Robuste frugttræer til kommuner er sorter og arter, der passer til det danske klima og den lokale jord, og som kan klare sig uden sprøjtning og kunstgødning år efter år. Den sikreste vej er derfor at vælge planter, der allerede er dyrket på den måde: Miljøstyrelsen anbefaler sorter, der er robuste over for de fleste skadedyr, og fremhæver økologiske sorter som særligt gode til dyrkning uden pesticider og kunstgødning. Hos Klimaplanter i Randers dyrker vi alle vores frugttræer, nøddeplanter og frugtbuske uden spagnum, kunstgødning og pesticider, og produktionen foregår i Danmark. Her får du som indkøber, gartner eller projektleder i en kommune, skole eller institution en praktisk gennemgang af, hvordan I vælger, planlægger og planter frugttræer, der holder i mange år på offentlige arealer.
- ✓Frugttræer dyrket uden spagnum
- ✓Ingen kunstgødning eller pesticider
- ✓Mængderabat ved større projekter
Kort sagt
- Robusthed er den bedste forebyggelse mod sygdomme og skadedyr. Vælg sorter, der er afprøvet under danske forhold og egnet til dyrkning uden sprøjtning.
- Lad arealet styre valget: hjemmehørende arter i naturområder, kultiverede frugttræer i parker og frugthaver, og en blanding på legepladser og ved institutioner.
- Jord, nedbør og landsdel betyder meget. I Vestjylland skal sorterne tåle svampesygdomme, og nord for Limfjorden skal de modne tidligt.
- Plant flere sorter sammen for bestøvningens skyld, giv hvert træ plads, og hold jorden fri for græs de første år.
- Ved større projekter kan I få mængderabat, gratis fragt over 1.500 kr., 1 års grogaranti og hjælp til design og fondsansøgninger hos os.
Indholdsfortegnelse
- Hvad gør et frugttræ robust på et offentligt areal?
- Rette træ til rette areal
- Sorter, der klarer sig uden sprøjtning
- Jord, vand, vind og grundstamme
- Bestøvning og afstand mellem træerne
- Sådan planlægger I en større plantning
- Plantning og pleje de første fem år
- Frugttræer og bærbuske til jeres projekt
- Sådan ser vi på robuste frugttræer
- Ofte stillede spørgsmål
- Kilder
Hvad gør et frugttræ robust på et offentligt areal?
Et frugttræ i en privat have får ofte daglig opmærksomhed. Et træ i en park, ved en skole eller langs en sti skal klare sig med pleje nogle få gange om året. Derfor er robusthed ikke en ekstra fordel i kommunale projekter, men selve forudsætningen for, at plantningen lykkes.
Robusthed handler om tre ting:
- Sorten tåler sygdomme og skadedyr. I et treårigt forsøg med æbler og pærer fra 2016 til 2018 konkluderede Hortiadvice, at sorternes robusthed er den bedste forebyggelse mod sygdomme og skadedyr. Det gælder især i Danmark, hvor der er færre tilladte hjælpestoffer end i mange andre EU-lande.
- Træet passer til stedet. Miljøstyrelsen anbefaler at vælge træer og buske, der er egnede til det danske klima og de lokale jordbundsforhold, og at undgå at plante frugttræer, hvor samme frugt har vokset før.
- Planten starter sundt. Et træ, der er vokset op i levende jord med organisk næring, er vant til de forhold, det skal leve under bagefter. Det er grunden til, at vi lader jordlivet arbejde for os i stedet for at fodre planterne med kunstgødning.
Smag, udbytte og kvalitet tæller også. Et træ, borgerne gerne vil plukke fra, bliver passet, brugt og forsvaret af lokalsamfundet. Vil du læse mere om, hvilke arter der tåler tørre somre, våde vintre og stærk vind, har vi samlet vores erfaringer i guiden om klimarobuste frugttræer.
Rette træ til rette areal
Københavns Kommune har lavet en planteguide, der er et godt mønster for andre kommuner. Den fastslår, at man i alle kommunens planteprojekter skal overveje, hvordan der kan plantes flest mulige spiselige planter og frugtbærende buske og træer, så borgerne kan plukke bær og frugt på offentlige arealer. Samtidig skal valget passe til arealets funktion. Guiden fra Københavns Kommune deler det sådan op:
| Areal | Hvad der plantes | Eksempler |
|---|---|---|
| Naturområder | Kun hjemmehørende arter, der fremmer biodiversitet | Vildæble, fuglekirsebær, hyld, ribs, hassel, slåen, røn, havtorn |
| Parker og kirkegårde | Hjemmehørende arter og kultiverede frugttræer som solitærtræer, grupper eller små frugthaver | Æble, pære, kirsebær, solbær, stikkelsbær |
| Legepladser og institutioner | Begge typer, gerne suppleret med krydderurter og jordbær i højbede | Frugttræer, bærbuske, spiselige stauder |
Opdelingen giver mening, fordi de to plantetyper løser hver sin opgave. Hjemmehørende arter som vildæble, hvidtjørn og røn giver føde og levesteder til insekter og fugle. Haveselskabet peger på, at de oprindelige arter ofte har større værdi for insekterne end forædlede sorter. De kultiverede frugttræer giver til gengæld den frugt, borgere og børn kommer efter.
