Klimaplanter.dk

Skovjordbærsirup

En duftende sirup til pandekager, is, lemonade og drinks – en god måde at gemme små portioner bær på.

Ingredienser

250 g skovjordbær

2 dl vand

200 g sukker

½ citron

Fremgangsmåde

Kog vand og sukker op, til sukkeret er opløst.

Tilsæt bærrene og lad dem simre 5 minutter.

Tag gryden af varmen og lad bærrene trække 30 minutter.

Si siruppen uden at presse (så bliver den klar), og tilsæt citronsaft.

Hæld på en skoldet flaske og opbevar i køleskab i op til 3 uger. De kogte bær kan bruges på grød eller yoghurt.