Hippophae rhamnoides
Havtorn er en tornet, sølvgrå busk fra de danske klitter. Den binder selv kvælstof fra luften, tåler salt og blæst, og om efteråret sidder grenene tæt med orange bær, der er syrlige og meget rige på C-vitamin. Kun hunplanter får bær, og kun hvis der står en hanplante i nærheden.
Fakta
Havtorns år
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Plant | ||||||||||||
| Blomstring | ||||||||||||
| Høst | ||||||||||||
| Beskær | ||||||||||||
| Bær til fuglene |
Dybdegående viden om havtorn
Historie og navn
Havtorn vokser vildt langs danske kyster, især i klitter og på skrænter, og er en hjemmehørende plante. Den findes også i bjergegne i Centralasien, hvor den vokser langs floder i Himalaya, Mongoliet og Sibirien. I Rusland, Mongoliet og Kina dyrkes havtorn i stor skala til saft og olie.
Det latinske navn Hippophae betyder “skinnende hest”. Ifølge en gammel græsk fortælling fik heste, der spiste havtornens blade, en skinnende pels. Det danske navn kommer af, at busken vokser ved havet og har skarpe torne.
Sådan er havtorn bygget
- Vækst: Tæt, tornet busk på 2–4 m, der breder sig med rodskud.
- Blade: Smalle og sølvgrå, dækket af små skæl, der reflekterer sollyset og mindsker fordampningen. Det hjælper planten i sol, vind og salt.
- Blomster: Små, uanselige blomster i april, før bladene. De har ingen kronblade og ingen nektar.
- Bær: Orange bær, der sidder tæt langs grenene og modner i august–september. De bliver hængende langt ind i vinteren.
Havtorn hører til sølvbladfamilien ligesom skærmsølvblad og goumi.
Han- og hunplanter
Havtorn er tvebo: Hanblomster og hunblomster sidder på hver sin plante. Kun hunplanterne får bær, og de skal bestøves af en hanplante. Havtorn bestøves af vinden, ikke af insekter. Derfor plantes én hanplante pr. 6–8 hunplanter, gerne midt i gruppen eller på vindsiden, så pollen blæser ind over hunplanterne. Han- og hunplanter kan kendes på knopperne: Hanplanternes knopper er store og runde, hunplanternes er små og spidse.
En plante, der gøder sig selv
Rødderne har små knolde med bakterier af slægten Frankia, som binder kvælstof fra luften og omdanner det til næring for planten. Derfor kan havtorn vokse i mager sand, hvor andre planter sulter. Havtorn er en pionérplante: Den er blandt de første planter, der kan gro på bar sand, og den hjælper med at binde klitterne og forbedre jorden for andre planter. Havtornkrat i klitter er en naturtype, som EU beskytter.
Bærrene: syrlige og fulde af C-vitamin
Havtornbær smager syrligt og frisk med en let bitter tone og en duft af passionsfrugt og ananas. De har et meget højt indhold af C-vitamin. Indholdet varierer meget mellem sorter. Bærrene indeholder også olie, og både frugtkødet og kernerne bruges til olie i kosmetik og mad. De orange farvestoffer er karotenoider, ligesom i gulerod.
Havtorn i haven
Havtorn skal have det mest solrige og åbne sted i haven og tåler ikke skygge eller våd jord. Den tåler salt, vind og tørke og er god som læhegn ved kysten. Fordi den breder sig med rodskud, kan en rodspærre være en god idé tæt på bede og græsplæne. Rodskud er også den nemmeste måde at få nye planter af samme køn og sort.
Dyrkning
Placering
Det mest solrige og åbne sted i haven. Havtorn er god som læhegn ved kysten og på skrænter, hvor den holder på jorden.
Plantning
Plant forår eller efterår med 1,5–2 m mellem planterne. Sæt hanplanten midt i gruppen eller på vindsiden, så pollen blæser ind over hunplanterne.
Pleje
Ingen gødning: planten henter selv kvælstof fra luften. Vand kun det første år og i lange tørkeperioder. Den tåler ikke at stå vådt.
Beskæring
Bærrene sidder på de yngre grene. Fjern nogle af de ældste grene hvert år, gerne samtidig med høsten, så der hele tiden kommer nye skud.
Formering
Grav et rodskud op med lidt rod på om foråret. Så får du en ny plante af samme køn og sort.
Rodskud
Havtorn breder sig med rodskud. Fjern dem hvert eller hvert andet år, eller sæt en rodspærre, hvis den står tæt på bede og græsplæne.
Høst
Bærrene sidder tæt og er bløde, så de er svære at pille af en for en. Det nemmeste trick er at klippe hele bærgrene af og lægge dem i fryseren. Frosne bær falder af, når du ryster eller banker grenen, og du har samtidig beskåret busken. Bær, der har fået frost, er mildere i smagen. Lader du nogle bær sidde, pynter de busken langt ind i vinteren og bliver spist af fuglene.
Sorter af havtorn
Plantebasen har 13 sorter af havtorn. Her er 10 udvalgte – dem vi sælger, og dem der er mest dyrket i Danmark. Under dem finder du alle sorter fra A til Å, og du kan søge i listen.
