Den daglige kontakt med det levende system
Zone 1 er det område i permakulturdesign, som ligger tættest på huset og dermed også tættest på din opmærksomhed. Det er her, du opholder dig eller bevæger dig flere gange om dagen. Derfor er Zone 1 det sted, hvor det giver størst mening at placere elementer, der kræver hyppig pleje, regelmæssig høst eller konstant tilsyn. Det er ikke nødvendigvis det smukkeste eller største område i haven, men det er uden tvivl det mest vitale og interaktive.
Hvad placeres i Zone 1?
Zone 1 er ideel til køkkenurter som persille, purløg, basilikum og timian – planter, du bruger ofte, og som helst skal kunne nås med et par skridt fra døren. Her finder man også hurtigvoksende grøntsager som salat, radiser og spinat, som skal sås og høstes ofte, og hvor det har stor betydning, at du hurtigt opdager tegn på skadedyr eller næringsmangel. Jo tættere disse afgrøder er på dig og dine daglige rutiner, desto større sandsynlighed er der for, at du giver dem præcis den opmærksomhed, de behøver.
Det gælder også for små husdyrsystemer, der kræver daglig tilsyn – eksempelvis hønsehold med æglæggende høns, hvor du hver dag skal sikre adgang til foder og vand, samle æg og kontrollere indhegningen. Tilsvarende passer kompostsystemer med daglig brug – som en køkkenkompost eller en vermikompostbeholder – perfekt i Zone 1. Når komposten ligger tæt på køkkenet, er det nemt at bære madrester ud og hurtigt vende tilbage til madlavningen. Det betyder også, at næringsstofferne bliver i kredsløb tæt på deres oprindelse.
Menneskelige bevægelsesmønstre som designværktøj
Et nøgleprincip i Zone 1 er at udnytte dine naturlige gangruter. Hvis du f.eks. går til skraldespanden hver dag, giver det mening at lægge et bed op ad netop den sti. Det kræver ingen ekstra indsats at kigge til planterne, vande dem eller nappe en håndfuld krydderurter, fordi du alligevel passerer stedet. Designet bør derfor tilpasses din dagligdag – ikke omvendt. Dette kaldes i permakulturens sprog for “relative placering”: tingene placeres i forhold til hinanden og til menneskelig aktivitet for at skabe effektivitet og synergier.
Zone 1 handler ikke om at anlægge en “perfekt” have i traditionel forstand. Snarere handler det om at skabe et produktivt rum, hvor nærhed og funktion trumfer symmetri og æstetisk orden. Den uperfekte, let kaotiske karakter, der ofte opstår i Zone 1, er netop et tegn på liv og brug – det er der, du smutter ud med tekruset i hånden og napper lidt grønkål, mens maden koger.
Observation som praksis og værktøj
Zone 1 er også det område, hvor observation foregår mest naturligt. I permakultur er observation ikke bare noget, du gør med vilje – det er en praksis, der er vævet ind i det daglige liv. Når du går ud for at hente mynte til teen og samtidig opdager, at bladene er blevet angrebet af lus, så har du brugt Zone 1, som den var tænkt: til løbende feedback, som du kan handle på med det samme. Denne tætte relation mellem bruger og system er et af de stærkeste kort i permakulturens værktøjskasse.
Omsorg, skønhed og tilstedeværelse
Zone 1 er ikke kun til nytteplanter. Det er også det område, hvor du oplever haven. Det kan være en bænk ved et bed, hvor du drikker kaffe. En lille dam med vandplanter og insekter, som du kan høre og iagttage. Når du opholder dig i Zone 1 – ikke kun arbejder – skaber du en dybere tilknytning til stedet og øger chancen for opmærksom pleje. Derfor anbefales det ofte at integrere ro og skønhed i Zone 1: ikke som pynt, men som del af systemets vitalitet.
Her opstår forbindelsen mellem det praktiske og det sanselige. En duftende lavendel ved døren eller et blomstrende hjørne til bier og sommerfugle er ikke sekundære elementer – de er med til at gøre Zone 1 til et sted, du har lyst til at være, og det er netop dét, der styrker bæredygtigheden i længden. En zone, du elsker at være i, vil du automatisk tage dig bedre af.
Eksempler på Zone 1 i forskellige hjem
Hvordan Zone 1 ser ud i praksis afhænger naturligvis af, hvordan og hvor du bor. I en lejlighed kan Zone 1 være en altan med krukker, et plantebord i vindueskarmen, eller endda fællesarealer med spiselige elementer og kompostbeholdere. I et parcelhus kan Zone 1 være det område nærmest terrassen, hvor du lægger højbede, potter og måske har adgang til regnvandsopsamling. I et landligt hjem kan Zone 1 brede sig ud i en lille køkkenhave, et drivhus eller en urtegård, hvor du kombinerer æstetik og fødevareproduktion med effektiv daglig adgang.
Uanset boligform handler Zone 1 om at skabe logiske, let tilgængelige forbindelser mellem din dagligdag og det levende system, du ønsker at opbygge. Hver beslutning i Zone 1 bør derfor tage udgangspunkt i én central overvejelse: “Hvordan gør jeg dette lettere, smukkere og mere intuitivt at bruge – hver dag?”
Zone 1 som nervesystem for hele systemet
Selvom Zone 1 i areal ofte er den mindste zone, er det samtidig den mest intensive og indflydelsesrige. Det er her, næringsstoffer recirkuleres hurtigst. Det er her, der høstes mest per kvadratmeter. Det er her, hvor observation, handling og reaktion foregår i en tæt, gensidig rytme. Zone 1 er ikke bare starten på dit havesystem – det er det område, hvor forbindelsen mellem dig og naturen er mest aktiv, og hvor dine handlinger har størst betydning for det samlede design.
Er du klar til Zone 2? Den bevæger os lidt længere væk fra huset og ind i det semi-intensivt dyrkede landskab med frugttræer, flerårige grøntsager og måske dyr. Jeg er klar til at skrive den i samme stil.