Lathyrus odoratus

Ærteblomst er en étårig klatreplante med duftende blomster i mange farver. Jo mere man plukker, jo flere blomster kommer der. Ærteblomstens frø er giftige og må ikke forveksles med spiseærter.

SpiseligGiftigGod for bierKan stå i krukke

Fakta

FamilieÆrteblomstfamilien (Fabaceae)
OprindelseIndført; Sicilien og Syditalien
Højde1,5–2,5 m
HårdførhedHårdfør. Étårig; tåler let frost som ung
LysSol
JordNæringsrig og fugtig
BestøvningSelvbestøvende
BlomstringJuni–september
HøstBlomster juni–september
Spiselige deleIngen (frø giftige)
GiftighedGiftig
VækstÉtårig klatreplante

Ærteblomsts år

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
Plant
Blomstring
Høst
Beskær

Dybdegående viden om ærteblomst

Historie: fra Sicilien til England

Den vilde ærteblomst (Lathyrus odoratus) vokser på Sicilien og i Syditalien. I 1699 sendte munken Francisco Cupani frø fra Sicilien til England, og her blev ærteblomsten særlig populær i Victoriatiden i 1800-tallet, hvor gartneren Henry Eckford skabte hundredvis af nye sorter. I 1901 opdagede man ved Spencer-familiens gods den store, bølgede “Spencer-type”, som de fleste moderne sorter stammer fra. Artsnavnet odoratus betyder “duftende”.

Sådan er ærteblomsten bygget

  • Plante: En étårig klatreplante på 1,5–2,5 m, der klatrer med slyngtråde i spidsen af bladene, ligesom spiseærter.
  • Blomster: Typiske ærteblomster med fane, vinger og køl i hvid, lyserød, lilla, rød og blålig. Mange ældre sorter dufter meget stærkt.
  • Bælge: Efter blomstringen kommer små, hårede bælge med frø.
  • Familie: Ærteblomstfamilien (Fabaceae) sammen med spiseærter, bønner og lupin.

Pas på: giftige frø

Selv om ærteblomsten ligner spiseærten, er dens frø og bælge giftige. De indeholder et stof, der i store mængder kan skade nerverne og knoglerne. Derfor skal man aldrig spise frø eller bælge fra ærteblomster og holde dem adskilt fra spiseærter i haven og køkkenet.

Dyrkning i dybden

Frøene har en hård skal, så de spirer bedre, hvis man lægger dem i blød i vand natten over. Så dem i dybe potter i februar–april, fordi de danner lange rødder, eller direkte ude i april–maj. Når planterne har 3–4 bladpar, knibes toppen af, så bliver de mere buskede. Ærteblomster vil have sol, næringsrig jord og noget at klatre i, fx net eller grene. Det vigtigste er at plukke blomsterne ofte; sætter planten frø, holder den op med at blomstre.

Kort fortalt

  • Den vilde ærteblomst vokser på Sicilien.
  • Munken Francisco Cupani sendte frø til England i 1699.
  • Henry Eckford skabte hundredvis af nye sorter i Victoriatiden.
  • Spencer-typen med store, bølgede blomster blev opdaget i 1901.
  • Odoratus betyder duftende.
  • Ærteblomsten er étårig og klatrer med slyngtråde.
  • Blomsterne har fane, vinger og køl.
  • Ærteblomstens frø og bælge er giftige.
  • Giften kan i store mængder skade nerverne og knoglerne.
  • Frøene spirer bedre efter at have ligget i blød natten over.
  • Så i dybe potter, fordi ærteblomster danner lange rødder.
  • Knib toppen, når planten har 3–4 bladpar.
  • Pluk blomsterne ofte, ellers stopper blomstringen.
  • Hvad viser Spencer-typen? At en ny type kan opstå ved en tilfældig mutation.
  • Hvorfor er dybe potter vigtige for planter med lange rødder? Rødderne kan vokse frit uden at krumme.
  • Hvorfor knibes toppen? Det får sideskud til at vokse.
  • Hvad er en mutation? En ændring i arvematerialet.

Foto: vinceconnare, Wikimedia Commons, CC BY 2.0

Dyrkning

Placering

Sol med net eller grene at klatre i.

Plantning

Læg frø i blød; så i dybe potter februar–april.

Pleje

Pluk ofte. Knib toppen ved 3–4 bladpar.

Beskæring

Fjern visne blomster og bælge.

Formering

Frø.

Høst

Pluk blomster til buketter hele sommeren.

Natur og biodiversitet

Blomsterne besøges af humlebier.

Til skolen

Ærteblomsten lærer om ærteblomstfamilien, spiring og giftige forvekslinger.

Elevark: Blødgøring af frø

Natur/teknologi, 2.–6. klasse

1. Læg ti frø i vand og ti tørre. Hvilke spirer først?

Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.

Quiz: hvad ved du om ærteblomst?

Vælg sværhedsgrad for at starte.

Til lærere: send quizzen til din klasse

Du får et link, eleverne åbner, og et link til dine resultater. Eleverne skriver kun fornavn og klasse. Svarene slettes automatisk efter 90 dage.

Spørgsmål

Kan man spise ærteblomster?

Nej, frø og bælge er giftige.

Hvorfor holder min ærteblomst op med at blomstre?

Den sætter frø; pluk blomsterne ofte.

Kilder

  1. Klimaplanter.dk: Havens årshjul – https://klimaplanter.dk/havens-aarshjul/
  2. Plants of the World Online (Royal Botanic Gardens, Kew), latinske navne og familier – https://powo.science.kew.org/
  3. Giftlinjen / sundhed.dk: Giftige planter – https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/forgiftninger/giftige-planter/

Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026