Klimaplanter.dk

Frugttræer til vind: sådan lykkes de i en blæsende have

Ungt pæretræ i blæsende have

I artiklen

Fra planteskolen

Klimaegnede, spiselige planter til danske haver

Frugt, bær og flerårige grøntsager fra en bæredygtig planteskole.

Gå til webshoppen

Du kan sagtens høste frugt i en blæsende have. Tre ting skal være på plads: Træet skal stå på en kraftig grundstamme, du skal vælge sorter, der klarer sig godt i dansk klima, og haven skal have læ, så vinden bliver bremset, før den rammer kronen. Med det på plads og et sundt rodnet fra starten står træet fast og bærer frugt i mange år. Hos Klimaplanter dyrker vi vores frugt- og nøddetræer i Danmark uden spagnum, kunstgødning og pesticider og med fokus på et sundt jordliv. Ligger din grund åbent, hjælper vi også gerne med plantevalg og havedesign.

Klimaplanter
klimaplanter.dk
Find frugttræer til en blæsende have
Klimaplanter dyrker frugt- og nøddetræer i Danmark uden spagnum eller kunstgødning og hjælper gerne med plantevalg og havedesign.
Besøg

Kort sagt

  • Vælg en kraftig grundstamme. Aarhus Universitet anbefaler kraftig grundstamme til frugttræer i blæst og på sandjord, fordi væksten ellers kan blive for svag.
  • Vælg robuste sorter. Æblerne ‘Aroma’, ‘Rød Ananas’, ‘Filippa’ og ‘Belle de Boskoop’ og pærerne ‘Clara Frijs’, ‘Grev Moltke’ og ‘Conference’ er gode udgangspunkter.
  • Læ giver mere frugt. I et dansk forsøg var æbleudbyttet 23 % lavere længst væk fra læbæltet end tættest på det.
  • Plant og bind op rigtigt. Plant sidst på efteråret eller i marts-april, sæt pælen på vindsiden, og undgå spidse grenvinkler.
  • Tænk helheden ind. Et læbælt med spiselige buske, frugttræer og blomstrende bunddække giver både læ, høst og biodiversitet.

Indholdsfortegnelse

Hvad vinden gør ved et frugttræ

Vinden påvirker et frugttræ på flere måder på én gang. Statens Forsøgsvirksomhed gennemførte i 1920’erne og 1930’erne danske forsøg med læ i frugtplantager, og de viste, at vind øger fordampningen fra jord og blade og giver mekaniske skader og frugtnedfald. Træet mister altså vand hurtigere, grene og blade bliver slidt, og en del af frugten falder af, før den er moden.

Tallene fra forsøget er tydelige:

  • Under stormene i 1935 faldt omkring 6 % af frugten tæt ved læbæltet mod omkring 15 % længst væk fra det.
  • I perioden 1922-31 høstede man 627 hkg æbler pr. hektar nærmest læbæltet mod 483 hkg pr. hektar længst væk, altså et fald på 23 %.

Forsøget handler om erhvervsplantager, men princippet gælder også i en have: Jo mere læ dit træ har, jo flere æbler bliver hængende til høst.

Bestøvningen klarer vinden ikke for dig

Mange tror, at vinden hjælper på bestøvningen. Ved æbler og pærer er det ikke tilfældet. ØKO-Portalen skriver, at bier er helt afgørende for bestøvningen af kernefrugt som æble og pære, mens vinden især betyder noget for hassel og valnød og bidrager hos vindrue, hyld, solbær, ribs og stikkelsbær. Selv hos den selvbestøvende surkirsebærsort ‘Stevnsbær’ viste danske forsøg, at bierne gav en højere og mere ensartet frugtsætning end vinden.

Bier og vind bestøver forskellige frugtplanter

På en blæsende grund er det derfor endnu vigtigere at gøre det let for insekterne. Planter du æbler og pærer, skal der desuden stå en anden sort i nærheden, som kan bestøve. Haveselskabet angiver cirka 80 meter som afstand til et muligt bestøvende æbletræ, og i mange villakvarterer står naboens træ inden for den afstand.

Vælg den rigtige grundstamme

Et frugttræ består som regel af to dele: en sort, som giver frugten, og en grundstamme, som er den rod, sorten er podet på. Det er grundstammen, der bestemmer, hvor kraftigt træet vokser, hvor dybt rødderne går, og hvor godt det står fast.

