Solanum lycopersicum

Tomaten er en varmeelskende grøntsag fra Sydamerika, som botanisk set er et bær. Den forspires indendørs og dyrkes bedst i drivhus eller på en lun, solrig plads.

SpiseligDele af planten er giftigeKan stå i krukke

Fakta

FamilieNatskyggefamilien (Solanaceae)
OprindelseIndført; vilde forfædre fra Andesbjergene, dyrket først i Mexico
Højde40–200 cm
HårdførhedFrostfølsom. Tåler ikke frost; dyrkes som étårig
LysSol
JordNæringsrig og muldrig
BestøvningSelvbestøvende
BlomstringJuni–september, gule blomster
HøstJuli–oktober
Spiselige deleFrugterne
GiftighedDele af planten er giftige
VækstÉtårig; stang- eller busktype

Tomats år

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
Plant
Blomstring
Høst
Beskær

Dybdegående viden om tomat

Historie: fra kæmpebær i Andesbjergene til hele verdens grøntsag

Tomatens vilde forfædre vokser i Andesbjergene i Sydamerika og har små bær på størrelse med en ært. Det var folk i Mexico, der først dyrkede tomaten og gjorde frugterne store. Navnet kommer fra aztekernes ord tomatl. Spanierne bragte tomaten til Europa i 1500-tallet. I lang tid var europæerne bange for at spise den, fordi den er i familie med giftige planter som galnebær, og den blev dyrket som prydplante. I Italien kaldte man den pomodoro, “det gyldne æble”, fordi de første tomater i Europa var gule.

Sådan er tomaten bygget

  • Plante: En flerårig plante i sit hjemland, men i Danmark dyrkes den som étårig, fordi den ikke tåler frost.
  • Blade og stængel: Bladene er fjerdelte, og hele planten er dækket af små kirtelhår, der giver den karakteristiske tomatduft.
  • Blomster: Små gule blomster i klaser. Tomaten er selvbestøvende; det hjælper at ryste planten let eller at humlebier summer på blomsterne.
  • Frugt: Botanisk set er tomaten et bær, fordi frøene sidder i saftigt frugtkød, og den udvikler sig fra blomstens frugtknude.
  • Familie: Natskyggefamilien (Solanaceae) sammen med kartoffel, peber, chili og aubergine. Bladene og de grønne dele indeholder stoffer, man ikke skal spise.

Stangtomat eller busktomat

Der findes to hovedtyper. Stangtomater (ubegrænset vækst) bliver ved med at vokse i højden og skal bindes op ad en stok eller snor. På dem knækker man sideskuddene af, dvs. de skud, der kommer i bladhjørnerne, så kræfterne går til frugterne. Busktomater (begrænset vækst) stopper selv i højden, bliver lave og busket og skal ikke have sideskuddene fjernet. Busktomater og små cherrytomater egner sig godt til krukker og altankasser.

Dyrkning i dybden

Tomater sås indendørs i marts–april ved ca. 20–25 °C og prikles om i små potter. Udplant i drivhus i maj eller udendørs efter isehelgen i midten af maj, når frostfaren er ovre. Plant gerne lidt dybere end i potten; tomaten danner nye rødder på den nedgravede stængel. Tomater skal have fuld sol, varme og jævn vanding. Ujævn vanding kan give mørke, indsunkne pletter i bunden af frugten (blomsterendesyge), fordi frugten ikke får kalk nok og revnede frugter. Gød med en kaliumrig gødning, når de første frugter sætter. Udendørs angribes tomater ofte af kartoffelskimmel i fugtige somre; derfor er et drivhus eller et tag over planterne en stor fordel.

Høst og brug

Høst fra juli til oktober, når frugterne har fuld farve. Grønne tomater, der er plukket før frosten, kan eftermodne indendørs, fordi tomaten danner modningsgassen ethylen. Tomater bruges friske, i salater, sauce, suppe og ketchup. Opbevar ikke tomater i køleskabet, fordi kulden ødelægger smagen.

Kort fortalt

  • Tomatens vilde forfædre vokser i Andesbjergene i Sydamerika.
  • Folk i Mexico gjorde tomaten stor, og navnet kommer af aztekernes tomatl.
  • Pomodoro betyder det gyldne æble, fordi de første tomater i Europa var gule.
  • Botanisk set er tomaten et bær.
  • Tomaten hører til natskyggefamilien sammen med kartoffel og peber.
  • På stangtomater knækker man sideskuddene af, så kræfterne går til frugterne.
  • Busktomater stopper selv i højden og skal ikke have sideskud fjernet.
  • Udplant udendørs efter isehelgen i midten af maj.
  • Ujævn vanding kan give blomsterendesyge og revnede frugter.
  • Grønne tomater kan eftermodne, fordi tomaten danner ethylen.
  • Kulde i køleskabet ødelægger smagen.
  • Når humlebier summer på blomsterne, ryster vibrationerne pollen løs.
  • Prikling er at flytte de små kimplanter til egne potter.

Foto: Rob Bertholf, Wikimedia Commons, CC BY 3.0

Dyrkning

Placering

Fuld sol og varme, gerne drivhus eller lun sydvæg.

Plantning

Forspir i marts–april. Udplant i drivhus i maj eller ude efter isehelgen.

Pleje

Jævn vanding. Kaliumrig gødning fra første frugtsætning.

Beskæring

Knæk sideskud af stangtomater.

Formering

Frø.

Høst

Høst modne frugter fra juli til oktober. Grønne tomater kan eftermodne inde.

I køkkenet

Friske, i salat, sauce, suppe og ketchup.

Natur og biodiversitet

Humlebier kan bestøve tomatblomster ved at summe på dem.

Til skolen

Tomaten er perfekt til at lære om frugt og bær, familier og forspiring.

Elevark: Er tomaten et bær?

Natur/teknologi, 3.–7. klasse

1. Skær en tomat over. Tegn frøene og frugtkødet.

Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.

Quiz: hvad ved du om tomat?

Vælg sværhedsgrad for at starte.

Til lærere: send quizzen til din klasse

Du får et link, eleverne åbner, og et link til dine resultater. Eleverne skriver kun fornavn og klasse. Svarene slettes automatisk efter 90 dage.

Spørgsmål

Skal jeg knække sideskud af?

Ja på stangtomater, nej på busktomater.

Hvorfor får mine tomater sorte bunde?

Det er blomsterendesyge, oftest pga. ujævn vanding.

Kilder

  1. Klimaplanter.dk: Havens årshjul – https://klimaplanter.dk/havens-aarshjul/
  2. Almen botanisk og havebrugsfaglig viden om arten

Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026