Udgivet i 2 kommentarer

Spagnum fri planter. Hvad fanden er det for en gang hippiepis?

Vi har en biodiversitet krise, ikke kun i Danmark, men over hele verden.
Vi er nødt til at ændre vores tankegang, når vi starter produktion. Når vi producerer nyt, er det ofte
på bekostning af miljøet i form af ”affald”. Dette ”affald”/ restprodukt, kan være en anden persons
”guld”.
En simpel måde, er at tænke i recirkulation på,er ved skabe samarbejde og fællesskab mellem
virksomheder, såvel offentlige som private. Et fællesskab, om at nå målet om et Klimavenligt miljø
og en bæredygtig fremtid gennem en cirkulær produktion.
Det er en fremtidsinvestering til vore næste generationer, som også vil kunne få glæde ved at
komme ud i unik natur og opleve dyr og plantearter, som ikke ses andre steder. Vi har i Danmark 3
højmoser tilbage, der pga. menneskelig håndtering har ændret det naturlige økosystem. Heldigvis
er der dele af de 2 nordjyske højmoser er nu blevet fredet. Desværre betyder det bare at
problemet er rykket ud af landegrænsen til østeuropæiske lande, som endnu ikke har samme miljø
årvågenhed

Hvad er spagnum og hvor kommer det fra?

Spagnum er mos arter, der lever i højmoser. Langsomt opbygger disse mosarter et lag af organisk
materiale, der giver et helt særpræget økosystem. Dette økosystem giver levevilkår for truede dyre
og plantearter som f.eks. Soldug, der er den eneste vildtvoksende kødædende plante,
der findes i den vilde natur i Danmark.
Vi en tradition for at bruge spagnum.
Spagnum har vi har brugt det til lidt af hvert igennem tiden.
Før olie og kul, var det en vigtig energikilde til transport og opvarmning, som vi ikke skal
undervurdere. Det har haft en stor betydning, for vores udvikling i samfundet. Det har også været
brugt som jordforbedring i marker og til opdyrkning af enge. Siden start 50’erne har det i betydeligt
omfang, været anvendt i væksthuse og i container produktion. Spagnum har nemlig nogle virkelig
gode egenskaber som vækstmedie, der gør det meget anvendeligt. Spagnum indeholder kun ringe
mængde næring og er et sterilt vækstmedie. Derimod kan det holde på en masse vand og er samtidig
et luftigt medie, der gør det let at kontrollere med vand og nærings til førelse. Spagnum har givet os
mulighed for at lave en standard form for, hvordan et produkt skal se ud for at være salgsklar med
store flotte planter. Vi har tilvendt os en købskultur, hvor vi køber med vores øjne og er utålmodige,
hvad angår at få udbytte af frugttræer og buske. Dette behov kender traditionelle planteproducenter
og derfor produceres de store flotte planter. Den traditionelle planteproducent lært, at det er den
bedste og mest rigtige måde at gøre tingene på.

I Danmark bruger vi ca. 100.000 tons spagnum om året

En svimlende mængde, halvdelen i planteproduktionen og den anden halvdel hjemme i haven.
Heldigvis er der dele af højmoserne, der er blevet fredet, men det er ikke nok, vi skal stoppe alt brug
af spagnum, så vi kan sætte niveauet for, hvordan vi i EU vil løse biodiversitetskrisen og give os en
bedre CO2 profil. Vi skal stoppe import af spagnum fra Polen og andre østeuropæiske lande. Vi er
langt bagud i forhold til at udvikle produkter med fokus på liv, hvor man kan sikre sig, at der er et

gavnligt mikroliv og hvor der tages hånd omkring den vilde natur og det resursespild, der ligger
overalt. Det vil klimaplanter gerne være frontløber på.

Hvad sker der ved, at vi bruger spagnum?

