Klimaplanter.dk

Spagnumfri pottemuld: opskrift på hjemmelavet jord til potter

Hjemmelavet pottemuld uden spagnum fyldes i krukken

I artiklen

Fra planteskolen

Klimaegnede, spiselige planter til danske haver

Frugt, bær og flerårige grøntsager fra en bæredygtig planteskole.

Gå til webshoppen

Den enkleste opskrift på spagnumfri pottemuld er lige dele af tre ting: 1 del luftig muldjord, 1 del velomsat, næringsfattig kompost og 1 del harpet sand. Bland det godt og si det gennem et sold på cirka 10 mm, så har du en pottemuld, som Havenyt.dk beskriver som velegnet til de fleste etablerede planter i potter og krukker. Herunder kan du se, hvordan du justerer blandingen til såjord, store krukker, krydderurter og stueplanter, hvordan du tester konsistensen i hånden, og hvad du gør, hvis planterne går i stå.

Klimaplanter
Vælg planter dyrket uden spagnum
Klimaplanter dyrker sunde, spiselige frugt- og nøddeplanter uden spagnum eller kunstgødning.

Kort sagt

  • Grundopskrift: 1 del muldjord, 1 del velomsat kompost og 1 del harpet sand, siet med et 10 mm sold.
  • Har du sandjord, kan du springe sandet over og bruge 2 dele muldjord og 1 del kompost.
  • Såjord laver du af 4 dele gammel pottemuld eller havejord, 1 del kompost og eventuelt 1 del sand, siet finere.
  • Vand mindre, end du er vant til: jord uden spagnum suger ikke lige så meget vand.
  • Surbundsplanter som lyng er undtagelsen, fordi de vil have lav pH.

Indholdsfortegnelse

Grundopskriften trin for trin

Hjemmelavet pottemuld uden spagnum handler om at få tre egenskaber i balance: jorden skal holde på vand, dræne overskudsvand væk og være luftig nok til, at rødderne kan trænge igennem. Ifølge Havenyt.dk’s guide til hjemmelavet spagnumfri jord skal en god blanding desuden give bred næring med både makro- og mikronæringsstoffer og være let at håndtere.

Det skal du bruge

Ingrediens Andel Hvad den gør Godt at vide
Muldjord 1 del Giver struktur, mineraler og jordliv Luftig muld fra haven, drivhuset eller genbrugsstationen
Kompost 1 del Holder på vand og giver næring Skal være velomsat og næringsfattig
Harpet sand 1 del Giver dræning og luft Kan udelades, hvis muldjorden selv er sandet

Samvirke beskriver den samme blanding og giver et praktisk kendetegn på god kompost: den er våd, kold og mørk og har en krummet struktur. Er komposten stadig varm eller lugter skarpt, er den ikke færdig, og så venter du med at bruge den i potterne. Laver du selv kompost, kan du læse mere om effektive komposteringsmetoder og om, hvordan du får kompost uden lugt.

Sådan blander du

  1. Si muldjorden og komposten. Brug et sold på cirka 10 mm, så store sten, rødder og grove kvas forsvinder.
  2. Mål op i spande. Brug den samme spand til alle tre ingredienser, så forholdet bliver rigtigt.
  3. Bland på en presenning eller i en trillebør. Vend blandingen flere gange, til farven er ens hele vejen igennem.
  4. Fugt let. Jorden skal være fugtig som en opvredet svamp, ikke våd.
  5. Lav håndprøven (se nedenfor) og juster, hvis det er nødvendigt.
  6. Opbevar overskuddet tildækket, så det ikke bliver gennemblødt af regn eller tørrer helt ud.

Et godt tidspunkt at blande er i vinterhalvåret. Så har du jorden klar, når forspiringen og omplantningen begynder i foråret, og komposten har haft tid til at falde helt til ro i blandingen.

Sådan tilpasser du blandingen til opgaven

Den ene opskrift kan ikke det hele. Frø vil have en fin og mild jord, store krukker har brug for mere vægt og vandbuffer, og middelhavsplanter vil have det tørrere. Tabellen samler de blandinger, som danske havefagfolk anbefaler.

