En skolehave i Danmark lykkes, når fire ting er på plads fra start: et klart læringsmål, en solrig plads med adgang til vand, en planteplan der passer til skoleårets rytme med sommerferie midt i højsæsonen, og en finansiering der dækker både etablering og drift. Her får du en praktisk gennemgang af hele forløbet, fra den første snak i lærerværelset til de første høstede bær, og et overblik over hvor skoler og institutioner kan søge tilskud.

Kort sagt

• En skolehave er et udendørs læringsrum, hvor eleverne arbejder med jord til bord, naturfag, matematik og sundhed gennem praktisk arbejde.
• Start med mål, budget og ansvarsfordeling. Undersøg derefter sol, jord og vand, før I tegner arealet.
• Lav planteplanen efter skoleåret: hurtige afgrøder før sommerferien, robuste afgrøder til høst efter ferien og flerårige frugtbuske og træer, der passer sig selv i juli.
• Kombinér grøntsagsbede med frugtbuske, stauder og blomster til bestøvere, så haven både giver læring og biodiversitet.
• Fonde og puljer støtter typisk udstyr, materialer og faciliteter. Søg i god tid, og planlæg ansøgningen et halvt år før I vil plante.

Indholdsfortegnelse

• Hvad eleverne får ud af en skolehave
• Sådan lægger I planen for skolehaven
• Planteplanen: hvad den skal indeholde
• Skolehavens år: hvornår I sår og planter
• Indret haven til biodiversitet og tilgængelighed
• Tilskud til skolehaver
• Vores perspektiv på skolehaven
• Planter og hjælp til jeres skolehave
• Ofte stillede spørgsmål
• Kilder

Hvad eleverne får ud af en skolehave

En skolehave er meget mere end et par bede bag gymnastiksalen. Ifølge Grøn Skoles tema om skolehaver giver haven eleverne indsigt i, hvordan fødevarer bliver til fra jord til bord, og hvordan jord, lys, vand og temperatur påvirker planternes vækst. Når eleverne sår, høster og laver mad, arbejder de samtidig med matematik, læsning og sundhed.

Det hænger godt sammen med forskningen. Forskere fra DPU ved Aarhus Universitet har vist, at skolehaver også styrker traditionelle skolefag, og at et vellykket forløb bygger på et tæt samarbejde med naturvejledere, kokke, gartnere og landmænd. Det er altså ikke nok at have en have. Den skal bruges med et formål.

Netop den pointe går igen hos Smag for Livet, der anbefaler, at undervisningen i skolehaven styres af læringsmål frem for rene aktiviteter, så koblingen mellem ude- og indeundervisning bliver stærkere. I praksis betyder det, at eleverne for eksempel måler bedenes areal i matematik, skriver dagbog over spiringen i dansk og undersøger bestøvning i natur/teknologi.

Eksempler på konkrete læringsaktiviteter:

• Matematik: Beregn areal og planteafstand, vej høsten og lav diagrammer over udbyttet.
• Natur/teknologi og biologi: Følg et frø fra spiring til frø igen, og undersøg hvilke insekter der besøger blomsterne.
• Madkundskab: Høst, tilbered og smag. Bær fra egne buske bliver til grød, saft og marmelade.
• Dansk: Skriv havedagbog, lav skilte til bedene og instruktioner til næste årgang.

Sådan lægger I planen for skolehaven

En god plan starter ikke med en spade, men med en samtale. Lærere, pædagoger, ledelse, elever og gerne forældre skal være enige om, hvad haven skal bruges til, hvem der passer den, og hvad den må koste. Den amerikanske organisation Green Schoolyards America anbefaler at inddrage skoleledelse og driftspersonale tidligt, så haven bliver en del af skolens daglige drift og ikke kun én ildsjæls projekt.

Trin for trin

1. Afklar mål og målgruppe. Hvilke klassetrin skal bruge haven, og i hvilke fag? En have til indskolingen ser anderledes ud end en have til madkundskab i 6. klasse.
2. Fordel ansvaret. Skriv ned, hvem der vander, hvem der bestiller planter, og hvem der har nøglen til redskabsskuret. Aftal også, hvordan haven passes i sommerferien.
3. Undersøg stedet. Vælg en plads med mindst seks timers sol om dagen, læ for den værste vind og en vandhane inden for slangens rækkevidde. Green Schoolyards America anbefaler også en jordbundsanalyse for at udelukke forurening, før I dyrker spiselige planter. Det er især relevant på gamle byggegrunde og tæt på veje.
4. Tegn arealet. Del haven i zoner: bede til etårige grøntsager, et område med frugtbuske og træer, en bestøverzone med stauder og blomster og et samlingssted, hvor en hel klasse kan stå og lytte.
5. Lav budget. Regn med jord, kompost, højbede, redskaber, planter og vandingsudstyr. Flerårige planter koster mere det første år, men skal ikke købes igen næste forår.
6. Læg en tidsplan. Planlæg etablering, første såning, høst og vinterklargøring. Koble den til skolens årsplan, så haven er skrevet ind i fagene.
7. Evaluer hvert efterår. Hvad lykkedes, hvad gik ud, og hvad skal næste årgang gøre anderledes?

