Udgivet i Skriv en kommentar

Biotop og mikroklima

Hvad er en biotop?

biotop kan sidestilles med habitat og når man snakker natur findes der biotop overalt, i store og små omfang. for at komme med et simpelt eksempel kunne være en træstub med død ved der har skabt levevilkår for nedbryder svampe og insekter, det giver øget liv som kan gavne både større og mindre dyr og organismer, men det er ikke nødvendigvis at en biotop er ved dødt ved, det kunne også være større områder f.eks urørt skov, opdyrket skov, gran, løvskove, hede, strand eller moser som giver habitat til en bestemt gruppe af planter, dyr og mikroorganismer. Der hver især har deres funktion til at opretholde området, men det behøver heller ikke være store områder, man kan snakke biotop på en bakke, ja selv en kvadratmeter fordi der er forskellige forhold bare på det lille stykke
som har gjort at der er den biodiversitet, i det lokale område.

For at give jer et mere konkret eksempel vil jeg tage et udgangspunkt i en bakke, og der vil være forskel på hvor hvilke planter, dyr og insekter er at findes, for selvom at de lever i det samme område vil de stadig have hver sine forhold, for at være repræsenteret. hvor godt de trives, er afhængig af hvilket mad/næring, vand, varme/kulde, lys, luft og sammenspil med andre arter det gør udfaldet (her snakker vi hvordan det naturligt klare opgaven)

På bakken vil der i toppen være varmer, fordi der mindre vand og kulden trækker ned i bunden og tager næring med ned, det er så forskellige planter der fortrækker det ene frem for det andet. men det vil ikke sige at man ikke kan plante frostfølsom planter i bunden eller vand og næringskrævende planter i toppen, for det er så der mikroklima kommer ind i billedet og hvilken påvirkning man kan gøre med naturlig materialer og design for at opnå de bedste kriterier for de givende planter.
For der hvor vi bestemmer hvor planter skal vokse er ikke sikkert at de vil trives ved, ikke at de bare lige går hen og dør, men man nedsætter levetiden og modstandsdygtigheden ved at placer tingene forkert.
Mit bedste råd at lære hvilke forhold planten vil have og finde ligene planter at plante sammen med fordi naturen har aldrig rigtig monokultur. Da det giver større chance for at der sker mistrivsels pga. det de samme næringsstoffer der bliver optaget og mere modtagelig for sygdomme og skadedyr når sygdommen hopper videre til den næste plante af samme art.

Hvad kan vi bruge det til?

vi kan bruge det i sammenhæng med design af grønne områder.
når vi skal opbygge bede og plantesamfund i sin egen have, park og skov eller hvad man er i gang med at etablere.
Det letter vedligeholdelsesopgaverne og succesoplevelsen, for man kan da lige så godt bruge tiden på at nyde det forarbejde og se sine ting trives i stedet for at f.eks luge, tilføje uansvarlige mængder næring og mistrivsels.

Hvad er et mikroklima

Mikroklima kan også ses både stort og småt perspektiv, man kan sige vi har et europæisk klima, skandinavisk klima, breddegrads klima, ø klima, kyst klima. Centralt klima, syd, øst nord og vest klima, lokalt klima og for at gøre det endnu mindre, man kan sige det mikroklima lige omkring planten og dyret, som har påvirkning for trivsels og levevilkår. Ofte er det i de unge år at en plante er mere udsat, fordi at roden eller toppen stadig er frostfølsom eller sygdomme og skadedyr har letter ved at tage livet af en lille plante.

Alle kender til en sydvendt mur som absorbere varmen og gør området varmere, men vi kan faktisk gøre flere ting for at skabe et varmere mikroklima, og heldigvis for man løber hurtigt tør for sydvendt murværk.
I danmark ligger vi omkring zone 7 til 7B men vi kan faktisk selv gøre at vi spænder mellem zone 6-9 jo højere zonetal jo flere eksotiske planter kan vi dyrke.

Hvordan laver man et  naturligt mikroklima

Vandspejl
Det er en af de lidt mere omstændige måder, men refleksion gør at det bliver skabt højere temperatur samt termisk energi, øget effekt med kombination med kampesten der stikker over vandet.

Sten
Virker om en sydvendt mur som termiskmasse bliver stenen opvarmet om dagen, selv om vinteren med minus grader, kan man gå ud og mærke varme fra en sten der for sollys, så frigiver stenen varmen igen ned igennem jorden og stenens form kan den kan lede vandet væk fra rod halsen gør at temperaturen stiger lokalt om planten.

veldrænet jord
Vand er ofte det der dræber planter og især når vi snakker planter der er på grænsen til at kunne vokse i vores  klima, eller planter der trives ved veldrænet jord , men man vil samtidig gerne have vand tilgængeligt i vækstperioden, så det er en hård fin grænse man er ude efter

Førne (organisk dyne)
et lag af blade og grene, som både beskytter mod frost og vind direkte ved jordniveau, og lavt siddende knopper. Det er samtidig med til at holde på fugten og næring, grundet fordampning fra solen det har betydning for hvor aktiv jorden er og hvor gode mikroorganismerne er til at mobilisere næringsstofferne.

Levende førne/bunddække planter
fordelen ved levende førne er at planterne holder jorden i gang. Især om vinteren med stedsegrønne planter, da planter udskiller 60% af deres sukker fra fotosyntese igennem roden, det man kalder rodeksudater. Der holder mikrolivet i gang hele tiden og øger jord temperaturen.

Amme træer
fungere som vindbeskyttelse, ligesom sydmuren giver den også beskyttelse, i sær om vinteren når vi har vinden, der kommer fra fjeldene, i den nordøstlige retning.
Amme træer er et sammenspil mellem flere planter omkring ens hovedkultur, det man ofte vil kalde  lag 1 i en frugtskov/foodforrest eller skovhave de store langtidslevende store træer eller de mest givende plante eller træer, Naturligt vil en biotop ændre sig i takt med tingene for størrelse og giver mere skygge/optager mere plads så med tiden vil klippe ammetræer helt ned og bruges som chop and drop for at opbygge førne laget, til gavn for de nærtliggende planter.

sammenplantning i starten når træet ikke er så stort, kan man sagtens plante 10-15 andre træer buske og bunddække omkring hovedkulturen, prøv at selv at eksperimentere med hvor mange planter du kan have omkring en hovedkultur, Der er altid en god ide at have et sammenspild mellem flere arter fordi de kan have flere funktioner som f.eks holde skadedyr og infektioner væk, tiltrække insekter der bestøver, opbygge jordkvalitet, mindske fordampning og øge udbyttet på den samme plads, og husk at finde planter der trives under lignende forhold for at opnå størst succes og være forbedret at en plante måske kun skal være der de første år hvorefter den skal have en nyt placering eller en nyt formål

Ideer til planter
Plante forslag, der er velegnet til plantsamfund og amme træer med en hovedkultur – Ahorn, Birk, Bøg, El, Eg, Kristtorn, Lind (aromatiske planter mod skadedyr) Solbær, Mynte Forårsløg, Hvidløg og der er mange flere gode planter at placere sammen, det er bare med at komme ud og finde ud hvad der vokser i samme biotop, Det gør det endnu mere fantastisk, når man går ud i naturen og finder sammenhæng mellem hvorfor at tingene reagere, med de forhold de er under.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.