Pisum sativum

Ærter er hårdføre, klatrende bælgplanter, der elsker køligt forårsvejr. De binder kvælstof fra luften og giver søde ærter, sukkerærter og sprøde bælge.

SpiseligIkke giftigFøde for fugleKan stå i krukke

Fakta

FamilieÆrteblomstfamilien (Fabaceae)
OprindelseIndført; stammer fra Mellemøsten og Middelhavsområdet
Højde50–200 cm
HårdførhedMeget hårdfør
LysSol
JordMuldrig og veldrænet
BestøvningSelvbestøvende
BlomstringMaj–juli, hvide eller lilla
HøstJuni–august
Spiselige deleÆrter, bælge og skud
GiftighedIkke giftig
VækstÉtårig klatreplante

Ærters år

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
Plant
Blomstring
Høst

Dybdegående viden om ærter

Historie: Mendels ærter

Ærten er en af verdens ældste dyrkede planter. Den stammer fra Mellemøsten og Middelhavsområdet og blev dyrket for ca. 10.000 år siden. I middelalderen var tørrede ærter en vigtig vintermad i Danmark, fx som gule ærter. Ærten er også berømt i videnskaben: munken Gregor Mendel krydsede tusindvis af ærteplanter i sin klosterhave i 1850–1860’erne og opdagede de regler for arvelighed, som er grundlaget for genetikken. Han så fx på, om ærterne var glatte eller rynkede, og om de var gule eller grønne.

Sådan er ærten bygget

  • Plante: En étårig, klatrende plante, der klatrer med slyngtråde, som er omdannede småblade.
  • Blomster: Hvide eller lilla ærteblomster med fane, vinger og køl. Ærter er selvbestøvende; blomsten bestøver sig selv, før den åbner sig. Det var derfor, Mendel kunne styre sine krydsninger.
  • Frugt: En bælg med ærter (frø) indeni.
  • Rødder: Små rodknolde med bakterier (Rhizobium), der binder kvælstof fra luften.
  • Familie: Ærteblomstfamilien (Fabaceae) sammen med bønner, kløver og lupin.

Typer af ærter

Skalærter (marværter) dyrkes for de søde ærter i bælgen; bælgen er sej. Sukkerærter (flade bælge) og sugarsnap (tykke, runde bælge) spises med bælg, fordi bælgen mangler det seje pergamentlag. Grapærter har glatte, stivelsesrige ærter og tåler mere kulde, mens marværter har rynkede, søde ærter.

Dyrkning i dybden

Ærter elsker køligt vejr og sås direkte fra marts–april, så snart jorden kan bearbejdes, ca. 4–5 cm dybt. De skal have noget at klatre i, fx grene (ærteris), net eller hegn. Ærter behøver næsten ingen kvælstofgødning, fordi de selv binder kvælstof. Efter høst kan man lade rødderne blive i jorden, så næste afgrøde får gavn af kvælstoffet. Fugle elsker at spise de nysåede ærter, så et net kan være nødvendigt.

Høst og brug

Høst fra juni–juli, og pluk ofte, så planten bliver ved med at sætte nye bælge. Ærternes sukker bliver hurtigt til stivelse efter pluk, så de er sødest lige efter høst. Ærter spises rå, kogte, i salater, suppe og gryderetter. De unge skudspidser (ærteskud) er også lækre.

Kort fortalt

  • Ærten blev dyrket for ca. 10.000 år siden.
  • Gregor Mendel opdagede reglerne for arvelighed med ærter.
  • Mendel så på, om ærterne var glatte eller rynkede og gule eller grønne.
  • Ærten klatrer med slyngtråde, som er omdannede småblade.
  • En ærteblomst har fane, vinger og køl.
  • Ærter er selvbestøvende og bestøver sig selv, før blomsten åbner.
  • Rodknoldene har bakterier, der binder kvælstof fra luften.
  • Sukkerærter spises med bælg, fordi bælgen mangler pergamentlaget.
  • Marværter har rynkede, søde ærter; grapærter er glatte og tåler mere kulde.
  • Ærter sås i marts–april og elsker køligt vejr.
  • Lad rødderne blive i jorden, så næste afgrøde får kvælstoffet.
  • Ærternes sukker bliver hurtigt til stivelse efter pluk.
  • Hvad er en symbiose? Et samarbejde, hvor begge parter har gavn.
  • Hvorfor er ærter vigtige for klimaet? De kan erstatte kunstgødning med kvælstof fra luften.

Foto: Steffen Bauer (saatpilot.de), Wikimedia Commons, CC BY 4.0

Dyrkning

Placering

Sol med noget at klatre i.

Plantning

Så direkte 4–5 cm dybt fra marts–april.

Pleje

Giv støtte. Ingen kvælstofgødning. Net mod fugle.

Beskæring

Ingen.

Formering

Frø.

Høst

Pluk ofte fra juni; sødest lige efter høst.

I køkkenet

Rå, kogte, salat, suppe, gryderetter og ærteskud.

Natur og biodiversitet

Binder kvælstof og forbedrer jorden.

Til skolen

Ærter er perfekte til at lære om arvelighed, bælgplanter og kvælstof.

Elevark: Mendels ærter

Biologi, 7.–9. klasse

1. Sorter tørrede ærter i glatte og rynkede. Tæl dem.

Tip: Brug browserens udskriftsfunktion for at printe elevarket.

Quiz: hvad ved du om ærter?

Vælg sværhedsgrad for at starte.

Til lærere: send quizzen til din klasse

Du får et link, eleverne åbner, og et link til dine resultater. Eleverne skriver kun fornavn og klasse. Svarene slettes automatisk efter 90 dage.

Spørgsmål

Skal ærter gødes?

Næsten ikke; de binder selv kvælstof fra luften.

Hvorfor sætter mine ærter ingen bælge om sommeren?

De trives dårligt i varme; så tidligt om foråret.

Kilder

  1. Klimaplanter.dk: Havens årshjul – https://klimaplanter.dk/havens-aarshjul/
  2. Almen botanisk og havebrugsfaglig viden om arten

Fagligt gennemlæst af Magnus Buch, ejer af Klimaplanter · Opdateret november 2026