Lupinus polyphyllus
Lupin er en staude med høje, farverige blomsteraks i juni. Den binder kvælstof og er god for humlebier, men havelupinen breder sig i naturen og regnes som invasiv i Danmark.
Fakta
Lupins år
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Plant | ||||||||||||
| Blomstring | ||||||||||||
| Beskær |
Dybdegående viden om lupin
Historie: fra Amerika til danske vejkanter
Havelupinen (Lupinus polyphyllus) stammer fra det vestlige Nordamerika og kom til Europa i 1800-tallet. Den blev populær i haver, og i 1930’erne skabte den engelske gartner George Russell de flerfarvede Russell-lupiner, som stadig er almindelige. Lupiner blev også sået langs veje og jernbaner og i plantager, fordi de forbedrer jorden. I dag har havelupinen spredt sig så meget i den danske natur, at den står på Miljøstyrelsens liste over invasive arter i Danmark. Den fortrænger hjemmehørende planter på heder, overdrev og i vejkanter. Andre lupinarter, fx sød lupin, dyrkes i dag som plantebaseret protein til mad og dyrefoder.
Sådan er lupinen bygget
- Plante: En flerårig staude på 80–150 cm med en dyb pælerod.
- Blade: Håndformede blade med 9–17 småblade. Efter regn samler sig ofte en vanddråbe i midten af bladet som en perle.
- Blomster: Høje aks med ærteblomster i blå, lilla, lyserød, hvid eller gul. Blomsterne springer ud nedefra og op.
- Rødder: Rodknolde med bakterier, der binder kvælstof fra luften.
- Familie: Ærteblomstfamilien (Fabaceae).
Humlebiernes blomst
Lupinblomsten er lukket, og kun tunge insekter som humlebier kan åbne den. Når humlebien lander på blomstens køl, presses den ned, og pollen skubbes ud på biens bug som en stempelmekanisme. Lupiner giver ingen nektar, men masser af pollen.
Giftig og invasiv
Havelupinens frø og planter indeholder bitre, giftige stoffer (alkaloider). Kun særlige søde lupiner er forædlet til at have meget lidt af stofferne. Fordi havelupinen er invasiv, bør man i haven klippe blomsteraksene af, før frøene modner, så den ikke spreder sig ud i naturen. Frøene kastes nemlig flere meter væk, når bælgene springer op.
Kort fortalt
- Havelupinen stammer fra det vestlige Nordamerika.
- George Russell skabte de flerfarvede Russell-lupiner.
- Havelupinen står på Danmarks liste over invasive arter.
- Havelupinen fortrænger hjemmehørende planter på heder og overdrev.
- Sød lupin dyrkes som plantebaseret protein.
- Lupinen har en dyb pælerod.
- Efter regn samler sig en vanddråbe i midten af bladet.
- Blomsterne springer ud nedefra og op.
- Lupinens rodknolde binder kvælstof.
- Kun tunge insekter som humlebier kan åbne lupinblomsten.
- Pollen skubbes ud på biens bug som en stempelmekanisme.
- Lupiner giver ingen nektar, men masser af pollen.
- Havelupinen indeholder bitre, giftige alkaloider.
- Klip blomsteraksene af, før frøene modner.
- Bælgene springer op og kaster frøene flere meter væk.
- Hvorfor kan havelupinen skade heder? Den tilfører kvælstof og gør jorden for næringsrig for hedeplanterne.
- Hvorfor er kvælstof et problem på heder? Hedeplanter er tilpasset næringsfattig jord.
- Hvorfor samler vand sig i bladets midte? Småbladene udgår fra ét punkt og har voksagtig overflade.
- Hvorfor kan kun tunge insekter åbne lupinen? Kølen skal presses ned med vægt.
- Hvorfor laver lupinen ikke nektar? Den lokker bestøvere med pollen i stedet.
- Hvorfor skal haveejere klippe aksene af? For at forhindre spredning til naturen.
- Hvorfor har lupinen en dyb pælerod? Den kan hente vand og næring dybt nede.
- Hvad betyder polyphyllus? Mangebladet.
Foto: George Chernilevsky, Wikimedia Commons, CC BY 4.0
Dyrkning
Placering
Sol.
Plantning
Let, veldrænet jord.
Pleje
Klip blomsteraks af, før frøene modner.
Beskæring
Fjern afblomstrede aks i juli.
Formering
Frø eller stiklinger fra roden.
Natur og biodiversitet
Masser af pollen til humlebier; men havelupinen er invasiv i naturen.
Til skolen
Lupinen lærer om invasive arter, kvælstof og bestøvningsmekanismer.
Elevark: Invasive arter
Biologi, 6.–9. klasse
1. Find havelupiner i nærområdet. Hvilke planter vokser omkring dem?
Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.
Quiz: hvad ved du om lupin?
Vælg sværhedsgrad for at starte.
Til lærere: send quizzen til din klasse
Spørgsmål
Må jeg have lupiner i haven?
Ja, men klip blomsteraksene af, før frøene modner, så de ikke spreder sig.
Er lupiner giftige?
Ja, havelupinens frø og planter indeholder giftige alkaloider.
Kilder
- Klimaplanter.dk: Havens årshjul – https://klimaplanter.dk/havens-aarshjul/
- Plants of the World Online (Royal Botanic Gardens, Kew), latinske navne og familier – https://powo.science.kew.org/
- Giftlinjen / sundhed.dk: Giftige planter – https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/forgiftninger/giftige-planter/
- Miljøstyrelsen/DCE (2023): Konsensus omkring vurdering af ikke-hjemmehørende arter i Danmark, TR271 – https://mst.dk/media/k0ik3hbk/tr271.pdf
- Miljøstyrelsen: Faktaark for invasive arter – Mangebladet lupin – https://edit.mst.dk/media/p4xk3drk/mangebladet-lupin.pdf
Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026
