Udgivet i Skriv en kommentar

Sød kartofler/sweet potatoes – kan man dyrke dem?

den store runde søde knold fra supermarkedet med orange midte.
Der findes et hav af sorter med forskellige former, farver og størrelse
Der har været forskellige test forsøg i både ind og udland med lignende klima,
Og der er begyndt at være en del sorter tilgængelige på nettet som er værd at prøve

Vidste du?
Sød kartofler har været kendt i Storbritannien i over 450 år, men det er først indenfor nyere tid, at man har udviklet sorter til hele UK. Sød kartoffel vokser oprindeligt i Andesbjergene og siden spredt sig over flere kontinenter nogle steder kan man høst op mod 15 kg pr plante, vi skal nok se os belønnet med en 1/10.
Det er den 7. mest dyrkede plante i verden, og føder en stor del af befolkningen. Den bliver dyrket i stor stil i Afrika, Asien, Latinamerika og Caribien. Det er nok også derfor at man prøver at lave sorter til nordligere klimaer, men de er stadig lidt sæsonpræget, da modningstiden er ret lang og er udsat for sen forårsfrost. Modsat i efteråret er knolden følsom, et godt lag hækaflip kan hjælpe, den kan dyrkes på friland, i højbede, krukker på altan, kapilærkasser eller direkte i jorden i drivhuset. Sød kartofler er så taknemlig, at den kan dyrkes indenfor i vindueskarmen både for de friske blade, knolde i jorden og forspiring til årets avl af hjemmedyrket sød kartofler

Sød kartoffel er ikke i natskygge-familien som alm. kartofler, søde kartofler er i snerle-familien som er hovedsageligt slyngplanter, derfor ses den ofte omkring 2m-3m høj, hvis den trives og har noget at bindes op af, men den behøver ikke at klatre, den kan også sagtens krybe hen af jorden ligesom blomsterkarse. Hele planten er spiselig, både blomster, blade og de lækre knolde i jorden. Det er faktisk bladene, der er de sundeste på planten, de er sprængfyldt med A og C-Vitamin samt fibre, calcium, magnesium, mangan, zink, kobber, kalium og jern.

Knoldene er også rigtig sunde, de indeholder også A og C-Vitamin, kalium, Calcium magnesium, fosfor og aminosyrer.

Vækstbetingelser

Planten er desværre ikke særlig tilbøjelig til at klatre af sig selv – men med en hjælpende hånd hver 2. dag får du mange planter og kartofler på lidt plads.
Der hvor blad armhulen får jordkontakt dannes rødder.
Sød kartoffel har et stort udvalg af bladformer og farver.
Nogle typer blomstrer aldrig, andre blomstrer altid. De typer som egner sig til nordligt klima blomstrer sjældent.
Som en naturlig del af troperne kræver planter høje temperaturer og en god forsyning af vand. Ideelle forhold er temperaturer mellem 26-30 ° C I godt veldrænet næringsrig jord, gerne let sur jord.

Sød kartofler har en vækstperiode på 3-4 måneder, før de er høstklare. Ofte bliver bladene gule, når knoldene er høstklar, det er et tegn på at planten er ved at trække det sidste næring ud af bladene og ned i knolden.

En veletableret sød kartoffel plante kan producere svimlende 15 kg men sæsonen er meget længere og de kan risikere at være flerårige på sydlige breddegrader. Den stammer fra bjergområder i afrika og kom først til det sydlige spanien i 1500 tallet. Man skal slet ikke regne med sådan et udbytte på vores breddegrader, vi skal være taknemmelige, hvis vi får 1,5 kg. pr. plante

Plantemateriale og dyrkningsvejledning
Søde kartofler spredes ikke normalt ved at plante individuelle knolde men ved “slips” eller stiklinger fra skuddene, der opstår fra øjnene på knolden ligesom, alm kartofler  
Det er vigtigt at man vælger sorter, der er tilpasset nordlige klimaer. takket være National Institute for Agricultural Botany i Wellesbourne, som har testet en del af Hvor de ypiske dansker har testet sorter der har patent

Mange frøforhandlere sender nu stiklinger og små planter kaldet slips, som kan købes fra april til maj. Hvis du bestiller små planter eller stiklinger, kan de se lidt jammerlige ud, men bare rolig, de er som sagt i snerlefamilien, så giv dem 3-5 dage i vand for at komme sig og blive tilpas hydreret igen. Vær forsigtig, for de kan være frygtelige skrøbelige når de ankommer. Hvis de er uden rod, kan de efter hydreringen komme over i jord, som bare kan være luftig kompost og sand i en potte. Når rødderne stikker ud af bunden skal den omplantes i større potter, for ikke at få krøllede knolde. Når jordtemperaturen er over 12° C kan de plantes i jorden. Fra midt-slut april i drivhus og midt-slut maj på friland, afhængig af sæsonen. Det er derfor en god ide at holde øje med langtidsprognosen. Sættes med 25-30cm mellem planterne – men dette er ikke afgørende.

