Kategori: frugtbuske

Hvad er en biotop?

biotop kan sidestilles med habitat og når man snakker natur findes der biotop overalt, i store og små omfang. for at komme med et simpelt eksempel kunne være en træstub med død ved der har skabt levevilkår for nedbryder svampe og insekter, det giver øget liv som kan gavne både større og mindre dyr og organismer, men det er ikke nødvendigvis at en biotop er ved dødt ved, det kunne også være større områder f.eks urørt skov, opdyrket skov, gran, løvskove, hede, strand eller moser som giver habitat til en bestemt gruppe af planter, dyr og mikroorganismer. Der hver især har deres funktion til at opretholde området, men det behøver heller ikke være store områder, man kan snakke biotop på en bakke, ja selv en kvadratmeter fordi der er forskellige forhold bare på det lille stykke
som har gjort at der er den biodiversitet, i det lokale område.

For at give jer et mere konkret eksempel vil jeg tage et udgangspunkt i en bakke, og der vil være forskel på hvor hvilke planter, dyr og insekter er at findes, for selvom at de lever i det samme område vil de stadig have hver sine forhold, for at være repræsenteret. hvor godt de trives, er afhængig af hvilket mad/næring, vand, varme/kulde, lys, luft og sammenspil med andre arter det gør udfaldet (her snakker vi hvordan det naturligt klare opgaven)

På bakken vil der i toppen være varmer, fordi der mindre vand og kulden trækker ned i bunden og tager næring med ned, det er så forskellige planter der fortrækker det ene frem for det andet. men det vil ikke sige at man ikke kan plante frostfølsom planter i bunden eller vand og næringskrævende planter i toppen, for det er så der mikroklima kommer ind i billedet og hvilken påvirkning man kan gøre med naturlig materialer og design for at opnå de bedste kriterier for de givende planter.
For der hvor vi bestemmer hvor planter skal vokse er ikke sikkert at de vil trives ved, ikke at de bare lige går hen og dør, men man nedsætter levetiden og modstandsdygtigheden ved at placer tingene forkert.
Mit bedste råd at lære hvilke forhold planten vil have og finde ligene planter at plante sammen med fordi naturen har aldrig rigtig monokultur. Da det giver større chance for at der sker mistrivsels pga. det de samme næringsstoffer der bliver optaget og mere modtagelig for sygdomme og skadedyr når sygdommen hopper videre til den næste plante af samme art.

Hvad kan vi bruge det til?

vi kan bruge det i sammenhæng med design af grønne områder.
når vi skal opbygge bede og plantesamfund i sin egen have, park og skov eller hvad man er i gang med at etablere.
Det letter vedligeholdelsesopgaverne og succesoplevelsen, for man kan da lige så godt bruge tiden på at nyde det forarbejde og se sine ting trives i stedet for at f.eks luge, tilføje uansvarlige mængder næring og mistrivsels.

Hvad er et mikroklima

Mikroklima kan også ses både stort og småt perspektiv, man kan sige vi har et europæisk klima, skandinavisk klima, breddegrads klima, ø klima, kyst klima. Centralt klima, syd, øst nord og vest klima, lokalt klima og for at gøre det endnu mindre, man kan sige det mikroklima lige omkring planten og dyret, som har påvirkning for trivsels og levevilkår. Ofte er det i de unge år at en plante er mere udsat, fordi at roden eller toppen stadig er frostfølsom eller sygdomme og skadedyr har letter ved at tage livet af en lille plante.

Alle kender til en sydvendt mur som absorbere varmen og gør området varmere, men vi kan faktisk gøre flere ting for at skabe et varmere mikroklima, og heldigvis for man løber hurtigt tør for sydvendt murværk.
I danmark ligger vi omkring zone 7 til 7B men vi kan faktisk selv gøre at vi spænder mellem zone 6-9 jo højere zonetal jo flere eksotiske planter kan vi dyrke.

Hvordan laver man et  naturligt mikroklima

Vandspejl
Det er en af de lidt mere omstændige måder, men refleksion gør at det bliver skabt højere temperatur samt termisk energi, øget effekt med kombination med kampesten der stikker over vandet.