På en skole eller i en daginstitution er en lille frugthave med bærbuske langs hegnet en god start. Bærbuskene bærer hurtigt, de er i børnehøjde, og de tager mindre plads end træerne. Se vores udvalg af frugtbuske til institutioner og haver.
Sorter, der klarer sig uden sprøjtning
Miljøstyrelsen nævner en række sorter, der er gode at dyrke uden pesticider. Listen er et solidt udgangspunkt for en kommunal planteliste:
- Æbler: Rød Ananas, Aroma, Filippa og Belle de Boskoop
- Pærer: Clara Frijs, Grev Moltke og Conference
- Blommer: Victoria, Grøn Reine Claude og Kirkes
- Solbær: Titania
Aarhus Universitets forskningscenter DCA har desuden udgivet en stor gennemgang af frugt- og bærsorter. Ifølge seniorforsker Martin Jensen er der lagt vægt på dyrkningssikre, frugtbare, robuste og smagsfulde sorter, og rapporten beskriver modningstid, bestøvning, pasning og sygdomsrisiko for hver sort.
Tænk landsdelen ind
Danmark er et lille land, men vejret er forskelligt fra kyst til kyst. Det har direkte betydning for sortsvalget:
- Vestjylland: Den vestlige del af landet får næsten dobbelt så meget nedbør som den østlige. Derfor anbefaler DCA-rapporten Frugt og bær sorter, der er meget robuste mod svampesygdomme.
- Nordjylland: Hortiadvice fandt op til en måneds forskel i plukketid for tidlige sorter mellem Smålandsfarvandet og Midt- og Nordjylland. Nord for Limfjorden er Holsteiner Cox den seneste sort, der når at modne godt, så her skal I vælge tidlige sorter.
- Kystnære og indlandsområder: Nattefrost i blomstringen kan tage hele udbyttet. ØKO-Portalen peger på, at den bedste forsikring er at plante tidligt blomstrende arter i de varme, kystnære områder.
Et eksempel: En kommune i Vestjylland, der vil plante en frugtlund ved et nyt boligområde, får mest ud af sorter med god modstandskraft mod skurv og andre svampe, plantet på et sted med læ. En kommune på Sydsjælland har flere sorter at vælge imellem og kan også gå efter sentmodnende vinteræbler.
Jord, vand, vind og grundstamme
Det mest robuste træ går stadig ud, hvis det står forkert. Før I bestiller, bør I kende jorden på arealet.
Dræning. Hortiadvice advarer mod at plante frugttræer i fugtig jord. Der skal helst være 1 meter ned til grundvandet, og træer i våde plantehuller bliver ofte ødelagt af løvtræskræft. Har arealet stående vand om vinteren, skal I vælge et andet sted eller dræne først.
Reaktionstal. ØKO-Portalen angiver, at de fleste frugt- og bærarter vil have en nogenlunde neutral jord med reaktionstal (et mål for jordens surhedsgrad) mellem 6,5 og 7,5. Blåbær er undtagelsen og kræver meget sur jord.
Sandjord. På let sandjord trives æblebladhvepsen, og Hortiadvice anbefaler at undgå følsomme sorter som Discovery her. På tung lerjord er risikoen langt mindre.
Grundstamme. Frugttræer er podet på en grundstamme, altså det rodsystem, sorten er sat på. Grundstammen bestemmer, hvor stort træet bliver, og hvor godt det står fast. DCA anbefaler en kraftig grundstamme på sandjord og i blæst, og Haveselskabet beskriver, hvordan en vildstamme giver de største træer og bruges til store træer eller let sandjord. Til offentlige arealer, hvor træet skal stå selv og tåle vind, er en kraftig grundstamme derfor ofte det rigtige valg. Svagt voksende stammer egner sig bedre til espalier og krukker.
Læ. Æbletræer giver den bedste høst med sol og læ. ØKO-Portalen anbefaler gode læhegn, drypvanding som den mest vandbesparende metode og mere humus i jorden via kompost, så den kan holde på vandet i tørre perioder. Et læhegn af hjemmehørende bærbuske som hassel, slåen og hyld løser to opgaver på én gang.