Det er blevet så populært med bundvarme, vi syntes det er at bruge sine dyrt tjente penge på unødvendigt lir, som giver et minimalt bedre resultat. med bundvarme kan man hyppe dem ved udplantning for at fremskynde knolddannelsen. I vækstsæsonen trives planten ved 22° C, så de er meget lykkeligere med en eller anden form for beskyttelse. f.eks læ fra en mur, planter, sten,fiberdug eller mistbænke kan være ideelle – et godt lag førne kan hjælpe i efteråret med at beskytte de højtliggende knolde fra frosten, kold vind kan også være hårdt for bladene men ikke noget der går ud over knolden. Jordbunden skal være næringsrig, men ikke overdreven i nitrogen, da det giver mere bladvækst frem for knolddannelse. Det anbefales at give kalium en gang hver 2-3 uge.

Skadedyr, ukrudt og sygdomme i sød kartofler
snegle er mere eller mindre harmløse mod sødekartofler, men mellus kan gøre mere skade og
nogle typer sommerfugle larver og sværmere.
alm. kartofler er gode til at holde ukrudt væk, men sød kartoffel er knap så god, den bliver ikke så tæt selvom at den hurtigt giver noget fylde, senegræs kan hurtigt sætte rødder igennem en kartoffel  

Høst og opbevaring
Knolde begynder at dannes fra omkring august, men vent med at høste indtil at bladene bliver ramt af frosten for at opnå maksimalt udbytte.

Knolde vil ikke overleve frost i jorden, så høst dem så hurtigt som muligt ved tegn på kulde på bladene.
Gnid så meget jord af knolden som muligt ved høstning.
for at danne en tykkere skal der kan modstå skimmel og råd, skal de varmebehandles i en uge ved 25 grader, enten i en tørre kasse eller hvis vejret er til det udenfor. Vinden er også god til at få tørret det yderste lag. derefter kan de opbevares 6-8 måneder ved 12-15 grader

Forspiring og Stratificering af sød kartofler

For at få en sød kartoffel til at spire optimalt skal den have en stratificering, i dette tilfælde er det en varmebehandling. Det lykkedes for mig ved at give kartoflerne 30 grader i 2 timer og derefter placere lunt og mørkt indtil at spire dukker op. Man behøver ikke at gøre det, men det fremmer større antal spire og hurtigere spiring, end hvis man undlod at behandle dem. Det er ligeledes med til at fjerne nematoder og evt. svampeinfektioner.

Min erfaring siger, at det klart er nemmest at opbevare dem som alm kartofler efter varmebehandling. Det vil sige lunt og mørkt indtil at der er kommet øjne, så er det med at få dem videre i forløbet. Når spirerne er fremme kan den plantes halvt vandret i en næringsrig veldrænet jord, godt vædet op og på en lys placering indenfor. Man kan også stikke grillspyd igennem og placer den halvt i en kop vand, skift vandet hver 3-4 dag. Her bruger man øjnene på kartoflen, som hurtigt skyder nyvækst ud med stilke og blade. Klip dem af når de er omkring 8 cm lange, herefter puttes de i en kop vand eller direkte i fugtig jord.

kan man bruge sød kartofler fra supermarkedet?

Ja, det kan man godt, men problemet er, at de er dyrket i spanien under et andet klimaforhold end vores. Den producerer ikke lige så godt, som de andre forædlede sorter til vores klima.

De kan dog være rigtig fine til at dyrke i vindueskarmen for at få ‘den indendørs køkkenhave’.

Sød kartoffel sorte
r

Fælles for disse sorter er, at de giver et nogenlunde udbytte i dansk klima, og at de fleste af dem helst vil være i drivhus for optimalt udbytte, men man kan selv være med til at tilpasse sine søde kartofler, ved at gemme en stor knold til næste års produktion.

Erato ® orange

Dyb orange kød med lyst rødt skind.

Robuste, ovale og store tykke knolde med dejlig smag.

Højt udbytte i væksthuse/tunnel, men kan også dyrkes på friland med fiberdug.

Beauregard
en af de sorter, der har været testet mest i vores klima. Svenske forsøg har givet ca 1,5 kg pr. plante på friland, hvilket er virkelig godt.

Planten er ikke mere varmekrævende end f.eks. tomat eller peber – lang udviklingstid ca. 110-120 dage.

‘Beauregard forbedret’:
Ligner knolde fra supermarkedet.

Har karakteristisk laks-orange kød og god sød smag.

‘Georgia Jet’:

Canadisk sort – Tidlig modning (90 dage) produktiv og pålidelig. indvendig farve er dyb orange og meget velsmagende. skindet er rødligt. velegnet til dansk klima.

Evangeline

er en virkelig sød kartoffel med dobbelt så meget sakkarose end Beauregard, som også er udviklet af LSU AgCenter. Evangeline minder rigtig meget om beauregard både i kvalitet og udbytte, dog er evangeline mere sygdomsresistensen og modstandsdygtighed mod nematode, en sygdom, der er almindelig i monokultur. man kan bekæmpe nematoder med ved at vende tagetes i jorden. Sorten er ikke så god som Beauregard i dansk klima, men man kan være med til at tilpasse sorterne over generationer ved at gemme en kartoffel til næste års høst.

