En klimavenlig haveplan bygger på tre ting: flere flerårige træer, buske og stauder, der binder kulstof år efter år, en levende jord uden spagnum og kunstgødning, og en plan for regnvandet, så det bliver på grunden i stedet for at løbe i kloakken. Når du planlægger haven i den rækkefølge, får du samtidig en have, der klarer tørre somre og våde vintre bedre, og som giver frugt, nødder og bær. Det er også her, plantevalget betyder noget: hos Klimaplanter dyrker vi alle planter i Danmark uden spagnum, kunstgødning og pesticider, så haven er klimavenlig allerede fra den dag, planterne kommer i jorden.

Kort sagt

• Store, flerårige planter som frugttræer, nøddetræer og frugtbuske binder mest CO2, fordi kulstof udgør omkring halvdelen af en plantes masse.
• Start planen med en kortlægning af sol, skygge, jordtype og vand, og vælg derefter planter, der passer til netop din jord.
• Drop spagnum og kunstgødning, og byg jorden op med kompost, haveaffald og biokul.
• Hold regnvandet på grunden med regnbed, regnvandstønde og gennemtrængelig belægning, men husk, at nedsivning ofte kræver tilladelse fra kommunen.
• Skoler, institutioner og foreninger kan plante større grønne projekter med mængderabat og hjælp til plantevalg og fondsansøgninger.

Indholdsfortegnelse

• Hvad gør en have klimavenlig?
• Sådan laver du en klimavenlig haveplan trin for trin
• Plantevalg: Hvad skal i haveplanen?
• Haveplan for skoler, institutioner og foreninger
• Planter og hjælp til din klimavenlige have
• Vores syn: Lad jordlivet gøre arbejdet
• Ofte stillede spørgsmål
• Kilder

Hvad gør en have klimavenlig?

En have bliver klimavenlig, når den optager mere CO2, end den koster at anlægge og passe. Planter optager CO2 gennem fotosyntesen, og kulstof udgør halvdelen af massen i et træ eller en plante. Jo mere plantemasse haven har, og jo længere den får lov at stå, desto mere kulstof ligger der lagret i stammer, grene, rødder og jord.

Forskellen kan være stor. Professor Per Gundersen har regnet ud, at hans egen parcelhushave på 600 m² binder over 6 ton mere CO2, end hvis den kun bestod af græsplæne. Det er hans egne beregninger, men de viser tydeligt, hvor meget plantevalget betyder: en græsplæne med en enkelt hæk binder langt mindre end en have med træer, buske og tætte bede.

Haveselskabet beskriver en bæredygtig have som en have, der er varieret, tiltrækker dyr og fugle, leverer frugt og grønt og bidrager til at fange og lagre CO2. Den definition er nyttig, når du laver en haveplan, fordi den samler klima, biodiversitet og høst i samme mål. En klimavenlig have er altså ikke en have med færre planter og mere grus. Det er tværtimod en frodig have, hvor det meste er flerårigt.

Sådan laver du en klimavenlig haveplan trin for trin

Rækkefølgen er vigtig. Mange begynder med terrasse og belægning og fylder planterne ind til sidst, men i en klimavenlig haveplan er det omvendt: Du placerer de store, langlivede planter først, fordi de binder mest og står længst.

1. Kortlæg grunden, før du vælger planter

Tegn grunden op på papir eller et stykke millimeterpapir, og marker huset, skel, eksisterende træer og de områder, du bruger mest. Notér derefter:

• hvor solen står morgen, middag og aften
• hvilke områder ligger i skygge det meste af dagen
• hvor vandet samler sig efter kraftig regn, og hvor jorden tørrer hurtigt ud
• hvilken jordtype du har: let sandjord, tung lerjord eller sur, humusrig jord

Frederiksberg Kommunes guide til biodiversitet anbefaler netop at lære haven at kende, fordi jordens karakter afgør, hvilke planter der vil trives. Den mest almindelige fejl er at vælge planter efter udseende og så kæmpe imod jorden bagefter med vanding og gødning. Vores plantelister efter jordtype giver dig et overblik over, hvad der trives i sand, ler, surbund og tørre områder. Har du let jord, finder du konkrete forslag i guiden til planter til sandjord.

