Søg

Morbær til den selvforsynende have

Morbær: Et smukt og velsmagende træ til haven

Morbærtræet med sine store, brombærlignende frugter er en sand oase i haven. Når man først har smagt de saftige bær, og ungerne kommer med blodrøde munde og hænder, ved man, at man har valgt det perfekte frugttræ. Den symmetriske, tætte krone, der ikke bliver for høj, gør morbærtræet ideelt til villahaver og et must i den selvforsynende have med unikke planter.

Morbærets historie

Morbærtræet har en lang og fascinerende historie. Det stammer fra Anatolien (en del af Tyrkiet i dag) og har været dyrket i tusindvis af år. Historisk set har morbær haft stor betydning for silkeproduktionen, da bladene er den eneste fødekilde for silkeorme. Morbærtræet har også haft en vigtig rolle i udviklingen af desinfektionsteknikker, da barkens indhold af det aromatiske stof fenol gør planten meget resistent over for skadedyr, svampe og bakterier. Dette stof har desuden fundet anvendelse i fremstilling af nylon, ukrudtsmidler og syntetiske plastiktyper.

Morbærtræet i haven

Morbærtræet er et langsomt voksende lille træ, der kan tage 10-15 år om at etablere sig og producere frugter. Men tålmodigheden belønnes med de skønneste bær, der modner over en lang periode fra sidst i august til september. Morbærtræet er ret hårdført og kan vokse i de fleste jordtyper, men trives bedst på let fugtig, veldrænet jord i halvskygge/skygge og på en lun placering. De kan godt lide at få kompost og jorddække om vinteren. Morbærtræet kan klare en del luftforurening, så det er ideelt til bymiljøet.

Blomstring og høst

Morbærtræet blomstrer i maj, og bærrene høstes løbende fra sidst i august til september. De kan spises friske, bruges i marmelade eller vinproduktion.

Beskæring af morbærtræet

Morbærtræet bløder ligesom valnødder, så det bedste tidspunkt for beskæring er om vinteren, når træet er i dvale. Her er der ingen væske transport i gang. Beskæringen skal begrænses til at fjerne visne grene, så der ikke er behov for at udtynde kronen.

Kommerciel brug

Morbær har traditionelt ikke været dyrket kommercielt for frugtens skyld, da det er en tidskrævende proces at klippe frugten af stænglen for at bevare holdbarheden og udseendet. Men med nye sorter som “kæmpe morbær”, der kan blive op til 15 cm lange, kan det måske snart være muligt at finde morbær i supermarkedet.

Formering

Den nemmeste måde at formere morbær på er ved at spire frøene. De skal have 2-3 måneder kulde før de kan spire. Frøene sås fra midt april til maj dækket med et tyndt lag organisk materiale. De må ikke tørre ud under spiringsprocessen, og det kan tage 2-4 uger før de spirer. Når de er håndterbare, skal de omplantes. Morbærplanters rødder er skrøbelige, så vær forsigtig under omplantning. Der er stor forskel på morbærtræer, når det gælder stiklingeformering. Nigra er en af de sværeste frugter at stiklingeformere, men det kan lade sig gøre. En anden metode er at pode på mobus alba, så man kan få den ønskede sort med specifikke egenskaber. Dette gøres ved sommerpodning i maj/juni.

Medicinsk brug

Klimaplanter.dk tager ikke ansvar for selvmedicinering. Søg altid råd hos egen læge først.

Hele morbærplanten kan bruges til forskellige formål. Bladene kan bruges mod forkølelse, influenza, øjeninfektion og diabetes. De samles efter den første frost og tørres derefter. Barken kan laves til en tinktur mod tandpine. Frugten er brugt mod tinnitusog forstoppelse.

Rodbarken er brugt mod astma, bronkitis, hoste og diabetes.


Rød Morbær (Morus rubra)

Udseende: Rød morbær har hjerteformede blade med en ru overflade og en blød underside. Bærrene er mørkerøde til lilla og ca. 2-3 cm i diameter. De modner i juli-august
Smag: Røde morbær har en syrlig-sød smag med en let bitter eftersmag. De er mere syrlige end hvide og sorte morbær.
Anvendelse: Røde morbær kan spises friske, tørres eller bruges til at lave marmelade, sirup, vin og eddike. De er også en god kilde til C-vitamin og fibre.
Hårdførhed: Rød morbær er den mest hårdføre af de tre arter og kan tåle temperaturer ned til -29°C.
Fordele: Rød morbær er en god kilde til C-vitamin og fibre, og de er også hårdføre og nemme at dyrke.
Ulemper: Røde morbær er mere syrlige end hvide og sorte morbær, og de kan være svære at finde i handlen.

