Hosta sieboldiana 'Elegans' m.fl.

Hosta (funkia) er en hårdfør staude med store, dekorative blade, der giver et frodigt udtryk i skyggefulde haver. De unge skud og blade kan også spises og har en mild, agurkeagtig smag.

SpiseligDele af planten er giftigeGod for bierKan stå i krukke

Fakta

FamilieAsparagesfamilien (Asparagaceae)
OprindelseIndført; stammer fra Japan, Kina og Korea
Højde50–80 cm
HårdførhedMeget hårdfør
LysHalvskygge, Skygge
JordFugtig, men veldrænet; bland kompost i plantehullet
BestøvningSelvbestøvende: skud og blade høstes, så bestøvning er ikke nødvendig
BlomstringJuni–juli, hvide til lysviolette klokker
HøstApril–maj (unge skud)
Spiselige deleUnge skud, blade og blomster
GiftighedDele af planten er giftige. Spiselig for mennesker, men giftig for hunde og katte
VækstTæt, tueformet staude

Hostas år

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
Plant
Blomstring
Høst
Beskær

Dybdegående viden om hosta

Historie og navn

Hosta vokser vildt i skove, på fugtige bjergskråninger og langs vandløb i Japan, Kina og Korea. Slægten er opkaldt efter den østrigske botaniker Nicolaus Host, og det gamle danske navn er funkia, efter den tyske botaniker Heinrich Funck. Mange hostaer kom til Europa i 1800-tallet med den tyske læge og naturforsker Philipp Franz von Siebold, der arbejdede i Japan. Arten Hosta sieboldiana er opkaldt efter ham.

I Japan er de unge hostaskud en traditionel forårsgrøntsag, der hedder urui. De sankes i bjergene sammen med andre vilde forårsplanter.

Sådan er hosta bygget

  • Vækst: En tueformet staude, dvs. at den vokser i en tæt klump, der langsomt breder sig fra midten. ‘Elegans’ bliver 50–80 cm.
  • Blade: Store, hjerteformede og tykke blade med tydelige nerver. Hos ‘Elegans’ er de blågrå, fordi de er dækket af et tyndt vokslag. Vokslaget er et tyndt lag på overfladen og kan derfor gnides af med fingrene.
  • Blomster: Hvide til lysviolette klokker på lange stængler i juni–juli.
  • Vinter: Bladene visner ned om efteråret, og planten overvintrer under jorden. Om foråret kommer de nye skud rullet tæt sammen som spidse kegler.

Hosta hører til asparagesfamilien, og de unge skud kan minde lidt om asparges.

Skyggeplanternes strategi

Hosta er en ægte skyggeplante. Skyggeplanter har ofte store, tynde blade, fordi en større bladflade fanger mere af det sparsomme lys under træer og buske. Solplanter har derimod ofte mindre og tykkere blade, der ikke tørrer ud så let. I fuld sol kan hostaens blade blive brune og brændte.

Snegle

Hosta er robust, men snegle elsker de unge blade og kan gøre store huller om foråret. Blåbladede sorter med tykke blade som ‘Elegans’ klarer sig ofte bedre end tyndbladede sorter. Hold øje med sneglene i april–maj, og saml dem op om aftenen.

Dyrkning i dybden

Hosta trives i skygge til halvskygge i fugtig, men veldrænet jord. Bland kompost i plantehullet, og plant med 60–80 cm afstand. Hold jorden fugtig, men ikke våd, og giv kompost om foråret. Fjern visne blade om efteråret. Hosta overvintrer i de fleste haver uden beskyttelse.

Hosta formeres ved deling forår eller efterår. Grav planten op, og del den med en spade, så hver del har både rødder og blade.

I køkkenet

De unge, oprullede skud høstes om foråret, når de er 10–15 cm. Tag kun nogle få fra hver plante, så den kan vokse videre. Skuddene og de unge blade kan dampes, sauteres eller bruges i salater. Smagen er mild og agurkeagtig. Også blomsterne kan spises.

Hosta er spiselig for mennesker, men giftig for hunde og katte, så kæledyr skal ikke tygge på planten.

Hosta i naturen

De klokkeformede blomster besøges af humlebier, og de store blade giver skjul og fugtige levesteder for frøer og biller.

Dyrkning

Placering

Skygge til halvskygge, fx under træer og på nordsiden af huset.

I fuld sol kan bladene blive brændte.

Plantning

Plant med 60–80 cm afstand, og bland kompost i plantehullet.

Jorden skal være fugtig, men veldrænet.

Pleje

Hold jorden fugtig, men ikke våd, og giv kompost om foråret.

Hold øje med snegle i april–maj, og saml dem op om aftenen.

Beskæring

Fjern visne blade om efteråret. Hosta overvintrer i de fleste haver uden beskyttelse.

Formering

Deling forår eller efterår med en spade. Hver del skal have både rødder og blade.

Høst

Høst de oprullede skud, når de er 10–15 cm, og tag kun nogle få fra hver plante, så den kan vokse videre.

Sorter af hosta

Plantebasen har 63 sorter af hosta. Her er 10 udvalgte – dem vi sælger, og dem der er mest dyrket i Danmark. Under dem finder du alle sorter fra A til Å, og du kan søge i listen.

Alle 63 sorter af hosta (A–Å)

I køkkenet

Dampede, sauterede eller i salater. I Japan hedder de urui og spises som en forårsdelikatesse.

Natur og biodiversitet

Blomsterne besøges af humlebier, og de store blade giver skjul for frøer og biller.

Til skolen

Hosta er en prydplante, de fleste ikke ved kan spises. Den er god til at tale om skyggeplanter og om, hvordan blade tilpasser sig lidt lys.

Elevark: Blade i sol og skygge

Natur/teknologi, 3.–6. klasse · 1 lektion · ude

1. Find et blad fra en skyggeplante (hosta) og en solplante. Mål dem.

2. Hvilket blad er størst og tyndest?

3. Hvorfor tror du, skyggeplanter ofte har store blade?

Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.

Quiz: hvad ved du om hosta?

Vælg sværhedsgrad for at starte.

Til lærere: send quizzen til din klasse

Du får et link, eleverne åbner, og et link til dine resultater. Eleverne skriver kun fornavn og klasse. Svarene slettes automatisk efter 90 dage.

Spørgsmål

Kan man spise hosta?

Ja, de unge blade og skud kan dampes, sauteres eller bruges i salater.

Er hosta hårdfør?

Ja, den overvintrer i de fleste haver uden beskyttelse.

Kan jeg dele planten?

Ja, forår eller efterår; hver del skal have rødder og blade.

Kilder

  1. Klimaplanter: dyrkningsguide til hosta og egne dyrkningserfaringer
  2. Klimaplanter.dk: guide og sortsoversigt for hosta – https://klimaplanter.dk/vare-kategori/klimaplanter/stauder/hosta/
  3. Almen botanisk og havebrugsfaglig viden om arten

Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026