Sten
Virker om en sydvendt mur som termiskmasse bliver stenen opvarmet om dagen, selv om vinteren med minus grader, kan man gå ud og mærke varme fra en sten der for sollys, så frigiver stenen varmen igen ned igennem jorden og stenens form kan den kan lede vandet væk fra rod halsen gør at temperaturen stiger lokalt om planten.

veldrænet jord
Vand er ofte det der dræber planter og især når vi snakker planter der er på grænsen til at kunne vokse i vores  klima, eller planter der trives ved veldrænet jord , men man vil samtidig gerne have vand tilgængeligt i vækstperioden, så det er en hård fin grænse man er ude efter

Førne (organisk dyne)
et lag af blade og grene, som både beskytter mod frost og vind direkte ved jordniveau, og lavt siddende knopper. Det er samtidig med til at holde på fugten og næring, grundet fordampning fra solen det har betydning for hvor aktiv jorden er og hvor gode mikroorganismerne er til at mobilisere næringsstofferne.

Levende førne/bunddække planter
fordelen ved levende førne er at planterne holder jorden i gang. Især om vinteren med stedsegrønne planter, da planter udskiller 60% af deres sukker fra fotosyntese igennem roden, det man kalder rodeksudater. Der holder mikrolivet i gang hele tiden og øger jord temperaturen.

Amme træer
fungere som vindbeskyttelse, ligesom sydmuren giver den også beskyttelse, i sær om vinteren når vi har vinden, der kommer fra fjeldene, i den nordøstlige retning.
Amme træer er et sammenspil mellem flere planter omkring ens hovedkultur, det man ofte vil kalde  lag 1 i en frugtskov/foodforrest eller skovhave de store langtidslevende store træer eller de mest givende plante eller træer, Naturligt vil en biotop ændre sig i takt med tingene for størrelse og giver mere skygge/optager mere plads så med tiden vil klippe ammetræer helt ned og bruges som chop and drop for at opbygge førne laget, til gavn for de nærtliggende planter.

sammenplantning i starten når træet ikke er så stort, kan man sagtens plante 10-15 andre træer buske og bunddække omkring hovedkulturen, prøv at selv at eksperimentere med hvor mange planter du kan have omkring en hovedkultur, Der er altid en god ide at have et sammenspild mellem flere arter fordi de kan have flere funktioner som f.eks holde skadedyr og infektioner væk, tiltrække insekter der bestøver, opbygge jordkvalitet, mindske fordampning og øge udbyttet på den samme plads, og husk at finde planter der trives under lignende forhold for at opnå størst succes og være forbedret at en plante måske kun skal være der de første år hvorefter den skal have en nyt placering eller en nyt formål

Ideer til planter
Plante forslag, der er velegnet til plantsamfund og amme træer med en hovedkultur – Ahorn, Birk, Bøg, El, Eg, Kristtorn, Lind (aromatiske planter mod skadedyr) Solbær, Mynte Forårsløg, Hvidløg og der er mange flere gode planter at placere sammen, det er bare med at komme ud og finde ud hvad der vokser i samme biotop, Det gør det endnu mere fantastisk, når man går ud i naturen og finder sammenhæng mellem hvorfor at tingene reagere, med de forhold de er under.

den store runde søde knold fra supermarkedet med orange midte.
Der findes et hav af sorter med forskellige former, farver og størrelse
Der har været forskellige test forsøg i både ind og udland med lignende klima,
Og der er begyndt at være en del sorter tilgængelige på nettet som er værd at prøve

Vidste du?
Sød kartofler har været kendt i Storbritannien i over 450 år, men det er først indenfor nyere tid, at man har udviklet sorter til hele UK. Sød kartoffel vokser oprindeligt i Andesbjergene og siden spredt sig over flere kontinenter nogle steder kan man høst op mod 15 kg pr plante, vi skal nok se os belønnet med en 1/10.
Det er den 7. mest dyrkede plante i verden, og føder en stor del af befolkningen. Den bliver dyrket i stor stil i Afrika, Asien, Latinamerika og Caribien. Det er nok også derfor at man prøver at lave sorter til nordligere klimaer, men de er stadig lidt sæsonpræget, da modningstiden er ret lang og er udsat for sen forårsfrost. Modsat i efteråret er knolden følsom, et godt lag hækaflip kan hjælpe, den kan dyrkes på friland, i højbede, krukker på altan, kapilærkasser eller direkte i jorden i drivhuset. Sød kartofler er så taknemlig, at den kan dyrkes indenfor i vindueskarmen både for de friske blade, knolde i jorden og forspiring til årets avl af hjemmedyrket sød kartofler

Sød kartoffel er ikke i natskygge-familien som alm. kartofler, søde kartofler er i snerle-familien som er hovedsageligt slyngplanter, derfor ses den ofte omkring 2m-3m høj, hvis den trives og har noget at bindes op af, men den behøver ikke at klatre, den kan også sagtens krybe hen af jorden ligesom blomsterkarse. Hele planten er spiselig, både blomster, blade og de lækre knolde i jorden. Det er faktisk bladene, der er de sundeste på planten, de er sprængfyldt med A og C-Vitamin samt fibre, calcium, magnesium, mangan, zink, kobber, kalium og jern.