Staten Louisiana er kendt for at producere de bedste søde kartofler med delikat smag fra den berømte “Louisiana Yam” som er kendt over hele verden. Evangeline bygger på denne stærke tradition og er sikker på at imponere alle, der prøver at dyrke den.

Vardeman

Kompakt type. dyb orange midte og gul/brun skind. Virkelig god smag og konsistens.

Denne sort er opkaldt efter en by i Mississippi, som er kendt for at dyrke søde kartofler.

Hvide sød kartoffelsorter

fælles for disse sorter nævnt nedenfor er, at de er hvide i kødet.

Erato ® white

Lange ovale Knolde med god smag og kvalitet. Velegnet til væksthuse/tunnel og friland.

Erato ® Pleno

Hvidkødet med lange ovale knolde.

Erato ® Gusto

Hvid gourmetsort, skal efter sigende smage langt bedre end de traditionelle orangefarvede sorter.

Ellipseformede knolde med smuk lys pink kontrast.

Velegnet til produktion i væksthuse/tunnel og friland.

Bonita

lysebrune knolde med lys midte. Det er en ny generation af kuldetolerante med kortere modningstid.

‘T65’:
Rødt skind og cremet hvid midte. Pålidelige og vækstvillig, med god størrelse knolde. Kan give knolde på helt op til 2 kg.


‘O’Henry’:

Lys brun ydre med guldfarvet midte. Den er glat og strenge løs samt med rig smag af nødder og honning. Sød og aromatisk. Hurtig modningstid (100 dage) O’Henry er lidt tørre end andre søde kartofler, men højtydende som danner knolde i klynger. ideel for krukker på altan eller terrasse.  

Lilla søde kartoffel

Erato ® Violet

Dyb lilla sød kartoffel både indvendigt og udvendigt.

Længere modningstid og mere varmekrævende, dyrkes derfor bedst i væksthus.

Murasaki

Lilla sød kartoffel, mild nøddesmag som ikke mister farven efter tilberedning

www.lsuagcenter.comhttps://www.gardenorganic.org.uk/sites/www.gardenorganic.org.uk/files/sns/factsheets/FactsheetSweetPotato.pdf

Udgivet i 8 kommentarer

Bæredygtig beskyttelse mod hare og råvildt

Der dukker altid en masse spørgsmål op omkring frugttræer, Her i den kolde tid Hvor hare eller råvildt har spist af barken. Det er enormt frustrerende, at se sine nyetablerede eller ældre frugttræer blive spist. Selvom at de ofte ikke spiser hele vejen rundt, og træet derved kan heale sig selv, er det ikke optimalt, at træet skal bruge energi på at heale, når det kunne være brugt på at blive større og stærkere og derved kunne bære mere frugt. Samtidig er der en risiko for, at der kommer infektioner inden at træet får healet såret, og dermed forkorter træets levetid.

Normalt går man straks til den nærmeste planteskole for at få råd og vejledning, men det kan blive en dyr og ikke speciel bæredygtig affære. Planteskolen vil foreslå plastikrør eller hjortetaksolie på dåse, som kun har en kortvarig effekt. Det mest optimale er at lave forebyggende arbejde, det nytter nemlig ikke at dække såret med sårbalsam. Træer er som os mennesker, vores sår skal helst have ilt for ikke at skabe et fugtigt miljø, hvor bakterie og svampe vil kunne trives. Disse tips skulle gerne hjælpe jer, der gerne vil undgå at fodre vildt med dyre frugttræer.

man kan lave et hegn 20 cm fra stammen hele vejen rundt i halvanden meters højde (endnu højere hvis man har besøg af krondyr). Hegnet kan laves med fintmasket hønsenet, dette er dog ikke særlig æstetisk og passer ikke ind i en naturgrund.

Som tidligere nævnt er hjortetaksolie en dyr fornøjelse og virker kun kortvarigt, da lugten forsvinder efter næste regnskyld, eller efter blot 3 uger hvor lugten er neutraliseret. Herefter skal man påføre det igen. Man kan heldigvis nemt og billigt lave sit eget hjortetaksolie, og så holder det i øvrigt meget længere. Midlet hedder bensovs (på engelsk “Bonesauce”) -klik på linket for at se hvordan man laver det selv

Alternativet og den mest bæredygtige løsning er, at sammenplante med buske og urter, der indeholder mange olier og stærke dufte. Det kunne være mynte, timian, lavendel, solbær, buksbom, kanelbusk og forsythia. De er alle planter, som dyrene ikke går efter. Det hjælper ikke at plante dem et par meter fra, det skal være klods op af stammen for, at det giver en effekt. De skal helst plantes som en mindre barriere for at have den mest gavnlige effekt.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hjemmesidens brug af cookies

Denne hjemmeside anvender cookies til følgende formål: Teknisk funktionalitet, så vi kan huske dine præferencer. Trafikmåling, så vi ved hvor mange, der besøger vores hjemmeside.
1. Ejeroplysninger
Denne hjemmeside udbydes af:
Firmanavn Klimaplanter.dk
Adresse Finlandsgade 10 2th
Postnummer/By 9000 Aalborg
Telefon: 61 66 51 56
Email: Magnus@landskabsplanter.dk
 
2. Cookies
Denne hjemmeside anvender cookies i henhold til ovenstående formål. En cookie er en lille tekstfil, der lagres i din browser, for at kunne genkende din computer ved tilbagevendende besøg. Der er ingen personlige oplysninger gemt i vores cookies, indholdet bliver ikke delt med nogen, og de kan ikke indeholde virus.
 
