Flis hører hjemme i køkkenhaven, men ikke overalt. På stierne og omkring de flerårige spiselige planter, som bærbuske, frugttræer og flerårige krydderurter, er et tykt lag flis noget af det bedste, du kan give haven: Det holder på fugten, dæmper ukrudtet og fodrer jordlivet. Frisk træflis i rækkerne med enårige grøntsager kan derimod tage kvælstof fra planterne, og så går væksten i stå. Har du mange flerårige spiselige planter, får du derfor mest ud af flisen og har mindst bøvl med den. Det er her, en køkkenhave bygget op omkring frugtbuske og flerårige afgrøder, dyrket i sund og levende jord, gør en tydelig forskel.
Kort sagt
- Stier og gange: Brug grov flis i et tykt lag. Her kan du bruge både løv- og nåletræsflis.
- Bærbuske, frugttræer og flerårige afgrøder: Læg 5-10 cm flis oven på jorden, og hold den lidt væk fra stammen.
- Rækker med enårige grøntsager: Brug kompost i stedet for frisk træflis. Flisen må aldrig graves ned i jorden, før den er omsat.
- Kvælstof er det springende punkt: Frisk træflis har et meget højt kulstofindhold i forhold til kvælstof, og det er derfor, den kan sulte grøntsagerne.
- Komposteret flis er et godt kompromis tæt på grøntsagerne, og efter nogle år bliver flisen på stierne til mørk, humusrig jord, du kan bruge i bedene.
Indholdsfortegnelse
- Derfor kan frisk træflis sulte dine grøntsager
- Hvor flisen hører hjemme i køkkenhaven
- Hvilken flis skal du vælge?
- Sådan lægger du flis på stierne trin for trin
- Flis omkring bærbuske, frugttræer og flerårige afgrøder
- Grøntsagsbedene: kompost først, flis senere
- Flis, fugt og jordliv
- Vores perspektiv på flis i køkkenhaven
- Byg den flerårige del af køkkenhaven op
- Ofte stillede spørgsmål
- Kilder
Derfor kan frisk træflis sulte dine grøntsager
Al debat om flis i køkkenhaven handler om ét forhold: kulstof i forhold til kvælstof, også kaldet C/N-forholdet. Træ består mest af kulstof og indeholder meget lidt kvælstof. Når svampe, bakterier og smådyr i jorden går i gang med at nedbryde flisen, har de brug for kvælstof for at kunne vokse, og det henter de i jorden omkring sig.
Ifølge Havenyt om flis i haven ligger C/N-forholdet i træflis ofte over 100:1, mens fuldt omsat flis ligger omkring 12:1. Så længe flisen er frisk, giver det et tab af kvælstof, som planterne kan optage. Samme kilde understreger dog en vigtig detalje: Ligger flisen kun oven på jorden, er tabet begrænset til den nederste del af laget, som rører jorden.
Det forklarer, hvorfor erfarne haveejere kan have så forskellige oplevelser med flis:
- Flis oven på jorden omkring buske og træer med dybe rødder skader sjældent. Rødderne henter næring længere nede, og laget arbejder kun langsomt i bunden.
- Flis blandet ned i jorden er en anden sag. Havenyt fraråder det direkte i et svar om flis mellem jordbær, fordi flisen under nedbrydning “stjæler” kvælstof fra planterne, og først når træet er nedbrudt, bliver kvælstoffet tilgængeligt igen.
- Enårige grøntsager som kål, porrer, selleri og majs har deres rødder i de øverste jordlag og skal vokse hurtigt på én sæson. Det er præcis der, hvor kvælstofbindingen fra frisk flis er størst.
Tegnet på, at noget er galt, er gullige blade og planter, der står i stå. Ser du det i et bed med flis, er kvælstofmangel den første mistanke.
Hvor flisen hører hjemme i køkkenhaven
Den mest robuste løsning er at tænke køkkenhaven i zoner. Flis på gangarealer og omkring de flerårige planter, kompost og omsat organisk materiale i rækkerne med enårige grøntsager.
| Sted i køkkenhaven | Flis? | Lagtykkelse | Det skal du være opmærksom på |
|---|---|---|---|
| Stier og gange mellem bedene | Ja, grov flis | 10-15 cm | Fyld på løbende, laget synker sammen |
| Bærbuske (ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær) | Ja | 5-10 cm | Hold flisen et par cm fra grenene ved jorden |
| Frugt- og nøddetræer | Ja | 5-10 cm | Dæk ud mod kronens yderkant, ikke op ad stammen |
| Flerårige krydderurter og rabarber | Ja, gerne lagret flis | 5 cm | Læg den oven på jorden, ikke ned i den |
| Rækker med enårige grøntsager | Nej, ikke frisk træflis | Kompost i stedet | Komposteret flis kan bruges sent på sæsonen |
| Såbede og nysåede rækker | Nej | Intet dække | Frøene skal have lys og varme jord |
Lagtykkelserne til stier bygger på Bolius’ råd om belægninger, som anbefaler mindst 10-15 cm flis på stier, så ukrudtet ikke bryder igennem. Til bede og omkring træer og buske er 5-10 cm det almindelige mål, som også Havenyt anbefaler omkring nyplantede frugttræer og -buske, hvor flisen holder det meste frøukrudt nede, mens planten får tid til at udvikle sit rodnet.
