Anethum graveolens

Dild er en étårig, luftig krydderurt med fine, fjerlette blade og gule skærme. Den sås direkte i haven og er uundværlig til nye kartofler, fisk og syltede agurker.

SpiseligIkke giftigGod for bierKan stå i krukke

Fakta

FamilieSkærmplantefamilien (Apiaceae)
OprindelseIndført; stammer fra Sydvestasien og det østlige Middelhavsområde
Højde50–120 cm
HårdførhedHårdfør. Étårig; sår sig selv
LysSol
JordLet og veldrænet
BestøvningSelvbestøvende
BlomstringJuli–august, gule skærme
HøstJuni–september
Spiselige deleBlade, blomster og frø
GiftighedIkke giftig
VækstÉtårig urt med pælerod

Dilds år

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
Plant
Blomstring
Høst

Dybdegående viden om dild

Historie: fra Egypten til nordisk mad

Dild (Anethum graveolens) stammer fra Sydvestasien og det østlige Middelhavsområde. Den er nævnt i egyptiske papyrusruller fra over 3000 år siden som lægeplante. Romerne kronede deres helte med dildkranse. Navnet dild kommer sandsynligvis af det gamle nordiske ord dilla, der betyder at berolige eller lulle i søvn, fordi dild blev brugt til at berolige urolige børn og maver. I Norden er dild blevet en fast del af madkulturen, fx til nye kartofler, rejer, laks og syltede agurker.

Sådan er dild bygget

  • Plante: En étårig urt på 50–120 cm med en enkelt hul stængel.
  • Blade: Meget fint delte, trådformede, blågrønne blade, der ligner fjer.
  • Blomster: Store, flade, gule skærme i juli–august.
  • Frø: Flade, ovale frø med en stærk dild- og karvesmag.
  • Familie: Skærmplantefamilien (Apiaceae) sammen med persille, fennikel, gulerod og kommen.

Så direkte og løbende

Dild har en lang pælerod og bryder sig ikke om at blive flyttet. Derfor sår man den direkte på voksestedet fra april til juli. Dild går hurtigt i blomst, især i varme og tørke, og så bliver bladene færre. Derfor er det bedst at så lidt hver 3.–4. uge, så man har friske blade hele sommeren. Det kaldes løbende såning. Dild må ikke dyrkes tæt på fennikel, fordi de to kan krydsbestøve, og så får frøene en blandet smag.

Dyrkning i dybden

Dild vil have fuld sol, læ og en let, veldrænet jord. Hold jorden fugtig, så planterne ikke går i blomst for tidligt. Lader man nogle planter blomstre, sår dild sig selv til næste år. De gule skærme tiltrækker mange nyttedyr, især svævefluer, snyltehvepse og mariehøns, hvis larver spiser bladlus. Dild er derfor en god nabo til kål og agurker.

I køkkenet

Bladene bruges friske til nye kartofler, fisk, rejer, æg, dressinger og dildsauce til lammekød. De blomstrende toppe, der kaldes dildkroner, bruges til syltede agurker og asier. Frøene kan bruges i brød og krydderier. Dild kan fryses, men mister smag ved tørring.

Kort fortalt

  • Dild er nævnt i egyptiske papyrusruller som lægeplante.
  • Navnet kommer sandsynligvis af det nordiske ord dilla, der betyder at berolige.
  • Dild sås direkte, fordi pæleroden ikke kan lide at blive flyttet.
  • Løbende såning hver 3.–4. uge giver friske blade hele sommeren.
  • Dild og fennikel kan krydsbestøve, så frøene får en blandet smag.
  • Dildkroner er de blomstrende toppe, der bruges til syltede agurker.
  • En skærm er en blomsterstand, hvor stilkene udgår fra samme punkt.
  • En pælerod er en lang, kraftig hovedrod.
  • Asier er syltede agurkelignende grøntsager, ofte med dild.

Foto: Ermell, Wikimedia Commons, CC BY-SA 4.0

Dyrkning

Placering

Fuld sol og læ. Ikke tæt på fennikel.

Plantning

Så direkte på voksestedet fra april til juli, gerne hver 3.–4. uge.

Pleje

Hold jorden fugtig, så dilden ikke går i blomst for tidligt.

Beskæring

Høst løbende. Lad nogle planter blomstre, så de sår sig selv.

Formering

Frø direkte på voksestedet.

Høst

Klip bladene løbende. Høst dildkroner, når de blomstrer, og frø, når de er brune.

Sorter af dild

Vælg en sort for at læse om dens særlige egenskaber. 6 sorter i plantebasen.

I køkkenet

Til nye kartofler, fisk, rejer, æg og dildsauce. Dildkroner til syltede agurker.

Natur og biodiversitet

De gule skærme tiltrækker svævefluer, snyltehvepse og mariehøns.

Til skolen

Dild er god til at tale om nyttedyr og løbende såning i skolehaven.

Elevark: Hvem besøger dilden?

Natur/teknologi, 2.–6. klasse

1. Kig på en blomstrende dild i 5 minutter.

2. Tæl og tegn insekterne.

Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.

Quiz: hvad ved du om dild?

Vælg sværhedsgrad for at starte.

Til lærere: send quizzen til din klasse

Du får et link, eleverne åbner, og et link til dine resultater. Eleverne skriver kun fornavn og klasse. Svarene slettes automatisk efter 90 dage.

Spørgsmål

Hvorfor går min dild i blomst?

Varme og tørke får den til at blomstre; vand, og så løbende hver 3.–4. uge.

Kan jeg flytte dild?

Helst ikke, den har en lang pælerod; så den direkte.

Kilder

  1. Klimaplanter.dk: Havens årshjul – https://klimaplanter.dk/havens-aarshjul/
  2. Almen botanisk og havebrugsfaglig viden om arten

Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026