Formål Blanding Kilde
Pottemuld til etablerede planter 1 del muldjord, 1 del kompost, 1 del harpet sand, siet 10 mm Havenyt.dk
Pottemuld med sandet muldjord 2 dele muldjord, 1 del kompost Havenyt.dk
Såjord til forspiring 4 dele gammel pottemuld eller havejord, 1 del kompost, evt. 1 del sand, siet 5-10 mm Havenyt.dk
Krukkejord med leret havejord 1/3 havejord, 1/3 kompost, 1/3 sand (0-2 eller 0-4 mm) Haveselskabet
Krukkejord med sandet havejord 2/3 havejord, 1/3 kompost Haveselskabet
Krydderurter og citrontræer Grundblanding med ekstra sten og grus Havenyt.dk

Såjord til forspiring

Havenyt.dk’s opskrift på såjord er 4 dele pottemuld, drivhusjord eller havejord fra sidste sæson, 1 del velomsat og næringsfattig kompost og eventuelt 1 del harpet sand. Si den med et sold på 5 til 10 mm alt efter frøenes størrelse: jo mindre frø, jo finere jord. Det er en oplagt måde at genbruge sidste års pottemuld på. Frø har ikke brug for meget næring de første uger, og for meget næring kan skade de små kimplanter.

Blandingsforhold og sigtestørrelse til såjord

Store krukker og plantekummer

I krukker skal jorden holde formen hele sæsonen og have en vandbuffer, så den ikke tørrer ud på en varm dag. Her afhænger opskriften af din egen havejord. Hortonom Bente Mortensen fra Haveselskabet forklarer, at leret jord har for få store, luftfyldte porer og derfor bliver kompakt og dræner dårligt. Det afhjælper du med kompost og sand. En grov sandjord holder omvendt dårligt på vandet, og det kompenserer du for med kompost. Derfor springer sandjordsopskriften sandet over. Har du let jord i haven, kan du også få idéer i vores guide til planter der trives i sandjord.

Krydderurter, citrontræer og andre middelhavsplanter

Planter fra tørre, varme egne vil ikke stå med våde rødder. Til dem anbefaler Havenyt.dk altid at blande sten og grus i. Hold dog øje med vægten: sten og grus gør potten tung, og det mærker du, når krukken skal flyttes ind til vinter. Isabellas nævner groft grus med en kornstørrelse på 2-4 mm som en god del af en spagnumfri blanding.

Stueplanter

De fleste stueplanter klarer sig fint i grundopskriften. Brug gerne en lidt luftigere blanding med ekstra sand eller grus, fordi potter indendørs tørrer langsommere ud, og fordi vand, der står i bunden af en urtepotteskjuler, hurtigt giver rådne rødder.

Undtagelsen: surbundsplanter

Ifølge Haveselskabet kan de fleste planter trives i hjemmelavet krukkejord. Undtagelsen er surbundsplanter som lyng, der vil have en jord med lav pH. Dem skal du ikke plante i en blanding med meget kompost og kalkholdig muld.

Håndprøven: er konsistensen rigtig?

Du behøver ikke måleudstyr for at vurdere din blanding. Tag en håndfuld fugtig jord og knug den sammen. Havenyt.dk beskriver balancen sådan: klumpen må ikke smuldre med det samme, men den skal kunne smuldre ved en let berøring.

  • Klumpen falder straks fra hinanden: blandingen er for sandet. Tilsæt mere kompost.
  • Klumpen bliver hård og glat som en kugle ler: blandingen er for fast. Tilsæt mere luftigt materiale, for eksempel sand, grus eller grov kompost.
  • Klumpen holder, men smuldrer, når du prikker til den: den er klar til brug.

Vil du give blandingen mere luft og struktur over tid, kan du også læse om savsmuld i haven og andre lokale alternativer til spagnum.

Dræning, næring og pH

pH

Pottemuld med velomsat kompost og muldjord ender ofte lidt højt, typisk omkring pH 7-8. Havenyt.dk skriver, at pH ideelt set ligger mellem 6 og 7, men at etablerede planter kan tilpasse sig og give fine resultater ved både lidt lavere og lidt højere værdier. For de fleste grøntsager, krydderurter, blomster og frugtbuske i krukke er det altså ikke noget, du behøver bekymre dig om.