Hvilken flis skal du vælge?
Flis er ikke bare flis. Den type, du vælger, afgør, hvor længe den holder, hvordan den ser ud, og hvor meget kvælstof den binder.
Vedflis og barkflis
Vedflis (almindelig træflis) er lavet af selve træet. Barkflis er lavet af barken. Ifølge Københavns Universitets Videntjenesten er grov barkflis det mest stabile stimateriale fra starten, mens vedflis er mere ensartet og efter en periode, hvor den sætter sig, holder længst og smitter mindst af på tøjet. Barkflis falder bedst ind i haven med sin mørke farve, mens vedflis er gul og lysende i starten og senere bliver grå. Begge typer kræver, at du fylder på stierne med jævne mellemrum.

Nåletræ eller løvtræ
Mange får fat i en bunke flis fra fyr eller gran og er i tvivl, om den kan bruges. Svaret er ja. Ifølge Havenyt er den vigtigste forskel, at nåletræsflis indeholder harpiks, som gør den lidt langsommere at omsætte, men ud over det har det ikke større betydning. På stierne er det en fordel, at flisen holder længe.
Grenflis fra din egen kompostkværn
Flis af friske, tynde grene fra løvtræer og buske indeholder mere kvælstof end flis fra gamle stammer, fordi der er mere bark, knopper og bladrester i forhold til ved. Den omsættes hurtigere og er venligere over for jordlivet. Til jordforbedring viser forsøg ifølge Havenyt, at flis virker bedst, når spånerne ikke er over 2 cm i diameter, og materialet er uden smuld. Har du en bunke grene fra beskæringen af frugttræer og bærbuske, er det altså oplagt at køre dem gennem kværnen og bruge flisen i den flerårige del af haven.

Savsmuld og meget fint materiale
Jo finere materialet er, jo hurtigere går nedbrydningen i gang, og jo mere kvælstof binder det på kort tid. Fint materiale kan sagtens bruges, men hører hjemme i komposten eller oven på jorden ved flerårige planter. Vil du vide mere, har vi skrevet om, hvordan savsmuld kan bruges i haven.
Sådan lægger du flis på stierne trin for trin
Stierne er det sted i køkkenhaven, hvor flis giver mest og risikerer mindst. Her må flisen gerne binde lidt kvælstof, for der skal ikke vokse noget. Sådan gør du:
- Afgræns bedene. Beslut, hvor bedene skal ligge, og hvor stierne går. Stier på 40-60 cm er nok til en trillebør og et par knæ. Afgrænsningen med brædder eller kantsten forhindrer, at flisen glider ind i bedene.
- Fjern det flerårige ukrudt. Kvik, skvalderkål og tidsler kan finde vej op gennem selv et tykt lag over tid, så grav så meget af rødderne op som muligt først.
- Læg en bund. Bolius anbefaler ukrudtsdug under flisen og evt. at grave lidt jord væk og lægge grus i bunden for dræn. Vil du holde stien helt organisk, er karton eller et par lag avispapir et godt alternativ, der kvæler ukrudtet og selv omsættes til jord.
- Vand bunden grundigt. Våd karton ligger stille og begynder at nedbrydes hurtigere.
- Læg 10-15 cm grov flis. Et tyndt lag gør ikke meget mod ukrudt. Tykkelsen er det, der holder lyset væk fra frøene.
- Fyld på, når laget er sunket. Flisen synker sammen og omsættes nedefra. Tjek stierne hvert forår, og fyld op, når laget er blevet tyndt.
Den typiske fejl er at lægge for lidt flis eller at lægge den direkte oven på frodigt ukrudt. Så kommer ukrudtet igennem i løbet af første sæson, og flisen bliver blandet ned i jorden, når du luger.
For skolehaver og andre fælles køkkenhaver er flisstier særligt praktiske: De er bløde at gå på, holder skoene nogenlunde rene i vådt vejr og giver en tydelig opdeling af, hvor man må træde.
Flis omkring bærbuske, frugttræer og flerårige afgrøder
Den flerårige del af køkkenhaven er stedet, hvor flis kommer helt til sin ret. Bærbuske og frugttræer står det samme sted i mange år, deres rødder går dybere end grøntsagernes, og de har gavn af en jord, der er dækket året rundt, ligesom skovbunden, de oprindeligt kommer fra.
