Her i 2023 har et af de store buzzwords været biostimulanter og alternative vækstmedier i gartnerfaget. Og hvor er det fedt at være vidne til, at andre også får øjnene op for, hvad det har af positive effekter for dyrkning af afgrøder. Og det behøver slet ikke være så teknisk, så alle kan komme i gang uden alt for meget besvær.
Men hvad betyder biostimulant, og hvad er det?
Biostimulant betyder i sin enkelthed en biologisk stimulans. Biostimulanter er stoffer eller forbindelser, der bruges i landbrug og gartneri til at fremme plantevækst, sundhed og produktivitet. Disse substanser kan være af naturlig eller syntetisk oprindelse og virker ved at stimulere forskellige fysiologiske processer i planterne.
Biostimulanter adskiller sig fra gødningsstoffer, da de ikke primært giver næringsstoffer til planterne. I stedet arbejder de på at forbedre plantens evne til at optage næringsstoffer, modstå stress, forbedre rodudvikling, øge blomstring eller forbedre plantens overlevelse under ugunstige forhold som f.eks. tørke eller sygdom.
Disse produkter kan omfatte en bred vifte af stoffer såsom plantevækstfremmere, aminosyrer, alginater (udvundet fra tang), ekstrakter fra tang eller mikrobielle ekstrakter. De kan påføres planterne gennem forskellige metoder, herunder sprøjtning, vanding eller jordbehandling.
Brugen af biostimulanter er blevet stadig mere udbredt inden for landbrug og gartneri som et supplement til konventionelle dyrkningsmetoder, da de kan bidrage til at forbedre afgrødernes vækst og udbytte på en mere bæredygtig måde.
Her i artiklen vil vi fortælle om en måde, man kan lave jeres egen biostimulant, der kan bruges til at booste mikrobiel aktivitet, som kan hjælpe planten med at optage næringsstoffer, øge omsætningen af organisk materiale og styrke plantens immunforsvar ved at øge mikrobiel aktivitet i jorden.
Men før vi giver os i kast, er det vigtigt at vide, hvilket formål man bruger sin biostimulant til, og til hvilken type plante den passer til. Eksempelvis har to-årige og flerårige planter som urter, stauder, buske og træer i højere grad brug for en jord domineret af mychorrhiza til at danne optagelige bindinger for planten. En-årig høj energi afgrøder har brug for en mere bakteriedomineret jord, der kan frigive næringsstoffer i hurtigt optagelige bindinger. Dette skyldes, at etårige planter skal nå at producere mere vækst, blomster og modne frø i løbet af en sæson for at sikre formering til næste år.
Men hvordan ved man, hvilken type stimulans man har, hvis man ikke køber den på forhånd med en indholdsfortegnelse på det givne præparat? Det ved man umiddelbart ikke, kun ved at kunne sende en jordprøve ind til analyse, medmindre du ved, hvad du skal kigge efter i mikroskop. Men en fingerregel er, at en kompost med højt nitrogenindhold fra dyregødning eller en ormekompost, hvor du tilføjer meget køkkenaffald, men hvis du husker at tilføje i en passende grad flis og blade fra haven, får du en mere afbalanceret jord med mikrobiel aktivitet.
At skelne mellem en jord, der er mikrobiel domineret, og en jord, der er domineret af mycorrhiza, kan kræve forskellige metoder og analyser:
Mikrobiel domineret jord
– Mikrobiel domineret jord er typisk rig på forskellige mikroorganismer som bakterier, svampe, protozoer og andre organismer. Denne type jord kan have en høj diversitet af mikrober, der udfører forskellige funktioner som nedbrydning af organisk materiale, kvælstoffiksering, og de kan have indflydelse på næringsstofcyklussen i jorden.– Analyser af mikrobiel diversitet kan udføres gennem molekylære metoder som DNA-sekventering for at identificere og kvantificere forskellige mikroorganismer til stede i jorden.
Mycorrhiza domineret jord
– Mycorrhiza er en symbiotisk forbindelse mellem svampe og plantens rødder, hvor begge parter drager fordel. Svampene hjælper med at forbedre plantens næringsstofoptagelse, især fosfor, og kan bidrage til plantens overlevelse under forskellige stressforhold.– For at bestemme om jorden er domineret af mycorrhiza, kan man undersøge mængden af mycorrhizasvampe i jorden gennem molekylære metoder eller ved at undersøge plantens rødder for tilstedeværelsen af disse svampe.
En jord, der er godt afbalanceret og sund, vil ofte indeholde både mikrobiel diversitet og et passende niveau af mycorrhiza til gavn for planterne. Det er vigtigt at huske på, at jordens sundhed ikke kun afhænger af en enkelt mikroorganisme eller gruppe af organismer, men af den generelle økosystembalance i jorden. Professionelle laboratorier og eksperter på området kan udføre analyser for at vurdere jordens mikrobielle og mycorrhizale karakteristika.