Næring

Kvælstof er oftest det næringsstof, der mangler først i hjemmelavet pottemuld. Alligevel er det bedre at starte med for lidt end for meget næring, så planterne ikke får saltstress. Det er også derfor, opskrifterne siger næringsfattig kompost. Når planterne er kommet i gang, kan du gøde efter behov, og grønne, kraftige blade er det bedste tegn på, at blandingen fungerer.

Dræning

Sørg altid for hul i bunden af potten. Jord uden spagnum fungerer anderledes end de lette spagnumsække, du måske kender: den er tungere og holder vandet på en anden måde. Lad overfladen tørre en smule mellem vandingerne, og hæld overskydende vand væk fra underskålen.

Typiske problemer og hvad du gør ved dem

Haveselskabet har testet hjemmeblandede spagnumfri jorde i krukker gennem en hel sæson. Resultaterne viste ingen betydelige forskelle mellem planterne i de forskellige jordtyper, og blandingen med 50 % kompost fra kommunen og 50 % havejord klarede sig bedst hele sæsonen. Testen gav også nogle nyttige lektioner:

Problem Årsag Løsning
Jorden bliver hård og kompakt For meget grus eller sand i forhold til kompost Øg andelen af kompost, og lav håndprøven igen
Planterne kommer langsomt fra start For lidt næring til sultne planter som pelargonier Giv gødning ved hver vanding, som det løste problemet i Haveselskabets test
Vand står i potten Overvanding eller for fast jord Vand mindre, og bland mere luftigt materiale i
Overfladen tørrer hurtigt ud For sandet blanding Tilsæt mere kompost

Det sidste punkt hænger sammen med den mest udbredte fejl. Isabellas advarer mod at overvande potter med spagnumfri jord, fordi den ikke suger nær så meget vand som spagnum. Mærk med en finger et par centimeter nede i jorden, før du vander.

Derfor er det værd at droppe spagnum

Spagnum er tørv fra højmoser, og højmoser er sjælden natur. Ifølge en rapport fra Naturstyrelsen er højmoser den sjældneste og mest sårbare naturtype i Europa. I Danmark var der i 2013 kun 2.630 hektar tilbage, og over 70 % af arealet ligger i Lille Vildmose.

Åbent landskab med tørvemos og lyngtuer

Det handler også om klimaet. Når en højmose drænes, nedbrydes tørven og frigiver CO2 og andre klimagasser, og mosen holder op med at lagre kulstof fra atmosfæren, forklarer LIFE Højmoser i Danmark. Samtidig forsvinder levesteder for de dyr og planter, der kun findes i moserne. Problemet stopper ikke ved landegrænsen: Haveselskabet oplyser, at omkring halvdelen af den spagnum, der bruges i Danmark, er importeret fra blandt andet Irland og Baltikum.

Når du blander din egen pottemuld af kompost og muldjord, bruger du i stedet ressourcer, der allerede findes i din have eller kommune. Det er cirkulært, billigt og godt for jordlivet.

Hvad betyder det, at en planteskole er spagnumfri?

Du kan gøre din egen jord spagnumfri, men de fleste planter, man køber, er dyrket i en potte med spagnum. Når de plantes ud, følger spagnummet med. En spagnumfri planteskole dyrker i stedet sine planter i vækstmedier baseret på kompost, muld og andre fornybare materialer.

Omstillingen sker også i erhvervet. Teknologisk Institut har arbejdet med at erstatte halvdelen af spagnummet i danske planteskoler og gartnerier med biobaserede materialer, og i forsøgene gav jordbær og sommerfuglebusk sammenlignelige resultater med 75 % mindre spagnum.

Vil du vide, om en planteskole dyrker uden spagnum, kan du se efter disse ting:

  • Står det tydeligt, at alle planter dyrkes uden spagnum, og ikke kun nogle af dem?
  • Bliver det oplyst, hvad planterne dyrkes i i stedet for spagnum?
  • Foregår produktionen i Danmark, så planterne er vant til danske forhold?
  • Bruges der kunstgødning og pesticider, eller er dyrkningen bygget op om jordlivet?

