Ja, der findes selvbestøvende kirsebær, og det gør det meget nemmere at få høst i en almindelig dansk have. Blandt sødkirsebær er ‘Stella’, ‘Sunburst’, ‘Sweetheart’ og ‘Lapins’ selvbestøvende, og alle surkirsebærsorter, der dyrkes i Danmark, er selvbestøvende. Det betyder, at du kan nøjes med at plante ét træ og stadig få kirsebær. Herunder gennemgår vi, hvad selvbestøvning betyder i praksis, hvilke sorter der passer til forskellige haver, og hvad du selv kan gøre for at få flere bær på grenene.

Kort sagt

• Et selvbestøvende kirsebærtræ kan sætte frugt med sit eget pollen, så ét træ er nok.
• De kendte selvbestøvende sødkirsebær er ‘Stella’, ‘Sunburst’, ‘Sweetheart’ og ‘Lapins’.
• Alle surkirsebær, der dyrkes i Danmark, er selvbestøvende, fx ‘Stevnsbær’, ‘Skyggemorel’, ‘Kirsa’, ‘Safir’ og ‘Tiki’.
• Bier giver stadig en større høst, også hos selvbestøvende sorter, så en blomsterrig have betaler sig.
• Vælg grundstamme efter havens størrelse, og beskær kun i vækstsæsonen for at begrænse grå monilia.

Indholdsfortegnelse

• Hvad betyder selvbestøvende hos kirsebær?
• Selvbestøvende sødkirsebær til danske haver
• Surkirsebær i Danmark: alle sorter klarer sig med ét træ
• Derfor gør bierne stadig en forskel
• Sådan vælger du den bedste kirsebærsort til din have
• Plantning og pasning for en god høst
• Vores perspektiv på selvbestøvende kirsebær
• Find dit kirsebærtræ hos Klimaplanter
• Ofte stillede spørgsmål
• Kilder

Hvad betyder selvbestøvende hos kirsebær?

Et kirsebær bliver kun til, hvis blomsten bestøves i foråret. Pollen skal flyttes fra blomstens støvdragere til støvfanget, og det arbejde klarer især bier og humlebier. Spørgsmålet er, om pollen fra samme sort kan bruges, eller om det skal komme fra en anden sort.

Hos et selvbestøvende træ (også kaldet selvfertilt) kan blomsten befrugtes med pollen fra det samme træ eller fra et andet træ af samme sort. Derfor er ét træ nok til at få frugt.

Hos en sort, der ikke er selvbestøvende, skal pollen komme fra en anden kirsebærsort, der blomstrer samtidig. Som Haveselskabet beskriver det, skal du så have plads til to træer, eller din nabo skal have et kirsebærtræ af en anden sort, så bierne kan flytte pollen mellem dem.

For de fleste haveejere er det derfor en klar fordel at vælge en selvbestøvende sort:

• Du behøver kun plads til ét træ.
• Du er ikke afhængig af, hvad naboerne har plantet, eller om de fælder deres træ.
• Du slipper for at tjekke bestøvningsskemaer og blomstringstider.
• Et selvbestøvende træ kan i mange tilfælde også fungere som bestøver for andre sorter i nærheden.

Selvbestøvende sødkirsebær til danske haver

Sødkirsebær (Prunus avium) er dem, du spiser direkte fra træet. Mange ældre sorter kræver en bestøver, men der findes flere moderne sorter, der klarer sig selv. Bolius nævner fire populære sorter, som alle er selvbestøvende:

‘Stella’ er den klassiske begyndersort og den, mange tænker på, når de søger efter et selvbestøvende kirsebær. Hvis du vil have en længere sæson, kan du plante to eller flere af sorterne. Så får du både frugt fra hvert træ og en bedre bestøvning, fordi bierne flytter pollen mellem sorterne.

Vær opmærksom på, at sødkirsebær stiller lidt større krav end surkirsebær. De foretrækker en god, kraftig jord med højt kalkindhold, og ved regnvejr i modningsfasen er flere sorter tilbøjelige til at revne. Revnede bær holder dårligere og tiltrækker hvepse, så plant gerne træet et sted, hvor bærrene tørrer hurtigt efter regn, og høst løbende, når bærrene er modne.