3. Så lang tid opbevares cookies
Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg.
 
4. Sådan sletter du cookies
Se vejledning her: http://minecookies.org/cookiehandtering
 
5. Sådan undgår du cookies
Hvis du ikke ønsker at modtage cookies kan du blokere dem. Se vejledning her: http://minecookies.org/fravalg
 
6. Hvad cookies bruges til på vores website
Webshoppens indkøbskurv benytter en cookie til at huske, hvilke varer du har valgt. Cookien tømmes for indhold, når du har gennemført dit køb. Selve online betalingen benytter ikke cookies og ingen af dine betalingsoplysninger gemmes.
 
7. Google Analytics (trafikmåling)
Hjemmesiden bruger cookies fra Google Analytics til at måle trafikken på hjemmesiden. Oplysningerne bruges internt, og sælges eller videregives ikke til andre.
Udgivet i Skriv en kommentar

Morbær til den selvforsynende have

 

Morbær med de store brombær lignende frugter. Når man først har smagt frugten, og ungerne kommer med blodrøde munde og hænder, så ved man, at man har valgt et godt frugttræ til sin have. Dens symmetriske tætte krone som ikke bliver for høj, er det perfekt til en villahave og et must i den selvforsynende have med unikke planter.

Morbærs historie

Morbær er en historisk plante fra Anatolia, som er en del af Tyrkiet den dag i dag.
historisk set har det været en meget anvendt kulturplante til silkeorme og har haft stor betydning for udviklingen af, hvordan vi desinficerer redskaber og lokalt inden operationer. Det skyldes indholdet af det aromatiske stof fenol i barken, som gør planten meget resistent mod skadedyr, svampe og bakterier. Stoffet er også blevet brugt til fremstilling af nylon, ukrudtsmiddel og syntetiske plastiktyper. I dag laves dette som regel af petroleum.

Morbær har været anvendt i mange år, og kan spores helt tilbage fra f.kr. I Asien har man dyrket morbus alba som foder til silkeorme. I 1600-tallet indførte romere og grækere det til Europa, da de dyrkede morbus for sin bittersøde frugt til fremstilling af vin. England var specielt begejstret, så de indførte den i større områder for netop at kunne producere silke, men til stor skuffelse vil silkeorme helst have mobus alba. i dag er der sket meget forædling, så man kan sagtens få smagfulde morbus alba sorter f.eks dulce vita.

Vækstbetingelser for morbær

Morbær er et langsomt voksende lille træ, der bruger lidt længere tid på at etablere sig og producere frugter, man plejer at sige omkring 10-15 års alderen, der er forædlet sorter, der bære frugt tidligere.  men derefter kan man nyde de skønneste bær, der modner over en lang periode. Morbær kan vokse i de fleste jordtyper, og sætter ikke krav til lys. Morbær trives på let fugtig veldrænet jord med halvskygge/skygge og gerne på en lun placering. De kan godt lide at få kompost og jorddække om vinteren, så næring er mobiliseret og tilgængelig ved sæsonstart. Morbær kan klare en del luftforurening, så den er ideel i bybilledet.

Blomstring og høst

Morbær blomstrer i maj og høstes løbende sidst i august og september.
De kan anvendes rå, i marmelade eller i vinproduktion.

Beskæring af morbær

Morbær bløder ligesom valnødder, så det bedste tidspunkt for beskæring er om vinteren, hvor den er i dvale, her er der ingen væske transport i gang. Grenene kan godt dø tilbage, klip derfor det visne væk så de kan skyde på ny fra sunde grene. Det er ikke nødvendigt at udtynde og give mere lys ned gennem kronen.

Kommerciel brug

Morbær har aldrig været dyrket kommercielt for frugtens skyld. Det er for arbejdskrævende da man er nødsaget til at klippe frugten af stænglen for at holde den intakt for holdbarheden og for udseendets skyld.
Men efter at der er kommet nye sorter til som kæmpe morbær, der bliver op til 15 cm lange kan det måske ”snart” være muligt at se i supermarkedet.

formering

den letteste måde at få mange planter er ved at spire frøene. De skal have 2-3 måneder kulde før at de kan spire
Man sår frøet fra midt april til maj dækket med et tyndt lag organisk materiale som blade eller savsmuld. De må ikke tørre ud under spiringsprocessen, og der går alt mellem 2-4 uger før at de spirer. Når de er håndterbare skal de omplantes, rødderne på morbær er meget sprøde og skrøbelige,så vær forsigtig når du omplanter. Der er stor forskel på morbær, og hvor lette de er at formere. Nigra er en af de sværeste frugter at stiklingeformere, men det kan lade sig gøre. En anden måde er at pode på mobus alba, så kan man få den sort som man ønsker sig, med bestemte egenskaber, herunder størrelse på træet, alder før frugtsætning, frugtstørrelse og farve. Dette gør man ved sommerpodning i maj/juni.

