Matteuccia struthiopteris (strudsevingebregne) og Polypodium vulgare (englesød)

Bregner giver et frodigt, grønt udtryk i de skyggefulde dele af haven, hvor mange andre planter har det svært. De er blandt jordens ældste planter og formerer sig med sporer i stedet for frø.

Hjemmehørende i DanmarkSpiseligDele af planten er giftigeKan stå i krukke

Fakta

FamilieStrudsevingefamilien (Onocleaceae) og englesødfamilien (Polypodiaceae)
OprindelseBegge er hjemmehørende i Danmark
Højde30 cm (englesød) til 1 m (strudsevingebregne)
HårdførhedMeget hårdfør
LysHalvskygge, Skygge
JordHumusrig, fugtig og veldrænet. Englesød klarer også stenet jord og murværk
BestøvningSelvbestøvende: bregner har ingen blomster; de formerer sig med sporer
BlomstringIngen blomster
HøstUnge skud af strudsevingebregne i april–maj
Spiselige deleKun de unge, oprullede skud af strudsevingebregne, kogt grundigt
GiftighedDele af planten er giftige. Rå bregneskud kan give maveproblemer, og mange andre bregner, fx ørnebregne, er giftige. Lad børn kigge, ikke smage
VækstStrudsevingebregne danner rosetter og breder sig med udløbere; englesød er stedsegrøn

Bregnes år

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
Plant
Høst
Beskær

Dybdegående viden om bregne

Bregner: planter fra dinosaurernes tid

Bregner er blandt jordens ældste landplanter. De fandtes for flere hundrede millioner år siden, længe før dinosaurerne og før de første blomsterplanter. I Kultiden voksede der enorme skove af træbregner og andre sporeplanter, og meget af det kul, vi har brudt i dag, er rester af de skove.

Bregner har ingen blomster, frø eller frugter. De formerer sig med sporer, der er meget mindre end frø og spredes med vinden.

\n

Selv om blomsterplanterne siden har bredt sig over hele jorden, har bregnerne klaret sig, fordi de er tilpasset skyggefulde, fugtige steder, hvor mange blomsterplanter har det svært.

To danske bregner

  • Strudsevingebregne (Matteuccia struthiopteris) bliver op til ca. 1 m høj. De store, fjerlignende blade står i en roset som en tragt eller en fjerbusk. Den breder sig med udløbere under jorden og visner ned om vinteren. Den har to slags blade: grønne blade, der laver fotosyntese, og mindre, brune sporeblade, der står midt i rosetten hele vinteren. Planten deler således arbejdet mellem fotosyntese og sporedannelse.
  • Englesød (Polypodium vulgare) bliver op til ca. 30 cm og er stedsegrøn: Den holder de læderagtige blade hele vinteren. Den kan vokse på sten, mure og træstammer. Navnet kommer af, at jordstænglen smager sødt, nogle siger som lakrids.

Begge arter er hjemmehørende i Danmark.

Bregnens livscyklus

Bregner har en særlig livscyklus med to generationer:

  1. På undersiden af bladene (eller på særlige sporeblade) sidder små brune pletter. Det er grupper af sporehuse, og de ses tydeligst om sommeren og efteråret.
  2. Når sporerne er modne, åbner sporehusene sig, og sporerne flyver væk med vinden. Hvis man lægger et blad med undersiden ned på hvidt papir natten over, kan man se et fint, brunt pulver af sporer.
  3. Lander en spore et fugtigt sted, vokser den til en lille, flad, hjerteformet plante på under 1 cm, der kaldes en forkim.
  4. På forkimen dannes sædceller og ægceller. Sædcellerne svømmer i en tynd vandfilm hen til ægcellen. Derfor har bregner brug for vand til befrugtningen.
  5. Fra det befrugtede æg vokser en ny bregne, som vi kender den.

Forskellen på en spore og et frø: Et frø indeholder et lille fosteranlæg og madpakke og er resultatet af bestøvning. En spore er kun én celle og bliver først til forkimen.