Du kan læse mere om, hvordan man dyrker og planter uden spagnum, i vores guide.

Sådan ser vi på det

Hos Klimaplanter dyrker vi alle vores planter uden spagnum, kunstgødning og pesticider, og hele produktionen foregår i Danmark, hos os i Randers. Vores tilgang er at lade jordlivet gøre arbejdet, for vi oplever, at en sund jord giver sunde planter.

Derfor glæder det os, når haveejere begynder at blande deres egen pottemuld. Det er den samme tankegang, vi arbejder ud fra: kompost, muld og et levende jordliv i stedet for tørv fra højmoserne. Når du så planter en frugtbusk eller et frugttræ fra os i din krukke eller dit bed, hænger det hele sammen, fordi planten fra starten er vokset op uden spagnum.

Vores råd er at starte enkelt med grundopskriften og lære din egen jord at kende. Kompost er det vigtigste. Er du i tvivl om, hvilke planter der passer til din jord eller dit grønne projekt, hjælper vi gerne med plantevalg og havedesign.

redaktionen

Planter dyrket uden spagnum fra Randers

Har du blandet din spagnumfri pottemuld, er næste skridt at fylde krukkerne med planter, der er dyrket på samme måde. Hos Klimaplanter finder du frugtbuske, frugt- og nøddetræer og stauder, som alle er dyrket uden spagnum, kunstgødning og pesticider.

Passionfrugt Suntropics  Passiflora edulis ØKO

Du får gratis fragt på ordrer over 1.500 kr., mængderabat, når du køber flere planter, og 1 års grogaranti. Skal en skole, en daginstitution eller en forening plante, kan vi også hjælpe med havedesign, workshops og fondsansøgninger til grønne projekter. Se mere om vores haveudstyr og jord, eller kig forbi forsiden for at se alle vores ydelser.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg bruge almindelig havejord direkte i potter?

Ren havejord bliver ofte for kompakt i en potte, især hvis den er leret. Bland den med kompost og eventuelt sand efter opskrifterne ovenfor, så den får luft og dræning. Har du sandjord, er havejord og kompost i forholdet 2:1 ofte nok.

Hvor kan jeg få kompost og muldjord, hvis jeg ikke selv laver det?

Mange kommuner sælger eller udleverer kompost fra haveaffald på genbrugsstationen, og muldjord kan du ofte hente samme sted. Kommunekompost klarede sig godt i Haveselskabets test. Si den, hvis der er grove stykker i.

Kan jeg genbruge sidste års pottemuld?

Ja. Gammel pottemuld er en god base til såjord, fordi den er næringsfattig. Bland 4 dele gammel pottemuld med 1 del kompost og eventuelt 1 del sand, og si den fint.

Hvorfor går mine planter i stå i den hjemmelavede jord?

Oftest mangler de næring, især kvælstof, eller jorden er blevet for kompakt. Giv gødning ved vanding, og tjek med håndprøven, om blandingen har brug for mere kompost eller mere luftigt materiale.

Skal jeg vande anderledes med spagnumfri pottemuld?

Ja, du skal typisk vande mindre. Jord uden spagnum suger ikke så meget vand, så overvanding er den hyppigste fejl. Mærk efter i jorden, før du vander.

Kilder

Havenyt.dk: Lav din egen såjord og pottemuld
Havenyt.dk: Hjemmelavet spagnumfri jord til havens potter
Samvirke: Derfor skal du bruge jord uden spagnum
Isabellas: Spagnumfri have
Haveselskabet: Bland selv din krukkejord
Haveselskabet: Alternativ til spagnum i krukkerne
Haveselskabet: Spagnum, hvad er problemet?
Naturstyrelsen: Nature in Lille Vildmose
LIFE Højmoser i Danmark: Lægmandsrapport
Teknologisk Institut: På vej mod sphagnumfri vækstmedier

Anbefalinger