Medicinsk brug

Klimaplanter.dk tager ikke ansvar ved selvmedicinering, søg altid råd hos egen læge først.
hele planten kan bruges til et eller andet
Bladene kan bruges mod forkølelse, influenza, øjeninfektion og diabetes.
Bladene samles efter den første frost og tørres herefter.
Barken kan laves til en tinktur mod tandpine.
Frugten er brugt mod tinnitus og forstoppelse.
Rodbarken er brugt mod astma, bronkitis, hoste og diabetes.

Arter og sorter af Morus

De mest almindelig arter er Morus alba, nigra og rubra – hvid, sort og rød morbær,
og så er der efterhånden kommet mange sorter til som f.eks:

Hvide morbær
Dolce Vita
Platanifolia dakvorm
Macrophylla

Sorte morbær:

Wellington
Giant Parkisten
Biuro
Pieter

hybrider:
Illinois everbereing

Morus acidosa
mulle (koreansk dværg morbær) meget hårdfør

Andre arter:
Morus bombycis
 
Morus celtidifolia

Morus macroura
Morus australis
Morus papyrifera
Morus mesozygia 
Morus mongolica

Morus serrata
  

Forslag til sammenplantning

morbær er et lille træ som kan vokse med de fleste planter, og er nem at integrere i 2. lag af de 7 vækstlag indenfor permakultur. De kan eksempelvis plantes sammen med:


Træer:

Valnød

Indianer banan

Hyld

Æbletræer


Slyngplanter:

Vin

Passionsblomst

Spinatranke


Buske:

Brombær

Hindbær

Stikkelsbær


Urter:

Hvidløg

Purløg

Tagetes

Blomsterkarse

Sennep

Kløver

Katteurt

Citronmelisse

Kulsukker

Fennikel

Vild jordbær

Stokrose

Kvan

Rabarber

Rejnfan

Alm. Røllike

Krysantemum

 

 

mindre

Udgivet i Skriv en kommentar

Det du skal vide om valnødder inden man etablere træet i haven

De fleste kender til valnødder men de færreste har dem i haven, og sikke en skam de har en helt fantastik grå glat bark og smukke blade, med en vidunderlig let parfumeret duft. Man kan bruge friske grønne valnødder til snaps eller vente til efteråret hvor man kan gå og samle nødder op fra jorden som kan bruges i konfekt og andet bagværk eller spise som de er, valnødder er lidt af en supermad for den er pakket med mineraler som natrium, kalium, calcium, magnesium, fosfor, jern, kobber og zink hjælpsom mod diabetes, højt kolesterol, og blodtryk. Kan blive store og gamle træer man kan nyde godt af i langtid

Hvor skal jeg placere en valnød i haven?

Valnødder er ret nemme at have med at gøre, og stiller ikke så mange krav til jordbundsforhold. Står bedst i halvskygge, eksempelvis ved nordsiden af huset enten som solitært, i læhegn eller plantet i en gruppe med andre planter

Kan man dyrke en valnød fra frø?

Ja det kan man godt, det er en del af træets livscyklus for at føre sine gener videre.
Træet smider sine nødder om efteråret, hvorefter de får en kuldestratificering på 90-120 dage for at nedbryde et stof, der forhindrer frøet i at spire for tidligt.Hvad er forskellen på en nød købt i supermarkedet,

en nød fra naboens have eller en forædlet sort fra en traditionel planteskole?

Alle valg kan bruges, men passer nødvendigvis ikke til dit behov.
En nød fra supermarked er ofte en sort, der er tilpasset sydeuropæiske forhold, så de egner sig ikke helt så godt som f.eks en nød fra naboens træ eller fra en avler. Der kan være stor variation på størrelsen af nødden. De mere forædlede sorter i planteskolen giver ofte hurtigt og med store nødder. Hvis man er utålmodig, ikke har tid og plads og ikke sætter krav til, at man får et træ der bliver 100 år gammelt, så er planteskolens træer vejen frem. Ulempen ved at vælge et amputeret træ med standard facon skal beskæres årligt, og man er måske også nødsaget til at købe pæle for at holde det på plads. Træet har altid vokset med støttepind og fået skåret pæleroden over som ellers skulle have været træets naturlige måde, at holde sige godt fast samt trække vand og mineraler langt nedefra og op.
Ulempen ved at vælge et frø er, at der er en meget større genpulje som giver flere variationer i størrelse på træet, frugten, resistens, modningstidspunkt og alder før udbytte. Hvis man har pladsen eller bare elsker at lave tingene selv, Så er det meget billigere og man får et træ,
der på sigt vil give mere med mindre pasningen og pleje

hvor lang tid går der før, atvalnødder bærer nødder?