Vil du læse mere om de enkelte sorter, modningstider og smag, har vi samlet det i vores guide til kirsebærtræ sorter.

Surkirsebær i Danmark: alle sorter klarer sig med ét træ

Surkirsebær (Prunus cerasus) er det nemmeste valg, hvis du vil være helt sikker på bestøvningen. Ifølge Bestøverportalen er surkirsebær dyrket i Danmark alle selvfertile, så du kan plante ét træ og få frugt.

Surkirsebær er generelt mere robuste end sødkirsebær og kan bedre lykkes på lettere jorder. Det gør dem til et godt bud i haver med sandet jord, i kolonihaver og i institutioners frugtlunde, hvor træerne skal klare sig med en enkel pasning.

Sorter, der dyrkes i Danmark

I Aarhus Universitets rapport om frugt og bær nævnes en række surkirsebær, der kan dyrkes under danske forhold:

• ‘Stevnsbær’, herunder udvalget ‘Stevnsbær Birgitte’: den klassiske danske surkirsebær med små, mørke og syrlige bær.
• ‘Skyggemorel’: en gammelkendt sort med mørke bær.
• ‘Kirsa’, ‘Safir’ og ‘Tiki’: nyere sorter til haven.

Hvad bruger du surkirsebær til?

Surkirsebær er først og fremmest køkkenbær. De egner sig fortrinligt til saft, marmelade, kirsebærsovs til risalamande, vin og snaps. Den syrlige smag og den kraftige farve er netop det, der gør dem gode i køkkenet. Har du lyst til at gå videre med høsten, kan du følge vores opskrift på kirsebærvin og likør.

Surkirsebær som busk

Ud over de klassiske træer findes der buskformede surkirsebær, som passer godt ind i en mindre have eller en spiselig hæk. Vi har fx surkirsebær ‘Romeo’, som er en Prunus fruticosa-type. Overvejer du, om det skal være dværgkirsebær eller surkirsebær på et lille areal, kan du læse vores sammenligning af dværgkirsebær og surkirsebær til små haver.

Derfor gør bierne stadig en forskel

Selvbestøvende betyder ikke, at træet bestøver sig selv uden hjælp. Pollen skal stadig flyttes fra støvdragere til støvfang, og det sker bedst med insekter. Danske forsøg og praksis viser, at bibestøvning kan øge udbyttet betydeligt, også hos de selvbestøvende surkirsebær.

Bestøverportalen beskriver forsøg med ‘Stevnsbær’, hvor blomster med adgang for bier gav en væsentligt højere frugtsætning end blomster uden bi-adgang. Honningbier, humlebier og enlige jordbier er afgørende for at opnå maksimal bestøvning i den korte blomstringsperiode.

Et ældre dansk forsøg med ‘Stevnsbær’ konkluderede, at sorten er selvfertil, men at man som sikring bør sætte bier ud under blomstringen, og at vinden også kan medvirke ved bestøvningen. Det er rådet til erhvervsavlere, men princippet gælder også i haven: jo flere bestøvere, der er på arbejde, mens træet blomstrer, jo flere bær.

Sådan hjælper du bestøvningen på vej:

1. Giv bierne mad før og efter kirsebærblomstringen. Tidlige stauder, krokus, pil og frugtbuske holder bestøverne i haven, så de er der, når kirsebærtræet blomstrer.
2. Lad et hjørne være lidt vildt. Enlige jordbier lever i bar, solbeskinnet jord, og humlebier finder levesteder i høje græstotter og under hække.
3. Undgå sprøjtemidler. Især under blomstringen kan de skade de insekter, du har brug for.
4. Plant flere sorter, hvis du har plads. Også selvbestøvende træer har gavn af pollen fra en anden sort, der blomstrer samtidig.
5. Vælg et lunt sted. Bier flyver mindre i kulde og blæst, så et læ og solrigt voksested giver flere bestøvningstimer i et koldt forår.

Har du brug for planter, der trækker bestøvere til, finder du et udvalg blandt vores stauder.