    Hvid Morbær (Morus alba)

    Udseende: Hvid morbær har ovale blade med en glat overflade og en let tandet kant. Bærrene er hvide til cremefarvede og ca. 1-2 cm i diameter. De modner i juni-juli.
    Smag: Hvide morbær har en sød og mild smag. De er den sødeste af de tre arter.
    Anvendelse: Hvide morbær kan spises friske, tørres eller bruges til at lave marmelade, sirup, vin og eddike. De er også en god kilde til C-vitamin og fibre.
    Hårdførhed: Hvid morbær er moderat hårdfør og kan tåle temperaturer ned til -18°C.
    Fordele: Hvide morbær er søde og milde i smagen, og de er en god kilde til C-vitamin og fibre. De er også relativt hårdføre.
    Ulemper: Hvide morbær er ikke så hårdføre som rød morbær, og de kan være svære at finde i handlen.

      Sort Morbær (Morus nigra)

      Udseende: Sort morbær har store, hjerteformede blade med en glat overflade og en let tandet kant. Bærrene er mørke lilla til sorte og ca. 2-3 cm i diameter. De modner i juli-august.
      Smag: Sorte morbær har en rig, sød og kompleks smag med en let syrlig undertone. De er den mest aromatiske af de tre arter.
      Anvendelse: Sorte morbær kan spises friske, tørres eller bruges til at lave marmelade, sirup, vin, likør og eddike. De er også en god kilde til antioxidanter og C-vitamin.
      Hårdførhed: Sort morbær er den mindst hårdføre af de tre arter og kan tåle temperaturer ned til -12°C.
      Fordele: Sorte morbær har en rig, kompleks smag og er en god kilde til antioxidanter og C-vitamin. De er også smukke og dekorative.
      Ulemper: Sort morbær er den mindst hårdføre af de tre arter, og de kan være svære at finde i handlen.

        Hvilken morbær er bedst?

        Det afhænger af dine personlige præferencer. Hvis du foretrækker en sød bær, er hvid morbær et godt valg. Hvis du foretrækker en syrlig bær, er rød morbær et godt valg. Og hvis du foretrækker en bær med en rig, kompleks smag, er sort morbær et godt valg.
        Uanset hvilken type morbær du vælger, er de alle en lækker og næringsrig frugt, der kan nydes på mange forskellige måder.

        Arter og sorter af Morus

        De mest almindelig arter er Morus alba, nigra og rubra – hvid, sort og rød morbær,
        og så er der efterhånden kommet mange sorter til som f.eks:

        Hvid morbær:
        Dolce Vita
        Platanifolia dakvorm
        Macrophylla

        Sorte morbær:
        Wellington
        Giant Parkisten
        Biuro
        Pieter

        hybrider:
        Illinois everbereing
        Mulle

        Andre arter:

        Morus bombycis 
        Morus celtidifolia

        Morus macroura
        Morus australis

        Morus mesozygia
         
        Morus mongolica

        Morus serrata
          

        Forslag til sammenplantning

        morbær er et lille træ som kan vokse med de fleste planter, og er nem at integrere i 2. lag af de 7 vækstlag indenfor permakultur. De kan eksempelvis plantes sammen med:


        Træer:

        Valnød

        Indianer banan

        Hyld

        Æbletræer


        Slyngplanter:

        Vin

        Passionsblomst

        Spinatranke


        Buske:

        Brombær

        Hindbær

        Stikkelsbær


        Urter:

        Hvidløg

        Purløg

        Tagetes

        Blomsterkarse

        Sennep

        Kløver

        Katteurt

        Citronmelisse

        Kulsukker

        Fennikel

        Vild jordbær

        Stokrose

        Kvan

        Rabarber

        Rejnfan

        Alm. Røllike

        Krysantemum

         

        Facebook
        Twitter
        LinkedIn
        Skriv et svar

        Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

        This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

        er ved at blive tilføjet til kurven

        Produktkategorier

        Søg
        Close this search box.

        Danmarks mest bæredygtige planteskole