Det er grunden til, at mange haveejere oplever, at ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær og blåbær trives fint med flis. Her er, hvad du skal gøre:
- Læg flisen oven på jorden i et lag på 5-10 cm, aldrig ned i plantehullet eller blandet i jorden omkring rodklumpen.
- Hold et par centimeter fri omkring stammen eller grenene ved jordoverfladen, så barken ikke står fugtigt og rådner.
- Dæk ud til kronens yderkant, hvor de fine rødder, der optager vand og næring, sidder.
- Giv kompost under flisen, især ved nyplantning og hvert forår. Så har jordlivet kvælstof nok til både at nedbryde flisen og forsyne planten.
- Lad laget ligge og fyld på efter behov. Med tiden omsættes den nederste del til humus, og jorden under flisen bliver mørk, løs og fuld af regnorme.
Det samme gælder flerårige krydderurter som løvstikke, purløg og oregano, rabarber og asparges. De er ikke lige så næringskrævende i de øverste centimeter som enårige grøntsager, og de har glæde af, at jorden holder på fugten. Læs mere om flerårige krydderurter og hvordan du får dem til at vokse år efter år.
Vil du flytte mere af køkkenhaven over i den flerårige zone, er bærbuskene det naturlige sted at starte. Se vores udvalg af frugtbuske og frugt- og nøddetræer.
Grøntsagsbedene: kompost først, flis senere
I rækkerne med enårige grøntsager er kompost det rigtige jorddække. Ifølge en rapport om forbedring af jordens frugtbarhed viste 10 analyser af landbrugskompost et gennemsnitligt C/N-forhold på 15,6. Kompost binder altså ikke store mængder kvælstof, og den opbygger jordens indhold af humus. Det er præcis det, en grøntsagsjord har brug for.
Kompostér flisen, før den kommer i bedene
Har du en bunke frisk flis, kan den sagtens ende i grøntsagsbedet. Den skal bare omsættes først. Ifølge icoel.dk om træflis som jorddække er det en fordel at kompostere træflis i 3-12 måneder, afhængigt af kvaliteten, og det er primært svampe, der gør arbejdet. Man kan eventuelt blande 1 del husdyrgødning med 3 dele træflis for at tilføre kvælstof og sætte gang i processen.
Havenyt foreslår i et svar om, hvorvidt træflis må bruges i køkkenhaven, at man sætter flisen op i en bunke, tilsætter et kvælstofrigt produkt og lidt kalk og dækker med jord, indtil flisen bliver mørkebrun. Har du brug for flere metoder, har vi samlet effektive teknikker til kompostering og gode råd til kompost uden lugt.
Vil du alligevel bruge flis mellem rækkerne?
Nogle vælger at lægge et tyndt lag flis mellem grøntsagsrækkerne for at spare lugning og vanding. Gør du det, så:
- vent til sidst i maj eller først i juni, når jorden er varm, og planterne er kommet godt i gang
- brug lagret eller delvist omsat flis, ikke helt frisk
- gød med kompost eller anden organisk kvælstofkilde, før flisen lægges ud
- hold flisen væk fra stænglerne, og læg den kun mellem rækkerne
- undgå at hakke eller grave flisen ned i jorden, når du luger eller høster
Juni er i det hele taget en travl måned i køkkenhaven. Se de vigtigste gøremål i juni, hvor jorddække er en af opgaverne.
Flis, fugt og jordliv
Ud over at holde stierne pæne gør flis noget for selve jorden, som er værd at tage med i planlægningen. Havenyt nævner, at flis bevarer jordens fugtighed, øger mængden og variationen af mikroskopiske jordorganismer og beskytter jorden mod sammenpresning.
Icoel.dk beskriver, at flis fodrer jordorganismerne, fremmer myceliet, altså svampenes netværk af fine tråde, der transporterer næringsstoffer i jorden, og binder vand, så jorden holdes fugtig. Et flislag hæmmer fremspiring af ukrudt ved at mindske lyset, men det gælder primært enårige ukrudtsarter. Flerårigt ukrudt kan over tid finde vej igennem, og derfor er det vigtigt at fjerne det, før flisen lægges ud. Ifølge samme kilde giver et 10 cm tykt lag lagt om efteråret eller tidligt forår den største ukrudtshæmmende effekt.
Efter to-tre år er flisen på stierne delvist omsat til en mørk, humusrig masse. Den kan du rive ind i bedene som jordforbedring og så lægge ny flis på stierne. På den måde bliver stierne et lager, der langsomt laver ny jord til grøntsagerne.