Bestøvning og afstand mellem træerne
De fleste æbler, pærer og søde kirsebær skal have pollen fra en anden sort for at sætte frugt. Haveselskabet skriver, at høsten bliver bedst, når der står andre æblesorter i nærheden, så bierne kan hente fremmed pollen. Plant derfor altid mindst to eller tre sorter af samme art, der blomstrer på samme tid. DCA-rapporten har bestøvningsoversigter for de vigtigste arter, som er nyttige, når I sammensætter en planteliste.
Afstanden afhænger af grundstammen. Træer på vildstamme skal have meget mere plads end træer på svage stammer, og en frugthave, der er plantet for tæt, bliver mørk, fugtig og mere udsat for svampe. Vi har lavet en særskilt guide til afstand mellem frugttræer, som du kan bruge, når I tegner arealet op.
Tænk også på insekterne. Miljøstyrelsen anbefaler bivenlige planter under frugttræerne, blomsterenge, kvasbunker, insekthoteller og mejsekasser, så bier, svirrefluer, mariehøns og ørentviste får levesteder. Det giver bedre bestøvning og færre skadedyr, og det er en gratis plejeindsats, der arbejder hele året. Stauder i bunden af en frugtlund er en enkel måde at gøre det på, og vores stauder er dyrket på samme måde som træerne.
Sådan planlægger I en større plantning
Et kommunalt eller institutionelt projekt har flere led end en privat have: budget, interessenter, drift og ofte en fondsansøgning. Her er rækkefølgen, vi anbefaler.
- Afklar formålet. Skal arealet primært give frugt til borgerne, fremme biodiversitet eller bruges i undervisning? Svaret afgør fordelingen mellem kultiverede sorter og hjemmehørende arter. Hos os kan I få hjælp til havedesign, så arealet bliver tegnet op efter funktionen.
- Undersøg arealet. Tjek dræning, jordtype og læ, og om der tidligere har stået kernefrugt på stedet.
- Sammensæt plantelisten. Vælg robuste sorter, der passer til landsdelen, sørg for bestøvningspartnere og bland træer med bærbuske og stauder. Vi rådgiver om plantevalg, så listen passer til jeres jord og jeres driftsbudget.
- Find finansieringen. Mange skoler og institutioner kan få fondsstøtte til grønne projekter. Ansøgningen kræver en klar projektbeskrivelse og en gennemarbejdet planteliste, og vi tilbyder hjælp til fondsansøgninger ved større grønne projekter.
- Bestil samlet. Når hele projektet bestilles på én gang, kan I få mængderabat, og ordrer over 1.500 kr. sendes med gratis fragt. Alle planter er dyrket i Danmark og leveres hurtigt.
- Inddrag brugerne. Børn, beboere og frivillige, der har været med til at plante, passer bedre på træerne bagefter. En workshop om plantning og pleje er en god måde at starte et fælles ejerskab på, og den kan vi holde for jer.
- Læg en driftsplan. Skriv ned, hvem der vander de første år, hvornår der beskæres, og hvem der høster. Uden en plan bliver frugttræer let glemt i den kommunale drift.
Plantning og pleje de første fem år
Tidspunkt. DCA anbefaler at plante sidst på efteråret efter løvfald, inden jorden bliver for våd, eller hård frost sætter ind. Forårsplantning skal ske så tidligt som muligt. Indtil plantning skal træerne opbevares køligt og fugtigt, og ved længere ventetid kan de slås ind i jorden. Læs mere om hvornår man planter frugttræer med barrod og i potte.
Selve plantningen. Grav plantehullet bredt, så rødderne kan sprede sig, og sæt træet i samme dybde, som det stod i planteskolen. Podestedet skal over jorden. Sæt en pæl i vindsiden, og bind træet løst, så stammen kan bevæge sig lidt.
Vand og næring. Haveselskabet anbefaler at vande unge træer ved tørke de første fire til fem år og give et tyndt lag kompost på 2 til 3 cm i april. Når træerne er fem til syv år, klarer de sig typisk uden vand og gødning. Miljøstyrelsen understreger, at gødningen skal være moderat og organisk, fordi for meget kvælstof tiltrækker skadedyr.
Bunden. Hold jorden omkring stammen fri for græs og ukrudt de første år, så træet ikke konkurrerer om vand. Et levende bunddække under ældre træer giver hjem til nyttedyr.
Beskæring. Korrekt beskæring og udtynding giver luft mellem grene og frugter, så de tørrer hurtigere efter regn. Det er den vigtigste forebyggelse mod svampesygdomme i den daglige drift.
Skurv. Lidt skurv på æblerne er ikke en katastrofe. Miljøstyrelsen påpeger, at skurv kun har kosmetisk betydning, så frugten kan stadig spises.

Frugttræer og bærbuske til jeres projekt
Hos Klimaplanter finder I frugttræer, nøddeplanter, frugtbuske, honningbær og stauder, der alle er dyrket uden spagnum, kunstgødning og pesticider på vores planteskole i Randers. Når I bestiller til et helt projekt, får I mængderabat, gratis fragt på ordrer over 1.500 kr. og 1 års grogaranti på planterne.
