Levisticum officinale
Løvstikke er en kæmpestor, hårdfør staude, der smager af bouillon og selleri. Én plante er nok til en hel familie og kan stå samme sted i mange år.
Fakta
Løvstikkes år
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Plant | ||||||||||||
| Blomstring | ||||||||||||
| Høst | ||||||||||||
| Beskær |
Dybdegående viden om løvstikke
Historie: maggiurten fra klosterhaven
Løvstikke stammer fra bjergområder i det sydvestlige Asien og blev bragt til Nordeuropa af romerne og senere munkene, som dyrkede den i klosterhaverne. Den har været dyrket i Danmark i mange hundrede år og findes i mange gamle bondehaver. Fordi bladene smager af bouillonterninger, kaldes den på flere sprog maggiurt (på tysk Maggikraut), efter det kendte bouillonmærke. Faktisk indeholder bouillonterninger ikke løvstikke; smagen ligner bare.
Sådan er løvstikke bygget
- Plante: En flerårig staude, der kan blive 1,5–2 meter høj, med hule stængler.
- Blade: Store, blanke, mørkegrønne og dybt delte blade, der minder om selleri eller persille.
- Blomster: Små gulgrønne blomster i flade skærme i juli. Derfor hører løvstikke til skærmplantefamilien.
- Familie: Skærmplantefamilien (Apiaceae) sammen med selleri, persille, dild og gulerod.
Dyrkning i dybden
Løvstikke er meget hårdfør og kan stå samme sted i 10–20 år. Den vil have sol til halvskygge og en dyb, fugtig og næringsrig jord. Én plante er nok til en hel familie. Planten visner ned om efteråret og skyder igen tidligt om foråret. Klip planten ned midt på sommeren, så kommer der nye, møre blade; de gamle blade bliver hårde og bitre. Løvstikke formeres ved deling om foråret eller ved frø.
I køkkenet
Bladene bruges i supper, gryderetter, kartoffelsalat og fond. Smagen er kraftig, så brug lidt ad gangen. De hule stængler kan bruges som sugerør i en tomatjuice. Frøene kan bruges som krydderi. Bladene kan tørres eller fryses.
Kort fortalt
- Løvstikke kaldes maggiurt, fordi den smager af bouillon.
- Bouillonterninger indeholder ikke løvstikke; smagen ligner bare.
- Løvstikke kan blive 1,5–2 meter høj.
- Blomsterne sidder i flade skærme.
- Løvstikke kan stå samme sted i 10–20 år.
- Én plante er nok til en hel familie.
- De hule stængler kan bruges som sugerør.
- Klip planten ned midt på sommeren for nye, møre blade, fordi gamle blade bliver hårde og bitre.
- En fond er en kraftig suppebase kogt af grøntsager, ben eller kød.
- Hule stængler sparer materiale og gør stænglen let og stiv.
Foto: 4028mdk09, Wikimedia Commons, CC BY-SA 3.0
Dyrkning
Placering
Sol til halvskygge med god plads.
Plantning
Dyb, fugtig og næringsrig jord. Én plante er nok til en familie.
Pleje
Vand i tørre perioder. Kan stå samme sted i 10–20 år.
Beskæring
Klip ned midt på sommeren for nye, møre blade.
Formering
Deling om foråret eller frø.
Høst
Pluk unge blade fra april til september.
I køkkenet
Supper, gryderetter, kartoffelsalat og fond. Hule stængler som sugerør.
Natur og biodiversitet
Skærmene besøges af svirrefluer og andre små insekter.
Til skolen
Løvstikke er god til at lære om skærmplanter og smag.
Elevark: Smagstest
Natur/teknologi, 3.–6. klasse
1. Smag på et løvstikkeblad. Hvad minder smagen om?
Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.
Quiz: hvad ved du om løvstikke?
Vælg sværhedsgrad for at starte.
Til lærere: send quizzen til din klasse
Spørgsmål
Hvorfor smager min løvstikke bittert?
Bladene er gamle; klip planten ned midt på sommeren.
Hvor meget plads skal den have?
Ca. 1 m²; den kan blive 2 meter høj.
Kilder
- Klimaplanter.dk: Havens årshjul – https://klimaplanter.dk/havens-aarshjul/
- Almen botanisk og havebrugsfaglig viden om arten
Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026
