Pinus sylvestris, Picea abies og Abies nordmanniana

Gran og fyr er stedsegrønne nåletræer med kogler. Skovfyr er hjemmehørende i Danmark, mens rødgran og nordmannsgran er indført og bruges både i skovbrug og som juletræer.

Hjemmehørende i DanmarkSpiseligIkke giftigFøde for fugleKan stå i krukkeKræver to sorter

Fakta

FamilieFyrrefamilien (Pinaceae)
OprindelseSkovfyr er hjemmehørende; rødgran og nordmannsgran er indført
Højde20–40 m
HårdførhedMeget hårdfør
LysSol, Halvskygge
JordFyr: sandet og mager; gran: fugtig
BestøvningKræver anden sort
BlomstringMaj–juni (pollen)
HøstJuletræer i december
Spiselige deleUnge granskud (te og sirup)
GiftighedIkke giftig
VækstStedsegrønne nåletræer

Gran og fyrs år

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
Plant
Blomstring
Høst

Dybdegående viden om gran og fyr

Historie: Danmarks nåleskove

Efter istiden var skovfyr (Pinus sylvestris) et af de første træer, der indvandrede til Danmark, for ca. 10.000 år siden. Senere blev den fortrængt af løvtræer og forsvandt næsten fra Danmark. De store nåleskove, vi ser i dag, er plantet af mennesker. I 1800-tallet startede Hedeselskabet med at plante rødgran og bjergfyr på de jyske heder for at skabe læ og tømmer. Nordmannsgran fra Kaukasus er i dag Danmarks mest solgte juletræ, og Danmark er en af Europas største eksportører af juletræer.

Gran eller fyr?

  • Gran (Picea og Abies): Nålene sidder enkeltvis på grenene. Rødgran har stikkende, firkantede nåle og hængende kogler. Nordmannsgran (ædelgran) har flade, bløde nåle med to hvide striber på undersiden og opretstående kogler, der falder fra hinanden på træet.
  • Fyr (Pinus): Nålene sidder i bundter på 2, 3 eller 5. Skovfyr har to nåle i hvert bundt og en karakteristisk orange-rød bark øverst på stammen.
  • Familie: Fyrrefamilien (Pinaceae).

Sådan formerer nåletræer sig

Nåletræer har ikke blomster, men hankogler, der laver store mængder pollen, og hunkogler, hvor frøene udvikles. Pollen spredes med vinden, og i maj–juni kan man se et gult støv af fyrrepollen på vandpytter og biler. Frøene har en vinge og spredes også med vinden, når koglen åbner sig i tørt vejr. Nåletræer kaldes derfor nøgenfrøede planter, fordi frøene ikke er gemt i en frugt.

Dyrkning og natur

Skovfyr er meget nøjsom og trives i sandet, mager jord i fuld sol. Rødgran vil have fugtig jord og er følsom for tørke og storm, fordi den har et fladt rodnet. Nåletræer giver ly og føde til fugle som korsnæb, der med sit krydsede næb kan pille frø ud af koglerne, og til egern. Gran og fyr tåler ikke kraftig beskæring ind i gammelt ved.

Kort fortalt

  • Skovfyr indvandrede til Danmark for ca. 10.000 år siden.
  • De store nåleskove i dag er plantet af mennesker.
  • Hedeselskabet plantede rødgran og bjergfyr på de jyske heder.
  • Nordmannsgran fra Kaukasus er Danmarks mest solgte juletræ.
  • Danmark er en af Europas største eksportører af juletræer.
  • Hos gran sidder nålene enkeltvis; hos fyr sidder de i bundter.
  • Skovfyr har to nåle i hvert bundt og orange-rød bark øverst.
  • Rødgran har hængende kogler; nordmannsgran har opretstående kogler.
  • Nåletræer har ikke blomster, men han- og hunkogler.
  • Pollen fra fyr kan ses som gult støv i maj–juni.
  • Nåletræer kaldes nøgenfrøede, fordi frøene ikke er gemt i en frugt.
  • Rødgran har et fladt rodnet og er følsom for storm.
  • Korsnæbbet kan pille frø ud af koglerne med sit krydsede næb.
  • Hvordan hænger rødgranens kogler? Nedad.
  • Hvad kan man se i maj–juni? Gult pollenstøv.
  • Hvorfor laver nåletræer så meget pollen? Vindbestøvning er tilfældig, så der skal meget til.
  • Hvad er forskellen på nøgenfrøede og dækfrøede planter? Dækfrøede har frø i en frugt.
  • Hvorfor åbner koglerne sig kun i tørt vejr? Frøene flyver bedst i tør vind.
  • Hvorfor falder nordmannsgranens kogler fra hinanden på træet? Det er dens måde at frigive frøene på.
  • Hvad betyder stedsegrøn? Planten beholder bladene hele året.
  • Hvorfor er nåle gode om vinteren? De er små og voksede og mister lidt vand.
  • Hvad er bjergfyr? En lav fyrreart plantet på heder og klitter.

Foto: Agnes Monkelbaan, Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0

Dyrkning

Placering

Sol til halvskygge.

Plantning

Fyr i sandet jord; gran i fugtig jord.

Pleje

Ingen kraftig beskæring.

Beskæring

Ikke ind i gammelt ved.

Formering

Frø.

I køkkenet

Unge, lysegrønne granskud kan bruges til te og sirup.

Natur og biodiversitet

Ly og føde til korsnæb, mejser og egern.

Til skolen

Gran og fyr er perfekte til at lære om nåletræer, kogler og nøgenfrøede planter.

Elevark: Gran eller fyr?

Natur/teknologi, 2.–7. klasse

1. Saml nåle fra to nåletræer. Sidder de enkeltvis eller i bundter?

Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.

Quiz: hvad ved du om gran og fyr?

Vælg sværhedsgrad for at starte.

Til lærere: send quizzen til din klasse

Du får et link, eleverne åbner, og et link til dine resultater. Eleverne skriver kun fornavn og klasse. Svarene slettes automatisk efter 90 dage.

Spørgsmål

Hvordan kender jeg gran fra fyr?

Gran har nåle enkeltvis; fyr har nåle i bundter.

Hvad er det gule støv om foråret?

Pollen fra fyrretræer.

Kilder

  1. Klimaplanter.dk: Havens årshjul – https://klimaplanter.dk/havens-aarshjul/
  2. Plants of the World Online (Royal Botanic Gardens, Kew), latinske navne og familier – https://powo.science.kew.org/
  3. Giftlinjen / sundhed.dk: Giftige planter – https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-aa/akutte-sygdomme/foerstehjaelp/forgiftninger/giftige-planter/
  4. Miljøstyrelsen/DCE (2023): Konsensus omkring vurdering af ikke-hjemmehørende arter i Danmark, TR271 – https://mst.dk/media/k0ik3hbk/tr271.pdf

Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026