Sådan vælger du den bedste kirsebærsort til din have

Den bedste sort er den, der passer til din jord, din plads og det, du vil bruge bærrene til. Gå kriterierne igennem i denne rækkefølge:

1. Vil du spise bærrene friske eller bruge dem i køkkenet?

Vil du plukke og spise direkte fra træet, skal du vælge sødkirsebær som ‘Stella’, ‘Sunburst’, ‘Sweetheart’ eller ‘Lapins’. Vil du lave saft, marmelade og kirsebærsovs, er en surkirsebær som ‘Stevnsbær’ eller ‘Kirsa’ det oplagte valg.

2. Hvor meget plads har du?

Kirsebærtræer formeres ved at pode den ønskede sort på en grundstamme, og grundstammen bestemmer, hvor stort træet bliver. DCA påpeger, at grundstammer er afgørende for at styre vækstkraften i nutidens ofte mindre haver. En kraftigt voksende grundstamme giver et stort træ, der skal have nogle år, før det bærer. En svagt voksende grundstamme som Gisela 5 giver små træer med højt udbytte, og de sælges ofte som dværgkirsebær eller søjlekirsebær. Til helt små haver kan den søjleformede ‘Sylvia’ også være en mulighed.

3. Hvordan er din jord?

Har du en god, muldrig og kalkholdig jord, trives sødkirsebær. Har du en let og sandet jord, er surkirsebær det mere sikre valg. Du kan forbedre en let jord med kompost og biokul før plantning, så den holder bedre på vand og næring.

4. Hvor regnfuldt og blæsende er dit voksested?

Sødkirsebær kan revne ved regn i modningstiden. Står træet åbent og luftigt, tørrer bærrene hurtigere. Surkirsebær er generelt mindre sarte og en god løsning i udsatte haver.

5. Skal træet bestøve andre?

Har du eller naboen allerede en sødkirsebær, der kræver bestøver, kan en selvbestøvende sort, der blomstrer samtidig, hjælpe begge træer. Det giver dig dobbelt glæde af én plantning.

Plantning og pasning for en god høst

En god plantning giver træet den bedste start, og det er her, du lægger grunden til mange års høst. Barrodede og potteplantede frugttræer plantes typisk i den frostfri del af efteråret og vinteren eller tidligt forår, mens træet er i hvile.

1. Vælg stedet. Kirsebær vil have sol og et sted, hvor jorden ikke står under vand om vinteren.
2. Fjern græsset. Grav græstørven væk i en cirkel på omkring en meter, så træet ikke skal konkurrere om vand og næring de første år.
3. Grav plantehullet. Hullet skal være bredere end rodklumpen, så rødderne nemt kan vokse ud i løs jord.
4. Forbedr jorden. Bland kompost i den opgravede jord. Har du en let jord, kan du også blande biokul i.
5. Sæt en pæl. Slå pælen i, før træet sættes, så du ikke skader rødderne.
6. Plant i samme højde. Rodklumpen skal sidde lige så dybt, som den sad i potten, og podestedet skal være over jorden.
7. Vand grundigt. Vand træet godt til, og hold jorden fugtig i den første sæson, især i tørre forårsperioder.
8. Læg et lag dækmateriale. Et lag kompost, blade eller flis omkring træet holder på fugten og fodrer jordlivet.

Beskær på det rigtige tidspunkt

Kirsebær skal ikke beskæres om vinteren, som mange andre frugttræer. Grå monilia kan i værste fald dræbe hele træet, og Haveselskabet anbefaler derfor at beskære kirsebærtræer i vækstsæsonen, lige efter blomstringen eller når bærrene er modne. Så heler sårene hurtigere. Klip angrebne skud væk et godt stykke ind i det sunde træ, og fjern indtørrede bær, der hænger på grenene.

Beskyt høsten

Fugle elsker modne kirsebær. Et fuglenet over et lille træ eller en busk kan redde høsten. Høst jævnligt, når bærrene er modne, så revnede bær ikke trækker hvepse til.