Har I brug for et udgangspunkt til årsplanen, kan vores guide til at planlægge haven for året der kommer bruges direkte i skolehaven.

Planteplanen: hvad den skal indeholde

Planteplanen er det dokument, der fortæller alle, hvad der skal stå hvor og hvornår. Den gør det let for en ny lærer eller en vikar at tage over, og den sikrer, at haven ikke står tom i maj eller er groet til i august.

En god planteplan til en skolehave indeholder:

• En tegning med bede, stier, frugtbuske, træer og samlingssted, gerne i målestok, så eleverne selv kan arbejde med den.
• En liste over planter pr. bed med såtid, plantetid og forventet høst.
• Sædskifte, så de samme afgrøder ikke står i samme bed år efter år.
• Ansvar pr. bed, for eksempel én klasse pr. højbed.
• En flerårig del, som giver haven en fast ramme og høst hvert år.

Planter der passer til danske forhold og til skoleåret

Den største udfordring for skolehaver i Danmark er, at sommerferien falder midt i vækstsæsonen. Derfor bør planteplanen bestå af tre lag: hurtige afgrøder, der kan høstes før ferien, robuste afgrøder, der står klar efter ferien, og flerårige planter, der klarer sig selv.

Den flerårige del er den, mange skoler glemmer, og den, der gør størst forskel for driften. En frugtbusk skal ikke sås hvert forår, den tørrer ikke ud i ferien på samme måde som et salatbed, og den giver bær, som eleverne kan plukke direkte fra busken. Hyld og havtorn er robuste i dansk klima, og et æbletræ giver høst i den periode, hvor eleverne er tilbage efter sommerferien.

Vil I bygge haven i lag med træer, buske og bunddække, giver vores guide til skovhave lag for lag en model, der fungerer godt på en skole, fordi den kræver mindre lugning og vanding over tid. Ligger haven tørt, kan I hente idéer i vores artikel om tørketålende spiselige planter.

Skolehavens år: hvornår I sår og planter

Mange skolehaveforløb følger vækstsæsonen. På Frederiksberg løber skolehaveforløbet fra marts til november, og den rytme passer godt til danske forhold. Tidspunkterne herunder er vejledende og afhænger af vejret og af, hvor i landet skolen ligger.

Efteråret er den bedste tid til at plante frugtbuske og frugttræer. Jorden er stadig varm, rødderne kan etablere sig hen over vinteren, og planterne er klar til at vokse, når foråret kommer. Det er også en god læringsaktivitet: eleverne graver plantehullet, løsner rodklumpen og blander kompost i jorden, og næste år ser de resultatet.

Sådan klarer haven sommerferien

• Dæk jorden med halm, græsafklip eller blade, så fugten holdes i jorden.
• Vælg flerårige planter til en stor del af arealet.
• Saml regnvand fra skolens tage. Vores guide til regnvand i haven viser, hvordan regnbede og vandhøst kan indgå i haven.
• Lav en vandingsplan, hvor familier eller SFO tager en uge hver.

Indret haven til biodiversitet og tilgængelighed

En skolehave kan sagtens være både produktiv og vild. Grøn Skole peger på, at højbede og blomster til bestøvere fremmer biodiversiteten. Når der er bier, svirrefluer og sommerfugle i haven, har lærerne levende undervisningsmateriale lige foran sig, og frugtbuskene bliver bestøvet bedre.

Gode greb til biodiversitet:

• Plant stauder, der blomstrer på forskellige tidspunkter, så der er nektar fra forår til efterår.
• Lad et hjørne være vildt med vilde blomster og en kvasbunke til insekter og pindsvin.
• Dyrk uden kunstgødning og pesticider, så jordlivet og insekterne trives.
• Lav en kompostbunke, så eleverne kan se kredsløbet fra madaffald til ny jord.

Tilgængelighed handler om, at alle elever kan være med. Højbede i forskellige højder gør det muligt at arbejde stående, siddende og fra kørestol. Brede, faste stier og et samlingssted med plads til en hel klasse gør det lettere at undervise udenfor. National Wildlife Federation anbefaler at bygge skolehaven som et fællesskabsprojekt med et bredt hold af frivillige, så den overlever, når enkeltpersoner skifter job.

Tilskud til skolehaver

Etablering af en skolehave kræver penge til jord, bede, redskaber og planter, og her kan fonde og puljer gøre en stor forskel. Landskabet af støtteordninger skifter fra år til år, så tjek altid den enkelte fonds side for aktuelle frister og krav.

Hvor kan I søge?

• Friluftsrådet har støttet lokale samarbejder om friluftsliv og naturformidling, herunder skolehaver. I Friluftsrådets pulje til lokale samarbejder kunne skoler, fritidsordninger og dagtilbud søge sammen med lokale aktører, og puljen dækkede udstyr, materialer, faciliteter og eksterne ydelser samt i mindre omfang løn til ekstern bistand. Puljerne genopslås ikke altid i samme form, så hold øje med Friluftsrådets aktuelle opslag.
• Villum Fonden støtter med programmet Dagslys og frisk luft almennyttige initiativer, der flytter hverdagens indendørsaktiviteter udenfor. En skolehave, hvor undervisningen rykker ud, passer godt ind i den tankegang.
• Kommunen har ofte egne ordninger. Frederiksberg Kommune har for eksempel afsat midlertidige bevillinger til skolehaveforløb i sit budget. Spørg i jeres egen forvaltning, om der findes noget lignende.
• Lokale fonde og foreninger, som sparekassefonde, grundejerforeninger og lokale virksomheder, støtter ofte konkrete projekter i lokalområdet.

