Vitis vinifera og Vitis-hybrider

Vindruer er hårdføre slyngplanter, der på en solrig og lun plads giver søde, saftige druer i sensommeren. Druerne kan spises friske eller bruges til saft, gelé, desserter og vin.

SpiseligDele af planten er giftigeFøde for fugleKan stå i krukke

Fakta

FamilieVinfamilien (Vitaceae)
OprindelseIndført; dyrket siden oldtiden i Mellemøsten og Kaukasus. Mange sorter er krydset med amerikanske arter for hårdførhed
Højde2–4 m som klatreplante
HårdførhedHårdfør
LysSol
JordVeldrænet og varm, gerne let sandet
BestøvningSelvbestøvende
BlomstringJuni, små duftende grønne blomster
HøstAugust–oktober
Spiselige deleDruer og unge blade
GiftighedDele af planten er giftige. Druer og rosiner er giftige for hunde
VækstKlatreplante med slyngtråde

Vindrues år

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
Plant
Blomstring
Høst
Beskær

Dybdegående viden om vindrue

Historie: fra Kaukasus til danske haver

Vinstokken er en af menneskets ældste kulturplanter. Vilde vinstokke (Vitis vinifera subsp. sylvestris) voksede i skovbryn fra Centralasien til Vesteuropa, og de ældste spor af vinfremstilling stammer fra Kaukasus, bl.a. det nuværende Georgien, for omkring 8.000 år siden. Derfra bredte dyrkningen sig til Mellemøsten, Egypten, Grækenland og Romerriget. Romerne tog vinstokken med nordpå, og i middelalderen holdt klostrene dyrkningen i live, også i Nordeuropa.

I 1800-tallet blev rodlusen phylloxera slæbt med fra Amerika til Europa og ødelagde størstedelen af Europas vinmarker. Redningen blev at pode de europæiske sorter på rødder (grundstammer) af amerikanske vinarter, som kan modstå lusen. Derfor er de fleste vinstokke i dag podede.

I Danmark har man dyrket vindruer i haver og drivhuse i flere hundrede år, men først med varmere somre og nye, hårdføre sorter er udendørs vinavl blevet almindelig. Danmark blev anerkendt som vinproducerende land i EU i år 2000, og i dag findes der både små hobbyvinmarker og kommercielle vingårde over hele landet.

Sådan er vinstokken bygget

Vinstokken er en klatrende lian. Den bygger ikke en tyk, selvbærende stamme, men bruger andre planter eller et espalier – et stativ eller vandrette wirer, som planten bindes op ad – som stillads. I stedet bruger den energien på lange skud, der hurtigt når op i lyset.

  • Slyngtråde sidder over for bladene og er omdannede skud. De snor sig om alt, hvad de rører ved, og bliver hårde og træagtige efter nogle uger.
  • Bladene er håndlappede med 3–5 lapper. Vindruen er løvfældende: Om efteråret farves bladene gule eller røde og falder af.
  • Blomsterne er små, grønlige og duftende og sidder i klaser. De kommer i juni. Havesorterne er tvekønnede og bestøver sig selv, oftest allerede før blomsten åbner sig.
  • Druen er botanisk set et bær, og druerne sidder samlet i klaser. De kan være grønne, gule, røde eller blåviolette.
  • Kernefri druer har ingen hårde kerner, men kun små, bløde frøanlæg, fordi frøene stopper deres udvikling tidligt.
  • Druer eftermodner ikke. De er såkaldt ikke-klimakteriske frugter: De danner ikke modningsgassen ethylen efter pluk og bliver derfor ikke sødere, når de først er plukket.
  • Frugten sidder på årets nye skud, som udspringer fra knopper på sidste års ved. Det er nøglen til at forstå beskæringen.

Sorter til danske forhold

I Danmark er det afgørende at vælge sorter, der modner tidligt og kan modstå svampesygdomme. Mange moderne sorter er krydset med amerikanske og asiatiske arter for at blive mere hårdføre og sygdomsresistente. De kaldes PIWI-sorter (fra tysk pilzwiderstandsfähig, svampemodstandsdygtig) og skal sprøjtes langt mindre.

Sort Druer Bedst til Bemærk
‘Vanessa’ Røde, næsten kernefri, søde Friskspisning Robust og velegnet til friland ved en varm mur
‘Himrod’ Gyldengrønne, kernefri Friskspisning Tidlig modning; klaser kan være løse
‘Einset Seedless’ Blåviolette til røde, kernefri, aromatiske Friskspisning, saft Krydret, lidt jordbæragtig smag
‘Supaga’ Blåviolette Friskspisning, saft, gelé, vin Hårdfør og god mod svampesygdomme

Til vin dyrkes i Danmark især sorter som ‘Solaris’ (hvid) og ‘Rondo’ (rød), der modner tidligt i køligt klima.