Knoldene er også rigtig sunde, de indeholder også A og C-Vitamin, kalium, Calcium magnesium, fosfor og aminosyrer.

Vækstbetingelser

Planten er desværre ikke særlig tilbøjelig til at klatre af sig selv – men med en hjælpende hånd hver 2. dag får du mange planter og kartofler på lidt plads.
Der hvor blad armhulen får jordkontakt dannes rødder.
Sød kartoffel har et stort udvalg af bladformer og farver.
Nogle typer blomstrer aldrig, andre blomstrer altid. De typer som egner sig til nordligt klima blomstrer sjældent.
Som en naturlig del af troperne kræver planter høje temperaturer og en god forsyning af vand. Ideelle forhold er temperaturer mellem 26-30 ° C I godt veldrænet næringsrig jord, gerne let sur jord.

Sød kartofler har en vækstperiode på 3-4 måneder, før de er høstklare. Ofte bliver bladene gule, når knoldene er høstklar, det er et tegn på at planten er ved at trække det sidste næring ud af bladene og ned i knolden.

En veletableret sød kartoffel plante kan producere svimlende 15 kg men sæsonen er meget længere og de kan risikere at være flerårige på sydlige breddegrader. Den stammer fra bjergområder i afrika og kom først til det sydlige spanien i 1500 tallet. Man skal slet ikke regne med sådan et udbytte på vores breddegrader, vi skal være taknemmelige, hvis vi får 1,5 kg. pr. plante

Plantemateriale og dyrkningsvejledning
Søde kartofler spredes ikke normalt ved at plante individuelle knolde men ved “slips” eller stiklinger fra skuddene, der opstår fra øjnene på knolden ligesom, alm kartofler  
Det er vigtigt at man vælger sorter, der er tilpasset nordlige klimaer. takket være National Institute for Agricultural Botany i Wellesbourne, som har testet en del af Hvor de ypiske dansker har testet sorter der har patent

Mange frøforhandlere sender nu stiklinger og små planter kaldet slips, som kan købes fra april til maj. Hvis du bestiller små planter eller stiklinger, kan de se lidt jammerlige ud, men bare rolig, de er som sagt i snerlefamilien, så giv dem 3-5 dage i vand for at komme sig og blive tilpas hydreret igen. Vær forsigtig, for de kan være frygtelige skrøbelige når de ankommer. Hvis de er uden rod, kan de efter hydreringen komme over i jord, som bare kan være luftig kompost og sand i en potte. Når rødderne stikker ud af bunden skal den omplantes i større potter, for ikke at få krøllede knolde. Når jordtemperaturen er over 12° C kan de plantes i jorden. Fra midt-slut april i drivhus og midt-slut maj på friland, afhængig af sæsonen. Det er derfor en god ide at holde øje med langtidsprognosen. Sættes med 25-30cm mellem planterne – men dette er ikke afgørende.

Det er blevet så populært med bundvarme, vi syntes det er at bruge sine dyrt tjente penge på unødvendigt lir, som giver et minimalt bedre resultat. med bundvarme kan man hyppe dem ved udplantning for at fremskynde knolddannelsen. I vækstsæsonen trives planten ved 22° C, så de er meget lykkeligere med en eller anden form for beskyttelse. f.eks læ fra en mur, planter, sten,fiberdug eller mistbænke kan være ideelle – et godt lag førne kan hjælpe i efteråret med at beskytte de højtliggende knolde fra frosten, kold vind kan også være hårdt for bladene men ikke noget der går ud over knolden. Jordbunden skal være næringsrig, men ikke overdreven i nitrogen, da det giver mere bladvækst frem for knolddannelse. Det anbefales at give kalium en gang hver 2-3 uge.