Vil du styrke jorden yderligere, har vi også biokul til jordforbedring i vores sortiment under haveudstyr og jord.
Vores perspektiv på flis i køkkenhaven
Hos Klimaplanter dyrker vi alle vores planter uden spagnum, kunstgødning og pesticider. Vi lader jordlivet arbejde for os, og det er den samme tankegang, der gør flis til et godt redskab i køkkenhaven.
Flis er mad for svampe, regnorme og mikroorganismer. Bruger du den rigtigt, oven på jorden, på stierne og omkring de flerårige planter, opbygger du langsomt en jord, der holder på vandet og næringen, og som skal have mindre hjælp udefra år for år.
Derfor mener vi, at den bedste køkkenhave til flis er en køkkenhave med flere flerårige spiselige planter. Bærbuske, frugttræer, nøddebuske og flerårige krydderurter står det samme sted i mange år, de trives med et dække af organisk materiale, og de giver høst uden at skulle sås forfra hvert forår. De enårige grøntsager har stadig deres plads, men de får kompost, mens flisen arbejder omkring de planter, der kan bruge den.
Planter, der er vokset op i levende jord uden kunstgødning, er vant til at samarbejde med jordlivet. Det er det udgangspunkt, vi giver vores planter med, når de forlader planteskolen i Randers.
redaktionen
Byg den flerårige del af køkkenhaven op
Vil du give flisen de bedste vilkår, så begynd med de planter, der trives med den. Hos Klimaplanter finder du frugttræer, nøddeplanter, frugtbuske, honningbær og stauder, der alle er dyrket i Danmark uden spagnum, kunstgødning og pesticider. Du får gratis fragt på ordrer over 1.500 kr., mængderabat ved større køb og 1 års grogaranti, og mange af planterne kan give høst allerede næste sommer.
Skal du anlægge en skolehave, en spiselig have ved en daginstitution eller et andet grønt projekt, kan vi hjælpe med plantevalg, havedesign og fondsansøgninger. Se mere på klimaplanter.dk, eller gå direkte til vores frugtbuske.
Ofte stillede spørgsmål
Kan jeg lægge flis om mine kartofler?
Det er bedst at lade være med frisk træflis i kartoffelrækkerne, fordi kartofler hyppes, og flisen så let bliver blandet ned i jorden, hvor den binder kvælstof. Brug i stedet kompost, græsafklip eller halm som dække. Flisen gør mere gavn på stierne mellem kartoffelbedene.
Hvilken flis er bedst til køkkenhaven?
Til stierne er grov vedflis eller barkflis bedst, og her kan du bruge både løvtræ og nåletræ. Omkring bærbuske og frugttræer er grenflis fra friske, tynde grene et godt valg. Tæt på grøntsagerne bør flisen være komposteret eller lagret, så den ikke tager kvælstof fra planterne.
Hvor tykt skal flislaget være?
På stier skal laget være 10-15 cm, så ukrudtet ikke bryder igennem. Omkring buske og træer er 5-10 cm passende. Fyld på, når laget er sunket sammen, typisk en gang om året.
Hvornår på året skal jeg lægge flis ud?
Flis kan lægges ud hele året, men et lag lagt om efteråret eller tidligt forår giver den største virkning mod ukrudt. Mellem grøntsagsrækker er det bedre at vente til sidst i maj eller først i juni, når jorden er blevet varm, og planterne er godt i gang.
Kilder
Havenyt: Flis i haven Havenyt: Kan man jorddække med flis mellem jordbær? Havenyt: Må træflis bruges i køkkenhaven? Havenyt: Dæk jorden omkring nyplantede træer med flis Københavns Universitet: Barkflis eller vedflis? Bolius: Belægninger i haven icoel.dk: Træflis som jorddække i skovlandbrug Landbrugsinfo: Forbedring af jordens frugtbarhed
Anbefalinger
Læg bærbuske og jordforbedring i kurven
Flisen gør mest gavn omkring flerårige bærbuske, og disse passer godt sammen: Blåbær ‘Bluecrop’ og ‘Duke’ giver større høst, når de krydsbestøver hinanden i et surbundsbed, og honningbær ‘Duet’ og ‘Aurora’ sætter bedst frugt, når to sorter står side om side. Giv jorden pilekompost under flisen og biokul i plantehullet, og læg det hele i kurven direkte herfra.
-
Biokul 10L249,00 kr. -
Blåbær ‘Bluecrop’ (Vaccinium corymbosum) Øko200,00 kr. -
Blåbær ‘Duke’ Øko200,00 kr. -
Honningbær ‘Aurora’ ØKO300,00 kr. -
Honningbær ‘Duet’ Øko300,00 kr. -
Pilekompost 1000L bigbag2.395,00 kr.




