Pastinaca sativa og Petroselinum crispum var. tuberosum
Pastinak og persillerod er to hårdføre, hvide rodfrugter i skærmplantefamilien. De sås direkte om foråret og høstes fra efteråret hele vinteren, sødest efter frost.
Fakta
Pastinak og persillerods år
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Plant | ||||||||||||
| Høst |
Dybdegående viden om pastinak og persillerod
Historie: før kartoflen kom
Pastinak vokser vildt i Europa, også i Danmark på kalkrige skrænter og vejkanter. Romerne dyrkede den, og i middelalderen var pastinak en af de vigtigste rodfrugter i Nordeuropa, før kartoflen kom. Den var en vigtig kilde til sødme, før sukker blev almindeligt, og man lavede både grød, kager og marmelade af den. Persillerod er en særlig form af persille, der er forædlet til at danne en tyk, spiselig rod. Den er især populær i Tyskland, Polen og Holland.
Sådan er de bygget
- Pastinak: En toårig plante med en lang, hvid til cremefarvet pælerod og store, fjerdelte blade. Andet år kommer gule blomster i skærme på en høj stængel.
- Persillerod: Også toårig, med en kortere, hvid rod og glatte persilleblade, som også kan spises.
- Smag: Pastinak er sød og nøddeagtig. Persillerod smager som en blanding af persille og selleri.
- Familie: Skærmplantefamilien (Apiaceae) sammen med gulerod og selleri.
Pas på saften fra pastinakbladene
Saften fra pastinakkens blade og stængler indeholder stoffer, der gør huden følsom for sollys. Får man saft på huden og går i solen, kan man få røde pletter og blærer, som ligner forbrændinger. Brug derfor handsker og lange ærmer, når man arbejder med pastinakbladene i sol, især vild pastinak. Selve roden er helt ufarlig at spise.
Dyrkning i dybden
Begge sås direkte fra marts til maj, når jorden er tør nok. Brug friske frø, da pastinakfrø hurtigt mister spireevnen; ofte kan frø fra sidste år ikke spire. Frøene spirer meget langsomt, op til 3–4 uger. Jorden skal være dyb, løs og stenfri, ligesom til gulerod. Udtynd pastinak til 10–15 cm og persillerod til 5–10 cm. De er meget hårdføre og kan blive stående i jorden hele vinteren.
Høst og brug
Høst fra oktober til marts. Frost gør pastinak sødere, fordi planten omdanner stivelse til sukker for at beskytte sig mod kulden. Pastinak og persillerod bruges i supper, mos, ovnbagte rodfrugter og chips.
Kort fortalt
- Pastinak vokser vildt i Danmark på kalkrige skrænter.
- Pastinak var en vigtig rodfrugt i middelalderen, før kartoflen kom.
- Pastinak var en kilde til sødme, før sukker blev almindeligt.
- Persillerod er persille forædlet til at danne en tyk rod.
- Pastinak smager sødt og nøddeagtigt.
- Saft fra pastinakbladene gør huden følsom for sollys og kan give blærer.
- Brug handsker og lange ærmer, når du arbejder med pastinakblade i sol.
- Pastinakfrø mister hurtigt spireevnen, så brug friske frø.
- Frøene kan være op til 3–4 uger om at spire.
- Frost gør pastinak sødere, fordi stivelse bliver til sukker.
- Begge kan stå i jorden hele vinteren.
- Hvad betyder var. tuberosum? En varietét med fortykket rod.
Dyrkning
Placering
Sol til let halvskygge.
Plantning
Så direkte marts–maj med friske frø.
Pleje
Udtynd. Brug handsker ved pastinakblade i sol.
Beskæring
Ingen.
Formering
Frø.
Høst
Høst oktober–marts; sødest efter frost.
Sorter af pastinak og persillerod
Vælg en sort for at læse om dens særlige egenskaber. 5 sorter i plantebasen.
I køkkenet
Suppe, mos, ovnbagte rodfrugter og chips.
Natur og biodiversitet
Skærmene i andet år tiltrækker svirrefluer og små bier.
Til skolen
Pastinak lærer om rodfrugter før kartoflen og om plantekemi.
Elevark: Sød af frost
Natur/teknologi, 4.–8. klasse
1. Smag en pastinak høstet før og efter frost. Hvad er forskellen?
Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.
Quiz: hvad ved du om pastinak og persillerod?
Vælg sværhedsgrad for at starte.
Til lærere: send quizzen til din klasse
Spørgsmål
Hvorfor spirer min pastinak ikke?
Frøene mister hurtigt spireevnen; brug friske frø og vær tålmodig i 3–4 uger.
Er pastinak farlig?
Roden er ufarlig, men saft fra bladene kan give blærer i sol; brug handsker.
Kilder
- Klimaplanter.dk: Havens årshjul – https://klimaplanter.dk/havens-aarshjul/
- Plants of the World Online (Royal Botanic Gardens, Kew), latinske navne og familier – https://powo.science.kew.org/
- Giftlinjen / sundhed.dk: Giftige planter – https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/forgiftninger/giftige-planter/
Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026
