Solanum tuberosum
Kartoflen er en knoldplante fra Andesbjergene og en af verdens vigtigste afgrøder. Man sætter læggekartofler om foråret og høster nye knolde fra sommeren.
Fakta
Kartoffels år
| Jan | Feb | Mar | Apr | Maj | Jun | Jul | Aug | Sep | Okt | Nov | Dec | |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Plant | ||||||||||||
| Blomstring | ||||||||||||
| Høst |
Dybdegående viden om kartoffel
Historie: fra Andesbjergene til danske marker
Kartoflen stammer fra Andesbjergene i Peru og Bolivia, hvor inkaerne og deres forfædre har dyrket den i omkring 8.000 år. Der findes tusindvis af sorter i Andes i alle farver. Spanierne bragte kartoflen til Europa i 1500-tallet. I Danmark blev kartoflen for alvor udbredt i 1700-tallet, blandt andet af de franske reformerte kolonister i Fredericia og de tyske “kartoffeltyskere“, der blev bosat på de jyske heder. I 1840’erne ramte kartoffelskimmel Irland, hvor mange levede næsten kun af kartofler, og det førte til en stor hungersnød.
Sådan er kartoflen bygget
- Plante: En urteagtig plante på 40–80 cm. Den dyrkes som étårig, men overlever i naturen som knold.
- Knold: Kartoflen er ikke en rod, men en stængelknold: en fortykket, underjordisk stængel, hvor planten lagrer stivelse. “Øjnene” på kartoflen er knopper, der kan spire til nye skud.
- Blomster: Hvide, lyserøde eller lilla stjerneblomster. Efter blomstringen kan der komme små, grønne kartoffelbær, som ligner små tomater, men er giftige.
- Familie: Natskyggefamilien (Solanaceae) sammen med tomat og peber.
Grønne kartofler er giftige
Hvis knoldene ligger i lys, bliver de grønne. Den grønne farve er klorofyl, men samtidig danner kartoflen det giftige stof solanin. Grønne pletter og spirer skal skæres væk, og meget grønne kartofler skal smides ud. Derfor hypper man kartoflerne: man trækker jord op omkring planterne, så knoldene ikke kommer frem i lyset. Bladene, stænglerne og bærrene er altid giftige.
Dyrkning i dybden
Man sætter læggekartofler, dvs. hele kartofler, i april–maj. Man kan forspire dem lyst og køligt i 3–4 uger først, så de får korte, kraftige spirer og kan høstes tidligere. Læg dem ca. 10 cm dybt med 30–40 cm afstand. Hyp, når toppen er ca. 20 cm høj. Kartofler vil have sol og en let, næringsrig jord. Det største problem er kartoffelskimmel, der giver brune pletter på bladene i fugtigt vejr. Skift plads hvert år (sædskifte), så sygdomme ikke ophobes i jorden.
Høst og brug
Nye kartofler høstes fra juni–juli, typisk når planterne blomstrer. Lagerkartofler høstes i september, når toppen er visnet, og skrællen er blevet fast. Opbevar dem mørkt, frostfrit og køligt ved ca. 4–8 °C. Kartofler skal altid koges, steges eller bages.
Kort fortalt
- Kartoflen stammer fra Andesbjergene i Peru og Bolivia.
- Den er dyrket i omkring 8.000 år.
- Kartoffeltyskere blev bosat på de jyske heder.
- Kartoffelskimmel førte til hungersnød i Irland i 1840’erne.
- Kartoflen er ikke en rod, men en stængelknold.
- Øjnene på kartoflen er knopper, der kan spire.
- Kartoflen lagrer stivelse.
- Kartoffelbær ligner små tomater, men er giftige.
- Grønne kartofler indeholder det giftige stof solanin.
- At hyppe er at trække jord op om planterne, så knoldene ikke bliver grønne.
- Forspiring giver korte, kraftige spirer og tidligere høst.
- Sædskifte forhindrer, at sygdomme ophobes i jorden.
- Opbevar kartofler mørkt, frostfrit og køligt ved ca. 4–8 °C.
- Hvorfor skal lagerkartofler have fast skræl? Så de kan holde sig længe.
- Hvorfor opbevares kartofler ikke under 4 °C? De kan blive søde og fryse.
- Hvorfor er kartoflen så vigtig en afgrøde? Den giver meget mad og energi på lidt jord.
Foto: SAplants, Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0
Dyrkning
Placering
Sol. Skift plads hvert år.
Plantning
Forspir 3–4 uger. Læg 10 cm dybt med 30–40 cm afstand i april–maj.
Pleje
Hyp, når toppen er ca. 20 cm. Hold øje med kartoffelskimmel.
Beskæring
Ingen.
Formering
Læggekartofler.
Høst
Nye kartofler fra juni–juli; lagerkartofler i september.
Sorter af kartoffel
Plantebasen har 29 sorter af kartoffel. Her er 10 udvalgte – dem vi sælger, og dem der er mest dyrket i Danmark. Under dem finder du alle sorter fra A til Å, og du kan søge i listen.
Alle 29 sorter af kartoffel (A–Å)
B (1)
D (1)
F (1)
H (1)
J (1)
L (1)
N (1)
O (1)
T (1)
W (1)
I køkkenet
Kogte, stegte, bagte, mos og kartoffelsalat. Altid tilberedt.
Natur og biodiversitet
Blomsterne besøges af humlebier.
Til skolen
Kartoflen er perfekt til skolehaven og til at lære om knolde, stivelse og historie.
Elevark: Stivelse
Natur/teknologi, 4.–7. klasse
1. Dryp jod på en kartoffelskive. Hvad sker der?
Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.
Quiz: hvad ved du om kartoffel?
Vælg sværhedsgrad for at starte.
Til lærere: send quizzen til din klasse
Spørgsmål
Kan jeg spise kartofler med grønne pletter?
Skær de grønne pletter og spirer væk; meget grønne kartofler smides ud.
Hvornår er mine nye kartofler klar?
Typisk når planterne blomstrer i juni–juli.
Kilder
- Klimaplanter.dk: Havens årshjul – https://klimaplanter.dk/havens-aarshjul/
- Plants of the World Online (Royal Botanic Gardens, Kew), latinske navne og familier – https://powo.science.kew.org/
- Giftlinjen / sundhed.dk: Giftige planter – https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/forgiftninger/giftige-planter/
Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026