Skadedyr, ukrudt og sygdomme i sød kartofler
snegle er mere eller mindre harmløse mod sødekartofler, men mellus kan gøre mere skade og
nogle typer sommerfugle larver og sværmere.
alm. kartofler er gode til at holde ukrudt væk, men sød kartoffel er knap så god, den bliver ikke så tæt selvom at den hurtigt giver noget fylde, senegræs kan hurtigt sætte rødder igennem en kartoffel  

Høst og opbevaring
Knolde begynder at dannes fra omkring august, men vent med at høste indtil at bladene bliver ramt af frosten for at opnå maksimalt udbytte.

Knolde vil ikke overleve frost i jorden, så høst dem så hurtigt som muligt ved tegn på kulde på bladene.
Gnid så meget jord af knolden som muligt ved høstning.
for at danne en tykkere skal der kan modstå skimmel og råd, skal de varmebehandles i en uge ved 25 grader, enten i en tørre kasse eller hvis vejret er til det udenfor. Vinden er også god til at få tørret det yderste lag. derefter kan de opbevares 6-8 måneder ved 12-15 grader

Forspiring og Stratificering af sød kartofler

For at få en sød kartoffel til at spire optimalt skal den have en stratificering, i dette tilfælde er det en varmebehandling. Det lykkedes for mig ved at give kartoflerne 30 grader i 2 timer og derefter placere lunt og mørkt indtil at spire dukker op. Man behøver ikke at gøre det, men det fremmer større antal spire og hurtigere spiring, end hvis man undlod at behandle dem. Det er ligeledes med til at fjerne nematoder og evt. svampeinfektioner.

Min erfaring siger, at det klart er nemmest at opbevare dem som alm kartofler efter varmebehandling. Det vil sige lunt og mørkt indtil at der er kommet øjne, så er det med at få dem videre i forløbet. Når spirerne er fremme kan den plantes halvt vandret i en næringsrig veldrænet jord, godt vædet op og på en lys placering indenfor. Man kan også stikke grillspyd igennem og placer den halvt i en kop vand, skift vandet hver 3-4 dag. Her bruger man øjnene på kartoflen, som hurtigt skyder nyvækst ud med stilke og blade. Klip dem af når de er omkring 8 cm lange, herefter puttes de i en kop vand eller direkte i fugtig jord.

kan man bruge sød kartofler fra supermarkedet?

Ja, det kan man godt, men problemet er, at de er dyrket i spanien under et andet klimaforhold end vores. Den producerer ikke lige så godt, som de andre forædlede sorter til vores klima.

De kan dog være rigtig fine til at dyrke i vindueskarmen for at få ‘den indendørs køkkenhave’.

Sød kartoffel sorter

Fælles for disse sorter er, at de giver et nogenlunde udbytte i dansk klima, og at de fleste af dem helst vil være i drivhus for optimalt udbytte, men man kan selv være med til at tilpasse sine søde kartofler, ved at gemme en stor knold til næste års produktion.

Erato ® orange

Dyb orange kød med lyst rødt skind.

Robuste, ovale og store tykke knolde med dejlig smag.

Højt udbytte i væksthuse/tunnel, men kan også dyrkes på friland med fiberdug.

Beauregard
en af de sorter, der har været testet mest i vores klima. Svenske forsøg har givet ca 1,5 kg pr. plante på friland, hvilket er virkelig godt.

Planten er ikke mere varmekrævende end f.eks. tomat eller peber – lang udviklingstid ca. 110-120 dage.

‘Beauregard forbedret’:
Ligner knolde fra supermarkedet.

Har karakteristisk laks-orange kød og god sød smag.

‘Georgia Jet’:

Canadisk sort – Tidlig modning (90 dage) produktiv og pålidelig. indvendig farve er dyb orange og meget velsmagende. skindet er rødligt. velegnet til dansk klima.

Evangeline

er en virkelig sød kartoffel med dobbelt så meget sakkarose end Beauregard, som også er udviklet af LSU AgCenter. Evangeline minder rigtig meget om beauregard både i kvalitet og udbytte, dog er evangeline mere sygdomsresistensen og modstandsdygtighed mod nematode, en sygdom, der er almindelig i monokultur. man kan bekæmpe nematoder med ved at vende tagetes i jorden. Sorten er ikke så god som Beauregard i dansk klima, men man kan være med til at tilpasse sorterne over generationer ved at gemme en kartoffel til næste års høst.

Staten Louisiana er kendt for at producere de bedste søde kartofler med delikat smag fra den berømte “Louisiana Yam” som er kendt over hele verden. Evangeline bygger på denne stærke tradition og er sikker på at imponere alle, der prøver at dyrke den.