Opbinding og beskæring i dybden

Uden beskæring bliver en vinstok til et uoverskueligt krat med mange blade og få, små druer. Beskæringen styrer energien hen mod nogle få, kraftige frugtskud.

Opbygning de første år: Det første år lader du planten vokse frit, så den får et godt rodnet. Om vinteren skærer du ned til 2–3 knopper. Andet år vælger du det kraftigste skud som stamme og binder det lodret op. De følgende år former du en eller to vandrette arme langs nederste tråd.

Vinterbeskæring (december–februar): Beskær hårdt, mens planten er i dyb hvile. Om foråret “bløder” vinstokken: Der løber saft ud af snitfladerne, og det svækker planten. To metoder er almindelige:

  • Tapbeskæring (cordon): En permanent, fast arm, hvor sidste års sideskud skæres tilbage til tappe med 2 knopper. Nem og god til espalier på mur.
  • Strækbeskæring (Guyot): Hvert år vælges et nyt, kraftigt skud fra sidste år, som bøjes vandret og bindes op med 6–10 knopper. Resten fjernes. Giver ofte større høst af tidlige sorter.

Sommerbeskæring (juni–august): Knib frugtbærende skud af to blade efter den sidste klase. Fjern skud uden klaser, der ikke skal bruges, og knib sideskud (“tyvegrene”) til ét blad, så energien går til druerne. Fra august fjerner du nogle blade omkring klaserne, så solen kan modne druerne, og luften kan tørre dem. Det giver sødere druer og mindre svamp.

Udtynding: En ung plante bør kun bære få klaser. Fjern hellere nogle klaser, end at planten får for mange, som ikke når at modne.

Jord, vand og næring

Vinstokken har dybe rødder og klarer sig i overraskende mager jord. Den vigtigste betingelse er, at jorden er varm og godt drænet. Tung lerjord forbedres med grus og kompost. Undgå at gøde med meget kvælstof: Det giver mange blade, sene skud og flere svampeangreb. Et tyndt lag kompost om foråret er som regel nok. Vand nyplantede vinstokke grundigt de første to somre. Etablerede planter skal kun vandes i lange tørkeperioder og helst ikke, mens druerne modner: Pludselig meget vand får druerne til at svælme og revne.

Sygdomme og skadedyr

  • Meldug er en svampesygdom, der giver et hvidt, melet lag på blade og druer, især i varmt, tørt vejr. Forebyg med luftig beskæring og robuste sorter.
  • Falsk meldug giver gule pletter på oversiden og hvidt skimmel på undersiden af bladene i fugtigt vejr. PIWI-sorter er mere modstandsdygtige.
  • Gråskimmel skyldes svampen Botrytis cinerea, der angriber tætte klaser i regnvejr. Fjern blade omkring klaserne, og klip angrebne druer væk.
  • Hvepse og fugle elsker modne druer. Poser af net eller organza over klaserne beskytter dem effektivt.

I drivhus kan spindemider og ulmus forekomme. Godt luftskifte og nyttedyr som rovmider hjælper.

Fra drue til saft, rosin og vin

Tørrede druer bliver til rosiner: Vandet fordamper, og sukkeret bliver tilbage. De unge vinblade kan bruges i madlavning, fx fyldte som dolma. Når druesaft gærer, omdanner gærceller sukkeret til alkohol og kuldioxid. Det er grundlaget for vin. Det sted, hvor man dyrker mange vindruer, kaldes en vinmark eller vingård.

Vindruen og klimaet

Vindruer er en god indikator for klimaforandringer, fordi druer kræver en vis mængde varme gennem sommeren for at modne. Vinavlere måler den i vækstgraddage: summen af de grader, døgnets middeltemperatur ligger over 10 °C. For 50 år siden var det kun de lunest beliggende danske haver, der rutinemæssigt kunne modne druer udendørs. I dag rækker varmen mange steder i landet, især ved en sydvendt mur, der opsamler varme om dagen og afgiver den om natten.

En vinstok er også en langlivet plante: En godt passet stok kan blive flere hundrede år gammel og bliver ved med at lagre kulstof i sin ved og sine dybe rødder.

