Lupinus polyphyllus

Lupin er en staude med høje, farverige blomsteraks i juni. Den binder kvælstof og er god for humlebier, men havelupinen breder sig i naturen og regnes som invasiv i Danmark.

SpiseligGiftigGod for bierKræver to sorter

Fakta

FamilieÆrteblomstfamilien (Fabaceae)
OprindelseIndført; vestlige Nordamerika (invasiv i Danmark)
Højde80–150 cm
HårdførhedMeget hårdfør
LysSol
JordLet og veldrænet, gerne sur
BestøvningKræver anden sort
BlomstringJuni–juli
Spiselige deleKun søde lupiners frø (forædlet)
GiftighedGiftig
VækstFlerårig staude med pælerod

Lupins år

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
Plant
Blomstring
Beskær

Dybdegående viden om lupin

Historie: fra Amerika til danske vejkanter

Havelupinen (Lupinus polyphyllus) stammer fra det vestlige Nordamerika og kom til Europa i 1800-tallet. Den blev populær i haver, og i 1930’erne skabte den engelske gartner George Russell de flerfarvede Russell-lupiner, som stadig er almindelige. Lupiner blev også sået langs veje og jernbaner og i plantager, fordi de forbedrer jorden. I dag har havelupinen spredt sig så meget i den danske natur, at den står på Miljøstyrelsens liste over invasive arter i Danmark. Den fortrænger hjemmehørende planter på heder, overdrev og i vejkanter. Andre lupinarter, fx sød lupin, dyrkes i dag som plantebaseret protein til mad og dyrefoder.

Sådan er lupinen bygget

  • Plante: En flerårig staude på 80–150 cm med en dyb pælerod.
  • Blade: Håndformede blade med 9–17 småblade. Efter regn samler sig ofte en vanddråbe i midten af bladet som en perle.
  • Blomster: Høje aks med ærteblomster i blå, lilla, lyserød, hvid eller gul. Blomsterne springer ud nedefra og op.
  • Rødder: Rodknolde med bakterier, der binder kvælstof fra luften.
  • Familie: Ærteblomstfamilien (Fabaceae).

Humlebiernes blomst

Lupinblomsten er lukket, og kun tunge insekter som humlebier kan åbne den. Når humlebien lander på blomstens køl, presses den ned, og pollen skubbes ud på biens bug som en stempelmekanisme. Lupiner giver ingen nektar, men masser af pollen.

Giftig og invasiv

Havelupinens frø og planter indeholder bitre, giftige stoffer (alkaloider). Kun særlige søde lupiner er forædlet til at have meget lidt af stofferne. Fordi havelupinen er invasiv, bør man i haven klippe blomsteraksene af, før frøene modner, så den ikke spreder sig ud i naturen. Frøene kastes nemlig flere meter væk, når bælgene springer op.

Kort fortalt

  • Havelupinen stammer fra det vestlige Nordamerika.
  • George Russell skabte de flerfarvede Russell-lupiner.
  • Havelupinen står på Danmarks liste over invasive arter.
  • Havelupinen fortrænger hjemmehørende planter på heder og overdrev.
  • Sød lupin dyrkes som plantebaseret protein.
  • Lupinen har en dyb pælerod.
  • Efter regn samler sig en vanddråbe i midten af bladet.
  • Blomsterne springer ud nedefra og op.
  • Lupinens rodknolde binder kvælstof.
  • Kun tunge insekter som humlebier kan åbne lupinblomsten.
  • Pollen skubbes ud på biens bug som en stempelmekanisme.
  • Lupiner giver ingen nektar, men masser af pollen.
  • Havelupinen indeholder bitre, giftige alkaloider.
  • Klip blomsteraksene af, før frøene modner.
  • Bælgene springer op og kaster frøene flere meter væk.
  • Hvorfor kan havelupinen skade heder? Den tilfører kvælstof og gør jorden for næringsrig for hedeplanterne.
  • Hvorfor er kvælstof et problem på heder? Hedeplanter er tilpasset næringsfattig jord.
  • Hvorfor samler vand sig i bladets midte? Småbladene udgår fra ét punkt og har voksagtig overflade.
  • Hvorfor kan kun tunge insekter åbne lupinen? Kølen skal presses ned med vægt.
  • Hvorfor laver lupinen ikke nektar? Den lokker bestøvere med pollen i stedet.
  • Hvorfor skal haveejere klippe aksene af? For at forhindre spredning til naturen.
  • Hvorfor har lupinen en dyb pælerod? Den kan hente vand og næring dybt nede.
  • Hvad betyder polyphyllus? Mangebladet.

Foto: George Chernilevsky, Wikimedia Commons, CC BY 4.0

Dyrkning

Placering

Sol.

Plantning

Let, veldrænet jord.

Pleje

Klip blomsteraks af, før frøene modner.

Beskæring

Fjern afblomstrede aks i juli.

Formering

Frø eller stiklinger fra roden.

Natur og biodiversitet

Masser af pollen til humlebier; men havelupinen er invasiv i naturen.

Til skolen

Lupinen lærer om invasive arter, kvælstof og bestøvningsmekanismer.

Elevark: Invasive arter

Biologi, 6.–9. klasse

1. Find havelupiner i nærområdet. Hvilke planter vokser omkring dem?

Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.

Quiz: hvad ved du om lupin?

Vælg sværhedsgrad for at starte.

Til lærere: send quizzen til din klasse

Du får et link, eleverne åbner, og et link til dine resultater. Eleverne skriver kun fornavn og klasse. Svarene slettes automatisk efter 90 dage.

Spørgsmål

Må jeg have lupiner i haven?

Ja, men klip blomsteraksene af, før frøene modner, så de ikke spreder sig.

Er lupiner giftige?

Ja, havelupinens frø og planter indeholder giftige alkaloider.

Kilder

  1. Klimaplanter.dk: Havens årshjul – https://klimaplanter.dk/havens-aarshjul/
  2. Plants of the World Online (Royal Botanic Gardens, Kew), latinske navne og familier – https://powo.science.kew.org/
  3. Giftlinjen / sundhed.dk: Giftige planter – https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/forgiftninger/giftige-planter/
  4. Miljøstyrelsen/DCE (2023): Konsensus omkring vurdering af ikke-hjemmehørende arter i Danmark, TR271 – https://mst.dk/media/k0ik3hbk/tr271.pdf
  5. Miljøstyrelsen: Faktaark for invasive arter – Mangebladet lupin – https://edit.mst.dk/media/p4xk3drk/mangebladet-lupin.pdf

Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026