Til det spørgsmål, skal man starte med at se på, hvordan det bliver fremstillet
Det tager mange år at opbygge spagnum i den grad vi bruger det i dag. Med et forbrug på ca.
100.000 tons spagnum årligt, vil det aldrig være en bæredygtig løsning, da naturen ikke i samme
hastighed er i stand til at reetablere sig. Når moser drænes for vand, kommer der ilt til kulstoffet,
der er bundet i jorden i kraft af spagnummen. Her begynder det at nedbrydes og det frigiver en
masse CO2 til atmosfæren, som ellers var lagret i jorden.
Når vi dræner, ændres biotopen, så andre arter begynder at dominere og får indtræden. Pioneer
træer dukker op, da der her er gode levevilkår. Især birk, kan være et problem, da de spreder sig
hurtigt i rigt omfang og tilføjer en stor del organisk materiale. Herved ændres humusindholdet i
jorden og dermed også næringsindholdet. Næringsindholdet har betydning for den flora af planter,
der vokser i dette meget sure og næringsfattige miljø, hvor det er bestemte bakterier, der gør næring
til gængelig for planten

Hvilke alternativer er der til spagnum?

Spagnum er udbredt og bruges i: Potter, krukker, altankasser, diverse muld blandinger og
jordforbedringsprodukter. Kig altid bag på pakken i indholdsfortegnelsen, her kan du se indholdet
af spagnum.
Kokosmuld er et fint alternativ. Det er lavet af restprodukter fra produktion, da det er knuste
kokosskaller. Det kan sendes i komprimeret blokke, som gør man kan fragte store portioner ad
gangen selv over lange distancer. Transportmiljøbelastningen udgør et minimum i forhold til den
udledning spagnum, frigiver under nedbrydning.
Kokos kan ikke erstatte hele vores brug af spagnum og vi er stadig afhængig af at udvikle flere
dyrkningsmedier. I Sverige anvendes papiruld og i England bruges træfibre.
Vi mener at det er gode fremtidsudsigter med : Hamp, træfibre og restmaterialer, så som savsmuld
og pap.

Hvorfor kan man ikke bare bruge kompost?

Til så og -priklejord, kan det være en fin blanding med kompost og havejord.
Problemet er dog, at når man skal have planterne til at trives i lang tid i denne jordblanding,
kan den nemt kan blive for tung til pottekultur og skabe råd i rødderne.

Sur jord uden brug af spagnum

For at skabe surt miljø, kan man bruge flere teknikker som: Savsmuld,
grannåle, jord under grantræer, fjerne alt vækst og uden brug af kalk.
Savsmuld har et højt C/N forhold 1/600 hvis man blander det i jorden, optager det hurtigt næring
under nedbrydningsprocessen af savsmuldet. Det bør naturligvis ikke bruges savsmuld fra
imprægneret eller malet træ
Desuden kan affald fra sure madvare som f.eks.: Syrnet mælkeprodukter, citrusskaller, sure æbler
være glimrende materialer at bruge.
Ved at fjerne alt grøn vækst efter blomstring og igen om vinteren, udpines jorden for næringsstoffer
og på den måde, kan man lave habitat for vilde planter og surbunds planter.
Kalk er meget basisk og hæver ph i jorden, derfor bør det undgås, hvis sur jord ønskes.

ref. Praktisk økologi

2 tanker om “Spagnum fri planter. Hvad fanden er det for en gang hippiepis?

  1. Jeg har et lille staudegartneri, der drives efter samme principper som jeres, men jeg er udfordret ift. at skaffe en god spagnumfri jord. Efter at have læst om kokosmuld på jeres side har jeg fået stor lyst til at afprøve det, men har lidt svært ved at finde et sted, hvor jeg kan købe det i større mængder. Kan I henvise til en forhandler? Gerne engros.
    På forhånd tak.

    Venlig hilsen
    Rebekka Arp

    1. Hej Rebekka du velkommen til at skrive en mail på Magnus@klimaplanter.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.