Sådan styrker I ansøgningen

1. Beskriv læringsmålene konkret, og vis hvordan haven indgår i fagene.
2. Vedlæg en tegning og en planteplan, så fonden kan se, at projektet er gennemtænkt.
3. Lav et realistisk budget med tilbud på planter, jord og materialer.
4. Vis, hvem der driver haven efter etableringen, så fonden kan se, at den lever videre.
5. Søg i god tid. Behandlingen tager ofte flere måneder, så send ansøgningen om efteråret, hvis I vil plante næste forår.

Vi hjælper skoler og institutioner med netop den del. Læs mere om vores hjælp til fondsstøtte til grønne projekter i skoler.

Vores perspektiv på skolehaven

En skolehave skal kunne holde i mange år, og derfor mener vi, at den bør bygges op omkring flerårige, spiselige planter. Frugtbuske, nøddebuske og frugttræer giver høst år efter år, de klarer sommerferien langt bedre end et salatbed, og de giver eleverne noget at vende tilbage til, når de rykker op i næste klasse.

Vi dyrker alle vores planter uden spagnum, kunstgødning og pesticider, og vi lader jordlivet gøre arbejdet. Det er en tilgang, der passer til en skolehave, fordi den er let at forklare for børn: sund jord giver sunde planter. Når eleverne lægger kompost i plantehullet og ser regnormene, forstår de sammenhængen bedre end i nogen lærebog.

Vi oplever også, at mange skoler har lyst, men mangler tid til ansøgninger og planlægning. Derfor hjælper vi med havedesign, plantevalg og fondsansøgninger, så projektet kommer godt fra start og bliver en fast del af skolens hverdag.

redaktionen

Planter og hjælp til jeres skolehave

Hos Klimaplanter i Randers producerer vi frugt- og nøddeplanter, frugtbuske og stauder i Danmark, uden spagnum, kunstgødning og pesticider. Skoler og institutioner får mængderabat ved større køb, gratis fragt på ordrer over 1.500 kr. og 1 års grogaranti, og mange af planterne kan I høste fra allerede næste sommer.

Se vores udvalg af frugtbuske til skolehaven, for eksempel hyld ‘Korsør’, eller find frugt- og nøddetræer til havens faste ramme. Vil I have en plan, der passer til jeres jord, kan I booke online havedesign, eller læse om vores workshops og hjælp til fondsansøgninger på Klimaplanter.dk.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor stor skal en skolehave være?

Der er ingen fast størrelse. Et par højbede og nogle frugtbuske kan være nok til én klasse, mens en have til hele skolen ofte har et bed pr. klasse og en fælles zone med træer og buske. Start hellere småt og udvid, når driften fungerer.

Hvad gør vi med skolehaven i sommerferien?

Læg en vandingsplan med SFO, pedel eller forældre, og dæk jorden med mulch før ferien. Byg en stor del af haven op af flerårige frugtbuske og træer, som klarer sig med lidt pasning, og vælg grøntsager, der enten høstes før ferien eller står klar efter den.

Hvornår er det bedst at plante frugtbuske i en skolehave?

Efteråret er et godt tidspunkt, fordi jorden stadig er varm, og rødderne kan etablere sig over vinteren. Så er buskene klar til at vokse om foråret, og eleverne kan følge dem gennem hele skoleåret.

Kan børnehaver og SFO’er også få en skolehave?

Ja. Dagtilbud og fritidsordninger har kunnet søge de samme typer puljer som skoler, ofte i samarbejde med lokale aktører. Til de mindste børn fungerer bærbuske og lave højbede særligt godt, fordi børnene selv kan plukke og så.

Hvad kan tilskud til skolehaver bruges til?

Puljer til skolehaver har typisk dækket udstyr, materialer, faciliteter og eksterne ydelser som rådgivning. Læs altid den enkelte fonds kriterier, da reglerne for løn, planter og drift varierer fra ordning til ordning.

Kilder

Grøn Skole: Skolehaver
DPU, Aarhus Universitet: Skolehaver styrker også traditionelle skolefag
Smag for Livet: Skolehaven, et frirum fuldt af læring
Green Schoolyards America: School Gardens, Getting Started
Frederiksberg Kommune: Midlertidige bevillinger til budget 2025
National Wildlife Federation: Schoolyard Habitats Planning Guide
Friluftsrådet: Pulje til lokale samarbejder
Villum Fonden: Dagslys og frisk luft

Anbefalinger

• Fondsstøtte til grønne projekter i skoler
• Ansøgning til grønne projekter: fonde, puljer og tilskud
• Klimaplanter – en bæredygtig planteskole