Vardeman

Kompakt type. dyb orange midte og gul/brun skind. Virkelig god smag og konsistens.

Denne sort er opkaldt efter en by i Mississippi, som er kendt for at dyrke søde kartofler.

Hvide sød kartoffelsorter

fælles for disse sorter nævnt nedenfor er, at de er hvide i kødet.

Erato ® white

Lange ovale Knolde med god smag og kvalitet. Velegnet til væksthuse/tunnel og friland.

Erato ® Pleno

Hvidkødet med lange ovale knolde.

Erato ® Gusto

Hvid gourmetsort, skal efter sigende smage langt bedre end de traditionelle orangefarvede sorter.

Ellipseformede knolde med smuk lys pink kontrast.

Velegnet til produktion i væksthuse/tunnel og friland.

Bonita

lysebrune knolde med lys midte. Det er en ny generation af kuldetolerante med kortere modningstid.

‘T65’:
Rødt skind og cremet hvid midte. Pålidelige og vækstvillig, med god størrelse knolde. Kan give knolde på helt op til 2 kg.

‘O’Henry’:

Lys brun ydre med guldfarvet midte. Den er glat og strenge løs samt med rig smag af nødder og honning. Sød og aromatisk. Hurtig modningstid (100 dage) O’Henry er lidt tørre end andre søde kartofler, men højtydende som danner knolde i klynger. ideel for krukker på altan eller terrasse.  

Lilla søde kartoffel

Erato ® Violet

Dyb lilla sød kartoffel både indvendigt og udvendigt.

Længere modningstid og mere varmekrævende, dyrkes derfor bedst i væksthus.

Murasaki

Lilla sød kartoffel, mild nøddesmag som ikke mister farven efter tilberedning

www.lsuagcenter.comhttps://www.gardenorganic.org.uk/sites/www.gardenorganic.org.uk/files/sns/factsheets/FactsheetSweetPotato.pdf

Der dukker altid en masse spørgsmål op omkring frugttræer, Her i den kolde tid Hvor hare eller råvildt har spist af barken. Det er enormt frustrerende, at se sine nyetablerede eller ældre frugttræer blive spist. Selvom at de ofte ikke spiser hele vejen rundt, og træet derved kan heale sig selv, er det ikke optimalt, at træet skal bruge energi på at heale, når det kunne være brugt på at blive større og stærkere og derved kunne bære mere frugt. Samtidig er der en risiko for, at der kommer infektioner inden at træet får healet såret, og dermed forkorter træets levetid.

Normalt går man straks til den nærmeste planteskole for at få råd og vejledning, men det kan blive en dyr og ikke speciel bæredygtig affære. Planteskolen vil foreslå plastikrør eller hjortetaksolie på dåse, som kun har en kortvarig effekt. Det mest optimale er at lave forebyggende arbejde, det nytter nemlig ikke at dække såret med sårbalsam. Træer er som os mennesker, vores sår skal helst have ilt for ikke at skabe et fugtigt miljø, hvor bakterie og svampe vil kunne trives. Disse tips skulle gerne hjælpe jer, der gerne vil undgå at fodre vildt med dyre frugttræer.

man kan lave et hegn 20 cm fra stammen hele vejen rundt i halvanden meters højde (endnu højere hvis man har besøg af krondyr). Hegnet kan laves med fintmasket hønsenet, dette er dog ikke særlig æstetisk og passer ikke ind i en naturgrund.

Som tidligere nævnt er hjortetaksolie en dyr fornøjelse og virker kun kortvarigt, da lugten forsvinder efter næste regnskyld, eller efter blot 3 uger hvor lugten er neutraliseret. Herefter skal man påføre det igen. Man kan heldigvis nemt og billigt lave sit eget hjortetaksolie, og så holder det i øvrigt meget længere. Midlet hedder bensovs (på engelsk “Bonesauce”) -klik på linket for at se hvordan man laver det selv

Alternativet og den mest bæredygtige løsning er, at sammenplante med buske og urter, der indeholder mange olier og stærke dufte. Det kunne være mynte, timian, lavendel, solbær, buksbom, kanelbusk og forsythia. De er alle planter, som dyrene ikke går efter. Det hjælper ikke at plante dem et par meter fra, det skal være klods op af stammen for, at det giver en effekt. De skal helst plantes som en mindre barriere for at have den mest gavnlige effekt.