Det varierer fra sort til sort,
og om man sår fra frø. Der kan gå alt mellem 5 og 15 år, men
derefter skal man ikke tænke på at købe valnødder mere. Man
kan nemt opbevare dem i et frostfrit skur Idealt omkring 2-4 grader
med god ventilation, hængt op i strømpebukser eller kartoffelsække.
Valnødder skal bare lige tørres først, i en uge ca i et lunt rum
men derefter kan de være friske i et par år

Valnøder udskiller juglone, skal jeg være bekymret?

Det korte svar er nej. Det er rigtigt, at nogle planter har den mekanisme at
udskille et stof der forhindrer andre planter i at spire eller
trives, eksempelvis robinie og skærmsølvblad. Andre buske og træer
som er nitrogenfikserende udskiller også stoffer, der kan have
hæmmende effekt, men mange videnskabelige forsøg viser, at det ikke
har en større betydning, og at det langt fra er alle, der reagerer
på det. Ældre valnøddetræer, hvor de har fået lov til at smide
mange grønne skaller, og hvor rodenettet har fået en stor
størrelse, kan det være svære at få noget til at gro under, men
slet ikke umuligt. Hvis man vil lave forbyggende arbejde, skal man
fjerne de grønne yderskaller som hurtigt bliver brune/sorte og klistrede.
Det er faktisk juglone som reagerer på ilt, ligesom når æbler og avocado bliver brune,
efter at man har taget en bid. Når man etablere noget tæt ved et valnøddetræ
så kan man med fordel lave jordforbedring med kompost,
det gør stoffet mindre koncentreret i jorden.
man gør også jorden stabil og aktiv til at unge planter,
så de kan trives sammen med gamle valnøddetræer.

Kan man pode på valnødder?

Ja det kan man godt, valnødder bløder så det er lidt omstændelig process det kræver et meget sterilt miljø  og så skal der varme omkring podepunktet indtil at det er healet

 

Hvad kan man plante sammen med et valnøddetræ

For ikke at lave listen for lang, nævner jeg blot nogle planter,
som jeg syntes har fantastiske egenskaber og som er tolerante overfor juglone.
Valnødder er selvbestøvende hovedsageligt.

Træer og buske
Ahorn (Acer spp)
Morbær (Morbus spp)
Bærmispel (Amalanchier spp)
Pawpaw ‘Indianer banan’ (Asima triloba)
Hickory og pecan (Carya spp)
Eg (Quercus spp)
Tjørn (Createagus spp)
Sumac (Rhus Copallina, Typhina eller Glabra)
Kaki/sharon frugt (Diosypros virginiana )
Hasselnødder (Corylus)
Brombær (Rubus occidentalis)
Ribs (Ribes spp)
Hyld (Sambucus nigra)
Kvæde (Cydonia oblongata)
Kirsebær
Nektarin
Ferskner
Blommer (Prunus spp)

Slyngplanter

Vin (Vitis spp)
Clematis (Clematis spp)
Blåregn (Wisteria spp)

Stauder

Ramsløg (Allium ursinum)
Hosta (Hosta spp)
Røllike (Achillea spp)
Prikbladet perikon (Hypericum spp)
Astilbe (Astilbe spp)
Krysantemum (Chrysanthemum spp)
Solhat (Echinacea purpurea)
Lungeurt (Pulmonaria spp)
Jordskokker (Helianthus spp)
Daglilje (Hemerocallis spp)
mynte ( Mentheae )

Udgivet i 6 kommentarer

Plant en gang for kontinuerligt mad

Flerårige spiselige planter og især flerårige grønsager, også kaldet spiselige stauder, er de seneste år begyndt at få mere omtale. Det er med god grund, når man tænker over, hvor lidt arbejde der skal til, for at kunne nyde godt af sin hjemmedyrkede mad. Hvis man laver forarbejdet ordentligt, og kender til vækstbetingelserne for de givne planter, kan man nyde godt af dem i mange år med et højt udbytte og et minimum af pasning. Der er ikke noget mere tilfredsstillende at vide, hvordan ens mad er dyrket – om det så er næringsværdien, renligheden, sikkerheden, tradition eller en helt anden grund, der har skabt interessen, for at dyrke planter til hjemmet.

Der er ikke mange havemennesker, der kan undvære sin køkkenhave. Men der kan være flere grunde til, at mange ikke får vedligeholdt sin have, som f.eks. sygdom, energi, uoverskuelighed, tid, prioriteringer eller alderdom. Uanset hvad det end skyldes, så er sund og frisk mad essentielt for, at et menneske kan have det godt.

