Cydonia oblonga
Pærekvæde blomstrer i maj med store, lyserøde til hvide blomster og giver om efteråret store, gyldengule frugter med en intens duft. Det er et rigtigt træ – ikke at forveksle med den lave japanske kvæde.
Fakta
Pærekvædes år
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Plant | ||||||||||||
| Blomstring | ||||||||||||
| Høst | ||||||||||||
| Beskær |
Dybdegående viden om pærekvæde
Historie: kærlighedens gyldne frugt
Ægte kvæde (Cydonia oblonga) stammer fra Kaukasus og det nordlige Iran og har været dyrket i over 4000 år. Hos de gamle grækere var kvæden kærlighedsgudinden Afrodites frugt og et symbol på kærlighed og frugtbarhed. Mange mener, at de “gyldne æbler” i græske myter i virkeligheden var kvæder.
Ordet marmelade kommer fra det portugisiske ord marmelo, som betyder kvæde. Den første marmelade var nemlig en fast kvædemasse. I Spanien laver man stadig membrillo, et fast kvædebrød, der spises med ost.
Pærekvæde eller æblekvæde?
Kvæder deles ofte efter frugtens form: pærekvæder med aflange, pæreformede frugter og æblekvæder med runde frugter. Pærekvæder har ofte et blødere og mere aromatisk frugtkød. En kendt pæreformet sort er ‘Vranja’ fra Serbien med store, meget duftende frugter.
Ægte kvæde er et rigtigt træ og må ikke forveksles med den lave japanske kvæde (Chaenomeles), som er en anden slægt.
Sådan er kvædetræet bygget
- Vækst: Et lille, bredt og ofte lidt kroget træ på 4–6 m.
- Blomster: Store, lyserøde til hvide blomster i maj. De sidder enkeltvis for enden af de nye skud. Fordi kvæden blomstrer sent, undgår blomsterne oftest nattefrost.
- Frugt: Store, gyldengule frugter. Unge frugter er dækket af et gråt, filtet dun, som forsvinder eller kan gnides af, når de modner.
- Familie: Kvæde hører til rosenfamilien. Frugten er en kernefrugt ligesom æble og pære: Frøene sidder i et kernehus midt i frugten.
Kvæde er så nært beslægtet med pære, at kvæde bruges som grundstamme til pæretræer. Pæresorter podet på kvæde bliver mindre og giver frugt tidligere.
Hvorfor kan man ikke spise kvæder rå?
Kvæder fra et dansk klima er hårde, sure og snerpende som rå. Det snerpende skyldes garvestoffer, der får munden til at føles tør. Når man koger kvæder længe, bliver frugtkødet blødt og sødt og skifter farve fra lysegult til rosa eller rubinrødt. Kvæder indeholder meget pektin, et stof, der får syltetøj og gelé til at stivne. Derfor bliver kvædegelé fast uden tilsat geleringsmiddel.
Dyrkning i dybden
Kvæde vil have fuld sol og gerne et lunt sted, så frugterne når at modne. Jorden skal være næringsrig og fugtig, men veldrænet. Kvæde er selvbestøvende, så ét træ er nok. Beskær kun lidt: Tynd ud i kronen om vinteren, og fjern døde og krydsende grene. Kvæde kan få bladpletsyge, en svamp, der giver brune pletter på bladene; fjern nedfaldne blade om efteråret. Kvæde formeres ved podning eller stiklinger.
Høst og opbevaring
Høst kvæderne i oktober, før det bliver frost. De kan eftermodne og holde sig flere uger et køligt sted. Opbevar dem adskilt fra anden frugt, for den stærke duft kan smitte af på æbler og pærer. Kvæder dufter meget godt, og en skål kvæder kan dufte i et helt rum. Kvæder bruges til gelé, marmelade, kvædebrød, kompot, i bagværk og sammen med æbler i tærter.
Dyrkning
Placering
Fuld sol og gerne et lunt sted, så frugterne når at modne.
Plantning
Næringsrig og fugtig, men veldrænet jord. Kvæde er selvbestøvende, så ét træ er nok.
Pleje
Fjern nedfaldne blade om efteråret for at mindske bladpletsyge. Vand i tørre perioder, mens frugterne vokser.
Beskæring
Beskær kun lidt. Tynd ud i kronen om vinteren, og fjern døde og krydsende grene.
Formering
Podning eller stiklinger.
Høst
Pluk kvæderne i oktober, før hård frost, når de er gyldengule, og dunet let gnides af. Læg dem køligt og luftigt; de dufter i ugevis.
Sorter af pærekvæde
Plantebasen har 17 sorter af pærekvæde. Her er 10 udvalgte – dem vi sælger, og dem der er mest dyrket i Danmark. Under dem finder du alle sorter fra A til Å, og du kan søge i listen.
Alle 17 sorter af pærekvæde (A–Å)
A (1)
B (1)
I (1)
L (2)
M (1)
P (1)
R (2)
S (2)
I køkkenet
Kvæder er hårde og sure rå, men forvandles ved tilberedning: marmelade, gelé, kvædebrød (membrillo), kompot og bagte kvæder. Frugtkødet bliver lyserødt, når det koges længe.
Natur og biodiversitet
De store blomster besøges flittigt af bier og humlebier.
Til skolen
Kvæder skifter farve og smag, når de koges. Det er et fint eksempel på kemi i køkkenet.
Elevark: Kvædens forvandling
Madkundskab og fysik/kemi, 5.–9. klasse · 2 lektioner
1. Beskriv en rå kvæde: farve, duft, hårdhed og smag.
2. Kog kvædestykker i 1–2 timer. Beskriv dem igen.
3. Hvorfor tror du, frugtkødet skifter farve?
Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.
Quiz: hvad ved du om pærekvæde?
Vælg sværhedsgrad for at starte.
Til lærere: send quizzen til din klasse
Spørgsmål
Er pærekvæde det samme som japansk kvæde?
Nej, pærekvæde er et træ med store frugter; japansk kvæde er en lav busk.
Kan jeg spise kvæderne rå?
De er hårde og sure, så de bruges tilberedte.
Hvornår kan jeg høste?
I oktober, før hård frost.
Kilder
- Klimaplanter: dyrkningsguide til pærekvæde og egne dyrkningserfaringer
- Klimaplanter.dk: guide og sortsoversigt for pærekvæde – https://klimaplanter.dk/vare-kategori/klimaplanter/frugt-og-noddetraeer/paerekvoede/
- Almen botanisk og havebrugsfaglig viden om arten
Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026