Alle 13 sorter af havtorn (A–Å)
A (1)
D (1)
E (1)
L (1)
O (2)
P (1)
S (1)
T (1)
I køkkenet
Havtorn smager syrligt og frisk med en let bitter tone og en duft, der minder om passionsfrugt og ananas. Den er for sur til at spise mange af rå. Saften er god som en lille shot, i dressing, til fisk og vildt, i is og desserter og i drinks. Kernerne er hårde, så de fleste opskrifter siler dem fra.
Bærrene har et meget højt indhold af C-vitamin. Indholdet varierer meget mellem sorter, og der er ikke god dokumentation for de mange sundhedsløfter, der ofte knyttes til havtorn.
Natur og biodiversitet
Fugle. Bærrene bliver siddende til langt ind i vinteren og er vigtig føde for drosler som sjagger og solsort og for bl.a. stære, dompapper og grønirisker.
Kvælstof. Rødderne har knolde med bakterier (Frankia), som binder kvælstof fra luften. Derfor kan havtorn vokse i mager sand, hvor andre planter sulter.
Bier. Havtorn er vindbestøvet og har ingen nektar, så den er ikke en bieplante. Plant den sammen med blomstrende buske, hvis du vil hjælpe insekterne.
Klitten. Havtornkrat i klitter er en særlig naturtype, som EU beskytter. Planten er pionér: den er blandt de første, der kan gro på bar sand.
Til skolen
Havtorn er god til undervisning, fordi den viser tre ting, der er svære at se på andre planter: forskel på han- og hunplanter, samarbejdet med kvælstofbakterier og planters tilpasning til et barskt miljø. Elevarket kan printes og bruges i skolehaven eller på tur til kysten.
Elevark: Hvorfor får nogle havtorn ingen bær?
Natur/teknologi, 4.–6. klasse · 2 lektioner · ude
Fagligt fokus: organismer, formering og tilpasning. Arbejdsform: undersøgelse.
Det skal I bruge: lup, målebånd, telefon eller kamera, handsker (tornene stikker), dette ark.
1. Find buskene. Find mindst tre havtornbuske. Hvor mange har bær?
2. Se på knopperne (om vinteren og tidligt forår). Brug luppen. Hanplanter har store, kegleformede knopper med mange skæl. Hunplanter har små, runde knopper. Tegn en knop fra hver busk.
3. Gæt. Hvilke buske er hanplanter, og hvilke er hunplanter? Passer det med, hvilke der har bær?
4. Mål afstanden. Hvor langt er der fra en hanplante til den nærmeste hunplante med bær? Havtorn bestøves af vinden. Hvorfor betyder vindretningen noget?
5. Tilpasning. Kig på bladene. De er smalle og dækket af sølvgrå skæl. Hvordan kan det hjælpe planten i sol, blæst og salt ved kysten?
6. Fugle. Kom tilbage i december. Er der stadig bær? Ser I spor af fugle?
Ekstra til 7.–9. klasse (biologi): Grav forsigtigt ned til rødderne på et rodskud, og find de lysebrune knolde. Undersøg, hvordan bakterierne i knoldene hjælper planten, og hvorfor det betyder, at havtorn kan gro i mager sand.
Til læreren: Bedst fra november til april, når knopperne er tydelige og der stadig er bær.
Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.
Quiz: hvad ved du om havtorn?
Vælg sværhedsgrad for at starte.
Til lærere: send quizzen til din klasse
Spørgsmål
Hvorfor får min havtorn ingen bær?
Enten er det en hanplante, eller også mangler der en hanplante i nærheden. Kun hunplanter sætter bær, og de skal bestøves af en hanplante inden for kort afstand.
Kan børn spise bærrene?
Ja. Bærrene er ikke giftige, men de er meget sure. Tornene er det største problem, så vælg tornfri sorter som 'Eva' og 'Otto' i skoler og børnehaver.
Må jeg plukke vild havtorn?
Du må plukke bær til eget brug, hvor der er offentlig adgang. Pluk med måde, så der er nok til fuglene, og klip ikke grene af vilde buske.
Breder den sig?
Ja, med rodskud. Fjern dem jævnligt, eller sæt en rodspærre.
Kilder
- Klimaplanter.dk: guide og sortsoversigt for havtorn – https://klimaplanter.dk/vare-kategori/klimaplanter/frugtbuske/havtorn/
- Naturstyrelsen/Planteavlsstationen: Frøkilde L.145, havtorn fra Agger Tange (hårdførhed, jord, rodskud, højde)
- Store norske leksikon: Tindved (pionerart, vindbestøvning, kvælstof i rodknolde)
- Pladias/FloraVeg.eu: Hippophae rhamnoides (blomstringstid, symbiose med Frankia)
- EUNIS (Det Europæiske Miljøagentur): Havtornkrat i klitter, habitattype 2160
- SLU (Sveriges lantbruksuniversitet): havtornsorters varierende indhold af C-vitamin og syre; høst ved at fryse grene
- Netnatur.dk: fugle, der spiser havtornbær
- Klimaplanter: egne dyrkningserfaringer med sorterne 'Eva', 'Otto', 'Hergo' og 'Pollmix'
- Almen botanisk og havebrugsfaglig viden om arten
Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026
