Udgivet i Skriv en kommentar

Bæredygtige løsninger og sparetips til havenørden

Der findes et hav af gratis materialer, som virksomheder smider ud, især i detail handlen. Det kan være en dyr fornøjelse at være bæredygtig havenørd, der køber planter, jord, redskaber, smarte selvvandings systemer og jeg skal komme efter dig. Derfor vil vi på klimaplanter.dk gerne dele vores allerbedste sparetips, så du kan komme gang med dine drømme. Er økonomien stram, er der flere muligheder, der kan lette lidt på budgetterne.

1. Spare tip: Havecenter

Der er mange penge at spare, hvis du planlægger dine indkøb til sæsonslutningen, hvor hylderne skal ryddes, til næste års sæson. Planterne har  bedst af at blive plantet i slutningen af året, hvor energien trækker sig ned i roden. I stedet for at blive fristet af planter, der er drevet frem, som nemt kan koste en formue. Det glemmer man når man har kriller i fingrene og vil have dem i jorden.

Mange elsker at pynte sine krukker, men det mest bæredygtige og en billige løsning er at bruge fleåige planter, som ikke nødvendigvis skal fornyes, om ikke andet, kan de blive plantet i jorden.

Ofte har et havecenter helt usalgbare planter, det kan være træer, der er gået ud i dele af kronen. Efterspørg og handel en god pris hjem. Det giver stadig havecenteret reduktion af kostbart affald og det er bedre for dem at få lidt for produkterne end intet, samtidig er du med til at skåne miljøet jo tidligere i leddet genbrug forekommer, jo bedre er det for miljøet.

Jord hvor der er hul i sækken, kan ligeledes give anledning til rabat. Nogle gange er posen eller hele pallen blevet misfarvet af solen og derfor ikke præsentable i udstillingen, men jorden er jo stadig helt fin.

Mange steder hvor der forhandles planter smides: Planter, potter, underbakker og vandings bakker ud. Ofte fordi det er sæsonvare, eller fordi de er blevet tørre og ikke ser præsentable ud i salgsøjemed.
Tag en snak med dem butikken, der ofte er velvillige. Der er jo gevinster for alle parter og ikke mindst for vores miljø og klima.

2.Spare tip: Skrald/affald

Blomsterforhandler har masser af potter og underbakker som de gerne forærer væk.

Supermarkeder smider et utal af forårsløg, hornvioler og mange andre flerårige planter ud. De usalgbare, fordi de hænger lidt pga. af vinden el. vandmangel. De retter sig som regel hurtigt efter vanding og omplantning, om ikke andet så komer de igen til næste år.

I deres affaldscontainer, er det lovligt at tage planter potter med mere. Det kræver at du venter til efter lukketid og at containerne er ulåste og frit tilgængelige. Her kan du finde meget gratis have ”guld”. Men husk aldrig at efterlade rod eller ommøblere deres sortering. Efterlad gerne pladsen pænere, end da du kom. Således ”skraldere” forsat er velkomne.

Kirkegårde tilplanter rigtig meget om foråret, derefter bliver potter og bakker ofte smidt smidt ud.

Anlægsfirmaer, der anlægger grønne områder, har ofte en masse potter og bakker, der skal smides ud i plantesæsonen.

Byggemarkeder. Ja selv byggemarkeder sælger planter og derved ”affald”, som skal håndteres
Jem&Fix har vandingsbakker, som er gode at bruge, når man skal holde sine planter fugtige om sommeren.

Nu er der styr på planter, potter og plastik, så mangler vi bare jorden. Du kan købe ikke præsentable vare i havecenteret, men hvad har vi ellers af gratis muligheder.

3. Spare tip: Jordforbedringer

Overordnet set, har vi en frodig og næringsrig jord, hvor du med fordel stadig kan booste mikrolivet med organisk materiale.

Genbrugspladsen har kompost til selvhent. Klimaplanter bruger det dog ikke selv pga.urenheder som plastik og eventuelle sprøjterester i jorden og manglenede mikroliv, men det må den enkelte jo gøre op med sig selv. Det er stadig bæredygtigt at genanvende.

Savsmuld fra savværker

Der er savværker overalt i Danmark omkring 100 stk., så man vil altid kunne finde en indenfor 50 km fra sin bopæl. (find savværk nær dig her)
Savsmuld kan bruges til hjemmelavet kompost, overfladekompostering, gange og stier, til vinteropbevaring af knolde, nødder og frø, der enten skal holdes frostfrit eller stratificeres inden næste sæson. Derudover kan det bruges til at lave surt miljø til surbundsplanter.

Græsafklip og hækafklip. Du kan evt. tage ud til anlægsgartnere for at hente deres overskudsmaterialer. Det er også noget, der er fint at bruge i komposten. Men igen skal du her være opmærksom på, om du ønsker en hel giftfri have.

Flis kan du få af aborister og skovarbejdere. Hvis du er heldig, får du det gratis ellers kan du prøve at få en god aftale.
Flis kan anvendes som overfladekompostering i: Bede, gange og på stier, for at holde ukrudt væk og for at holde på fugten. Det er også velegnet i kompost.

Pap fås i butikker, der sælger hårde hvidevarer. Gå efter dem uden farve, bare helt alm brun pap. Det kan bruges som naturlig nedbrydelig ukrudts dug

Hvordan laver man surbundsjord?

Vi vil næsten alle sammen have surbundsjord i et eller flere bede, fordi der er mange dejlige spiselige planter, der trives bedst i surbundsjord som: Blåbær, jordbær, mosebølle, bjergthe, agerbær, tranebær, tyttebær og spisekastanje.

Vi skal huske at naturen ikke bare ændre ph fra den ene dag til den anden, det er en langsom proces, som kan tage flere år afhængig af jordtype.
Ved at konstant fjerne organiske materialer fra et område, vil det med tiden blive surt og udpint.

Efter jul bliver der smidt mange juletræer ud. Dem kan du hente på genbrugsstationen eller spørge naboen, om de ikke vil spare turen og bare smide træet over hækken.
Nålene er nemlig med til at give et surt miljø. Desuden kan man tage jorden under gamle nåletræer da jorden højst sandsynligt her er surt miljø.
Savsmuld kan også bruges som sur bunds forbedrings materiale.

God fornøjelse med besparrelserne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.