Søde, bløde løg til burgere, ostebord, smørrebrød og tærter. Holder sig en uges tid i køleskabet.
Ingredienser
1 kg løg eller rødløg
2 spsk olivenolie
25 g smør
3 spsk rørsukker
3 spsk balsamico eller rødvinseddike
1 dl rødvin (kan udelades)
1 kvist timian
Salt og peber
Fremgangsmåde
Skær løgene i tynde halvringe.
Steg dem i olie og smør ved lav varme i 30 minutter under jævnlig omrøring, til de er bløde og gyldne.
Tilsæt rørsukker, eddike, rødvin og timian.
Lad det simre yderligere 15–20 minutter, til væsken er kogt ind og løgene er blanke og mørke. Smag til med salt og peber.
