Ingen produkter i kurven.
Shop alle produkter
Klimaplanter.dk
Det Underjordiske Lag i Skovhaven (lag 6)
Hvad er det underjordiske lag?
Det underjordiske lag i en skovhave refererer til det netværk af rødder, knolde, jordorganismer og svampe, der findes under jordoverfladen. Dette lag skaber det fysiske, kemiske og biologiske fundament for hele skovhaven. Det består ikke kun af spiselige rodplanter, men også af symbiotiske organismer som mykorrhizasvampe og kvælstoffikserende bakterier, der er afgørende for skovens funktion.
Nøglefunktioner:
Forankring og stabilisering – trærødder og stauderodsystemer forhindrer jorderosion.
Vand- og næringsstofoptag – finrødder og svampenetværk optager og cirkulerer vand og næringsstoffer.
Kvælstoffiksering – specielle planter samarbejder med bakterier for at omdanne luftens kvælstof til plantegødningsform.
Kulstoflagring – planter sender kulstof under jorden i form af rodsekreter, hvilket fremmer opbygning af jordens humus.
Jordbearbejdning – visse arter, som jordnødder og mælderod, løsner jorden og øger luftningen.
Mikrolivsstøtte – planters rodsystemer understøtter et enormt netværk af svampe, bakterier, protozoer og nematoder.
Typer af planter i det underjordiske lag
Planter i dette lag udvælges primært ud fra deres rodfunktion eller knoldproduktion. De kan inddeles i tre hovedgrupper:
1. Spiselige knold- og rodplanter
Velegnet til flerårig høst og udbytte:
| Plantenavn | Funktioner | Lystolerance | Spiselig del | Særlige forhold |
|---|---|---|---|---|
| Jordskok (Helianthus tuberosus) | Kulstofakkumulator, løsner jorden | Sol/halvskygge | Knold | Invasiv – bør kontrolleres |
| Pibeløg (Allium fistulosum) | Skadedyrsafvisende, flerårig løg | Sol/halvskygge | Rod og stængel | God til kantområder |
| Daglilje (Hemerocallis fulva) | Spiselige rødder, jorddækker | Halvskygge | Rødder, blomster | Robust, lav vedligeholdelse |
| Peberrod (Armoracia rusticana) | Medicinsk, rodvækst løsner jord | Sol | Rod | Kraftigvoksende |
| Skovmærke (Galium odoratum) | Dufter sødt, lavtvoksende | Skygge | Blad og rod (mildt) | Bruges i bunddække også |
| Hosta (Hosta spp.) | Spiselig stængel og rødder | Skygge/halvskygge | Rødder og skud | Meget dekorativ |
| Bælgplanter (f.eks. lupin, jordnød) | Kvælstoffikserende, løsner jord | Sol | Frø og rødder | Kræver veldrænet jord |
2. Dynamiske akkumulatorer
Disse planter har dybtgående rødder, der trækker mineraler op fra undergrunden og afgiver dem i det øverste jordlag.
| Plantenavn | Funktion | Mineralfokus |
|---|---|---|
| Lægealant (Inula helenium) | Dybtgående rod, fugtighedsskabende | Kalium, fosfor |
| Mælkebøtte (Taraxacum officinale) | Løsner jord, tiltrækker bestøvere | Calcium, kobber |
| Kulsukker (Symphytum uplandicum) | Stor rodmasse, god som dækafgrøde | Kalium, kvælstof |
3. Kvælstoffikserende rodknolde
Disse planter danner symbiose med rhizobakterier og beriger jorden med kvælstof, ofte i samspil med ammetræer.
| Plantenavn | Rodtype | Symbiotisk partner | Bemærkning |
|---|---|---|---|
| Alm. lupin (Lupinus polyphyllus) | Pælerod | Rhizobium | Høj biodiversitetsværdi |
| Sibirisk Ærtetræ (Caragana arborescens) | Busk – træagtig | Rhizobium | Velegnet som ammetræ |
| Hvidkløver (Trifolium repens) | Overfladisk krybende | Rhizobium | God bunddækker |
Jordliv og symbioser
Skovhavens underjordiske lag er tæt forbundet med mikroorganismer:
Mykorrhiza
De fleste flerårige træer og planter i skovhaven danner symbiose med mykorrhizasvampe, som øger planters adgang til vand og fosfor.
Ektomykorrhiza: Typisk hos træer som eg, bøg, hassel.
Arbuskulær mykorrhiza: Almindelige hos urteagtige planter og grøntsager.
Eksempler på mykorrhizal partnerplanter:
Hassel + boletus-svampe
Æbletræ + trøffel (Tuber spp.)
Skovjordbær + Glomus intraradices (AM-svamp)
Andre mikrosymbioser:
Frankia-bakterier: Danner knolde på ikke-bælgplanter (fx havtorn)
Actinomyceter: Nedbryder komplekse kulhydrater og fremmer plantevækst
Etablering af det underjordiske lag
Jordforberedelse
Lav forstyrrelse: Undgå dyb pløjning eller fræsning.
Forbedr struktur: Tilfør kompost, blade, svampeinokulat.
Undgå kunstgødning: Det hæmmer udviklingen af mykorrhiza og kvælstoffiksering.
Plantemønstre
Integrer flerårige rodplanter under højere buske/træer.
Placer kvælstoffikserende arter tæt på udbytteplanter.
Undgå aggressive gravere tæt på sarte stauder.
Mykorrhizainokulation
Brug svampeinokulat ved plantning eller læg råddent løvtræ under rodsystemet.
Undgå brug af fungicider og overdreven vanding.
Samspil mellem det underjordiske lag (lag 6) og øvrige lag
Lag | Indvirkning fra underjordisk lag |
|---|---|
Trækronelag (lag 1) | Rodsymbiose, dyb næringscirkulation, stabilisering af jordstruktur |
Undertræslag (lag 2) | Fælles rodnet, symbiotisk svampenetværk, understøttelse af vandoptag |
Busklag (lag 3) | Mykorrhiza, kvælstofdynamik, fugt- og næringsbalance |
Urte-/staudelag (lag 4) | Pladsdeling i rodrum, mikrobielt samspil, fremme af mineraloptag |
Bunddække (lag 5) | Mykorrhizanet, erosionbeskyttelse, fugtighedsstyring |
Vertikallag (lag 7) | Delt rodrum, støtte via svampenetværk, adgang til fugt og mikronæringsstoffer |
Tilpasning til danske forhold
Vælg planter med høj vinterhårdførhed (H7 eller bedre).
Undgå subtropiske knoldplanter som yacon uden dækning.
Arbejd med muld, ler og silt som jordtyper – og brug bælgplanter aktivt til strukturforbedring.
Brug lokal mykorrhizajord eller skovbundsjord fra ældre løvskov som inokulat ved etablering.
Samplantningsskema (eksempel)
| Plante (underjordisk lag) | Samplantningspartnere (øvrige lag) |
|---|---|
| Pibeløg | Solbær, ribs, timian (busk + bunddække) |
| Jordskok | Peberrod, kulsukker, havtorn (ammetræ + dynamisk akkum.) |
| Daglilje | Æbletræ, hosta, skovsyre |
| Lupin | Ærtetræ, nødder, engkarse |
| Hvidkløver | Frugtbuske, urter, bunddækkende grøngødning |