 I har måske bemærket, at et prydbed der ikke har fået lige så meget omsorg som køkkenhaven, alligevel står flottest. Det er fordi, at bedet er mere robust ved at planterne har etableret sig i rodnettet. Dermed har de lettere ved at skaffe den vand og næring, som planten har brug for. Rodnettet holder jorden på plads ved regnskyl og dermed bevares flere mikroorganismer i jorden. Lupin er især kendt for at være en god plante mod erosion, af spislige planter kunne det være lungeurt eller kulsukker. Jorden står ikke bar om vinteren, flerårige planter smider deres bladmasse på nær nogle stedsegrønne. Det er med til at give en dyne af organisk materiale, som man kalder føerne (organiske materialer der stadig kan identificeres med, hvad det oprindeligt var blad, nål, gren, kogle, nød osv.)
Føerne er et naturligt element, som vi skal imitere mere, når vi dyrker planter. Det er naturens egen måde at holde på vandet, og give næringsstoffer til sig selv, for når bladet først har ramt jorden, går der ikke længe før, at der kommer besøg af orme, bænkebidder og tusindben. Disse kan gå ind og nedbryde lignin og gøre det tilgængeligt for mikroorganismer, som til sidst frigør det som næring for planten igen. Denne cyklus forsætter indtil, at planten dør. I et godt system har planten selvsået sig selv i mellemtiden.
For at se vores udvalg, af hovedsagligt flerårige planter kan man trykke på planteliste.

Rodnettet har stor betydning for planten, og flerårige planter bevarer hele eller dele af rodnettet over vinteren. Når temperaturen og dags længden bliver længere, har planten allerede masser af energi lagret i jorden, og er dermed hurtige til at skyde solfangere ud. Det betyder, at man ofte kan høste hurtigere og over en længere periode, og med mindre lugning fordi der hurtigt bliver skygget for solen omkring planten. Ulempen ved flerårige planter er, at der ofte går lidt tid før, at man får et stort nok udbytte til, at man kan være selvforsynende. Planten skal have lov til at etablere sig, før at den er parat til at give et udbytte.

 

Udgivet i Skriv en kommentar

10 Anderledes og spiselige planter til vindueskarmen

Jeg møder tit folk på plantemarked, der vildt
gerne vil have lidt spiselige planter indenfor,
fordi de enten bor
i en lejlighed eller på anden vis har begrænset plads.

De fleste kender til, at man kan have planter som chili,
tomat, basilikum, timian, rosmarin
og citrus frugter i en
lejlighed/indefor – Men der faktisk rigtig mange spændende, sjove
og flotte spiselige planter, som man kan høste på året rundt fra sin
vindueskarm.

Her er 10 anderledes, spiselige planter til vindueskarmen.

Vietnamesisk koriander
(Rau Ram)
Polygonum
odoratumtens

Flerårige og meget dekorativ stueplante som smager lidt
mildere af koriander. Den tåler ikke frost men kan sagtens stå ude
indtil frosten, eller året rundt indenfor.
Den er en del af pileurt familien.

Madeira ranke/ hjerteblad salat
Anredera cordifolia

Flerårig slyngplante med spislige blade samt knolde i
jorden. Bladene smager lidt af spinat og knoldene skulle
være ret delikate. Knoldene skal høstes inden frosten. Vokser fint indenfor
hele året eller udenfor på en lun plads med en veldrænet
humusrig jord. Planten producerer også luftknolde under bladene, som
man kan bruge til at lave nye planter med, de er IKKE spiselige.

Sød kartoffel/Sweet potatoe
Ipomoea batatas

Vi har alle set dem i supermarkedet, men vidste du, at
vi kan dyrke dem på vores breddegrader, med et fint udbytte?
Sød kartoffel er ikke i familie med den alm. kartoffel men derimod
snerlefamilien. Den vokser derfor ikke som en kartoffelplante, men
kravler hen ad jorden. Der hvor stænglerne får jordkontakt, dannes nye rødder og nye kartofler. Dermed kan den blive ret stor.

Derudover smager unge friske blade ret god, man kan også sagtens bruge ældre blade i juice eller let tilberedt på panden med olie og hvidløg.
Bladene er rigtige sunde, de indeholder meget C vitamin, Magnesium, Fosfor og Calcium.
Man kan dyrke sød kartofler indefor hele året, samtidig er det en god måde
at omformere flere planter, som man kan plante ud i haven om
foråret efter den sidste frost.

Dværg Trætomat / Dwarf Tamarillo 
Solanum abutiloides

Drævg trætomat bliver op til 9 m i naturen som et
lilletræ eller en busk. Den vokser som en ukrudt
oppe i bjergene i Argentina og Bolivia – men bare rolig, i vores klima bliver den ikke så stor. Her kan den blive op til 1.80 m i en stor krukke, og kan
sagtens skæres tilbage. Planten kommer med flotte hvide blomsterklaser
efterfulgt af orange søde og syrelige bær. Bærene er gode i juice eller
som pynt på kager

Frostfølsom men kan fint dyrkes i drivhus i en potte med
veldrænet jord. Trives også fint i en mellemstørrelse potte i en lys
placering indenfor.

Citron Græs/ Lemongrass
Cynbopogon fleuosus

Citrongræs som vi ser i asiatisk køkken, tåler ikke
frost, men kan stå ude om sommeren. Planten høstes på 2-års skud.

Jordmandler/Tiger nut
Cyperus esculentus

jordmandler er en sjov græs som kommer med små
spiselige knolde. Kan anvendes til plantemælk eller
ristet på panden med lidt hvidløg, olie og salt.

