Spinatranke (Hablitzia tamnoides) leverer milde, spinatagtige blade allerede tidligt om foråret – perfekte i en tærte.
Ingredienser
Bund:
200 g hvedemel
100 g koldt smør
1 æg
1 knivspids salt
Fyld:
300 g spinatrankeblade og unge skud
1 løg
1 fed hvidløg
3 æg
2 dl madlavningsfløde
150 g feta
Salt, peber og muskatnød
Fremgangsmåde
Lav dejen af mel, smør, æg og salt, og lad den hvile koldt i 30 minutter. Rul den ud i en tærteform og forbag ved 200 °C i 10 minutter.
Svits løg og hvidløg, tilsæt spinatranken og lad den falde sammen. Pres overskydende væske ud.
Pisk æg og fløde sammen og krydr.
Fordel spinatranke og smuldret feta i bunden og hæld æggemassen over.
Bag ved 180 °C i 30–35 minutter, til tærten er stivnet.
