giver stort udbytte år efter år.
Fakta
Rabarbers år
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Plant | ||||||||||||
| Blomstring | ||||||||||||
| Høst | ||||||||||||
| Beskær |
Dybdegående viden om rabarber
Historie: fra medicin til rabarbergrød
Rabarber stammer fra Asien, bl.a. Sibirien, Mongoliet og Kina. I Kina har roden været brugt som medicin i tusinder af år, og rabarberrod blev handlet til Europa ad Silkevejen som et dyrt lægemiddel. Først i 1800-tallet begyndte man for alvor at spise stilkene, især i England, efterhånden som sukker blev billigt. I Danmark er rabarbergrød, rabarbertrifli og rabarberkompot klassikere, og rabarber er den første “frugt” i haven hvert forår, fordi den kan høstes allerede i maj.
Grøntsag eller frugt?
Botanisk er rabarber en grøntsag, fordi man spiser bladstilkene og ikke en frugt. I køkkenet bruges den dog som frugt i desserter og kager. Rabarber hører til pileurtfamilien (Polygonaceae) sammen med syre og boghvede.
Sådan er rabarber bygget
- Vækst: En stor, flerårig staude, der kan stå samme sted i 10–15 år.
- Rod: En tyk, kødfuld rodstængel (jordstængel), der gemmer næring om vinteren, så planten kan skyde hurtigt frem om foråret.
- Blade: Meget store blade på lange, røde eller grønne bladstilke. Det er bladstilkene, man spiser.
- Blomster: En høj blomsterstand med små, cremehvide blomster i juni.
Spis aldrig bladene
Rabarberblade er giftige, fordi de indeholder meget oxalsyre. Stilkene indeholder også oxalsyre, men meget mindre, og det er en del af grunden til, at de smager surt. Oxalsyre kan binde kalk, og derfor kan tænderne føles “ru” efter rabarbergrød. Bladene kan dog sagtens bruges som jorddække eller i komposten.
Dyrkning i dybden
Rabarber vil have sol til halvskygge og en dyb, næringsrig og fugtig jord. Den er en grådig plante, som har brug for meget næring: Giv kompost eller godt omsat gødning hvert forår. Plant med ca. 1 m afstand. Det første år efter plantning skal man ikke høste, så planten kan etablere sig.
Høst fra maj til juni. Man vrider stilkene af ved roden i stedet for at skære dem, så der ikke efterlades stumper, der kan rådne. Tag aldrig mere end en tredjedel af stilkene ad gangen. Stop høsten ved Sankt Hans, så planten kan samle kræfter til næste år. Blomsterstænglerne knækker man af, når de kommer, så energien bruges på blade og rod i stedet for frø.
Rabarber formeres ved deling: Grav planten op hvert 5.–8. år om foråret eller efteråret, og del rodstænglen i stykker med hver mindst én knop. Kendte sorter er fx ‘Victoria’ med kraftige, grønrøde stilke.
Tvangsdrivning
Hvis man stiller en stor spand eller en lerkrukke over planten tidligt på foråret, vokser stilkene i mørke. Så bliver de lyserøde, møre og sødere og kan høstes nogle uger tidligere. Det kaldes tvangsdrivning. I England er der et område i Yorkshire, der er kendt for tvangsdrevne rabarber, som høstes i mørke skure. En plante, der er tvangsdrevet, skal have et år til at komme sig.
Dyrkning
Placering
Sol til halvskygge. Rabarber kan stå samme sted i 10–15 år.
Plantning
Dyb, næringsrig og fugtig jord. Plant med ca. 1 m afstand. Høst ikke det første år.
Pleje
Giv kompost eller godt omsat gødning hvert forår; rabarber er en grådig plante. Knæk blomsterstænglerne af.
Beskæring
Høst fra maj til juni ved at vride stilkene af ved roden. Tag højst en tredjedel ad gangen, og stop ved Sankt Hans.
Formering
Deling hvert 5.–8. år. Hvert stykke rodstængel skal have mindst én knop.
Høst
Vent til andet år med at høste. Træk stænglerne af ved roden med et vrid, og høst højst en tredjedel ad gangen. Stop omkring Sankt Hans, så planten kan samle kræfter.
Sorter af rabarber
Plantebasen har 20 sorter af rabarber. Her er 10 udvalgte – dem vi sælger, og dem der er mest dyrket i Danmark. Under dem finder du alle sorter fra A til Å, og du kan søge i listen.
Alle 20 sorter af rabarber (A–Å)
C (2)
E (1)
L (1)
P (1)
T (1)
I køkkenet
Rabarbergrød, tærter, crumble, kompot, saft og syltetøj. Kombinér gerne med jordbær eller vanilje.
Natur og biodiversitet
De store blade giver skygge og fugtige levesteder for biller og andre smådyr.
Til skolen
Rabarber er en af skolehavens sikreste afgrøder og høstklar før sommerferien. Den er også god til at tale om, at samme plante kan have både spiselige og giftige dele.
Elevark: Spiselig og giftig på én gang
Natur/teknologi og madkundskab, 2.–6. klasse · 1 lektion · maj
1. Tegn en rabarberplante, og markér den del, vi spiser.
2. Hvorfor må vi ikke spise bladene?
3. Nævn en anden plante, hvor nogle dele kan spises og andre ikke.
Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.
Quiz: hvad ved du om rabarber?
Vælg sværhedsgrad for at starte.
Til lærere: send quizzen til din klasse
Spørgsmål
Hvornår kan jeg høste?
Fra andet år, fra april til omkring Sankt Hans.
Kan jeg spise bladene?
Nej, bladene er giftige.
Kan rabarber stå i krukke?
Ja, i en stor, dyb krukke med næringsrig jord.
Kilder
- Klimaplanter: dyrkningsguide til rabarber og egne dyrkningserfaringer
- Klimaplanter.dk: guide og sortsoversigt for rabarber – https://klimaplanter.dk/vare-kategori/klimaplanter/stauder/rabarber/
- Almen botanisk og havebrugsfaglig viden om arten
Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026