2. Placér træer og buske først

Træer og større buske er rygraden i en CO2-venlig have. De binder kulstof hvert år, de giver skygge og læ, og de skaber levesteder for fugle og insekter. Når du alligevel planter et træ, er det oplagt at vælge et, der også giver høst.

Sådan placerer du dem:

• Sæt de højeste træer mod nord, så de ikke skygger for resten af haven.
• Brug frugtbuske og nøddebuske som læbælte eller hæk mod skel.
• Giv frugttræer en solrig plads, hvor du kan komme til at plukke.
• Tænk i den færdige størrelse, ikke i den størrelse, planten har ved plantning.

Et godt råd er at vælge hæk frem for hegn. En levende hæk af frugtbuske binder CO2 og giver bær, hvor et plankeværk kun koster materialer. I vores udvalg af frugt- og nøddetræer og frugtbuske finder du planter, der er dyrket i sund jord og er klar til at gro videre hos dig, og som du kan høste fra allerede næste sommer. Har du sandjord, så læs også om frugttræer til sandjord.

3. Byg haven op i lag

Den mest klimavenlige beplantning ligner et skovbryn: høje træer, buske under dem, stauder og bunddække nederst og klatreplanter op ad hegn og stammer. Regenerativt Landbrug beskriver skovhaven som en langsigtet investering, hvor træer, buske, flerårige grøntsager, bunddække og klatreplanter tilsammen opbygger rodmasse, jordkulstof, vandkapacitet og biologisk aktivitet.

Du behøver ikke lave hele haven om til skovhave. Et skovagtigt hjørne på 20 til 30 m² gør en stor forskel. Plant tæt, så jorden er dækket hele sæsonen. Det holder på fugten og gør det sværere for ukrudt at få fodfæste. Vælg flerårige stauder frem for etårige sommerblomster: Danske Boligarkitekter peger på, at stauder har et lavere klimaaftryk, fordi sommerblomster skal drives, dyrkes og transporteres hvert år.

Lag nummer to kan med fordel indeholde kvælstofbindende buske, som gøder jorden for de planter, der står omkring dem. Det er en af de enkleste måder at undgå kunstgødning på. Læs mere om kvælstofbindende planter til skovhaven. Havtorn er et godt eksempel, fordi den både binder kvælstof og giver vitaminrige bær, fx havtorn ‘Eva’, som er en tornfri hunplante. Har du skyggefulde partier, er der også mange muligheder i det skyggefulde, spiselige bed.

4. Gør jorden til havens kulstoflager

En stor del af havens kulstof ligger i jorden, og her gør dine valg stor forskel. Den vigtigste beslutning er at undgå spagnum. Spagnum er tørvemos fra højmoser, og når mosen drænes, frigives store mængder CO2. DR har beskrevet, at det koster op mod 1,5 kilo CO2 at producere hvert kilo spagnum, og at vi i Danmark bruger omkring 400 millioner liter spagnum om året.

Gør i stedet sådan:

• Brug den jord, du har, og forbedr den med kompost.
• Behold haveaffaldet i haven. Blade, afklippede grene og græs kan lægges i kompost eller som dække i bedene.
• Dæk jorden med organisk materiale, så jordlivet har noget at arbejde med.
• Tilsæt biokul, når du planter træer og buske.

Haveselskabet anbefaler at holde haveaffaldet i haven i stedet for at køre det på genbrugspladsen, fordi det er næring til jorden. Kompost tilfører også kulstof: en rapport fra Landbrugsinfo viser, at komposteret have- og parkaffald i gennemsnit indeholdt 14,2 procent kulstof, og at en større andel af kulstoffet i komposteret materiale lagres som humus i jorden.

Biokul er trækul, der er fremstillet til jordforbedring. Aarhus Universitet beskriver, at biokul kan binde kulstof i jorden i århundreder, forbedre jordens struktur og recirkulere næringsstoffer. Til haven kan du bruge biokul 10L i plantehullet eller sammen med kompost, og til større bede er økologisk pilekompost en spagnumfri måde at bygge jorden op på. Savsmuld fra ubehandlet træ er også en god kilde til organisk materiale, som du kan læse om i savsmuld som jorddække.

