Aegopodium podagraria

Skvalderkål er havens mest berygtede ukrudt, men også en af forårets bedste vilde grøntsager. De unge, blanke blade smager som en blanding af persille, selleri og gulerod og kan høstes fra marts til juni.

SpiseligIkke giftigGod for bierKan stå i krukke

Fakta

FamilieSkærmplantefamilien (Apiaceae)
OprindelseGammelt indført; nu almindelig vild i Danmark
Højde30–80 cm
HårdførhedMeget hårdfør
LysHalvskygge, Skygge, Sol
JordNæringsrig, fugtig jord; vokser næsten overalt
BestøvningSelvbestøvende: bladene høstes, så bestøvning er ikke nødvendig
BlomstringJuni–juli, hvide skærme
HøstUnge blade i marts–juni og efter nedklipning
Spiselige deleUnge blade og skud
GiftighedIkke giftig. Kan forveksles med giftige skærmplanter; lær kendetegnene
VækstStaude, der breder sig kraftigt med rodstokke

Skvalderkåls år

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
Blomstring
Høst
Beskær

Dybdegående viden om skvalderkål

Historie: munkenes grøntsag

Skvalderkål menes at være spredt i Nordeuropa af munke i middelalderen, som dyrkede den i klosterhaverne som grøntsag og lægeurt mod gigt og podagra. Det latinske artsnavn podagraria kommer af ‘podagra’, altså gigt i fodens storetå. Fra klosterhaverne har planten bredt sig, og i dag findes den i næsten alle gamle haver og parker i Danmark.

Sådan er skvalderkålen bygget

  • Vækst: En flerårig staude på 30–80 cm, der breder sig med lange, hvide, krybende rodstokke. Selv et lille stykke rodstok kan blive til en ny plante.
  • Blade: Blade delt i tre, og hver af dem igen i tre (2 x 3 småblade). Stænglen er trekantet i tværsnit.
  • Blomster: Hvide skærme i juni–juli.
  • Familie: Skærmplantefamilien (Apiaceae).

Spis dit ukrudt

De unge, lysegrønne og blanke blade om foråret er møre og har en frisk smag af persille, selleri og gulerod. De kan spises rå i salat, i pesto eller koges som spinat. Når planten begynder at blomstre, bliver bladene sejere og stærkere i smagen, men klipper man bestanden ned, kommer der nye, møre blade. Så høster man både mad og bekæmper ukrudtet på én gang. Skvalderkål tilhører skærmplantefamilien, så lær de sikre kendetegn: bladene i 2 x 3 og den trekantede stængel.

Dyrkning – og bekæmpelse

Skvalderkål skal man ikke plante; den kommer som regel selv. Den trives i halvskygge og næringsrig, fugtig jord, men vokser næsten overalt. Vil man af med den, skal rodstokkene graves op omhyggeligt, eller jorden dækkes med pap og kompost i et til to år, så planten sulter. I en skovhave kan skvalderkål få lov at være et spiseligt bunddække under træer og buske.

Kort fortalt

  • Skvalderkål blev spredt med munke og klosterhaver.
  • Podagraria kommer af podagra, gigt i storetåen.
  • Bladene sidder i 2 x 3 småblade.
  • Stænglen er trekantet.
  • Unge blade smager af persille og selleri.
  • Et lille stykke rodstok kan blive en ny plante.

Foto: Krzysztof Ziarnek (Kenraiz), Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0

Dyrkning

Placering

Kommer som regel af sig selv. Kan få lov at være spiseligt bunddække under træer, men hold den væk fra køkkenhaven.

Plantning

Bør ikke plantes i bede, da den breder sig kraftigt.

Pleje

Klip bestanden ned før blomstring for at få nye, møre blade og forhindre frøsætning.

Beskæring

Klip ned i juni–juli før eller under blomstring.

Formering

Breder sig selv med rodstokke og frø.

Sådan bliver du af med den

Grav rodstokkene op omhyggeligt, eller dæk jorden med pap og et tykt lag kompost i et til to år. Høst og spis de nye blade undervejs.

Høst

Pluk de unge, blanke og lysegrønne blade, før de folder sig helt ud, fra marts til juni. Efter nedklipning kommer nye blade.

I køkkenet

Brug skvalderkål rå i salat, som pesto med nødder og olie, i tærter og supper eller dampet som spinat. Smagen minder om persille og selleri.

Natur og biodiversitet

De hvide skærme besøges af mange fluer, biller og små bier. Den tætte bladmåtte giver skjul for padder og biller.

Til skolen

Skvalderkål findes i næsten alle skolegårde og haver. Den er perfekt til at vise, at ukrudt kan være mad, og til at undersøge, hvordan planter spreder sig med rodstokke.

Elevark: Ukrudt eller grøntsag?

Natur/teknologi og madkundskab, 3.–7. klasse · 1–2 lektioner · april–maj

1. Find skvalderkål. Tæl småbladene på ét blad. Hvor mange er der?

2. Grav en plante op. Tegn rodstokken. Hvor lang er den?

3. Lav pesto af skvalderkål. Hvordan smager den?

Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.

Quiz: hvad ved du om skvalderkål?

Vælg sværhedsgrad for at starte.

Til lærere: send quizzen til din klasse

Du får et link, eleverne åbner, og et link til dine resultater. Eleverne skriver kun fornavn og klasse. Svarene slettes automatisk efter 90 dage.

Spørgsmål

Kan man spise skvalderkål?

Ja, de unge blade kan spises rå eller kogte og smager af persille og selleri.

Hvordan bliver jeg af med skvalderkål?

Grav rodstokkene grundigt op, eller dæk med pap og kompost i et til to år.

Hvornår skal den høstes?

Fra marts til juni, mens bladene er unge og blanke.

Kilder

  1. Plants For A Future (PFAF): Aegopodium podagraria – https://pfaf.org/user/Plant.aspx?LatinName=Aegopodium+podagraria
  2. Klimaplanter: egne erfaringer med vilde, spiselige planter
  3. Almen botanisk og havebrugsfaglig viden om arten

Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026