Se hele udvalget af frugt- og nøddetræer, eller kontakt os via Klimaplanter.dk om hjælp til havedesign, workshops og fondsstøtte til skoler og institutioner.
Sådan ser vi på robuste frugttræer
Vi tror på, at et robust frugttræ begynder i planteskolen. Et træ, der har vokset op med kunstgødning og spagnum, skal lære at klare sig selv, når det kommer ud på en skole, i en park eller langs en sti. Vores planter har fra starten levet i jord, hvor jordlivet leverer næringen, og det er netop de forhold, de møder bagefter.
Derfor dyrker vi alle vores planter uden spagnum, kunstgødning og pesticider, og vi gør det i Danmark. Det passer til de krav, mange kommuner og institutioner stiller til grønne projekter: biodiversitet, miljøhensyn og planter, der kan tåle det danske klima.
Vi ved også, at et godt projekt kræver mere end gode planter. Derfor hjælper vi med plantevalg, havedesign og fondsansøgninger, og vi holder workshops, så de mennesker, der skal bruge arealet, også er med fra begyndelsen. Målet er frugttræer, som borgerne kan høste fra i mange år.
redaktionen
Ofte stillede spørgsmål
Hvilke frugttræer er mest robuste i Danmark?
Miljøstyrelsen fremhæver blandt andet æblerne Rød Ananas, Aroma, Filippa og Belle de Boskoop, pærerne Clara Frijs, Grev Moltke og Conference samt blommerne Victoria, Grøn Reine Claude og Kirkes. Den rette sort afhænger dog af landsdelen og jorden. I Vestjylland skal sorterne tåle svampesygdomme, og nord for Limfjorden skal de modne tidligt.
Hvornår er det bedste tidspunkt at plante frugttræer på offentlige arealer?
Sidst på efteråret efter løvfald, før jorden bliver for våd, eller frosten kommer. Så kan rødderne etablere sig inden foråret. Kan I ikke nå det, skal I plante så tidligt som muligt om foråret.
Hvor meget pleje kræver frugttræer i en kommune?
De første fire til fem år skal træerne vandes ved tørke, have et tyndt lag kompost om foråret og holdes fri for græs ved stammen. Derudover skal de beskæres, så der kommer luft mellem grenene. Når træerne er fem til syv år gamle, klarer de sig stort set uden vand og gødning.
Kan skoler og institutioner få støtte til at plante frugttræer?
Ja, mange grønne projekter på skoler og institutioner kan søge fondsstøtte. Vi tilbyder hjælp til fondsansøgninger ved større grønne projekter, så projektbeskrivelse og planteliste hænger sammen.
Kan vi få rabat, når vi køber mange planter?
Ja. Vi giver mængderabat ved større ordrer, og der er gratis fragt på ordrer over 1.500 kr. Alle planter har 1 års grogaranti.
Kilder
- Miljøstyrelsen: Frugttræer og buske
- Hortiadvice: Robuste sorter af æbler og pærer til økologisk dyrkning
- Københavns Kommune: Spiselige planter og frugtbærende buske og træer
- Haveselskabet: Gode træer til at øge biodiversiteten i haven
- DCA, Aarhus Universitet: Her er de bedste frugt- og bærsorter til haven
- DCA-rapport 148: Frugt og bær
- ØKO-Portalen: Hvilke frugt- og bærarter kan trives i Danmark
- Haveselskabet: Sådan dyrker du æbler i haven
- DCA, Aarhus Universitet: Plantning af frugttræer
Anbefalinger
Læg robuste træer og buske til jeres projekt i kurven
Byg plantningen op med hjemmehørende arter i læhegnet: almindelig hassel er hårdfør og vindbestøvet, og plantes sammen med hassel ‘Rød zellernød’, fordi krydsbestøvning med en anden hasselsort kan forbedre nøddeudbyttet. Havtorn ‘Eva’ og hanplanten ‘Otto’ tåler vind, tørke og kystnære forhold og skal stå sammen for at give bær, og i læ af dem trives blomme ‘Mirabelle de Nancy’ med sine søde, gyldne frugter i fuld sol. Afslut med en bigbag pilekompost til jordforbedringen, og læg det hele i kurven direkte herfra.
-
Almindelig hassel (Corylus avellana)100,00 kr. -
Blomme ‘Mirabelle de Nancy’ Prunus domestica subsp. syriaca550,00 kr. -
Hassel ‘Rød zellernød’100,00 kr. -
Havtorn ‘Eva’ (tornfri hunplante) – Hippophae rhamnoides200,00 kr. -
Havtorn ‘Otto’ (tornfri hanplante) – Hippophae rhamnoides200,00 kr. -
Pilekompost 1000L bigbag2.395,00 kr.