Aarhus Universitets rapport om frugt og bær i haven anbefaler kraftig grundstamme til frugttræer på sandjord eller i blæst, fordi væksten ellers kan blive for svag. Et træ på en kraftig grundstamme får et dybere og bredere rodnet. Det holder bedre fast i jorden og henter vand længere nede, når vinden tørrer jorden og bladene ud.

De svagtvoksende grundstammer er populære i små haver, men de har et svagere rodnet. Grøn Viden fra Aarhus Universitet skriver, at træer på grundstammen M9 skal støttes med pæl eller anden opbinding. Har du en lille have, der også ligger åbent, er det derfor ekstra vigtigt med læ og solid opbinding. Du kan læse mere om pladsforhold i vores guide til frugttræer til små haver, og om hvor meget plads et kraftigere træ skal have i vores artikel om afstand mellem frugttræer.

Sorter der klarer sig på en åben grund

Vinden kommer sjældent alene. En blæsende have ligger ofte ved kysten, på åbent land eller på en bakke, og hvert sted har sit eget klima. Derfor giver det mening at vælge sort efter, hvor i landet du bor.

Miljøstyrelsen anbefaler frugttræer, der er robuste over for de fleste skadedyr, og nævner blandt andet:

  • Æbler: ‘Rød Ananas’, ‘Aroma’, ‘Filippa’ og ‘Belle de Boskoop’
  • Pærer: ‘Clara Frijs’, ‘Grev Moltke’ og ‘Conference’

Et træ, der ikke skal kæmpe mod skadedyr og sygdomme, har flere kræfter til at klare vinden. Her kan du se, hvad du bør lægge vægt på i de forskellige dele af landet:

Hvor ligger haven? Det skal du være opmærksom på Det bør du vælge
Kystnært i Vestdanmark Meget vind, salt og næsten dobbelt så meget nedbør som i øst Sorter, der er robuste over for svampesygdomme, og et kraftigt læbælt på havsiden
Kystnært i Østdanmark Vind fra vest og åbne flader, mildere klima Robuste sorter og læ mod vest
Indlandet og bakker Større risiko for vinterfrost og nattefrost i blomstringen Hårdføre sorter og en placering uden for frostlommer

Aarhus Universitet fremhæver, at kystområder har mildere forhold og lavere risiko for sen forårsfrost, mens indre egne har større risiko for frost. Universitetet peger også på, at vestlige egne får næsten dobbelt så meget nedbør som østlige egne og derfor har særlig gavn af sorter, der er robuste over for svampesygdomme.

Vil du gå mere i dybden med sortsvalget, har vi samlet de vigtigste råd i vores guide til klimarobuste frugttræer.

Nøddeplanter er et godt supplement

Hassel og valnød bestøves især af vinden. På en blæsende grund kan nøddeplanter derfor være et naturligt supplement til æbler og pærer, og de kan indgå i læbæltet eller stå lidt længere ude mod den åbne side. Vores nøddeplanter finder du sammen med frugttræerne under frugt- og nøddetræer.

Sådan skaber du læ i haven

Læ er den enkelte faktor, der gør størst forskel i en blæsende have. I Danmark kommer vinden oftest fra vest, og ØKO-Portalen skriver da også, at læhegn er vigtigst mod vest, hvorfra det blæser mest.

Sådan griber du det an:

  1. Find vindretningen på din grund. Læg mærke til, hvor bladene samler sig, og hvilken vej buske og træer læner. Huse, skure og terræn kan sende vinden i overraskende retninger.
  2. Plant læbæltet først. Et læhegn skal have et par år til at vokse til. Planter du læbæltet og frugttræerne samtidig, står træerne i læ, når de begynder at bære.
  3. Byg i flere rækker ved kysten. Ved Vesterhavet kan et læhegn med tre eller fem rækker på havsiden tage trykket af vinden, og tætte, tornede buske er gode at have med.
  4. Gør læbæltet spiseligt. Frugtbuske og nøddeplanter kan stå i læbæltets inderste rækker, så hegnet både giver læ og høst. Se vores udvalg af frugtbuske.
  5. Brug husmure og hegn. En sydvendt mur giver både læ og varme, og her kan selv mere krævende træer trives. Læs mere om ferskentræ til mur og læ.
  6. Undgå frostlommer. Den laveste del af haven samler kold luft om natten. Plant ikke frugttræer der, selv om der er mere læ.

