De små blomsterknopper fra strandkål ligner broccoli og kan steges på samme måde – høst dem, før blomsterne springer ud.
Ingredienser
300 g blomsterknopper fra strandkål
2 spsk olivenolie
2 fed hvidløg i skiver
½ rød chili eller en knivspids chiliflager
1 spsk soja eller ½ citron
Ristede mandelflager
Fremgangsmåde
Skyl buketterne og del store stykker.
Varm olien på en pande og steg strandkålen ved høj varme i 3–4 minutter.
Tilsæt hvidløg og chili, og steg et minut mere.
Smag til med soja eller citronsaft, og drys med mandelflager. Server som tilbehør eller over nudler.
