Buddleja davidii
Sommerfuglebusk har lange, duftende blomsteraks, der tiltrækker sommerfugle i hobetal i juli–september. Den er nem og hårdfør, men bør klippes kraftigt ned hvert forår.
Fakta
Sommerfuglebusks år
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Plant | ||||||||||||
| Blomstring | ||||||||||||
| Beskær |
Dybdegående viden om sommerfuglebusk
Historie: fra Kinas bjerge til europæiske jernbaner
Sommerfuglebusk (Buddleja davidii) stammer fra bjergene i Kina. Den er opkaldt efter den franske præst og naturforsker Armand David, som også beskrev kæmpepandaen, og efter den engelske præst og botaniker Adam Buddle. Den kom til Europa i slutningen af 1800-tallet. Busken er så hårdfør og nøjsom, at den har spredt sig vildt langs jernbaner, ruiner og i byernes revner, fordi dens små frø spredes med vinden. I flere lande, fx England, regnes den derfor som invasiv. I Danmark spreder den sig mindre, men man bør fjerne de visne blomsteraks, før de sætter frø.
Sådan er sommerfuglebusken bygget
- Plante: En hurtigtvoksende, løvfældende busk på 2–3 m med buede grene.
- Blade: Lange, smalle blade, grågrønne og filtede på undersiden.
- Blomster: Lange, kegleformede aks af små, rørformede blomster i lilla, blå, hvid, pink eller mørkeviolet. Blomsterne dufter af honning og har nektaren gemt nederst i et smalt rør.
- Familie: Brændeurtfamilien (Scrophulariaceae).
Hvorfor elsker sommerfugle den?
Sommerfugle har en lang, sammenrullet sugesnabel, som passer perfekt til de smalle blomsterrør, hvor nektaren gemmer sig. Derfor kan man se mange sommerfugle på én busk, fx dagpåfugleøje, admiral og kålsommerfugle. Men husk: sommerfuglebusken giver kun mad til de voksne sommerfugle. Larverne skal have helt andre planter, fx brandnælder, som dagpåfugleøjets og admiralens larver lever af. En god sommerfuglehave har derfor både nektarplanter og værtsplanter til larverne.
Dyrkning og beskæring
Sommerfuglebusk vil have fuld sol og en veldrænet jord og tåler både tørke og mager jord. Den blomstrer på årets skud, så man klipper den kraftigt ned til 30–50 cm i marts–april. Så bliver den kompakt og får store blomsteraks. Klip de visne aks af om sommeren, så blomstrer den længere og sætter ikke frø.
Kort fortalt
- Sommerfuglebusk stammer fra bjergene i Kina.
- Den er opkaldt efter Armand David, som også beskrev kæmpepandaen.
- Den har spredt sig langs jernbaner, ruiner og i byernes revner.
- Frøene spredes med vinden.
- I England regnes sommerfuglebusk som invasiv.
- Fjern visne blomsteraks, før de sætter frø.
- Blomsterne dufter af honning og har nektaren i et smalt rør.
- Sommerfuglenes sugesnabel passer til de smalle blomsterrør.
- Larverne af dagpåfugleøje og admiral lever af brandnælder.
- En god sommerfuglehave har både nektarplanter og værtsplanter.
- Sommerfuglebusk blomstrer på årets skud.
- Klip den ned til 30–50 cm i marts–april.
- Hvorfor er invasive arter et problem? De fortrænger hjemmehørende planter.
Foto: Fernando Losada Rodríguez, Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0
Dyrkning
Placering
Fuld sol.
Plantning
Veldrænet jord.
Pleje
Klip visne aks af for længere blomstring og for at undgå frø.
Beskæring
Kraftigt ned til 30–50 cm i marts–april.
Formering
Stiklinger.
Natur og biodiversitet
Nektar til voksne sommerfugle; plant også værtsplanter som brandnælder til larverne.
Til skolen
Sommerfuglebusken er perfekt til at lære om bestøvere og sommerfuglens livscyklus.
Elevark: Sommerfugleregistrering
Natur/teknologi, 2.–7. klasse
1. Tæl og artsbestem sommerfuglene på busken i 10 minutter.
Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.
Quiz: hvad ved du om sommerfuglebusk?
Vælg sværhedsgrad for at starte.
Til lærere: send quizzen til din klasse
Spørgsmål
Hvornår skal sommerfuglebusken klippes?
Kraftigt ned til 30–50 cm i marts–april.
Hvorfor kommer der få sommerfugle?
Plant også værtsplanter som brandnælder til larverne.
Kilder
- Klimaplanter.dk: Havens årshjul – https://klimaplanter.dk/havens-aarshjul/
- Plants of the World Online (Royal Botanic Gardens, Kew), latinske navne og familier – https://powo.science.kew.org/
- Giftlinjen / sundhed.dk: Giftige planter – https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/forgiftninger/giftige-planter/
- Miljøstyrelsen/DCE (2023): Konsensus omkring vurdering af ikke-hjemmehørende arter i Danmark, TR271 – https://mst.dk/media/k0ik3hbk/tr271.pdf
Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026