Plant frugttræet trin for trin

Et frugttræ, der skal stå i vind, skal etablere sig hurtigt og forankre sig godt. Rækkefølgen her tager højde for begge dele.

  1. Vælg det rigtige tidspunkt. Grøn Viden anbefaler at plante sidst på efteråret, før jorden bliver for våd, eller tidligt forår, helst marts-april. Et efterårsplantet træ når at danne nye rødder, før forårets blæst og tørke sætter ind.
  2. Undersøg jorden. De fleste frugt- og bærafgrøder trives i veldrænet, ret neutral jord med reaktionstal 6,5-7,5, og rødderne tåler ikke at stå i vand i længere tid. Reaktionstallet (Rt) er et mål for, hvor sur eller kalkrig jorden er. Plant heller ikke et nyt træ, hvor den samme frugt har stået før. Det fraråder Miljøstyrelsen.
  3. Vælg et sundt træ. Et træ med et kraftigt, levende rodnet er bedre rustet til vind. Vores træer er dyrket uden spagnum, kunstgødning og pesticider, og vores tilgang er at lade jordlivet arbejde for planterne. Alle vores planter har 1 års grogaranti.
  4. Grav plantehullet. Gør hullet rummeligt, og løsn jorden i bunden, så rødderne let kan vokse ud. På mager jord kan du blande kompost i. Biokul til jordforbedring finder du under haveudstyr og jord.
  5. Sæt pælen, før træet kommer i. Bank pælen i på vindsiden, i Danmark som regel mod vest, så træet bliver presset væk fra pælen og ikke ind mod den. Når pælen kommer i før træet, skader du ikke rodklumpen.
  6. Plant i samme dybde. Træet skal stå i samme dybde som i planteskolen. Podestedet, hvor sorten er sat på grundstammen, skal være over jorden. Træd jorden fast, og vand grundigt.
  7. Bind træet op. Brug et blødt bindebånd i et ottetal mellem stamme og pæl, så barken ikke gnaves. Tjek opbindingen efter storme og hvert forår, så båndet ikke snører stammen.
  8. Dæk jorden. Et lag kompost eller flis holder på fugten, som vinden ellers suger ud af jorden.

Beskær til en stærk krone

I vind og under en stor frugtbelastning er det grenfæsterne, der giver efter først. Grøn Viden anbefaler at undgå spidse grenfæster, der lettere flækker, og at beskære for lys og færre frugter. Vælg bærende grene med en bred vinkel til stammen, og hold kronen åben og kompakt. En lav og åben krone fanger mindre vind og er nemmere at høste fra.

Åben æbletræskrone med kraftige grenfødder

Frugttræer i institutionens grønne projekt

Skoler, daginstitutioner og foreninger har ofte store, åbne arealer, hvor vinden har frit spil. Det gør det endnu vigtigere at tænke beplantningen som en helhed frem for enkelte træer.

En god plan for en blæsende grund består typisk af tre lag:

  • Læbæltet mod vest og mod den mest åbne side, gerne med spiselige buske og nøddeplanter.
  • Frugttræerne i læ af bæltet, på kraftig grundstamme og i robuste sorter.
  • Bunddækket under træerne. Miljøstyrelsen anbefaler bi-venlige planter, der blomstrer efter frugttræerne, eller en lille blomstereng i nærheden, så nyttige insekter har et sted at bo. Se vores stauder til bunddækket.

En sådan beplantning giver børnene noget at høste, læ at lege i og insekter at følge med i. Vil I se, hvor mange gamle sorter der findes, har Det Grønne Museum ved Gl. Estrup en landbrugsbotanisk have med over 400 æbletræer, som er et oplagt udflugtsmål for en skoleklasse.

Planter og hjælp til den blæsende have

Hos Klimaplanter i Randers dyrker vi frugttræer, nøddeplanter, frugtbuske, stauder og honningbær uden spagnum, kunstgødning og pesticider, og produktionen foregår i Danmark. Du kan altså samle frugttræerne, læbæltets buske og bunddækket i én bestilling.