5. Lav en plan for regnvandet

Danske haver skal kunne klare både kraftige skybrud og lange tørkeperioder. Derfor hører en vandplan med i en klimavenlig haveplan. Tegn ind, hvor taget leder vandet hen, og hvor vandet naturligt løber på grunden.

Teknologisk Institut opstiller fem måder at håndtere regnvand på egen grund: nedsivning i græsplænen, regnbed, faskine, grønt tag og gennemtrængelig belægning. Et grønt tag kan ifølge instituttet tage op til 40 procent af regnvandet. I nogle kommuner kan du få hele tilslutningsgebyret tilbage, hvis du håndterer alt regnvand på grunden og kobler det fra kloakken.

Før du graver, skal du kende reglerne. Et regnbed eller en faskine kræver i mange kommuner en nedsivningstilladelse. Herlev Kommune kræver for eksempel 2 meter fra nedsivningsanlægget til skel og 5 meter til beboelseshus. Kontakt din egen kommune, før du anlægger regnbedet, så du ved, hvilke afstande og krav der gælder hos dig.

Til vanding er regnvandstønden den enkleste løsning. DANVA anbefaler at vande med vandkande frem for haveslange, fordi en slange kan bruge op til 12 liter i minuttet, og at vande om aftenen eller tidligt om morgenen. Nyplantede træer og buske skal vandes grundigt de første par somre, mens de etablerer rødder. Derefter klarer en dækket, humusrig jord meget af arbejdet selv.

6. Vælg belægning med omtanke

Hver kvadratmeter fliser er en kvadratmeter uden planter, og selve materialerne har et klimaaftryk. Haveselskabet peger på, at granitskærver og betonfliser er ressourcekrævende, fordi skærverne ofte transporteres fra udlandet, og der udledes meget CO2 ved produktion af beton.

Gode alternativer er:

• trædesten i græs eller bunddække
• grusstier af lokalt grus, som lader vandet sive ned
• genbrugte sten og fliser fra nedrivninger
• en mindre terrasse, der er placeret, hvor du faktisk sidder

7. Giv plads til dyr og insekter

Biodiversitet og klima trækker i samme retning. Helsingør Kommune anbefaler at have blomstrende planter fra tidligt forår til langt hen på sensommeren og at lade nogle områder være lidt vildere end resten. Frugttræer og bærbuske er værdifulde her, fordi de blomstrer tidligt og giver føde til bier og humlebier, når der ellers er få blomster.

Lad afklippede grene ligge i en kvasbunke, og lad gerne et gammelt træ blive stående. Et lavvandet vandbad med sten i, så pindsvin og insekter kan komme op igen, gør haven mere levende med meget lidt arbejde.

Plantevalg: Hvad skal i haveplanen?

Tabellen giver et overblik over de vigtigste plantegrupper i en klimavenlig have, og hvor de passer ind i planen.

Planlæg med 3 til 5 plantegrupper på samme sted. Det giver en robust have, hvor én dårlig sæson for én plante ikke betyder en tom have. Find inspiration til mellemlaget blandt vores artikler om buske, og se udvalget af stauder til bunddække og blomsterbede.

Haveplan for skoler, institutioner og foreninger

Skolegårde, legepladser i daginstitutioner og foreningers fællesarealer er ofte store flader af asfalt og græs, og netop derfor er effekten stor, når de bliver plantet til. Et spiseligt skovbryn eller en frugtlund giver CO2-binding, skygge på varme dage og en udendørs undervisning, hvor børnene kan plukke det, de har været med til at plante.

Planlægningen følger de samme trin som i en privat have, men med et par ekstra hensyn:

1. Lav kortlægningen sammen med dem, der skal bruge arealet, fx pædagoger, lærere og pedel.
2. Vælg robuste planter, der tåler slid, og placér frugtbuske, hvor børn kan nå dem.
3. Planlæg pasningen: Hvem vander de første somre, og hvem står for beskæring?
4. Søg midler i god tid. Mange grønne projekter kan finansieres helt eller delvist af fonde.
5. Køb planterne samlet, så projektet kan plantes på én gang i plantesæsonen.