De oprullede skud

Om foråret folder nye bregneblade sig ud fra en tæt spiral, der ligner sneglehuset eller hovedet på en violin. Bladet ruller sig langsomt ud nedefra og op, mens det vokser. Det beskytter den skøre bladspids.

Kan man spise bregner?

Kun få bregner kan spises. De unge, oprullede skud af strudsevingebregne høstes i april–maj og smager lidt som asparges og grønne bønner. De skal altid koges grundigt i mindst 10–15 minutter, fordi rå skud indeholder stoffer, der kan give maveproblemer. Tag kun få skud fra hver plante.

Mange andre bregner er giftige, fx ørnebregne, der er almindelig i danske skove. Derfor skal børn kigge, men ikke smage, på bregner i naturen.

Bregner i haven og naturen

Bregner trives i skygge og halvskygge med humusrig, fugtig jord. I fuld sol bliver bladene let brune, især hvis jorden tørrer ud. De passer under træer og buske, ved havedammen og i krukker på skyggefulde terrasser. Bregner giver skjul og fugtige levesteder for frøer, biller og snegle. Bier har ingen glæde af bregner, fordi de ikke har blomster.

Dyrkning

Placering

Skygge til halvskygge: under træer og buske, ved havedammen og i krukker på skyggefulde terrasser.

Englesød kan også vokse i stenet jord og på murværk. I fuld sol bliver bladene let brune.

Plantning

Plant forår eller efterår i humusrig, fugtig og veldrænet jord, og vand godt.

Strudsevingebregne breder sig med udløbere, så giv den plads.

Pleje

Vand regelmæssigt i varme, tørre perioder, og giv lidt organisk gødning eller løv om foråret.

Læg gerne visne blade fra træerne omkring bregnerne; det ligner skovbunden, de kommer fra.

Beskæring

Klip strudsevingebregnens visne blade af om efteråret eller tidligt forår. De brune sporeblade kan stå vinteren over og pynte.

Formering

Deling om foråret eller udløbere fra strudsevingebregne. Sporer er mulige, men langsomme.

Høst

De unge, oprullede skud af strudsevingebregne kan høstes i april–maj, mens de stadig er rullet sammen. Tag kun få skud fra hver plante, og kog dem altid grundigt.

Sorter af bregne

Vælg en sort for at læse om dens særlige egenskaber. 7 sorter i plantebasen.

I køkkenet

Kogte bregneskud smager lidt som asparges og grønne bønner. De skal koges i mindst 10–15 minutter; spis dem aldrig rå.

Natur og biodiversitet

Bregner giver skjul og fugtige levesteder for frøer, biller og snegle i skyggefulde hjørner.

Til skolen

Bregner er perfekte til at vise en plantegruppe uden blomster og frø. Under bladene kan eleverne finde sporehusene.

Elevark: Planter uden blomster

Natur/teknologi og biologi, 3.–7. klasse · 1 lektion · ude

1. Vend et bregneblad om (sommer–efterår). Hvad ser du på undersiden? Brug lup.

2. Tegn sporehusene.

3. Læg et blad med undersiden ned på hvidt papir natten over. Hvad sker der?

4. Hvad er forskellen på en spore og et frø?

Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.

Quiz: hvad ved du om bregne?

Vælg sværhedsgrad for at starte.

Til lærere: send quizzen til din klasse

Du får et link, eleverne åbner, og et link til dine resultater. Eleverne skriver kun fornavn og klasse. Svarene slettes automatisk efter 90 dage.

Spørgsmål

Kan bregner stå i sol?

De trives bedst i skygge og halvskygge; i sol bliver bladene let brune.

Er bregnerne stedsegrønne?

Englesød er; strudsevingebregnen visner ned om vinteren.

Kan bregner stå i krukke?

Ja, på et skyggefuldt sted med fugtig jord.

Kilder

  1. Klimaplanter: dyrkningsguide til bregner og egne dyrkningserfaringer
  2. Klimaplanter.dk: guide og sortsoversigt for bregne – https://klimaplanter.dk/vare-kategori/klimaplanter/stauder/bregne/
  3. Almen botanisk og havebrugsfaglig viden om arten

Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026