Vindrue ‘Einset seedless’

Der er gratis fragt på ordrer over 1.500 kr., og køber du mange planter til et læbælt eller et større projekt, giver vi mængderabat. Alle planter har 1 års grogaranti. Til institutioner tilbyder vi desuden hjælp til havedesign, workshops og hjælp til fondsansøgninger til grønne projekter. Se hele udvalget af frugt- og nøddetræer, eller læs mere om vores rådgivning på klimaplanter.dk.

Vores syn på frugttræer i blæst

Vi ser en blæsende have som en opgave, der skal planlægges, og ikke som en grund til at opgive frugttræerne. De danske forsøg med læ viser, hvor meget det betyder, når vinden bliver bremset, og Aarhus Universitets anbefalinger om grundstamme og sorter giver et solidt udgangspunkt.

For os starter et frugttræs styrke i rødderne. Derfor dyrker vi vores planter uden spagnum, kunstgødning og pesticider og lader jordlivet arbejde for os. Et træ, der fra begyndelsen har vænnet sig til at hente næring gennem et levende jordliv, har efter vores opfattelse de bedste forudsætninger for at forankre sig, når det kommer ud på en åben grund.

Vi tror også på helheden. Et læbælt med spiselige buske, frugttræer i læ og blomstrende stauder under dem giver mere læ, mere høst og mere liv end et enkelt træ på en åben plæne. Det gælder både i den private have og på skolens grønne areal, og det er netop den type beplantning, vi gerne hjælper med at planlægge.

redaktionen

Ofte stillede spørgsmål

Hvilket frugttræ tåler mest vind?

Det vigtigste er grundstammen. Et træ på en kraftig grundstamme har det dybeste rodnet og står bedst fast. Vælg derefter robuste sorter som æblerne ‘Aroma’ og ‘Belle de Boskoop’ eller pæren ‘Conference’, og giv træet læ mod vest.

Skal et frugttræ altid have en pæl?

I en blæsende have bør et nyplantet frugttræ have en pæl, til rødderne har fået godt fat. Træer på svagtvoksende grundstammer som M9 skal støttes med pæl eller anden opbinding. Sæt pælen på vindsiden, og brug et blødt bindebånd.

Kan jeg plante frugttræer tæt på Vesterhavet?

Ja, men læ er afgørende. Et læhegn med flere rækker på havsiden tager trykket af vinden og beskytter mod salt. Vælg sorter, der er robuste over for svampesygdomme, fordi Vestdanmark får mere nedbør end resten af landet.

Hvornår skal jeg plante frugttræer på en blæsende grund?

Sidst på efteråret, før jorden bliver for våd eller frossen, eller tidligt forår, helst marts-april. Efterårsplantning giver træet tid til at danne nye rødder, før forårets blæst og tørke sætter ind.

Hjælper vinden med at bestøve mine æbletræer?

Nej, æbler og pærer bestøves af bier og andre insekter. Vinden spiller en større rolle for hassel og valnød. Plant derfor blomstrende stauder under træerne, og sørg for, at der står en anden sort i nærheden.

Kilder

Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur: forsøg med læ i frugtplantager ØKO-Portalen: Frugtarter, frugtsorter og kloner Bestøvning og frugtsætning hos surkirsebærsorten ‘Stevnsbær’ Haveselskabet: Frugt og bær i den lille have Aarhus Universitet, DCA-rapport 148: Frugt og bær Grøn Viden, Havebrug: Plant et frugttræ Miljøstyrelsen: Frugttræer og buske Aarhus Universitet: Her er de bedste frugt- og bærsorter til haven ØKO-Portalen: Plantning i frugt- og bærplantager Havenyt: Kan vi anlægge en frugtlund tæt på Vesterhavet? ØKO-Portalen: Hvilke frugt- og bærarter kan trives i Danmark Det Grønne Museum: Green Attraction

Anbefalinger


Læg planter til den blæsende have i kurven

Byg haven op udefra: Havtorn ‘Eva’ og hanplanten ‘Otto’ tåler vind og kystnære forhold og skal stå sammen for at give bær, og almindelig hassel er vindbestøvet og kan bruges som hæk eller skærm. I læ af dem planter du japansk pære ‘Kosui’ og ‘Nijisseiki’, som blomstrer samtidig, kan bestøve hinanden og gerne vil have en lun, solrig plads. Bland biokul og kompost i plantehullet, og læg det hele i kurven direkte herfra.