Puha, sikke en omgang. Det skal heller ikke gøres mere teknisk end det er, så blot brug den kompost I har derhjemme, for det er bedre at gøre
noget end ikke at gøre noget, når man vil prøve at stimulere jeres jord derhjemme til gavn for økosystemet og jeres planters trivsel.
Det skal du bruge
For at kunne lave en kompostthe derhjemme skal man bruge en beholder, luftpumpe, osteklæde, vand, kompost og melasse. Og i sin enkelthed prøver man at øge populationen af mikroorganismer i væsken, som derefter kan bruges som en biostimulant. Mikroorganismer og mychorrhiza laver hurtigere celledeling når de har sukker og tilpas temperaturer tilstede, og den type jeg bruger er aerobisk, da det er den type, de fleste planter trives rigtig godt med og i højere grad er præsenteret naturligt i jeres jord. Ikke at sige, at det vil være dårligt at lave anaerobisk kultur.Forskellen mellem en aerobisk stimulans og en anaerobisk biostimulans ligger primært i de miljømæssige betingelser, de fremmer eller understøtter.
Aerobisk stimulans
– Aerobiske stimulanser er stoffer eller forbindelser, der fungerer eller trives i miljøer med tilstedeværelse af ilt (ilt er til stede). Disse stimulanser kan omfatte mikroorganismer eller forbindelser, der fremmer vækst og sundhed i jord, hvor der er en rigelig mængde ilt tilgængelig.– Eksempler på aerobiske stimulanser kan være visse bakterier, svampe eller organiske forbindelser, der trives bedst under ilt-rige forhold og kan hjælpe med at nedbryde organiske materialer eller fremme planters vækst under sådanne betingelser.
Anaerobisk biostimulans
– Anaerobiske biostimulanter refererer til stoffer eller forbindelser, der fungerer eller trives i miljøer, hvor der er fravær af ilt. Disse stimulanser kan være mikroorganismer, ekstrakter eller forbindelser, der er særligt tilpasset eller gavnlige under iltfattige forhold, såsom i dybtliggende jordlag eller vandmættede områder. Her er der ofte tale om fermenteret skovbryn, mælkesyrebakterier og gærceller.Både aerobe og anaerobe stimulanser kan være nyttige afhængigt af jordens specifikke forhold og de ønskede mål, når det kommer til plantevækst og jordens sundhed. Valget af biostimulanter vil ofte tage hensyn til jordtypen, de plantearter, der dyrkes, samt hvilke mikrobielle processer der bedst kan understøtte og fremme den ønskede produktion og jordkvalitet.
Lav din egen kompostthe
Fyld en murebalje med 50L vand, tilsæt 1l melasse, og bland det sammen. Dernæst lægges 500g kompost i osteklæde og bind det sammen, så det holdes inde i klædet. Til sidst tilsluttes luftpumpen, og der skal gerne være godt tryk på, så man ikke risikerer, at det ikke bliver iltet tilstrækkeligt. Dernæst skal det stå med luftpumpen i 1-3 dage for at give cellerne tid til at dele sig. Det skal lige siges, at det er bedst at gøre ved 20-23 grader for at opnå den bedste aktivitet.
Efter 1-3 dage har man nu en høj koncentration af mikroorganismer i sit bryg, som dernæst kan blandes op med vand 1/10 ved brug som bladgødning og 1/20, hvis man vil bruge det som stimulans i jorden. Og så er det bare at vande omkring de planter/kulturer, man ønsker skal have lidt mere aktivitet i jorden.
Fremgangsmåde fyld en murebalge med 50L vand tilsæt 1l melasse, og bland det sammen dernæst lægges 500g kompost i osteklæde og bind det sammen så det holdes inde i klædet. tilsidst tilsluttes luftpumpmen og der skal gerne være godt tryk på så man ikke risikere at det ikke bliver iltet tilstrækkeligt. dernæst skal det stå med luftpumpen i 1-3 dage for at give cellerne tid til at dele sig, det skal lige siges at det er bedst at gøre ved 20-23 grader for at de har den bedste aktivitet.
efter 1-3 dage har man nu en høj koncentration af mikroorganismer i sit bryg som dernæst kan blandes op med vand 1/10 ved brug som bladgødning og 1/20 hvis man vil bruge det som stimulans i jorden og så er det bare at vande ud omkring de planter/kulture man ønsker skal have lidt mere aktivitet i jorden.
I kan se i videoen nedenfor, hvordan vi laver komposthe hos klimaplanter, som vi bruger i alle vores pottekulture, for at sikre at planterne har en høj mikrobioel aktivitet.