Vores perspektiv på selvbestøvende kirsebær

Vi anbefaler næsten altid en selvbestøvende sort, når en haveejer eller en institution kun har plads til ét kirsebærtræ. Det fjerner den største usikkerhed ved at plante kirsebær, og det gør det nemmere at planlægge en spiselig have, hvor hvert træ skal give noget igen.

Vi dyrker alle vores planter uden spagnum, kunstgødning og pesticider, og vi lader jordlivet arbejde for os. Det hænger tæt sammen med bestøvningen: en have uden sprøjtemidler og med blomstrende stauder og buske er også en have med flere bier, humlebier og jordbier. Og flere bestøvere betyder flere kirsebær, også på de selvbestøvende sorter.

Skal du plante kirsebær sammen med andre frugttræer og bærbuske, eller skal en skole eller daginstitution i gang med et grønt projekt, hjælper vi gerne med plantevalg og havedesign, så sorter, jord og plads passer sammen fra starten.

redaktionen

Find dit kirsebærtræ hos Klimaplanter

Hos Klimaplanter finder du frugttræer og bærbuske, der er dyrket i Danmark uden spagnum, kunstgødning og pesticider. Se vores udvalg af frugt- og nøddetræer, eller gå direkte til surkirsebær ‘Romeo’, hvis du vil have en buskformet surkirsebær.

Du får gratis fragt på ordrer over 1.500 kr., mængderabat, når du køber flere planter, og 1 års grogaranti. Planlægger du en frugtlund til en skole, en forening eller en virksomhed, kan vi også hjælpe med havedesign og fondsansøgninger til grønne projekter. Læs mere på Klimaplanter.dk.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilket kirsebærtræ er selvbestøvende?

Blandt sødkirsebær er ‘Stella’, ‘Sunburst’, ‘Sweetheart’ og ‘Lapins’ selvbestøvende. Alle surkirsebær, der dyrkes i Danmark, er også selvbestøvende, fx ‘Stevnsbær’, ‘Skyggemorel’, ‘Kirsa’, ‘Safir’ og ‘Tiki’. Med en af disse sorter kan du nøjes med ét træ.

Giver et selvbestøvende kirsebærtræ flere bær med en bestøver i nærheden?

Ja, det kan det. Danske forsøg viser, at bibestøvning kan øge udbyttet betydeligt, også hos selvbestøvende surkirsebær. Et ekstra træ af en anden sort, der blomstrer samtidig, og en have med mange bier giver de bedste betingelser.

Er surkirsebær eller sødkirsebær nemmest at dyrke i Danmark?

Surkirsebær er generelt mere robuste og klarer sig bedre på lettere jorder, og alle danske sorter er selvbestøvende. Sødkirsebær foretrækker en kraftig, kalkholdig jord og kan revne ved regn i modningstiden. Vil du spise bærrene friske, er en selvbestøvende sødkirsebær som ‘Stella’ stadig et godt valg.

Hvilket kirsebær passer til en lille have?

Vælg en sort podet på en svagt voksende grundstamme som Gisela 5, som giver små træer med højt udbytte. En søjleformet sort som ‘Sylvia’ eller en buskformet surkirsebær er også gode løsninger på lidt plads. Husk at vælge en selvbestøvende sort, så ét træ er nok.

Hvornår skal et kirsebærtræ beskæres?

Beskær kirsebærtræer i vækstsæsonen, lige efter blomstringen eller når bærrene er modne. Så heler sårene hurtigere, og du begrænser risikoen for grå monilia, som kan skade hele træet.

Kilder

• Bolius: Kirsebærtræ: Sådan planter og passer du det
• Haveselskabet: Sådan dyrker du kirsebær i haven
• Bestøverportalen: Faktaark om surkirsebær
• DCA, Aarhus Universitet: Frugt og bær (DCA-rapport 148)
• Bestøvning og frugtsætning hos surkirsebærsorten ‘Stevnsbær’
• Isabellas: Kirsebærtræer til små og store haver

Anbefalinger

• Guide til kirsebærtræ sorter
• Kirsebærkornel: bedste sorter til Danmark
• Dværgkirsebær eller surkirsebær? Vælg til små haver