Dyrkning

Placering

Vindruer skal have så meget sol og varme som muligt. Den bedste plads er op ad en syd- eller sydvestvendt mur eller et plankeværk, som opsamler varme om dagen og afgiver den om natten. Det kan give flere graders ekstra varme og betyde forskellen på søde og sure druer.

En pergola eller en espalierwire i fritstående rækker kan også bruges i lune haver. I drivhus eller udestue kan du dyrke de mest varmekrævende sorter. Undgå frostlommer og steder, hvor kold luft samler sig om natten.

Plantning

Plant om foråret, når jorden er blevet lidt varm, eller om efteråret med potteplanter. Grav et hul på ca. 50 × 50 cm, og løsn bunden godt. Bland grus og lidt kompost i, hvis jorden er tung.

Plant ca. 25–30 cm fra muren, så regnen kan nå rødderne, og hæld planten ind mod muren. Podede planter skal stå med podestedet 5–10 cm over jorden. Sæt en pind ved planten, og spænd vandrette wirer op med 30–40 cm mellemrum. Vand grundigt, og dæk jorden med kompost.

Pleje

Vand grundigt hver uge i tørre perioder de første to somre. Derefter klarer de dybe rødder sig selv, undtagen i lange tørkeperioder. Giv et tyndt lag kompost om foråret, og undgå kvælstofrig gødning.

Hold jorden fri for ukrudt omkring stammen de første år. Fra august fjerner du nogle blade omkring klaserne, så solen kan modne druerne, og luften kan tørre dem efter regn. Sæt net eller poser over klaserne, når de begynder at skifte farve.

Beskæring

Vinterbeskær i december–februar, mens planten hviler. Om foråret bløder vinstokken saft fra snitfladerne. Frugten sidder på årets nye skud, så du skal efterlade knopper på sidste års ved.

Ved tapbeskæring skærer du alle sidste års skud tilbage til 2 knopper langs en permanent arm. Ved strækbeskæring (Guyot) beholder du ét kraftigt skud med 6–10 knopper og fjerner resten. Om sommeren knibes frugtskud to blade efter sidste klase, og sideskud knibes til ét blad.

Formering

Vindruer formeres let med stiklinger. Klip 20–30 cm lange stykker af sidste års modne skud i vinterbeskæringen, med 3–4 knopper. Stik dem i en potte med sandblandet jord, så kun den øverste knop er over jorden, og hold dem kølige og fugtige. Om foråret slår de rod. Frø giver ikke planter, der ligner moderen.

Høst

Druerne modner ikke efter pluk, så smag på dem først. Klip hele klaser, når de er søde.

Sorter af vindrue

Plantebasen har 58 sorter af vindrue. Her er 10 udvalgte – dem vi sælger, og dem der er mest dyrket i Danmark. Under dem finder du alle sorter fra A til Å, og du kan søge i listen.

Alle 58 sorter af vindrue (A–Å)

I køkkenet

Friske, i saft, gelé, desserter, salater og hjemmelavet vin. De unge blade kan fyldes som dolma.

Natur og biodiversitet

Fugle og hvepse elsker modne druer; brug net eller poser over klaserne.

Til skolen

Vindruen er god til at tale om, hvordan druer bliver til rosiner og saft, og om beskæring som et håndværk.

Elevark: Fra drue til rosin

Natur/teknologi, 2.–5. klasse · 1 lektion + 1 uge

1. Tæl og vej 10 druer.

2. Læg dem et lunt, tørt sted i en uge. Vej dem igen.

3. Hvor blev vandet af?

Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.

Quiz: hvad ved du om vindrue?

Vælg sværhedsgrad for at starte.

Til lærere: send quizzen til din klasse

Du får et link, eleverne åbner, og et link til dine resultater. Eleverne skriver kun fornavn og klasse. Svarene slettes automatisk efter 90 dage.

Spørgsmål

Kan vindruer dyrkes i Danmark?

Ja, på en solrig og lun plads med hårdføre sorter.

Hvornår beskærer jeg?

Hårdt om vinteren og let om sommeren.

Hvilke sorter er kernefri?

'Vanessa', 'Himrod' og 'Einset Seedless'.

Kilder

  1. Klimaplanter: dyrkningsguide til vindruer og egne dyrkningserfaringer
  2. Klimaplanter.dk: guide og sortsoversigt for vindrue – https://klimaplanter.dk/vare-kategori/klimaplanter/frugtbuske/vindrue/
  3. Almen botanisk og havebrugsfaglig viden om arten

Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026