Palnten er flerårig hvis den opbevares frostfrit over vinteren.
Trives også fint i vindueskarmen hele året.

Gurkemeje/Turmeric 
Curcuma longa (domestica)

gurkemeje er en af ingredienserne til karryblanding, det
er den som giver den karakteristiske farve.
Vokse fint i drivhuset om sommer men skal opbevares ved +18 grader over
vinteren. Trives også fint indenfor på en lys placering.

Ingefær/Ginger
Zingiber officinale

ingefær er en nem plante at dyrke.
Flerårige hvis den opbevares frostfrit, trives fint i indenfor i vindueskarmen hele året. Hele planten er spiselig.

Malabar spinatranke – rødbladet
Basella alba var. rubra

Denne type spinatranke tåler ikke frost men er flerårige indenfor.
Det er en slyngplante så den skal have noget at kravle op af, eller hold den lav ved at høste af den.
Giver tykke saftspænedige blade. Bruges som alm. spinat i køkkenet, god i
juice.

Cubansk Oregano
Plectranthus amboinicus

Sjov krydderurt der ikke ligner eller vokser som Alm.
Oregano, store saftspændinge uldne blade.
Trives fint i drivhuset i løbet af sommeren, men tåler ikke frost. Vokser fint indenfor selv i en lille potte.
God nybegynderplante både til at lære at formere og passe planter.

Det var 10 planter, som du måske ikke vidste kunne
dyrkes indenfor. Måske gjorde du? Kommenter gerne dine egne
erfaringer eller andre planter, der også kan dyrkes indenfor.
Jeg har bare valgt lidt af dem, som jeg godt kan lide, og der er mange flere
spiselige planter, som fint kan trives indenfor. Der er derfor ingen
undskyldning for, ikke at dyrke bare lidt af sin egen mad.


Facebook


Twitter

Udgivet i Skriv en kommentar

Savsmuld – det rene guld

Hos klimaplanter gør vi alt for at bruge lokale overskuds materiale, fra virksomheder i nær området
for at mindske spild og vores eget aftryk så i altid kan købe planter med den bedste samvittighed.

Savsmuld er et overset organisk materiale til haver, det giver et flot lys kontrast
samtidig med at den opbygger svampeliv i jorden.
Man skal være obs på ligesom med træflis at man ikke skal blande det med ud i jorden, men hellere lave en overfladekompostering. Det er fordi at C/N forholdet er højt, pga at der er meget overfladeeksponering, jo mere træet er skåret op.

Men det gør så savsmuld ideel til at bruge til stier og gange i haven, hvor man vil have rene stier.
Min anbefaling går på at man lægger brun bølgepap, efterfulgt
af  10 cm flis og 10cm savsmuld eller bare 20 cm savsmuld.
Fordelen ved at blande med hårdt træflis at man kan dyrke svampe i haven.
som F.eks Morkel, Bøgehatte og Wine Cap, King Stropharia.
Jeg anvender det også i min kompost og trækul,
som jeg bruger i min jordblanding til produktionen af planter.

Savsmuld er også godt substrat til at vinter opbevare rødder og knolde
eller når man stratificere frø og nødder.

Gratis lokale materialer er et element vi vægter rigtig højt og jeg ønsker at andre også for kendskab til
og har mulighed for at let at skaffe gratis savsmuld lokalt, de ligger overalt hvis man bare opsøger dem.
her er et link med en liste over savværker i Danmark så i nemt kan finde det savværk der ligger mest lokalt jer.
giv dem et kald eller tag ud og snak med dem, hør hvad de gør af deres savsmuld.
og være sikker på der ikke er trykimprægneret træ i mellem.

Udgivet i Skriv en kommentar

Hjemmelavet trækul

Trækul er træ der er forkullet, enten ved direkte eller indirekte varme
så man for brændt alle trægasser. Trækul kan bruges til at grille med, opvarmning,
smede eller fermentere det i ormejuice og bagefter træflis og savsmuld,
så det bliver inficeret med mikroorganismer for trækul har den fantastiske egenskab ikke at nedbrydes i jorden. men det er et rigtig godt sted for organismer at etabler og reetablere sig.
Trækul holder på vandet som også har sine fordele.

Alle vores planter kommer med fermenteret trækul
for at sikre os at i får den sundeste jord og plante med hjem.

hvordan kan man lave sit eget trækul?

For at lave trækul skal man bruge 2 olietænder man skære bunden ud på den ene,
laver huller rundt i langs bunden på den anden (luft indtræk og indikator på hvor langt ilden er)
fyld olietønden med lufthuller og bund tæt op,  sæt ild til toppen og når bålet har fået fat
sætter man den anden tønde over (afterburner/ skorsten) for at give en renere afbrænding
så vi ikke belaster miljøet mere end nødvendigt når gløderne er nået til bunden (kig ved lufthullerne)
lægger man låg på med en sten oven på og dækker lufthullerne til med sand.

brug altid tørt ubehandlet træ og der skal ikke være synlig røg ved afbrændingen, (hvid okay, sort skidt, ingen godt)