Ved større projekter giver det god mening at købe alle planter ét sted. Hos os får institutioner og private mængderabat ved større køb og gratis fragt på ordrer over 1.500 kr., og vi hjælper med plantevalg og fondsansøgninger til grønne projekter.

Planter og hjælp til din klimavenlige have

Når haveplanen er på plads, er det planterne, der skal gøre arbejdet. Hos Klimaplanter i Randers dyrker vi frugttræer, nøddeplanter, frugtbuske, stauder og honningbær uden spagnum, kunstgødning og pesticider, og produktionen foregår i Danmark. Du får 1 års grogaranti, gratis fragt på ordrer over 1.500 kr. og mængderabat, når du planter meget.

Vil du have hjælp til selve planen, tilbyder vi hjælp til havedesign, workshops og foredrag samt hjælp til fondsstøtte for skoler og institutioner. Start med at se udvalget af frugt- og nøddetræer, eller find jordforbedring under haveudstyr og jord.

Vores syn: Lad jordlivet gøre arbejdet

Vi har bygget hele vores planteskole op omkring én idé: Sunde planter kommer fra sund jord. Derfor dyrker vi uden spagnum og kunstgødning og lader jordlivet arbejde for os. Det er den samme tanke, vi mener, en klimavenlig haveplan skal bygge på.

En plante, der er vokset op i levende jord, er vant til at hente sin næring dér. Når den kommer ud i en have, hvor jorden får kompost, dække og biokul i stedet for kunstgødning, fortsætter den bare med det, den kender. Det er derfor, vi ser jorden som det første lag i haveplanen og ikke som noget, man fylder i til sidst.

Vi lægger også vægt på, at haven skal give noget tilbage. Frugttræer, nøddeplanter og bærbuske binder CO2 og skaber levesteder for insekter og fugle, og samtidig giver de høst. En klimavenlig have skal være en have, man har lyst til at bruge, og intet får folk til at passe en have som et træ fyldt med frugt.

redaktionen

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er en CO2-venlig have?

En CO2-venlig have binder mere kulstof, end den udleder. Det sker gennem mange flerårige planter, især træer og buske, en humusrig jord uden spagnum og kunstgødning og så lidt beton og transporterede materialer som muligt.

Hvornår skal man plante træer og buske i en ny haveplan?

Træer og buske plantes bedst i den frostfri del af efteråret og i det tidlige forår, hvor jorden er fugtig, og planterne kan nå at sætte rødder før sommerens tørke. Planlæg derfor haven i sommeren eller det tidlige efterår, så du er klar til plantesæsonen.

Kan en lille have gøre en forskel for klimaet?

Ja. Selv en lille have kan rumme et frugttræ, en bærhæk og tætte staudebede, og hver plante binder kulstof. Det vigtigste er at erstatte fliser og græsplæne med flerårige planter, hvor det er muligt.

Skal jeg have tilladelse til et regnbed?

I mange kommuner kræver det en nedsivningstilladelse at anlægge et regnbed eller en faskine, og der gælder afstandskrav til skel og bygninger. Kontakt din kommune, før du graver, så du kender reglerne, der hvor du bor.

Kilder

• Videnskab.dk: Lav din egen klimahave
• Haveselskabet: 12 ting der gør din have bæredygtig
• Haveselskabet: Dyrk klimavenlig have
• Frederiksberg Kommune: Guide til biodiversitet i haven og på altanen
• Regenerativt Landbrug: Design og etablering af skovhaver
• Danske Boligarkitekter: 10 tips til en mere klimavenlig have
• DR: Billig jord kommer med en klimaregning
• Landbrugsinfo: Forbedring af jordens frugtbarhed
• Aarhus Universitet, DCA: Biokul i landbruget
• Teknologisk Institut: Sådan håndterer du regnvand på egen grund
• Herlev Kommune: Regnvand
• DANVA: Brug vandet med omtanke i sommervarme
• Helsingør Kommune: Naturhaver

Anbefalinger

• Planlæg haven for året der kommer
• Rørgræs styrker kulstofbindingen langs vandkanten
• Solsikke: bæredygtig fuglemad og CO2-reduktion
• Havedesign til selvforsyning på 1 år